Målsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud

Transkript

1 Målsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud I forbindelse med reformen af erhvervsskolerne, der blev indført i 21, opsatte man en ny målsætning om, at 2 pct. af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse i 22. Vi skal tilbage til 29, før målsætningen sidst var opfyldt. I dag er det kun 19 pct. af eleverne fra grundskolen, der vælger en erhvervsuddannelse. Dermed er vi ca. 6 procentpoint fra målsætningen med kun tre år tilbage. Det er en landsdækkende tendens, og kun 19 kommuner lever i dag op til målsætningen. af chefanalytiker Mie Dalskov Pihl 11. februar 218 Analysens hovedkonklusioner I forbindelse med erhvervsskolereformen fra 21 har man fra regeringens og forligspartiernes side opsat en målsætning, der går på, at mindst 2 pct. af afgangseleverne fra 9. og. klasse skal vælge en erhvervsuddannelse i 22. Udviklingen er gået den gale vej. I 29 var man faktisk i mål med 2-procentsmålsætningen, men siden da er andelen af unge, der vælger erhvervsuddannelserne direkte efter grundskolen, faldet til ca. 19 procent. Den udvikling har været massiv i hele landet. I 29 opfyldte de unge 2-procentsmålsætningen i 61 kommuner, mens de seneste tal viser, at det i dag kun er i 19 kommuner, hvor der er mindst 2 procent, der vælger en erhvervsuddannelse. Der er behov for en massiv indsats, hvis målsætningen skal nås inden 22. Ikke kun for at opfylde en målsætning, men fordi Danmark de kommende år vil komme til at mangle faglærte. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil md@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V

2 Lang vej til målsætningen om 2 pct. skal gå den faglærte vej I forbindelse med reformen af erhvervsuddannelserne, der trådte i kraft i 21, blev der opstillet fire kvalitetsmål. Mål 1 er, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller. klasse. I 22 skal andelen op på 2 procent, og andelen skal øges til mindst 3 procent i 22. Figur 1 viser tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne for eleverne fra 9. klasse og. klasse, der forlader grundskolen fra 21 og frem til de nyeste tal fra 217. Andelen af en årgang, der vælger erhvervsuddannelserne som førsteprioritet, har været faldende siden begyndelsen af erne, hvor omkring 3 procent valgte erhvervsuddannelserne som førsteprioritet. De seneste tal viser, at 19 procent af afgangseleverne vælger erhvervsuddannelserne, og det niveau har ligget nogenlunde konstant siden 213. Vi skal således helt tilbage til 29, før målet om 2-procent af en årgang går den faglærte vej var opfyldt. Siden er vi kun kommet længere og længere væk fra målsætningen. De seneste tal viser, at vi er ca. 6 procentpoint fra målsætningen med tre år tilbage. Figur 1. Tilmelding til erhvervsuddannelserne (1. prioritet) for afgangselever fra 9. og. kl Erhvervsuddannelserne 22-mål 22-mål Kilde: AE pba. tal fra Undervisningsministeriet, STIL 9. og. klasseelevernes tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne og. klasse mv. 217 Kun hver femte kommune opfylder målsætningen I 29 opfyldte 61 af landets 98 kommuner 22-målsætningen i og med, at mindst 2 procent af de unge med bopæl i kommunen valgte en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller. klasse. Figur 2A viser, hvilke kommuner der opfyldte målet i 29. Stort set alle kommuner i Jylland og på Fyn opfyldte målet samt store dele af Syd- og Vestsjælland. Lyse områder er der, hvor andelen af unge med bopæl i kommunen, der har søgt ind på en erhvervsuddannelse, er på mindst 2 procent. Ser man på kortet for 217, så tegner der sig et ganske andet billede i dag. Det ses i figur 2B, hvor blot 19 kommuner ifølge de seneste tilmeldingstal havde en andel på mindst 2 procent, der valgte erhvervsuddannelserne. 2

3 Figur 2A. Andel unge, der vælger EUD, 29 Figur 2B. Andel unge, der vælger EUD, 217 Anm.: Se figur 1. Bopælskommune. Ingen tal for Fanø. Kilde: AE pba. særudtræk fra Undervisningsministeriet. Anm.: Se figur 1. Bopælskommune. Ingen tal for Fanø. Kilde: AE pba. UVM. I 29 opfyldte 63 procent af kommunerne målsætningen om, at 2 procent skal vælge en erhvervsuddannelse. I 217 gjaldt det ca. 2 procent af kommunerne. Så fra at to ud tre kommuner opfylder målet, er man nu nede på hver femte kommune. Det er en ændring på 43 procentpoint af kommunerne, og således er næsten hver anden kommune faldet fra et niveau fra over 2 procent til under. Dette ses i figur 3A, der viser antallet af kommuner, der opfylder målsætningen i henholdsvis 29 og 217. Af de 19 kommuner, der havde mindst 2 procent unge, der valgte en erhvervsuddannelse i 217, ligger 11 i Jylland, mens 2 ligger på Fyn, på Sjælland og så Bornholm. Der har været tale om en massiv tilbagegang i hele landet. I 29 opfyldte hhv. 8 og 8,4 procent af kommunerne i hhv. Fyn og Jylland 2-procentsmålet. I 217 var det kun hhv. 2 og ca. 27 procent af kommunerne. På Sjælland (og Bornholm) er andelen af kommuner, der opfylder målet, reduceret fra 39 til 13 procent, jf. figur 3B. Figur 3A. Antal kommuner, der opfylder mål Antal Antal Ikke opfyldt opfyldt Figur 3B. Andel kommuner pr. region, der opfylder målet Fyn Jylland Sjælland Kilde: AE pba.uvm Anm.: Se figur 1. Bopælskommune. Bornholm er med i Sjælland. Kilde: AE pba. UVM. Figur 4 viser, hvordan reduktionen i andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse, har været rundt om i kommunerne. I hele 93 ud af de 97 kommuner, der er tal for, er andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse, faldet. 3

4 Figur 4. Relativ ændring i andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse, Kilde: AE pba. tal fra Undervisningsministeriet, STIL 9. og. klasseelevernes tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne og. klasse mv. 217 Figur viser på landsdele, hvor meget andelen af unge, der vælger erhvervsuddannelserne direkte efter 9. og. klasse, har ændret sig siden 29. I Jylland og på Fyn er andelen raslet ned 7-9 procentpoint, hvilket svarer til en relativ nedgang på omkring 3 procent i de regioner. Såvel region Midtjylland, Syddanmark og Nordjylland var oppe over 22-målet i 29, men er nu faldet ned til procent. Figur. Andel, der søger erhvervsuddannelserne, direkte efter 9. kl. og. kl. fordelt på region ,9 31, 28, 26,2 21, 18,2 19,6 21, 22,2 13,2 -, -7, -6,6-8,9-8,8 Hovedstaden Sjælland Midtjylland Syddanmark Nordjylland Ændring Anm.: Se figur 1. Bopælskommune. Kilde: AE pba. Undervisningsministeriet samt notatet 9. og. klasseelevernes tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne og. klasse mv

5 Som denne analyse viser, så har det generelle fald i andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse, betydet, at det nu kun er et mindretal af kommuner, der opfylder målet om, at mindst 2 procent skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. I 29 opfyldte 61 kommuner målsætningen. I dag er det 19 kommuner. Der skal en massiv indsats til, hvis vi skal i mål inden 22. Der er kun nogle få år til at vende udviklingen, og derfor er det vigtigt, at der bliver sat ind over en bred kam. Det gælder både i forhold til at sikre nok lærepladser, men også at sikre et højere kendskab til erhvervsuddannelserne og deres muligheder i grundskolen, men det gælder også i forhold til vejledningsindsatsen. Vi skal have genfortalt mulighederne i erhvervsuddannelserne overfor de unge og deres forældre. Med en erhvervsuddannelse har man ikke kun en solid erhvervskompetencegivende uddannelse med sig, der giver direkte adgang til arbejdsmarkedet fra dag ét, man har også mulighederne for at læse videre i uddannelsessystemet.