20. AUGUST 2010 UGE 33 Tavshed om fyringstal i Nyheder HR-direktør Inger Kirk vil ikke kommentere oplysninger i dagspressen om fyringer i DR Nyheder. DRåben i denne uge: Sparekniven hvæsset på DR Fyn, 2 DR Medier: Mellem 5 og 20 fyres, 3 Frynsephones - ikke i DR, 4 Her er jeg - brug mig!, 6 På job uden bukser, 9 Ugens debat, 9 Jeg hverken kan eller vil bekræfte noget. Sådan lyder HR-direktør Inger Ørum Kirks kommentar - eller mangel på samme - til oplysninger, der har været bragt i dagbladet BT om antallet af forestående fyringer i DR Nyheder. BT skrev mandag, at mellem 20 og 30 medarbejdere står til at blive fyret i DR Nyheder, som ifølge avisens oplysninger skal spare 18 millioner kroner Inger Ørum Kirk næste år. Baggrunden er det medieforlig, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance kort før sommerferien, og som pålægger DR at spare 80 millioner kroner i 2011 og endnu mere de efterfølgende tre år. Der er intet nyt i, at DR står over for en fyringsrunde, og heller ikke i artiklens oplysninger om, at man for at spare lukker Deadline 17 og dropper planerne om at lave endnu en runde Talent i 2011. Det nye var, at der blev sat tal på den planlagte besparelse og på antallet af forestående fyringer - tal, som DR hidtil har holdt tæt ind til kroppen, og som kun kendes i en snæver kreds. DRåben formoder, at BT s oplysninger stammer fra en læk efter et lokalt samarbejdsudvalgsmøde hos DR Nyheder i går, mandag, hvor der blev givet fortrolig information om det samlede sparemål for afdelingen i kroner og øre, men ikke i hoveder. DRåben har forsøgt at få tallene be- eller afkræftet hos den person i DR, der er øverst placeret i styringen af den kommende fyringsrunde, nemlig HR-direktør Inger Ørum Kirk - men hun ønsker ikke at kommentere tallene. Jeg vil ikke forholde mig til, hvad BT har skrevet. Det, jeg kan sige, er, at alt, der har med sparerunden at 1
gøre, kører i en intern proces, som de lokale tillidsfolk og LSU erne (lokalsamarbejdsudvalgene, red.) er en del af. Det er dér, vi taler besparelser - ikke i pressen, hverken den eksterne eller den interne, siger Inger Kirk, der heller ikke på nuværende tidspunkt vil oplyse, hvilken dato fyringerne skal finde sted - den såkaldte sindetdag. Nu er der altså konkrete tal ude i BT. De refereres i den øvrige presse og skaber uro internt i DR. Giver det så mening at opretholde tavsheden? Jeg synes, det giver glimrende mening, at processen kører internt og fortroligt i vores egne samarbejdsfora - på en så ordentlig og velforberedt måde som muligt og med det mål at få mest muligt til at lykkes, siger Inger Kirk. Tillidsmand i DR Nyheder Dines Boertmann siger, at der på LSU et i DR Nyheder mandag - helt i tråd med de principper, HR har udstedt - blev sat beløb på direktørområdets sparemål, men han vil ikke be- eller afkræfte, om tallet er de 18 millioner kroner, BT skriver. Og præcis hvor mange nyhedsmedarbejdere, der skal fyres, ved han ikke, siger han: Men jeg håber, at de 30, BT nævner, er i overkanten, siger Dines Boertmann. bnc Sparekniven hvæsset på DR Fyn DR Fyns medarbejdere fik i sidste uge en orientering om, at stationen mister et sted mellem en og to millioner kroner på 2011- budgettet - andre regioner venter på besked. Der er mange stumper, der skal falde på plads, men umiddelbart ser det jo ikke kønt ud, fortæller tillidsrepræsentant Louise Kjærgaard, DR Fyn, efter at redaktionschef Peder Meisner i sidste uge fremlagde de tal, der arbejdes med i forhold til stationens budget for 2011, på et afdelingsmøde. Vi skal spare mindst en million måske kan det ende på to Louise Kjærgaard millioner, men det afhænger af en masse ubekendte faktorer, som først vil blive afklaret i løbet af den kommende tid, siger hun. Efterfølgende har Louise Kjærgaard og kollegerne holdt et fagligt møde mandag, hvor de talte sammen om, hvordan de kan bidrage til, at sparerunden bliver så lempelig som mulig. Allerede før sommerferien havde Louise Kjærgaard i en mail varslet kollegerne om, at de der puslede med tanken om en fratrædelsesordning nok skulle intensivere overvejelserne. Det har fået en enkelt til at fortælle, at vedkommende vil fratræde til efteråret og desuden er der flere, der aktuelt har tilbudt at gå ned i tid. 2
Men vi føler det jo ret frustrerende, at tingene ikke foregår i samme tempo rundt omkring. Jeg har haft adskillige opkald fra andre tillidsfolk, som havde hørt rygter om, at vi er blevet orienteret. Og da en del af vores økonomi afhænger af, hvad der sker andre steder i Huset, kan det virke ret uoverskueligt det hele. Det er da også meget forskelligt, hvor langt man er nået i de forskellige dele af DR Danmark, når det gælder om at orientere/diskutere, hvordan den kommende spareplan vil ramme de enkelte redaktioner. En række af de journalistiske tillidsfolk, som DRåben har talt med, venter fortsat på en indkaldelse fra den lokale ledelse, mens der andre steder er fastsat en mødedato som man så bare ikke er nået til endnu. Min chef og jeg har ikke set hinanden i syv uger, siger tillidsrepræsentant Jane Lou, DR Bornholm, så vores afdelingsmøde bliver først på torsdag og der er da heller ingen tvivl om, at sommerferien stadig spiller en rolle, når der i andre regioner endnu ikke er indkaldt til møder om sparerunden. kit DR Medier: Mellem 5 og 20 fyres Jeg kan ikke kommentere oplysningerne - det gavner ikke processen, siger mediedirektør Mikael Kamber. Et eller andet sted mellem fem og 20. Det er det antal kolleger, DR Mediers medarbejdere har fået stillet i udsigt, at de formentlig skal sige farvel til i den aktuelle sparerunde, der kulminerer om halvanden uge med sindedagen mandag den 30. august. Medarbejderne fik tallene på et lokalt samarbejdsudvalgsmøde (LSU) tidligere på ugen. I alt arbejder ca. 90 personer i DR Medier, men hvilke afdelinger i direktørområdet, der bliver ramt af besparelser og i hvor Mikael Kamber høj grad, blev ikke oplyst. Omregnet til procent svarer den prognose for fyringer, DR Mediers medarbejdere har fået, til at mellem 6 og ca. 22 procent af deres direktørområdes personale skæres væk. På det lokale samarbejdsudvalgsmøde blev der ikke sat kroner på DR Mediers bidrag til spareplanen. DRåben har spurgt mediedirektør Mikael Kamber, om han ikke kan oplyse mere præcise tal, men Kamber siger, at han ikke kan eller vil kommentere oplysningerne: Det vil ikke gavne processen. Tallene er hele tiden i bevægelse og vil være det helt frem til den 30. august. Vi arbejder hårdt på at gennemføre forløbet så ordentligt 3
som muligt, og hver eneste dag finder vi løsninger, der var bedre, end dem vi havde dagen før. Det er alt, hvad jeg kan sige, siger Mikael Kamber. bnc Frynsephones? Ikke i DR Der er ikke tale om frynsegoder, når nogle DR-medarbejdere får iphones, og andre ikke. Der er tale om et nyttigt arbejdsredskab, siger flere chefer. Overvejer retningslinjer Jalousi er en grim ting, og jeg har ikke lyst til at blive citeret, da det jo bare skyldes, at mine rønnebær er sure, sukker en medarbejder i en af DRs afdelinger overfor DRåben. Vedkommende mener, at det er urimeligt, at medarbejderne i én afdeling får en iphone, mens man i andre afdelinger absolut ikke kan få sådan én, med mindre man har en cheftitel. Omkring 20 % af DRs godt 3000 brugere har en iphone, men det er ikke opgjort, om det er programproducerende, administrative medarbejdere eller chefer, der har en iphone. Men der er tilsyneladende ikke tale om frynse-phones, viser et rundspørge, DRåben har lavet blandt de chefer i DR, som beslutter, hvem af deres ansatte, der skal have en iphone elller en anden type smartphone. Medarbejderne får kun en iphone, hvis det kan være til nytte i deres arbejde, at de fx kan læse mails udenfor deres arbejdsplads, som fx i dramaproduktion udenfor Huset eller hos Nyhederne, hvor man bruger iphonen i nyhedsproduktionen. En iphone er for øvrigt slet ikke til at få lige nu i DR, før den nyeste, iphone 4 kommer på DRs positivliste. En anden smartphone, HTC Desire koster 2800 kr. mens en almindelig mobiltelefon, Nokia E52, til sammenligning kan købes for1800 kr. I DR Jura Politik og Strategi siger strategichef Jonas Svava Iversen: Hos os er der både chefer og medarbejdere, der har enten iphone eller smartphone, og der er også chefer og medarbejdere, der ikke har. Vi overvejer at lave nogle retningslinjer for, hvem der må få en iphone. En telefon 4
er jo ikke længere bare en telefon den er blevet en minicomputer, det har ændret sig i løbet af de sidste tre år. Men fx kan nogle medarbejdere, der rejser meget og har brug for at følge med på deres mail, have glæde af at få en iphone. Det er et emne, vi diskuterer meget i vores afdeling. Hos DR Oplysning siger underdirektør Lisbet Holten Lambert, at man ikke her har faste regler om, hvem der må få en iphone eller en af de andre smartphone-typer, der er på markedet, og som ligger i et prisleje tæt på iphonen. Det er op til den enkelte chef at vurdere, om det er et væsentligt arbejdsrelateret arbejdsredskab. Det er ikke et frynsegode, man kan forhandle sig til i en lønforhandling. Vi har heller ikke faste regler for, hvem der har hjemmearbejdspladser, det kommer an på, om det er relevant for vedkommendes arbejde. I DR Fiktion er der derimod faste retningslinjer for, hvem der må få en iphone: Fiktionschef Nadia Kløvedal Reich, DR Fiktion, fortæller, at her er det de producerende, som ikke sidder ved faste pladser, og heller ikke har bærbare computere, som har en iphone med i lommen. Jeg skal kunne komme i kontakt med dem på mail, når de er ude, derfor får de en iphone. Mange vil ikke have en DR-mobil Forsøg med iphone-lyd I DR Ung Community er der ingen firkantede retningslinjer for, hvem der må have fornøjelse af iphonen. Redaktionschef Kasper Tøstesen vurderer, om det er nødvendigt som arbejdsredskab: Jeg vil tro, at det er ca. en femtedel af medarbejderne her i DR Ung, som har en iphone. Fx har vi ansat indholdsproducenter her, som producerer på forskellige mobilplatforme. De skal bruge fx en iphone eller en anden smartphone i deres arbejde, så de har naturligvis én. Men for øvrigt er der mange i DR Ung, som ikke vil have en DR-betalt mobil, fordi de ikke vil betale multimedieskat og for øvrigt har fast arbejdstid, så de har ikke behov for en DR-mobil. Hos DR Nyheder understreger afdelingschef Ralf Stenholt Andersson, at en iphone ikke er et frynsegode i DR Nyheder. Det er den enkelte redaktionschef, som afgør, hvad behovet er hos medarbejderne. På nyhedsredaktionen har iphone vist sig at være den bedste til at optage video, og vi har for øjeblikket gang i et forsøg på Radioavisen, hvor iphone-optagelser bruges til at sende direkte ud som udsendelse. I nyhederne tester vi løbende forskellige typer smartphones i forhold til iphones i vores produktion. Hos 5000 direct siger servicecenterchef Kurt Møller Nielsen, at medarbejderne her skal kunne servicere så mange forskellige mobil-modeller som muligt. 5
Derfor har vi mange forskellige mobiltelefon-typer i afdelingen, fordi vi skal kunne installere software og konfigurere. Fx skal vi have mindst én iphone 4, når den kommer på DRs positivliste over mobiltelefoner. eva Her er jeg - brug mig! JOB SØGES: Ny serie i DRåben, hvor DR-medarbejdere kan fortælle om deres kvalifikationer. Lennart Kirchheiner fra Radio Continuity mister sit DR-job pr.1/9, lægger ud. Teatrets altmuligmand Lennart Kirchheiner: Ikke flere vagter i Radio Continuity efter 1. september - men måske et andet sted i DR? JOB SØGES: Engang i år 2000 låste Lennart Kirchheiner en hoveddør, hvorefter han smed nøglen ind gennem brevsprækken. Da den ramte gulvet på den anden side, vidste han, at et kapitel i hans liv ufrivilligt var slut. Nu, ti år senere, er historien ved at gentage sig - og nu er det DR s dør, der er på vej til at lukke Lennart ude. Men denne gang har Kirchheiner tænkt sig at give døren kamp til stregen. Jeg føler mig i dén grad som en del af DR, også selv om jeg aldrig har haft en fastansættelse. Jeg ved godt, at det, der er sket for mig, teknisk set ikke er en fyring, men det føles nøjagtig, som om det var - og jeg vil være rigtig ked af ikke at skulle være her mere, siger 59-årige Lennart, der har inspireret DRåben til at stille sig til rådighed som plakatsøjle for DR-medarbejdere, der står overfor at miste deres DR-job, men som ikke selv mener, at de er færdige med DR - eller andre med jobtilknytning til DR, der gerne vil opdages i andre dele af huset. Her er historien: Lennart Kirchheiner, nu 59 år, har siden år 2000 arbejdet for DR på TBA- (tidsbegrænset ansat, red.) eller freelancevilkår. Han blev i sine unge dage oplært som lydtekniker i et lille privat firma i Gentofte og gled derfra ind i musik- og teaterverdenen: I Falkoner Centret lærte han med egne ord for alvor at omgås lyd og lys, færdigheder, han fortsatte med at bruge som ansat på det tidligere spillested Landsbyen i Lorry (nu tv-studie) og flere andre steder. Et råd fra en kollega om at tage med på turné for at skærpe sin kunnen førte til 12 år på landevejene for blandt andet Det Danske Teater, Folketeatret og Hvidovre Teater, hvor Kirchheiner var lydmand og turnéleder i otte år. Foto: Bent Ketil Christensen 6
Direktøren bestemte, hvad der skulle spilles og hvilke skuespillere, der skulle være med. Alt det øvrige tog jeg mig af - lige fra at skrive ansøgninger til Teaterrådet om støtte til at hyre teknisk personale, få bygget kulisser, holde styr på logistikken, lave lyd og have snor i budgettet, husker Lennart Kirchheiner. Men i år 2000 lukkede Hvidovre Teater, og Lennart Kirchheiner gik som tidligere nævnt som den sidste ansatte den tunge gang hen og låste hoveddøren, hvorefter han smed nøglen ind gennem brevsprækken. Han stod nu uden job, men en konfirmationsinvitation viste sig at blive en murbrækker: Til festen mødte han en DR-tekniker, der fortalte om sit spændende job - og spurgte, om Lennart kunne tænke sig at blive tilkaldevikar på Radioavisen. Det kunne han godt - og snart havde han tilstrækkeligt med vagter i Radioavisstudiet og senere på Orientering til at kunne leve af det, alt sammen på TBA- eller freelancekontrakter. Men så kom den tekniske udvikling, hvor journalisterne langsomt overtog teknikernes arbejde, i første omgang ved selv at klippe optagelser sammen til indslag på computeren og senere ved også selv at sende hele radioaviser fra såkaldte selvkør -studier - uden en tekniker ved knapperne. Nattevagten I første omgang lykkedes det at få andre vagter, blandt andet på P1 Kultur. Og da det holdt op, blev jeg spurgt, om jeg var interesseret i at gå ind i nattevagtsordningen i Radio Continuity. Der har jeg så været siden 2008, fortæller Lennart Kirchheiner, der tilbringer en del af sine nætter i DR Byens kontrolrum, hvor han overvåger, at de rigtige programmer bliver sendt i den rigtige rækkefølge på de rigtige radiokanaler - og griber ind, hvis der går kludder i systemerne. I efteråret 2009 blev Kirchheiners DR-nattevagter skåret ned til det halve i antal. Det betød, at hans indtægter ikke længere stod mål med hans udgifter - men Lennart kompenserede ved lejlighedsvis at arbejde for P2 Koncerten torsdag aften, og ved at hive det lastbil-kørekort, han havde erhvervet i sin ungdom, op af lommen: Hos en ven, der har en vognmandsforretning, lykkedes det ham at få en tjans med én gang om ugen at køre en lastbil fra Brøndby til London og tilbage igen - sideløbende med, at han stadig havde otte månedlige nattevagter i Radio Continuity. Den dag i dag er det stadig med et ben i hver af disse to lejre, at Lennart Kirchheiner tjener til livets opretholdelse - en ordning, der passer ham udmærket. Men da han kom hjem fra en London-tur i foråret lå der en mail på hans computer, der gjorde, at han endnu engang kiggede ned i en økonomisk afgrund: Beskeden var, at der af spare-årsager ikke ville være 7
mere arbejde til mig efter den 1. september. Det føltes som en istap i maven - og der var også fornemmelsen af, at jeg stod over for at miste min identitet. DR er den arbejdsplads, jeg har været på længst, og jeg vil være rigtig ked af ikke at skulle være her længere, siger Lennart Kirchheiner, der de første tre uger efter det, der føltes som en fyring, overhovedet ikke omtalte det for nogen. Men nu er bladet taget fra munden. Lennart Kirchheiner vil slås for at bevare sin tilknytning til DR - og han kom til DRåben med den ide, at hvis han selv og andre i samme eller lignende situationer kunne fortælle om sig selv i DRåbens spalter, kunne det være, at nogen i DR fik øje på, at her var der en arbejdskraft, de godt kunne bruge. Bolden er hermed givet op: Hvis du gerne vil gøre dig selv og dine kvalifikationer mere synlige, så henvend dig til DRåben DRåben@dr.dk. bnc Job søges Hvem jeg er: Lennart Kirchheiner, 59 år. Lydtekniker m.m. Freelancer/ TBA i DR siden 2000 på bl.a. Radioavisen, Orientering, P1 Kultur, DAB, P2 Musik og Radio Continuity. Hvad jeg kan: - Afvikle direkte udsendelser, også når der er stress på (masser af erfaring fra bl.a. Radioavisen) - Optage og redigere lyd - herunder komplicerede 4-8 spors produktioner - God til Dalet - Styre projekter: Otte års erfaring som teater-turnéleder - Lave alle former for PA-lyd: Har været lydmand på talrige turneer fra soloperformances (bl.a. Eddie Skoller) til store musicals (bl.a. Sebastians Skatteøen ). - Har stort kørekort og kan køre en hvilken som helst bil i DR s vognpark. - Agerer roligt i stressede situationer og tackler akut opståede udfordringer uden panik. - Er god til at skabe et godt arbejdsmiljø omkring mig. - God til fejlfinding og til at finde alternative løsninger, hvis en fejl ikke umiddelbart kan rettes. - Har et stort netværk i DR og et godt forhold til de tekniske support-folk. - Har et godt humør - Er musikalsk og turnerer med mit eget band, Stingray, der spiller gammel rock. Hvorfor jeg er i DRåben: Min freelancekontrakt udløber pr. 1. september, men jeg vil meget gerne fortsat arbejde for DR - den arbejdsplads, jeg har været længst på, og som jeg identificerer mig meget med. Lennart Kirchheiner 8
På job uden bukser Fotograf Michael Tarp måtte smide sko, strømper og bukser, da han skulle filme oversvømmelse i kælderen på DR. Tirsdag eftermiddag skinnede solen atter på Solskinsøen. Men i formiddag skulle der vaders til, hvis man ikke ville være våd, under en tur i kælderen på DR Bornholm hvor man bl. a. opbevarer stationens båndarkiv fra gamle dage. 60 cm vand stod der i underetagen, da medarbejderne kom på arbejde. Det var, hvad nattens voldsomme regn havde forårsaget. Fotograf Michael Tarp havde ingen vaders, han måtte derfor smide sko, strømper og bukser, inden han skulle i kælderen og filme. Vandstanden steg hurtigere end pumperne kunne klare, og vandet nåede derfor nogle strømtavler, hvorefter det kortsluttede strømmen til pumperne og dele af huset. Så en elektriker måtte sørge for, at pumperne kunne komme i gang igen og stort set alt vandet er nu ude af kælderen, så skaderne snart kan besigtiges. kit Ugens debat I sidste uge reagerede en musiker på udtalelser fra en af huset chefer om, at kun folk med gyldne ører ville kunne høre det lydtab, der er, når DR sender klassisk musik på DR s DAB-signal. Det affødte indlæg fra flere af husets teknikere. De forholdt sig dels til den tekniske side af DAB-problematikken, mens en også fremhævede det problematiske i, at de, der nu anskaffer DAB-udstyr, risikerer at det bliver forældet når man skifter til DAB+. Det er noget værre rod det her! Uanset hvad vi gør! - Men det er jo ikke DRs skyld, hed det i indlægget. Et andet indlæg fra sidste uge, handlede om manglende tekstning af udsendelser på DR K. Der kom flere forklaringer på fænomenet, men problemet ligger ikke hos DR, som tekster på denne kanal fuldstændig svarende til, hvad man gør på andre tv-kanaler. I stedet kan problemet skyldes manglende opdatering af tv-modtagerens Mpeg4-systemer. 9
En medarbejder, der har mistet tre cykler til en samlet værdi af 22.000 kr. i løbet af de seneste to år, er så træt af det, at han i et debatindlæg lovede at gennemtæve enhver, som bare strejfer min fremtidige cykel uden varsel. kit Redaktion DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C. E-mail: draaben@dr.dk Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bent Ketil Christensen 35 20 59 52, bnc@dr.dk Journalist Eva Birgitte Jensen 35 20 30 37, eje@dr.dk Journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg 35 20 30 38, kit@dr.dk Citater fra tekster tilladt med kildeangivelse 10