Lønudvikling for elektrikere sammenlignet med udvikling i branchen

Relaterede dokumenter
Lønudvikling for elektrikere sammenlignet med udvikling i branchen

De store virksomheder kryber uden om ansvaret for lærlinge

Reallønsudvikling til Dansk El-Forbund

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Jobfremgangen afspejles ikke nok i antallet af lærepladser

Flere unge bryder den sociale arv

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Virksomhederne opretter flere lærepladser, men lang vej endnu

Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer

Fortsat 10 arbejdsløse for hver ledig stilling på arbejdsmarkedet

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Målsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud

I mange udkantskommuner er hver sjette på førtidspension

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Regeringens skatteudspil rammer skævt

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU

Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed

Omfattende mangel på elektrikere

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

Stor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne

Nedskæring i børnecheck kommer oveni kontanthjælpsloft

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

De unge er blevet fattigere siden krisen

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Krise: flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Milliongevinster af skolepraktik

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Krisen har gjort det dobbelt så svært at finde praktikplads

Hver sjette elev opnår ikke 2 i dansk og matematik i 9. klasse

Flere lærere uden uddannelse

Dansk industri står toptunet til fremgang

Pendling blandt elektrikere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Danskerne kører længere for at komme på arbejde

Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse

40 procent flere ældre per ansat på ældreområdet i 2025

10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Besparelser på uddannelse kan koste milliarder i tabt velstand

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Øget polarisering i Danmark

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Færre kommuner udbyder korte og mellemlange uddannelser

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Over 200 folkeskoler er lukket de seneste 11 år

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

I fag med mangel på arbejdskraft, står unge uden læreplads

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Fremgang på småøerne for tredje år i træk

Få sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser

Rekordlav andel af de unge går den faglærte vej

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Danske småøer har fremgang

unge er hverken i job eller i uddannelse

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Fremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stor stigning i antallet af fyringer indenfor det offentlige

Langtidsledigheden stiger

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst

Markant fald i aktiveringen af dagpengemodtagere

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer

3 ud af 4, der skæres i børnechecken, er etniske danskere

Besparelser i milliardklassen på uddannelse

Stor stigning i antallet af rige

Transkript:

Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl & Stud.polit. Jacob Østermann. marts Lønudvikling for elektrikere sammenlignet med udvikling i branchen AE har sammenlignet lønudviklingen for elektrikere med udviklingen i overskuddet blandt virksomheder i installationsbranchen. Ud fra installationsbranchens rapport Forretningsbarometer 7 er udviklingen i overskuddet og overskudsgraden brugt (jf. figur A og B nedenfor, direkte indsat) som udgangspunkt til at beskrive væksten i virksomhederne i installationsbranchen. Figur A. Virksomhedernes overskud Figur B. Virksomhedernes overskudsgrad Kilde: TEKNIQ, Forretningsbarometer, 7 Kilde: TEKNIQ, Forretningsbarometer, 7 Ud fra udviklingen i overskuddet jf. figur A ovenfor (figur fra Forretningsbarometer 7 ) viser figur A den årlige procentvise udvikling i overskuddet. Det ses, at den årlige udvikling i overskuddet i virksomhederne i installationsbranchen gået fra ingen fremgang frem til, og så til relativt pæne årlige stigninger på procent fra til 5 og igen fra 5 til, og så til knap 9 procent fra til 7. Bilagsfigur viser aflæsningen af indekset bag udviklingen i overskuddet i virksomhederne. Den samlede ændring fra til 7 i overskuddet er på 7, procent. Tilsvarende ses i figur B udviklingen i installationsbranchens overskudsgrad, der siden har ligget på - procent om året. Overskudsgraden viser overskuddet i procent af omsætningen. Der er således tale om et årligt niveau for, hvor meget overskud omsætningen genererer i virksomhederne. Figur A. Udvikling i installationsbranchens overskud, pct. Figur B. Udvikling i installationsbranchens overskudsgrad, pct. 7 7 5 5 - -5 5- -7 - - -5 5- -7 Årlig ændring, pct. Overskudsgrad Anm.: Den indekserede udvikling i virksomhedernes overskud er elektronisk aflæst. Deraf er beregnet årlig procentvis ændring. Kilde: AE pba. TEKNIQ, Forretningsbarometer 7. Anm.: Figuren viser niveauet for overskudsgraden de enkelte år. Elektronisk aflæst. Kilde: AE pba. TEKNIQ, Forretningsbarometer 7. Bygger på regnskabsresultater fra 557 virksomheder. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade, sal. 5 København V 55 77 www.ae.dk

Ser man på lønudviklingen for elektrikerne fordelt på ansættelsestyper i figur, så ses det, at lønudviklingen siden har været på,5 til procent om året. Set over hele perioden siden er lønningerne vokset med 5,9 procent for alle løntyper, 5, procent for månedslønnede og 7, procent for timelønnede. Se bilagsfigur. Figur. Årlig lønudvikling for elektrikere, -7,5,,5,,5,,5, - -5 5- -7,5,,5,,5,,5, Alle løntyper Månedsløn Timeløn Kilde: AE pba. Dansk El-forbunds lønstatistik, -7. I figur er den årlige lønudvikling for elektrikerne holdt op imod den årlige udvikling i overskuddet og de årlige niveauer for overskudsgraden for virksomhederne i installationsbranchen. Figur. Årlig ændring i overskud, årlig overskudsgrad samt lønudvikling, -7, 5,,5,,7 Ændring i overskud Årlig overskudsgrad Ændring i løn, alle Ændring i løn, månedslønnede Ændring i løn, timelønnede - - -5 5- -7 I alt Anm.: I alt repræsenterer den årlige gennemsnitlige vækstrate i udviklingen i overskuddet og lønnen. I alt viser for overskudsgraden gennemsnittet af niveauerne fra figur B. Bemærk, at akkordlønnede ikke indgår særskilt. De indgår i alle løntyper Kilde: AE pba. TEKNIQ, Forretningsbarometer 7 samt Dansk El-forbunds Lønstatistik, -7.

Det ses, at lønudviklingen siden har været mere afdæmpet end udviklingen i virksomhedernes overskud. Den gennemsnitlige overskudsgrad har siden ligget på 5, procent. Den gennemsnitlige årlige vækstrate i overskuddet ligget på, procent fra til 7. Den gennemsnitlige vækstrate i lønudviklingen har været,5 procent. For de timelønnede har der været tale om en rate på,7 procent og de månedslønnede på, procent. Det generelle billede er, at fremgangen i overskuddet for installationsbranchens virksomheder de seneste år har været væsentlig højere end lønfremgangen, uafhængig af hvilken løntype der sammenlignes med. Lønudvikling på stillingstype Til sidst er det undersøgt om lønfremgangen er ens på tværs af, hvor man er ansat, hvilket er vist i figur, 5 og. Der er ikke nogen betydelige forskelle mellem grupperne. Dog skiller grupper øvrige inklusiv uden arbejdssted sig en smule ud, idet væksten i lønningerne er forskudt i enkelte år, men væksten er dog generelt på samme niveau. Figur. Lønudvikling fordelt på stillingstype, alle lønninger - -,,,5,9,9 - -5 5- -7 Gennemsnitlig - - Installation Industri Øvrige inkl. Uden arbejdssted Offentlige Alle i alt Kilde. AE pba. af Dansk El-forbunds lønstatistik, -7. Da, der ses på niveauet for overskudsgraden er der lavet en almindelig gennemsnitsbetragtning af de årlige værdier jf. figur B. Beregnet som en gennemsnitlig rate henover de år ud fra lønudviklingen fra til 7. Der har desværre været en regnefejl i en tidligere version vedr. denne beregning. De årlige vækstrater er genberegnet i denne version. Se figur,, 5 og. Dansk El-forbunds gruppering.

Figur 5. Lønudvikling fordelt på stillingstype, timelønnede - -,,,,7 - -5 5- -7 Gennemsnitlig - - Installation Industri Øvrige inkl. Uden arbejdssted Alle i alt Anm.: Ingen oplysninger om offentlig. Bemærk, at akkordlønnede ikke indgår særskilt. De indgår i alle løntyper Kilde. AE pba. af Dansk El-forbunds lønstatistik, -7. Figur. Lønudvikling fordelt på stillingstype, månedslønnede - - - -,,,,9, - -5 5- -7 Gennemsnitlig - - - - Installation Industri Øvrige inkl. Uden arbejdssted Offentlige Alle i alt Kilde. AE pba. af Dansk El-forbunds lønstatistik, -7.

Bilag Bilagsfigur. Udvikling i virksomhedernes overskud Indeks - - -5 5- -7 Indeks Overskud (= indeks ) Anm.: Elektronisk aflæst. Kilde: AE pba. Forretningsbarometer, TEKNIQ, 7 De samlede ændringer siden i virksomhedernes overskud bilagsfigur kan sammenlignes med de samlede lønændringer i bilagsfigur repræsenteret ved indeks. Bilagsfigur. Samlet udvikling i lønnen Indeks ( = ) Indeks ( = ) 5 7 Alle løntyper Månedslønnede Timelønnede Kilde: AE pba. Dansk El-forbunds Lønstatistik, -7.