Bioteknologi Niveau: 9. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: At undervise i bioteknologi handler først og fremmest om at åbne øjne. I forløbet kommer vi omkring forskellige teknikker, som fx gensplejsning og kloning, men der lægges hele tiden op til, at der skal tages stilling. Eleverne inddrages løbende i diskussioner og opfordres til at reflektere. Når det så er sagt, så lever vi en tid, hvor videnskaben kan meget, og vi er nødt til at lære lidt om, hvad det egentlig indebærer, før vi kan deltage i et demokratisk samfund og være med til at tage beslutningerne om, hvad vi faktisk bør gøre i forhold til gensplejsning, GMO er og forsøgsdyr. Baggrundsviden og progression: Eleverne skal være bekendt med cellens grundlæggende funktioner, og hvordan DNA er opbygget. De skal have kendskab til, hvordan arvematerialet findes i DNA, og det kan være en god idé, hvis de er bekendt med proteinsyntesen for at forstå, hvordan gener kan udtrykkes. (Hvordan den eukaryote celle fungere behandles mere detaljeret i forløbet: Den eukaryote celle arbejder) Gennem forløbet skabes en sammenhæng mellem mange af de naturfaglige begreber, der introduceres i dette forløb, og de begreber eleverne har arbejdet med i tidligere fagområder. Undervejs lægges der op til perspektivering og vurderinger (både i fagtekster og tilhørende opgaver), der afsluttes med en handleorienteret stillingtagen i diskussionsoplæggene. Didaktiske og pædagogiske overvejelser Bioteknologi er tænkt som et af de afsluttende forløb. Der er mange naturfaglige begreber i spil, og eleverne skal tage stilling til og debattere mulige udfald af de beslutninger, de tager. Det kræver evne til perspektivering og vurdering, hvilket kan være vanskeligt. Men derfor er det vigtigt, at man øver sig i det. Det anbefales, at man slutter emnet af med de diskussionsoplæg Hvad nu hvis?, der findes under aktiviteterne. Der skal afsættes god tid til gruppernes planlægning af debatoplæg. IT og digitalisering IT tænkes som en naturlig del af forløbet. Det tænkes ind som almindelig informationssøgning, men også i form af deling og strukturering af fx diskussioner og debatter. Der findes enormt mange engelsksprogede sites omkring bioteknologi herunder også mange forklaringsvideoer på fx YouTube. 1
Bioteknologi er et stort og omfattende fagområde, og det anbefales, at eleverne får mulighed for at søge yderligere viden indenfor de områder, de finder interessante. Eventuelt i form af en fremlæggelse med dias. Naturfaglige metoder og arbejdsformer I flere af aktiviteterne lægges der op til, at eleverne selv er med til at planlægge forsøgets gang. De er nu så langt i det naturfaglige forløb, at det må være ønskværdigt, at de selv kan være med til at planlægge et naturfagligt forsøg. De skal fremstille en hypotese, som skal efterprøves. Alle forsøgene er beskrevet med fremgangsmåde, men mange af dem kan differentieres i forhold til elevernes individuelle læringsmål. Der lægges op til en undersøgende og eksperimenterende tilgang til emnet, hvor det er muligt. Enkelte af opgaverne er ikke selvvaliderende, men det er fordi der opfordres til, at eleverne nedskriver egne tanker og vurderinger af problemstillingen. Evaluering Hvis eleverne har udarbejdet begrebskort, kan det være oplagt afslutningsvis at vende tilbage til dem for at se, om de nu skal ændres. Opgaverne, der er tilknyttet de enkelte fagtekster, kan bruges som delevaluering af elevernes læring. Afslutningsvis, kan diskussionsoplæggene tjene som evaluering af elevernes individuelle læringsmål, og man kan med fordel have fokus på: - tilegnelse og fornuftig brug af fagbegreber - deltagelse og engagement i debatterne - perspektivering og vurdering af mulige udfald af bestemte beslutninger - ønske om og tro på evne til at handle 2
Overblik over forløbet: Læringsmål Faglige begreber Opgaver Aktiviteter Tegn på læring Eleverne får viden om, hvad Mikroorganismer 1. Hvad er bioteknologi 1. Fremstil ost 1. Eleverne kan fortælle, bioteknologi er og kendskab til forskellige former for Bioteknologi i mad 2. Hvor bruger man bioteknologi 2. Denaturerede proteiner et individ. bioteknologi. Osteproduktion 3. Ost 4. Oste med svamp 3. Fedtkugler i mælk 4. Fremstilling af yoghurt 2. Eleverne kan fortælle, Mælkesyrebakterier 5. Surmælksprodukter 5. Gæring giver CO2 og af bioteknologi i fødevareindustrien og Denaturering 6. Pasteurisering 7. Gensplejsning alkohol 6. Enzymer spalter et individ og forklare principperne bag kloning. Pasteurisering og homogenisering 8. Tilpasning 9. Bioethanol 10. Fremtidens brændstof stivelse (2 metoder) 7. Enzymer i vaskepulver 8. Fremstilling af juice 3. Eleverne kan fortælle, af bioteknologi i medicinalindustrien og Gæring Gensplejsning 11. Fordele ved brug af bioethanol 12. Enzymer 9. Enzymer og brød 10. Biogas med kartofler 11. Diskussionsoplæg et individ og forklare principperne bag kloning. Eleverne kan desuden Plasmider 13. Enzymreaktion 14. Enzymet 12. Speed-argumentér fortælle, om terapeutisk kloning, og give eksempler af bioteknologi til energiproduktion og Gærsvampe Væksthormon 15a. Opbygger eller nedbryder? på etiske dilemmaer i forbindelse med kloning. 3
Eleverne får viden om bioteknologi i forhold til gensplejsning, GMO er, transgene dyr og kloning. Bioethanol Gensplejsede mikroorganismer Cellefabrikker Nanoteknologi Forædling GMO Transgene organismer 15b. Opbygger eller nedbryder? 16. Enzymgrupper 17. Fordele og ulemper 18. Kloning 19. Kloning af menneskeceller? 20. Stamceller 21. Grise, der er ligeglade? 22. Fordele og ulemper ved bioteknologi MAS Mass Assisted Selection 4
5