Det rum er gået konkurs 6 nr. 02 2015
melige arbejds marked Af Henning Due, journalist Illustration af Monge Quentin Engang var det vejen frem. Alle hyldede virksomheders sociale ansvar. Men i dag står det skidt til med at leve op til ansvaret de største danske virksomheder rummer ikke psykisk sårbare, viser rundspørge. 2015 nr. 02 7
anskernes mentale usundhed koster milliarder", "angst er blevet en folkesygdom", "angst koster Danmark mest i produktionstab". Det var forsidestof på landets aviser, da Sundhedsstyrelsen i starten af september måned offentliggjorde en ny rapport med overskriften Sygdomsbyrden i Danmark, som konkluderer, at psykisk sygdom topper listen over de sygdomme, der gør mest ondt i samfundsøkonomien. "Angst tegner sig for flest nytilkendelser af førtidspension og for de største omkostninger til tabt produktion, og skizofreni er årsag til de største omkostninger til behandling og pleje, konkluderer rapporten, der har kortlagt såkaldt byrdemål for 21 udvalgte sygdomme, som "alle belaster folkesundheden i Danmark markant". Et af rapportens mere opsigtsvækkende regnestykker viser, at alene angst og skizofreni gennemsnitligt kostede det danske samfund mere end 13 milliarder kroner årligt mellem 2010 og 2012, når udgifterne til sygedage, førtidspensioner og tidlig død bliver lagt sammen. Sammen med depression topper angst og skizofreni også listen over sygdomme, der belaster samfundsøkonomien mest på grund af "produktionstab". Omsat til mandetal drejer det sig ifølge Sundhedsstyrelsens rapport om cirka 274.000 danskere. Om Jørn Neergaard Larsen havde dem i tankerne, da han i august måned gav et af sine første interview som Venstres nye beskæftigelsesminister, er ikke utænkeligt. Beskeden var i hvert fald klar: Det bliver et centralt pejlemærke i regeringens arbejdsmarkedspolitik at beskæftige de tusindvis af voksne danskere, som har stået uden for arbejdsmarkedet i flere år. Vi skal finde veje til, at både unge og ældre, som har en arbejdsevne eller en restarbejdsevne, får mulighed for at udnytte den, lød budskabet fra ministeren. Det er heller ikke utænkeligt, at den afgåede SR-regering gjorde sig lignende tanker, da Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes ministre gennemførte ikke færre end tre arbejdsmarkedsreformer førtidspension og fleksjobordningen, kontanthjælp og sygedagpenge og dermed forsøgte at løse en af de største arbejdsmarkedspolitiske udfordringer i årtier: At forvandle danskere, der kæmper med fx misbrug, psykisk sygdom eller fysiske helbredsproblemer, fra minusser på de offentlige budgetter til plusser på virksomhedernes bundlinjer. Men i corporate-danmark er der ikke meget hjælp at hente. Derude er de fleste døre stadig lukket for arbejdsledige danskere med psykisk handicap, viser en rundspørge, som magasinet P har gennemført blandt landets største private og offentlige virksomheder. Kun 10 ud af 33 af de adspurgte virksomheder oplyser, at de har formuleret en inklusions- eller mangfoldighedspolitik og arbejder systematisk med at hjælpe borgere med psykiske lidelser i arbejde. Psykisk udfordring værre end fysisk Skæver man til arbejdsløshedsstatistikken for lige netop den gruppe, ser det heller ikke for godt ud. I samtlige undersøgelser siden 2002, da SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd begyndte at undersøge området har beskæftigelsesandelen været markant lavere for personer med psykiske lidelser sammenliget med personer med andre handicap eller helbredsproblemer. For personer med psykiske lidelser mellem 16-64 år, som var ansat på særlige vilkår, lå beskæftigelsesandelen på 25 procent, mens andelen var næsten dobbelt så høj for personer med fx mobilitetshandicap, som var ansat på særlige vilkår. SFI-undersøgelserne viser også, at beskæftigede personer med psykiske lidelser oftere er ansat på særlige vilkår sammenlignet med personer med andre typer handicap. Hele 42,3 procent af de beskæftigede med psykiske lidelser i den arbejdsduelige alder var sidste år ansat på særlige vilkår, mens det kun var tilfældet for 27 procent af de beskæftigede personer med fx mobilitetshandicap. Samtidig arbejder mennesker med psykiske lidelser gennemsnitligt blot 23 timer om ugen, hvor personer med handicap i det hele taget arbejder 30 timer om ugen. Hvorfor det forholder sig sådan, har Knud Kristensen, formand for landsforeningen SIND, ikke noget bud på. 8 nr. 02 2015
Vi ansætter ikke folk, der har skizofreni eller andre psykiske lidelser alene fordi, de har en lidelse. Stig Flindt, personalechef i Novo Nordisk Vi ved, hvad der skal til for personer med fx mobilitetshandicap. De har måske brug for en kørestolsrampe, så de kan komme ind og ud af bygningen eller et hæve/sænkebord, så deres ryg ikke lider mere skade. Men så let er det ikke, når mennesker med psykiske funktionsnedsættelser skal ud at fungere på arbejdspladsen, måske fordi deres handicap er usynligt, siger han. Om igen Novo Nordisk, Carlsberg og A.P. Møller-Mærsk er blot tre af de 23 store danske virksomheder, magasinet P har været i kontakt med, som ikke arbejder systematisk med at få ledige med psykiske lidelser i job. Hos Novo Nordisk forklarer personalechef Stig Flindt, at virksomheden prioriterer andre indsatser. Vi arbejder med at fastholde medarbejdere, der bliver syge, og vi har et samarbejde med Landsforeningen Autisme, hvorigennem vi har ansat flere folk med autisme. Men vi ansætter ikke folk, der har skizofreni eller andre psykiske lidelser alene fordi, de har en lidelse, siger Stig Flindt. Men heller ikke de store offentlige arbejdsgivere har særligt stort fokus på området, viser Magasinet P s undersøgelse. Blandt landets fem regioner, der bl.a. driver offentlige sygehuse og hospitaler og tilsammen beskæftiger cirka 120.000 mennesker, har kun Region Nordjylland og Region Midtjylland udarbejdet en officiel politik på området. Dette på trods af at Danske Regioner har en officiel arbejdsmarkedspolitik, som blandt andet indeholder et afsnit med overskriften "samfundsansvar og mangfoldighed", hvori der står, at Danske Regioner har en målsætning om at "skabe de bedste rammer for at løfte et samfundsansvar". Det skal bl.a. ske ved "at udvikle og modernisere overenskomstbestemmelser om ansættelse på særlige vilkår" og ved "at understøtte regionernes indsats for, at medarbejdersammensætningen afspejler mangfoldigheden i befolkningen". Landsforeningen SIND kritiserer den haltende indsats på området. I årevis har man forsøgt at gøre denne gruppe parat til arbejdsmarkedet via offentlige beskæftigelsesindsatser med fokus på bl.a. rehabilitering og recovery, men arbejdsmarkedet er tydeligvis ikke blevet gjort parat til at modtage dem, siger formand Knud Kristensen. Det er ikke i orden, at virksomhederne sidder på hænderne, når man tænker på, at der fra politisk side er et bredt forankret ønske om, at flere udsatte borgere skal i beskæftigelse, og når vi samtidig ved, at det især for psykisk syge er svært at få fodfæste på arbejdsmarkedet, siger han. Gammel sag Arbejdsmarkedets parter har ellers haft øje på problematikken i årevis. Allerede tilbage i 2000 satte Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og LO hovedorganisationen for fagforeninger sig sammen og skrev en aftale med overskriften Videreudvikling af den sociale indsats for et mere rummeligt arbejdsmarked. Intet mindre end "fremtidens vækst og velfærd" var dengang på spil, kan man læse på de indledende linjer i aftalen: "Demografien vil i en lang periode fremover bidrage negativt til arbejdsstyrken", og derfor "er det helt nødvendigt, at så mange som muligt får en mulighed for at spille en aktiv rolle på arbejdsmarkedet", skriver parterne. Lige så klart som problemet blev beskrevet, lige så klar var løsningen: "Flere med nedsat arbejdsevne skal integreres på arbejdsmarkedet, og færre skal udstødes og marginaliseres," konkluderede DA og LO. I stort set alle private og offentlige 2015 nr. 02 9
Vi støder ofte ind i en række hårdlivede myter om psykisk sygdom, som vi forsøger at mane til jorden. I mange virksomheder kan der både blandt ledere og medarbejdere være forestillinger om, hvad forskellige psykiske diagnoser er, som ikke holder helt stik med virkeligheden. Jakob Gudbrand, virksomhedschef i Odense Kommune overenskomster på DA/LO-området blev der indført såkaldt sociale kapitler aftaler, der gjorde det muligt for parterne selv at tage et socialt ansvar på arbejdspladsen på to grundlæggende områder: Ved at fastholde eksisterende medarbejdere eller ved at rekruttere nye medarbejdere, der har såkaldt nedsat arbejdsevne. I dag godt 15 år senere kan dokumentet stadig graves frem med en Google søgning, men det er godt gemt væk på DA s hjemmeside. Muligvis fordi hensigtserklæringen, der teknisk set stadig står ved magt, for længst er taget ud af bunken med strategisk vigtige dokumenter, som LO s og DA s forhandlere medbringer til kaffe- og forhandlingsmøder. Eller som DA s chefkonsulent på området, Henning Gade, formulerer det over for Magasinet P. Virkeligheden har nok overhalet os indenom. Knud Kristensen fra SIND peger på, at der i dag findes værktøjer nok. Men problemet er ifølge ham, at ingen af dem er lovpligtige. Der findes fleksjob, jobtilskudsordninger, praktikmuligheder og ikke mindst de sociale kapitler, som arbejdsgiverne selv har vedtaget og indskrevet i de fleste overenskomster sammen med LO, og som giver virksomhederne mulighed for at ansætte folk med handicap uden for overenskomsterne på individuelt tilpassede aftaler, siger han. Men hvis virksomhederne alligevel ikke vil ansætte ledige med psykisk handicap frivilligt, bør de tvinges. Fx ved at der indføres klausuler i offentlige udbudsopgaver, der betyder, at de virksomheder, der har ansat folk med psykiske lidelser, får fortrinsret til de udbudte opgaver. Manglende viden Henning Gade erkender, at de store virksomheder kunne være bedre til at gøre en indsats på området. Men ifølge DA s chefkonsulent er det ikke velvilje, arbejdsgiverne mangler, men viden. Et budskab, DA har haft med i årevis, men som ifølge Henning Gade stadig er aktuelt, fordi skoen fortsat trykker mest der. Arbejdsgiverne har svært ved at gennemskue, hvilke konsekvenser det får for virksomheden at ansætte en person med et psykisk handicap. Der findes for lidt viden om psykisk sygdom, som er målrettet arbejdsmarkedet, siger han. Usikkerheden afspejles i en SFI-spørgeskemaundersøgelse i Årbog 2013, der undersøger virksomhedernes sociale engagement. Heri svarer en fjerdedel af de adspurgte offentlige og private arbejdsgivere, at ansættelse af personer med psykiske lidelser "i høj eller nogen grad" gør " andre medarbejdere utrygge", er "en belastning for medarbejdernes sociale fællesskab" og er "for stor en økonomisk byrde". 10 nr. 02 2015
En ud af tre af virksomhederne i spørgeskemaundersøgelsen svarer desuden, at ansættelse af personer med en psykisk lidelse betyder "dårligere kvalitet i arbejdet", mens halvdelen af de adspurgte virksomheder svarer, at de "i mindre grad" eller "slet ikke" har "forbehold over for ansættelse af personer med en psykisk lidelse". Men den slags negative forestillinger om psykiske lidelser har ikke meget med virkeligheden at gøre, mener psykologernes formand, Eva Secher Mathiasen. Man bliver jo ikke en mindre dygtig medarbejder, fordi man har en psykisk lidelse. Det betyder måske, at man ikke kan arbejde på fuld kraft 37 timer om ugen, men det betyder ikke, at man ikke er et aktiv for virksomheden, og at man ikke kan bidrage til at skabe økonomisk overskud i virksomheden, siger hun. Henning Gade mener ikke, at man kan klandre de store virksomheder for at være berøringsangste. Forudsætningen for at psykisk syge ledige kan komme i betragtning til et job er, at jobcentrene præsenterer gruppen ordentligt for virksomhederne og afliver myter og alle mulige vilde forestillinger om psykisk sygdom. Vi oplever, at kommunerne mangler strategier til det, og så kan man ikke bebrejde virksomhederne for ikke at stå i kø til at ansætte psykisk syge, siger Henning Gade. En undersøgelse fra Psykiatrifonden fra tidligere på året peger i samme retning. Den viser, at et flertal af de kommunale medarbejdere, der i kølvandet på førtidspensionsreformen fra 2013 blev sat til at hjælpe psykisk sårbare med at få job ved at lave opsøgende og oplysende arbejde blandt virksomheder de såkaldte fleksjobambassadører synes, at de ved for lidt om psykiske lidelser og efterlyser råd om, hvordan de kan præsentere en ledig og psykisk sårbar borger over for virksomhederne. Men ifølge Henning Gade trykker skoen også et andet sted. Visitationen skal forbedres ude i kommunernes jobcentre, så arbejdsgiverne kan få afklaret, hvad de ledige kan yde helt præcist i en arbejdssituation. Det er socialrådgiverne ikke gode nok til at vurdere, og der er der brug for en lægelig vurdering, siger Henning Gade. Hårdlivede myter I Odense Kommune, landets tredjestørste, mener virksomhedschef Jakob Gudbrand ikke, at det er jobcentrenes ansvar. Selvom vi har sociallæger ansat, er det som udgangspunkt ikke jobcentrets spidskompetence. Vi er afhængige af et godt samarbejde med psykiatrien, siger han. Ifølge Jakob Gudbrand er jobcentrenes vigtigste opgave at formidle "relevant viden" videre til arbejdsgiveren og klæde virksomheden på til at tackle de problemer, der kan opstå, når man ansætter personer med en psykisk lidelse. Det er også kommunernes opgave at lave en tæt opfølgning i starten af den lediges arbejdsperiode, forklarer han. Men Jakob Gudbrand erkender, at kommunerne generelt ikke har været gode nok til at hjælpe ledige med psykiske lidelser i arbejde. Vi støder ofte ind i en række hårdlivede myter om psykisk sygdom, som vi forsøger at mane til jorden. I mange virksomheder kan der både blandt ledere og medarbejdere være forestillinger om, hvad forskellige psykiske diagnoser er, som ikke holder helt stik med virkeligheden, siger han. Det er den slags misforståelser, som jobcentrene ifølge Jakob Gudbrand arbejder med at afklare, både i forhold til den lediges diagnose og i forhold til hvilken betydning lidelsen kan få i de konkrete arbejdssituationer. Fx hjælper vi lige nu en person, der er bange for at arbejde med vand og har social fobi, men er god til at organisere et lager. Den person har brug for at undgå visse opgaver eksempelvis gulvvask og kan have brug for at sidde alene i frokostpausen, siger han. Men når kollegerne bliver sat ind i problemstillingen, skaber det som regel en positiv udvikling i de sociale relationer, forklarer Jakob Gudbrand. Også kommunernes interesseorganisation, Kommunernes Landsforening (KL), mener, at det er for let købt af virksomhederne bare at skyde bolden tilbage til kommunerne. Det her er først og fremmest en samfundsudfordring, og derfor skal virksomhederne selvfølgelig også tage et ansvar. Hvis disse mennesker skal i job, skal der skabes en god relation mellem arbejdsgiver og arbejdstager, og der spiller virksomhederne 2015 nr. 02 11
en afgørende rolle, siger Camilla Treldal Jørgensen, chefkonsulent i KL. Kommunen kan hjælpe processen på vej, men i sidste ende må det være arbejdsgiverens og den psykisk sårbares pligt at få talt eventuelle myter til jorden og afklare, hvordan personens arbejdsevne er, siger hun og peger på, at Psykiatrifonden siden 2013 har tilbudt gratis rådgivning til virksomheder, der overvejer at ansætte ledige med psykiske lidelser. Rådgivningen er ikke rigtig blevet brugt, og det er ærgerligt, når vi nu hører, at virksomhederne efterlyser mere viden, siger Camilla Treldal Jørgensen. På de knap to år, rådgivningen har eksisteret, har 49 virksomheder henvendt sig, oplyser Psykiatrifonden til Magasinet P, og der er primært tale om små virksomheder inden for handels-, transport og hotelbranchen. Typisk henvender virksomhederne sig med spørgsmål af "akut karakter", hvor fx personalechefer ringer for at få rådgivning til at håndtere en syg medarbejder, forklarer Michael Danielsen, chefpsykolog i Psykiatrifonden. Et af de dilemmaer, rådgivningen ofte hjælper med, er når chefer ikke kan være åbne omkring en række ledelsesmæssige mellemregninger ved ansættelse eller fastholdelse af psykisk sårbare personer. Den personaleansvarlige skal kunne forklare, hvorfor man har andre arbejdsforventninger til den psykisk sårbare medarbejder, eller hvorfor han eller hun har andre og mere fleksible mødetider end de andre medarbejdere, siger Michael Danielsen. Men i den slags situationer findes der ikke nogen nem løsning, og i sidste ende kan velmenende, gode råd forværre situationen. Det vurderer Pernille Steen Pedersen, erhvervsph.d.-studerende ved Copenhagen Business School, CBS, og den psykologiske og psykiatriske privatklinik PPclinic. Hun er ved at lægge sidste hånd på sin ph.d. afhandling, hvori hun undersøger, hvordan ledelsen i virksomheder kan hjælpe medarbejdere med psykiske problemer med at fungere på arbejdspladsen. Pernille Steen Pedersen har i forbindelse med sin ph.d.-afhandling interviewet virksomhedsledere og ansatte med psykiske problemer, og hun er generelt ikke imponeret over rådgivningen på området. "Gode råd " I den seneste rådgivningspjece fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har Arbejdstilsynet i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og NFA opstillet 20 anbefalinger til, hvordan arbejdspladser kan "tage hånd om det psykiske arbejdsmiljø i forbindelse med inklusion". Anbefalingerne, der ifølge pjecen bygger på "erfaringer og den seneste arbejdsmiljøviden på området", kan bruges som "inspiration og vejledning" til virksomheder, der ønsker at ansætte eller fastholde mennesker med psykisk eller fysisk nedsat arbejdsevne. Men pjecen indeholder ikke nok konkret vejledning til lederne, vurderer Pernille Steen Pedersen. Der er tale om opmærksomhedspunkter, som i bedste fald får en virksomheds ledelse til at tænke: 'det er vigtigt, at vi bruger noget tid på dette her', men som i værste fald kan afskrække en virksomhed fra at gå ind i arbejdet, fordi man simpelt hen ikke bliver klogere på, hvordan det skal gribes an helt konkret i de daglige situationer på arbejdspladsen, siger hun. Andre anbefalinger som "de 6 guldkorn" kalder Pernille Steen Pedersen for "Peter Pan-råd", fordi de ifølge hende baserer sig på ønsketænkning. De 6 guldkorn er en række faktorer, der blev identificeret af Arbejdsmiljøinstituttet det nuværende Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og anbefales af bl.a. Søfartens Arbejdsmiljøråd, Brancearbejdsmiljørådet for service og tjenesteydelser og Apropos Kommunikation, der er godkendt af Arbejdstilsynet som udbyder af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Sidstnævnte, der samarbejder med Arbejdstilsynet og Videncenter for Arbejdsmiljø, og hvis opgaver er fastsat i arbejdsmiljøloven, skriver, at "et godt job bl.a. er bestemt af de seks faktorer, der kaldes de seks guldkorn ". Faktorerne betegnes som indflydelse, mening i arbejdet, belønning, social støtte, forudsigelighed og krav og bruges ifølge Pernille Steen Pedersen flittigt af arbejdsmiljøkonsulenter til at rådgive virksomheder om ansættelse eller fastholdelse af mennesker med psykisk handicap. Det undrer CBS-forskeren. Hvad gavner det at rådgive en personaleansvarlig til at stille "passende krav" til en psykisk 12 nr. 02 2015
En leder hverken kan eller skal agere coach eller terapeut. En leder skal lede. Pernille Steen Pedersen, erhvervs-ph.d.-studerende ved Copenhagen Business School/PPclinic sårbar medarbejder og til at begrænse mængden af arbejdsopgaver, hvis lederen i praksis ikke har mulighed for at begrænse opgaverne?, spørger hun. Selvom den slags råd muligvis opfattes som brugbare af arbejdsgiveren, tager de ifølge Pernille Steen Pedersen ikke hensyn til, at psykisk sårbare ofte oplever handlinger anderledes, end andre gør, og derfor kan gøre mere skade end gavn i praksis. Når man spørger medarbejderen (den psykisk sårbare, red.), hvordan det opfattes, at chefen i et forsøg på at stille "passende krav" har fjernet en del af bunken med arbejdsopgaver, kan handlingen tolkes meget negativt. Vi har med mennesker at gøre, som ofte overfortolker de signaler, som omgivelserne sender, og som derfor kan fortolke tilsyneladende hjælpsomme handlinger som en indirekte kritik af deres arbejdsindsats, siger Pernille Steen Pedersen. Ledelse er alt Rådgivningen udspringer ifølge hende af en sundhedsfaglig tilgang til psykisk sygdom, hvor lederen opfordres til at indtage en slags terapeutisk rolle i relationen til de ansatte. Men en leder hverken kan eller skal agere coach eller terapeut. En leder skal lede, og for ham eller hende er brugbare ledelsesredskaber den afgørende faktor, siger Pernille Steen Pedersen. Samme budskab lyder fra Dansk Supermarked A/S, der gennem to årtier har samarbejdet med kommunale jobcentre og allerede midt i 1990 erne høstede de første erfaringer med at tilbyde praktikpladser til psykisk syge ledige. Ifølge Annette Vittrup, der er HR Partner i virksomheden, er det afgørende, at ledelsen evner at få hverdagen til at fungere og få folk til at arbejde godt sammen. Det handler med andre ord ikke om at bore rundt i, hvordan en psykisk syg medarbejder har det eller om at tage særlige hensyn til medarbejderens arbejdsmængde, men i stedet at få afklaret hvad der fungerer for den enkelte person. Vi spørger, hvad personens tilstand betyder for ham eller hende, og hvordan vi bedst kan hjælpe, så arbejdsdagen fungerer bedst for både personen og for os. Det er også vigtigt at få afklaret, hvad vi må fortælle videre til kollegerne om personens tilstand, siger Annette Vittrup. Hvis en kollega pludselig får et angstanfald og har brug for en pause fra arbejdet i butikken, er det vigtigt for de andre kolleger at vide, hvordan de kan hjælpe, siger hun. Annette Vittrup er ikke i tvivl om, at virksomheder kan skabe plus på den sociale og økonomiske bundlinje ved at ansætte ledige med psykiske lidelser. Vi oplever, at det er værdifuldt at beskæftige vidt forskellige typer mennesker. Både fordi vi bliver klogere på, hvordan vores opgaver kan løses forskelligt, og fordi vi som mennesker bliver mere rummelige, når vi møder nogen, der er anderledes end os selv. Vores medarbejdere lærer at kunne fokusere på det positive ved det anderledes frem for det negative, siger hun. 2015 nr. 02 13
Sådan har vi lavet undersøgelsen Magasinet P har udvalgt 33 af landets største private og offentlige virksomheder. Vi har udvalgt virksomhederne ud fra deres aktie-værdi, omsætning og antal medarbejdere. Vi har stillet samtlige virksomheder følgende spørgsmål: Har I en CSR-politik, som også omfatter inklusion af psykisk sårbare borgere via beskæftigelse (løntilskudsordning, deltidsansættelse, fuldtidsansættelse mm.)? JA Jyske Bank Novozymes ISS Danske Bank Pandora TDC Dansk Supermarked A/S Region Nordjylland Region Midtjylland NEJ Novo Nordisk Nordea GN Store Nord Coloplast DSV William Demant Holding Chr. Hansen Holding A.P. Møller-Mærsk Carlsberg FLSchmidth & Co Tryg Vestas Wind Systems Arla Foods DONG Energy DLG Danish Crown Coop Danmark SAS Group Danfoss LEGO Danish Agro Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden Hvor mange psykisk syge/ sårbare har I ansat? JA Novozymes 11 ISS 80 (minimum) Intet overblik Pandora DONG Energy Dansk Supermarked A/S Region Sjælland Danske Bank TDC Region Nordjylland Region Midtjylland Novo Nordisk Nordea GN Store Nord Coloplast DSV William Demant Holding Jyske Bank Chr. Hansen Holding A.P. Møller-Mærsk Carlsberg FLSchmidth & Co Tryg Vestas Wind Systems Arla Foods DLG Danish Crown Coop Danmark SAS Group Danfoss LEGO Danish Agro Region Syddanmark Region Hovedstaden 16 nr. 02 2015