HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?



Relaterede dokumenter
HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar Produktchef Ole Grønbæk

Halmbaseret biogas status og perspektiver

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Græs til biogas: Business case i Danmark?

Landbrugets Byggeblade

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Omsættelig tørstof (VS) VS/TS % Gasproduktion ved lav/høj TSinterval Type husdyrgødning. Tørstof (TS) % VSL pct af VS

KILDESEPARERING I SVINESTALDE

PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk

Restprodukter ved afbrænding og afgasning

Hvordan overvåger og styrer vi biogasprocessen -

Halm og roetoppe en god madpakke til biogas

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Hvad er klima-effekten af forsuring?

Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?

Afgrøder til bioethanol

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

Biogaspotentialet i græspulp og restvæske fra et grønt bioraffinaderi

Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.

Gevinst ved udrådning ved højere temperaturer

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Status for teknologierne - Biogas

Økologisk gødning baseret på fast organisk materiale behandlet i biogasanlæg. Demonstrationsforsøg udført med Aikan-teknologien

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

j.nr U Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg

BAT og Miljøgodkendelser Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen

Hest. Nye tider for grovfoderanalyser til heste

Københavns Universitet. Regulering af produktionen i biogasanlæg Hjort-Gregersen, Kurt; Møller, Henrik B. Publication date: 2014

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det?

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Intern rapport. Anvendelse af halm i biogasanlæg og muligheder for at øge energiudnyttelsen A A R H U S U N I V E R S I T E T

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER

Betydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskillelse

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle

Praktiske erfaringer med anvendelse af høj andel vedvarende græs til økologisk biogas

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGI

Byggeblad til økologiske slagtekyllinger.

DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG

Årets Gaskonference den 1. november 2017 Fremtidens Gasforsyning

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Muligheder for et drivhusgasneutralt

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

8. Nøgletal for produktionsplanlægning

Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.

ICEU: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg

FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV

Evaluering af det generelle ammoniakkrav

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde v/ Jens Larsen JL@gefion.dk Mobil:

REnescience et affaldsraffinaderi

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

Høst og konservering betydning for afgrødernes vitamin- og fedtsyreindhold

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

Transkript:

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet/PlanEnergi

PARAMETRE DER PÅVIRKER GASPOTENTIALE Kvæg Svin Slagtekyllinger Pelsdyr Heste Dyr Forsuring Gylle køling Kilde-separation Skraber/gyllekanal gylle/dybstrøelse Tid/temperatur Stald Tid/temperatur For-lager Forbehandling Tid/ Temperatur/ hæmmende stoffer Biogas Separation Type Flokkulering

GASPOTENTIALE 3

4 MAKSIMALT GASPOTENTIALE BATCH UDRÅDNING Udbytte bestemmelse af gas potentiale kan give varierende resultater. Innoculum kan spille en stor rolle for udbyttet.

5 GASPOTENTIALE I KVÆGGØDNING Norm:

GASPOTENTIALE I KVÆGGØDNING FEDT OG GROVFODER Norm: Anvendes ved dimensionering

7 KONTINUERT UDBYTTE KONTRA BATCH - KVÆG Termofil kontinuert proces kan give 30% mere gas i Kvæggylle ved 20 dages HRT 20 dages kontinuert i meosofil og termofil sammenlignet med batch. Batch giver 21% mere gas ved samme opholdstid.

standardfoder - fuldspalte billig foder (50 kg) standardfoder (80 kg) standardfoder (30 kg) standard foder (35 kg) billig foder (100 kg) stor halmmængde (50 kg) benzoesyrer (60 kg) forsuring infarm (80 kg) standardfoder (80 kg) køling i gylle (45 kg) ideal protein (17 kg) ideal protein (7,5 kg) søer + smågrise (gyllekøling) lakterende dyr 1- frisk lakterende dyr 2 - frisk lakterende dyr 3 - frisk Liter methan/kg organisk stof GASPOTENTIALE I SVINEGYLLE 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 Teoretisk 100% omsætning Norm: Anvendes ved dimensionering 90 dage 60 dage 30 dage slagtesvin smågrise søer Stor variation i gas potentialer, generelt lavere udbytte end der regnes med ved biogasplanlægning, > 60 dages udrådning tilsyneladende nødvendig for at opnå fuldt potentiale

L CH 4 /kg VS FEDT (LINOLSYRE TIL SVINE FODER) 450 400 350 300 250 200 150 30 dage 60 dage 90 dage 100 50 0 0,00% 0,10% 0,20% 0,30% 0,40% 0,50% 0,60% % linolsyre i foder

Halm - dybstrøelse Tørv - dybstrøelse Halm - dybstrøelse Ingen strøelse Gylle Fæces dybstrøelse Konventionel - dybstrøelse Øko - dybstrøelse Liter CH4/kg organisk stof GASPOTENTIALE I ANDRE KATEGORIER 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 90 dage 60 dage 30 dage Slagte-kylling Høns Mink Hest Kvæg

Nm 3 CH 4 /ton GASPOTENTIALER 160 140 120 100 80 60 40 20 0 37,8 53,76 16 100,8 12,48 12 57,6 60 47,84 8,32 32 9,6 4,32 2,16 9,6 4 7,2 9 1,2 6 9,6 12 8% TS 20% TS 4,5% TS 4,5% TS 3% TS 63% TS 12% TS 48% TS 50% TS 26% TS 5% TS gylle dybstrøelse slagtesvin smågrise søer Halm - dybstrøelse Ingen strøelse Halm - dybstrøelse Tørv - dybstrøelse dybstrøelse Gylle Kvæg Svin Høns Slagte-kylling Hest Mink minimum udbytte Ekstra udbytte ved optimeret proces

% af TS KEMISK SAMMENSÆTNING AF GØDNING 100% Kemisk sammensætning af gødning 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Hemicellulose Cellulose Protein VFA Aske Lignin 10% 0% 1 4 7 10 13 16 19 22 25 28 31 34 37 40 43 46 51 54 57 60 1 4 7 10 13 16 19 22 25 kvæg svin

Liter CH 4 /kg VS 13 GASPOTENTIALE (LIGNIN METAN) Model (CH 4 versus lignin) 600 500 400 Svin Kvæg y = -3,7454x + 311,26 R² = 0,1088 300 200 100 0 0 5 10 15 20 25 Lignin (% of TS) y = -3,556x + 294,57 R² = 0,1116 y = -2,4587x + 235,3 R² = 0,0502 90 dage 60 dage 30 dage

14 TAB AF METAN Kvæg: Tabet er <5% vinter og <10% sommer Svin: Tabet kan være betydeligt 10-40% om sommeren ved opbevaring 20 dage i stald og for-lager. Gyllekøling/forsuring forhindrer tab.

Methan udbytte (L CH 4 kgvs -1 ) Svovlbrinte koncentration i biogas (%) % metan udbytte 15 HÆMMENDE STOFFER NH 3 og H 2 S 450 14000 100 400 350 300 12000 10000 90 80 70 250 8000 60 200 150 100 6000 4000 50 40 30 y = 157,74e -0,742x R² = 0,9805 50 2000 20 0 0 0 4 10 20 30 40 50 60 80 100 Andel forsuret gylle (%) Methan udbytte - svin Methan udbytte - kvæg Svovlbrinte i gas - svin (ppm) Svovlbrinte i gas - kvæg (ppm) 10 0 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 Fri NH3 (g/l)

Tørstof (%) 16 TØRSTOF I KVÆGGYLLE - EKSEMPEL 12 10 8 9,3 7,5 11,0 9,4 10,0 8,3 6 4 2 0 Normtal ab lager Praksis standard majs majs+fedt græs Foulum forsøg ab stald (ingen vaskevand) Diæt kan påvirke tørstof (%)

KONKLUSIONER Gas potentialet i gødning er påvirket af mange faktorer. Det specifikke gas potentiale i kvæggylle kan ved lang opholdstid være over normerne medens svinegylle kan være lavere Fodring af kvæg kan have en signifikant indflydelse på gaspotentialet og tørstofindhold. Mere fedt i foder virker positivt på gaspotentiale i kvæg og negativt i svin Der er stor variation i specifikt gaspotentiale i svine gødning. Der er observeret lidt højere gaspotentiale fra smågrise og søer end fra slagtesvin. Hidtidige undersøgelser af gaspotentiale kan være vanskelige at tolke, da inoculum har betydning og batch resultater vanskelige at overføre til praksis Tab af methan ved omsætninger før tilførsel af gødning til biogasanlæg kan være betydelige i svinegylle især i sommer halvåret (10-40%). Kvæggylle er mere robust overfor lagring (<10%). Højere lignin indhold i gødning reducerer gaspotentiale

18 TAK FOR PMÆRKSOMHEDEN