Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde et godt udgangspunkt, hvad angår borgernes livsstil, sygdom og leveår. Det fremgår blandt andet af den nye sundhedsprofil, hvor borgere i hele landet er blevet spurgt til deres sundhed. Trods det gode udgangspunkt har Roskilde Kommune som resten af Danmark udfordringer på sundhedsområdet. Hvis vi sammenligner os med andre lande lever vi dårligere på grund af mere sygdom og vi dør tidligere. Sygdom og tidlig død har store omkostninger for den enkelte og for samfundet. Med ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse har kommunen en stor opgave i at forbedre borgernes sundhed, så det giver flere gode leveår for den enkelte og færre udgifter for samfundet. Sundhedspolitiske udfordringer i Roskilde Kommune I 2010 blev et udsnit af Roskilde Kommunes borgere over 16 år spurgt om en række sundhedsparametre. Undersøgelsen blev gennemført over hele landet, så det er muligt at sammenligne sig på tværs af regioner og kommuner. Undersøgelsen viser, at Roskilde Kommunes borgere generelt lever sundere sammenlignet med gennemsnittet i Region Sjælland. Selvom udgangspunktet er godt, så er der mange områder, hvor der er store muligheder for at gøre en forskel i den kommunale sundhedsindsats. Nedenfor er en oversigt over de væsentligste sundhedsparametre, der er spurgt til opgjort i procent af befolkningen over 16 år henholdsvis for Roskilde Kommune og Region Sjælland som gennemsnit. Sundhedsparametre Roskilde Kommune Region Sjælland Sundhedsadfærd (opgjort i procent) (opgjort i procent) Daglig ryger 17 23 Risikabel alkoholadfærd 24 22 Fysisk inaktiv 32 38 Usunde madvaner 13 14 Helbred og trivsel Dårligt/mindre godt 16,0 17,0 selvvurderet helbred Højt stressniveau 19,0 19,0 Kronisk sygdom Blodprop i hjertet - 1,4 Hjertekrampe 1,9 2,3 Hjerneblødning/blodprop i 1,4 1,6
Side2/6 hjernen Sukkersyge 3,2 5,0 Kræft 2,6 2,5 KOL (rygerlunger) 3,2 4,9 Astma 8,6 7,9 Slidgigt 18,0 23,0 Rygsygdomme 14,0 15,0 Knogleskørhed 2,8 2,9 Forbigående psykiske sygdomme Vedvarende psykiske sygdomme 13,0 13,0 3,1 3,7 Allergi 26,0 24,0 Migræne/hyppig hovedpine 17,0 18,0 Tre eller flere kroniske 11,0 14,0 sygdomme Andre risikofaktorer Svær overvægt (BMI >30) 9,0 16,0 Forhøjet blodtryk 16,0 19,0 Sundhedspolitisk vision og målsætninger Byrådet har vedtaget nedenstående sundhedspolitik med en vision, politiske målsætninger og konkrete mål. Den politiske vision er, at borgerne i Roskilde Kommune skal leve længere og have flere gode leveår både fysisk, psykisk og socialt. Visionen følges op af følgende politiske målsætninger: - Roskilde Kommune vil skabe de bedst mulige rammer og omgivelser for, at borgerne kan være fysisk aktive. - Roskilde Kommune vil give børn og unge mulighed for et sundt liv ved at fokusere på sundhedsfremme og forebyggelse i dagtilbud, SFO, skoler og klubber. - Roskilde Kommune vil mindske uligheden i sundhed ved at integrere sundhedsfremme og forebyggelse i kommunens aktiviteter og ydelser målrettet socialt udsatte borgere. - Roskilde Kommune vil satse på forebyggelse, hjælp og støtte til, at borgerne kan klare sig selv længst muligt. - Roskilde Kommune vil gennem brugerinddragelse sikre aktivt medborgerskab og kvalitet i sundhedsydelserne. - Roskilde Kommune vil sikre sammenhængende og koordineret indsats gennem tæt samarbejde med sygehusene og praktiserende læger. Her vil der særligt blive sat fokus på at løfte opgaveflytning fra region til kommune på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. - Roskilde Kommune bakker op om frivillige foreningers og patientorganisationers sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter.
Side3/6 Fra vision til virkelighed Visionen og de politiske målsætninger danner grundlaget for den sundhedspolitiske prioritering af indsatser i indeværende byrådsperiode til 2014. For at gøre visionen virkelig er der vedtaget tre politiske mål. Målene er det politiske styringsværktøj der er med til at vurdere, om sundhedspolitikken gør en forskel. Mål Indsatser der understøtter målene i politikken Status Målet er: Andelen af fysisk aktive borgere skal øges og andelen af borgere med forbigående psykisk lidelse skal være nedsat. Målemetoden er: Sundhedsprofilen der gennemføres hvert 4. år. Sundhedsprofil 2010: 32 procent er fysisk inaktive 13 procent har forbigående psykiske sygdomme Bevægelse i folkeskolen Indsatsen er målrettet folkeskolen med det formål at øge børn, unge og forældrenes bevidsthed omkring sundhedsstyrelsens budskaber om fysisk aktivitet. Med viden og fakta samt udvikling af bevægelsesfremmende aktiviteter i skolerne skal indsatsen understøtte de mange aktiviteter, skolerne allerede har sat i gang. Indsatsen tilbydes 4 5 skoler. Effekten forventes at være mere bevægelse i hverdagen på de involverede skoler. Effekten dokumenteres ved førog-efter undersøgelser gennem spørgeskemaer for børn, forældre og lærere. Bevægelse i nærmiljøet Indsatsen er målrettet daginstitutioners arbejde med bevægelse i hverdagen. Formålet er at inspirere til nye bevægelsesmuligheder i nærmiljøet ved digitalt at fortælle om lokalmiljøets muligheder og få børn til at komme med beskrivelser af deres bedste lege- og bevægelsessteder. Beskrivelserne bliver samlet på kommunens hjemmeside og plottet ind ved hjælp af GIS-data. Projektet starter i foråret 2011 og slutter i 2012. Januar 2012 Juni 2012 Effekten forventes at være øget bevægelse i dagsinstitutioner af gennem brug af lokalmiljøet. Effekten dokumenteres gennem spørgeskemaer om brugen af lokalområdet til udvalgte institutioner og skoler. Cykelår 2011 Roskilde Kommune skal i top 10 blandt landets mest ambitiøse og synlige kommuner på cykelområdet. Det er visionen for Roskilde som cykelkommune som er en del af Februar 2013
Side4/6 udviklingsstrategien om Sundhed og Idræt. Der er arbejdet med forskellige initiativer til cykelstrategien. Byrådet har besluttet at gøre 2011 til cykelår som led i udarbejdelsen af en ambitiøs cykelhandleplan og der vil derfor være fokus på cykling i det offentlige rum med en lang række aktiviteter. Cykelåret kører i 2011 og Forebyggelses- og Socialudvalget vil støtte op om cykelåret med aktiviteter, der fremmer målet om fysisk aktivitet. Effekten forventes at være flere der bruger cyklen som transportmiddel. De konkrete aktiviteter, der sættes i gang i udvalgets regi evalueres ved udgangen af 2011. Seniorfitness på træningscentrene I samarbejde med DGI og foreninger i Roskilde Kommune afprøves et tilbud om seniorfitness afholdt af foreninger på kommunale træningscentre. I første omgang tilbydes det til ældre borgere, der har været til genoptræning. Formålet er at få flere seniorer til at komme i gang med og fastholde motion og bevægelse. Projektet starter i sommeren 2011 og evalueres i sommeren 2012. Juni 2012 Effekten forventes at være, at mange af de ældre der har været gennem et genoptræningsforløb er fortsat med motion og bevægelse. Effekten dokumenteres gennem en opgørelse af antallet der er startet på seniorfitness samt måling af funktionsevnen fra genoptræningen slut og 6 mdr. efter. Tidlig indsats til borgere med psykiske lidelser Projektet skal afprøve en tidlig indsats med fysisk aktivitet og undervisning om forebyggelse af psykiske lidelser til borgere med stress, angst og depression. Indsatsen er et tværgående udviklingssamarbejde mellem sundhedscenteret, beskæftigelsesområdet og praktiserende læger. Januar 2012 Det er målet, at der i 2011 er afprøvet forløb med 50 borgere, der lider af stress, angst eller depression. Effekten forventes at være forbedring i deres sygdom dokumenteret i samarbejde med den praktiserende læge. Målet er: at 25% af borgere med kroniske sygdomme, som har gennemgået forløb i Kronikerindsats i sundhedscenteret Målet i 2011 er, at sundhedscenteret har haft 1300 borgere i et eller flere kronikerforløb. Forløbene er målrettet
Side5/6 Sundhedscentret skal vurdere, at deres tilstand er blevet så god, at de kan fastholde/forbedre deres normale liv. Målemetoden er: en brugerundersøgelse som gennemføres i 2011 og 2012 borgere med en eller flere kroniske lidelser som diabetes, hjerte-kar-sygdomme, kronisk obstruktiv lungesygdom eller depression samt borgere der er i risiko for at udvikle en kronisk sygdom. Forløbene kan indbefatte træning, kostvejledning, rygestop og/eller undervisning i at lære at leve med en kronisk sygdom. Effekten forventes at være, at den enkelte borger får et bedre liv og lære at leve med sin sygdom / forebygge sygdommens udvikling. Dette dokumenteres ved før-ogefter opfølgning på alle forløb. Januar 2012 og 2013 Målet er: at der i samarbejde mellem Roskilde Kommune og Region Sjælland er udarbejdet patientforløbsbeskrivelser til brugere med rygerlunger, hjerte-karsygdomme og diabetes. Målemetoden er: at patientforløbsbeskrivelser foreligger ultimo 2012. Udvikling af forløbsprogrammer I sundhedsaftalen mellem Region Sjælland og kommunerne er det besluttet at udvikle og implementere forløbsprogrammer. Formålet med forløbsprogrammerne er: Fokus på inddragelse af patienternes egne ressourcer En fælles forståelse mellem sygehus, kommune og almen praksis for opgavefordelingen Sikre koordinering og kommunikation mellem de involverede parter Sikre en fælles standard for den sundhedsfaglige indsats (baseret på evidensbaserede anbefalinger) Januar 2012 og 2013 Følgende programmer er det i sundhedsaftalen besluttet at udvikle og implementere: KOL forløbsprogram er vedtaget i 2010 og bliver implementeret i foråret 2011. Hjerte forløbsprogram fremlægges i foråret 2011 og skal implementeres i efteråret 2011. Diabetes forløbsprogram fremlægges i efteråret 2011 og skal implementeres i 2012. Forløbsprogram for muskel-skeletsygdomme fremlægges i efteråret 2011 og skal implementeres i 2012. Forløbsprogram for kræft udvikles så snart Sundhedsstyrelsen af lavet forarbejdet på baggrund af regeringens program Styrket indsats på kræftområdet.
Side6/6 Effekten af forløbsprogrammerne bliver målt gennem caseflow undersøgelse i ved udgangen af 2012. Undersøgelsen følger udvalgte patienter / borgere gennem sundhedssystemet med henblik på ud fra borgerens perspektiv at dokumentere, at forløbsprogrammernes opgavefordeling virker. Strategiske satsninger på nye dagsordener Roskilde Kommune vil være kendt for at sætte nye dagsordener på strategiske satsninger indenfor sundhedsområdet. Udover de konkrete indsatser der skal være med til at understøtte målene i sundhedspolitikken, vil der derfor løbende bliver arbejdet med nye tiltag til at imødekomme fremtidige krav til det nære sundhedsvæsen. Flere af disse tiltag bygger på tværgående samarbejde, da det er nødvendigt for at sikre nye udfordringer, opgaveløsning og dokumentationskrav. Et konkret samarbejde, Roskilde Kommune tager initiativ til, er en tværgående arbejdsgruppe med praktiserende læger og Roskilde Sygehus om udvikling af sundhedsydelser til ældre medicinske og geriatriske patienter. Samarbejdet skal være med til at pege på nye løsninger i sundhedsydelser og forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser. Derudover skal ændringer i sygdomsbilledet med en stigning i antallet af ældre og antallet af kronikere imødekommes med nye samarbejdsformer, der knytter kommunens indsats sammen med patientorganisationer og andre frivillige foreninger. Roskilde Kommune vil være i dialog med patientorganisationer og andre frivillige foreninger om, hvordan der på tværs kan udvikles et samarbejde, der blandt andet understøtter aktiviteter og bevægelse til ældre borgere og til borgere med kroniske lidelser. Endeligt vil Roskilde Kommune drage nytte af at have forskningsinstitutioner i området. Kommunen har opstartet et samarbejde med Center for Sundhedsfremme på Roskilde Universitet med henblik på udvikling af indsatser der skal forbedre sundheden for socialt udsatte ved at knytte forskning til kommunens praksis på social- og sundhedsområdet.