Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Kvindeafsnit Y07: Kvindeafsnit Y 07 er en del af kvindeafdelingen, afsnittet er beliggende på Regionshospitalet Viborg, som er en del af Hospitalsenhed Midt. Kvindeafsnit Y 07 består af 2 grupper en gynækologisk gruppe og en obstetrisk/barselsgruppe. Afsnittene har et arbejdsfællesskab, men som studerende vil man være tilknyttet de gynækologiske patienter. Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af en afdelingssygeplejerske og en souschef. Kvindeafdelingen: Kvindeafdelingen ledes af en afdelingsledelse bestående af ledende overlæge, oversygeplejerske og chefjordemoder. Afdelingsledelsen forestår i fællesskab den overordnede ledelse af afdelingens patientbehandling, patientpleje og drift indenfor de rammer, der er fastlagt af hospitalsledelsen. Kvindeafdelingen består af Kvindeafsnit Y07, Kvindeambulatorium Y18, Kontinensklinikken, Fødegang Y55, Akut svangreafsnit Y07, Barselsstuer på Patienthotellet, Jordemoderkonsultationer i Viborg, Skive og Silkeborg kommune (6 decentralt placerede jordemoderkonsultationer i byerne Viborg, Skive, Silkeborg, Møldrup, Karup og Bjerringbro), Fertilitetsklinik på Regionshospitalet i Skive og et Sekretariat. For yderlig information se hjemmesiden Hospitalsenhed Midts hjemmeside, under afdelinger vælg kvindeafdelingen. Hospitalsenhed Midt: Hospitalet ledes af en hospitalsledelse bestående af chefsygeplejerske, cheflæge og hospitalsdirektør. Hospitalsledelsen forestår i fællesskab den overordnede ledelse af patientplejen, patientbehandlingen og hospitalsdriften. Hospitalsledelsen er ansvarlig for hensigtsmæssig planlægning og organisation af hospitalernes samlede virksomhed. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Personalesammensætningen på afsnit Y07: Sygeplejersker: Tager sig af den daglige behandling og pleje til patienter, samt andre praktiske opgaver i afsnittet. Læger. Den gynækologiske gruppe har tilknyttet overlæger, afdelingslæger og reservelæger. Afsnittet er også uddannelsessted for medicinstuderende. Læger og sygeplejersker holder fælles morgenkonferencer. De indlagte patienter gennemgås og problemstillinger drøftes. De akutte patienter, som er indlagt i det foregående døgn får tildelt en kontaktlæge. De planlagte operationspatienter har på forhånd fået tildelt kontaktlæge. Stuegang varetages af kontaktlæge og kontaktsygeplejerske, hvor behandling og pleje planlægges. Reservelæger optager journal på indkaldte patienter, hvis dette ikke har fundet sted i ambulatoriet. Patienter, som indlægges akut i afsnittet, undersøges af reservelæge og/eller overlæge, hvor sygeplejersken assisterer. Afdelingssekretær/øvrige sekretærer: August 2012 Side 1 af 11

Som regel første kontakt, når patienten henvender sig i afsnittet. Lægesekretæren viser patienten ind på stuen eller kalder den sygeplejerske, som skal forestå modtagelsen. Lægesekretæren udfører administrative opgaver i forbindelse med patientens indlæggelse, skriver journaler efter stuegang, bestiller undersøgelser, behandlinger og ambulante tider, finder henvisninger frem samt svarer på telefonopkald. Derudover har sekretærerne opgaver som bestilling af senge, mad osv. Afsnittet har tilknyttet lægesekretær elever. Serviceassistenterne: Varetager rengøring, opfyldning af skabe og tilberedning af mad. Afsnit/afdelinger vi arbejder tæt med: Fødegangen. Den gynækologiske gruppe arbejder tæt sammen med jordemødre på fødegangen i forbindelse med senaborter og foetus mors. Bioanalytikerne Foretager blodprøver. Operations- og anæstesiafdelingen: Anæstesilæger har præoperative samtaler med akutte patienter i afd. Samtaler med elektive patienter foregår præoperativt på anæstesiafsnittet. Samarbejde om at få operationsprogrammet til at glide optimalt. Opvågningsafsnittet melder patienterne tilbage efter operation. Portørerne: Følger/transporterer patienter til operation, undersøgelser og behandling. Leverer rene senge i afsnittet, henter affald/snavset tøj og er behjælpelig ved forflytning og tunge patienter i afsnittet. Apoteket. Apoteket gennemseer to gange ugentlig medicinskabet sørger for opfyldning og leverer manglende medicin ved behov. Diætist. Kontaktes ved behov for speciel vejledning om diæter. Eksterne faggrupper udenfor sygehuset, som vi samarbejder med: Primær sundhedstjeneste I forbindelse med udskrivning af cancer patienter arbejder vi sammen med hjemmeplejen om at lave optimale rammer for patienten ved udskrivelsen. Regionshospitalet Viborg har fremskudt visitation, for de borger der bor i Viborg, men ellers kontaktes de enkelte kommuner. Præsten: Præsten samarbejde med Kvindeafsnit Y07 i forbindelse med sen aborter, missed abortion og cancer patienterne. Tolken: Tolkebistand kan rekvireres efter behov. Sekretærerne bestiller teletolkning efter anmodning, August 2012 Side 2 af 11

og sygeplejerskerne/lægerne bruger tolken ved vejledning og informationsgivning på stuen. Samt ordner den administrative del af besøget med tolken + evt. genbestilling ved behov. Studerende: Afsnittet er uddannelsessted for sygeplejestuderende, medicinstuderende, uddannelseslæger, og jordemoderstuderende Mikrobiologisk og patologisk afd.: undersøger indsendt prøvemateriale Patientkategorier/borger kategorier De elektive Patienter kommer raske hjemmefra til en planlagt operation, og sygeplejen omfatter overvejende information og vejledning. Disse patienter er i høj grad selvhjulpne, men vil kortvarigt have behov for hjælp til at opfylde grundlæggende behov. Afsnittet modtager også akutte patienter i løbet af hele døgnet. De akutte patienter indlægges via modtagelsen eller fra ambulatoriet. Afdelingen har ligeledes patienter med mere komplicerede forløb, hvor patienten indlægges med gynækologiske kræftdiagnoser. Her vil sygeplejen være af en helt anden karakter. Her vil der være mulighed for at komme omkring mange sygeplejefaglige områder som grundlæggende sygepleje, kommunikation, smerter, sår samt lindrende pleje til uhelbredeligt syge palliation. Patientkategorier Indkaldte patienter Akutte patienter Indlæggelsestiden for patienterne varierer som regel mellem 1 og 5 dage. Aborter: Provokerede før uge 12 - foretages enten kirurgisk eller medicinsk. Frivillige aborter efter uge 12 Missedabortion Ufrivillige aborter efter uge 12 Hysterektomier: Abdominalt og Vaginalt Cystocele Rektocele Enterocele Laparoskopier: Diagnostisk: Smerter, Barnløshed Extrauterin Graviditet Underlivssmerter Underlivsbetændelse Kraftige blødninger Tcr- transcervikalresektion: P Polyp, F- Fibrom, E- Endometriose August 2012 Side 3 af 11

Abrasio TOT/TVT Konisatio Sterilisation Cystefjernelse: Laparoskopisk Laparatomi Hyperemesis patienter til akupunktur Cancerpatienter /åben indlæggelse: Smertebehandling, ernæring og planlægning af videre forløb Par der har haft foetus mors Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger På afsnit Y07 er der følgende sygeplejefaglige problemstillinger Identificerer grundlæggende uopfyldte behov og handle derpå. I modtagelsen, forberedelsen til operation og klargøring til opr., postoperativ sygepleje og udskrivelsen af den akutte og elektive patient er der rig lejlighed for, at arbejde med kommunikation blandt andet i form af informationer og vejledning. At opnå erfaring i at samarbejde med patienten og pårørende med respekt for den enkeltes værdier, opfattelser og reaktioner i forbindelse med sundhed/ sygdom, så de føler sig mødte. I afsnittet er der mulighed for at få god viden om og forståelse for postoperative observationer og pleje til gynækologiske patienter, blandt andet smerte og kvalme behandling af disse patienter. Der vil være rum til at reflektere over omsorgens betydning i sygeplejen, og varetagelsen af sygeplejen til det hele menneske, herunder magt og etiske dilemmaer og igennem refleksion at forholde sig kritisk til kvaliteten af den udførte pleje. Planlægge og dokumentere sygeplejen med udgangspunkt i afsnittes standardplejeplaner. Der vil være instrumentelle sygeplejeopgaver, så som kateterpleje, sår skift osv. Patienter i akutte og essentielle kriser, hvor der vil være rum til refleksion, for der igennem at opnå viden til at indgå i disse opgaver. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Modul 4 er rettet mod grundlæggende klinisk virksomhed relateret til menneskets fysiologiske behov ved somatisk sygdom samt mod samspil mellem patient/borger og sygeplejerske. Heri indgår såvel et patientperspektiv som et sygeplejeperspektiv. Sygeplejen planlægges, gennemføres og evalueres i et samspil med patienten/borgeren og dennes pårørende. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde. Der er primært fokus på at udføre sygepleje, men der indgår også elementer af at formidle, lede og udvikle sygepleje. Herunder er de sygeplejeopgaver den studerende skal arbejde med på afsnittet for at opnå August 2012 Side 4 af 11

viden, færdigheder og kompetencer i forhold til læringsudbyttet for modul 4. Omsorg identificere grundlæggende uopfyldte behov, og udvise omsorg og faglighed i tilrettelæggelsen og udførelsen af sygeplejen i samspil med patient og sygeplejersken. vejlede patienten mhp at øge egenomsorgskapaciteten Respiration og cirkulation: anvende viden om anatomi og fysiologi knyttet til respirationen indsamle data om patientens respiration toks screene en patient støtte og hjælpe patienten med at trække vejret frit, herunder hjælpe med iltbehandling, inhalationer og udluftning yde psykisk pleje til en patient med respirationsproblemer lejre en patient med respirationsproblemer Kredsløb: anvende viden om anatomi og fysiologi knyttet til kredsløbet udføre trombose profylakse: o opmåling og brug af støttestrømper og o venepumpeøvelser måle og vurdere puls og blodtryk observere og vurdere hudens farve og temperatur Ernæring: anvende viden om ernæring anlægge et patientperspektiv i relation til ernæring, herunder o patientens oplevelse af og reaktioner på truet ernæringstilstand o specielle behov i forhold til ernæring o o patientens oplevelse af spisesituationen madens psykologiske, kulturelle og sociologiske dimensioner indsamle data omkring patientens spisevaner, behov og ernæringstilstand veje og måle patienten viden om kosttilbud og sammensætning tilbyde og vejlede sufficient kost- og væskeindtag udregne BMI hjælpe og støtte patienten i spisesituationer (etiske overvejelser) føre ernærings - og væskeskema sørge for æstetisk spisemiljø anrette og servere maden æstetisk føre væskeskema beregne patientens hydreringstilstand Udskillelse af affaldsstoffer: observerer en patiens mave /tarm funktion ved udskrivelsen informere patienten om opretholdelse af en normal mave/ tarm og vandladningsfunktion observerer en patients vandladninger(mængde, farve, lugt) fjerne katheter informere omkring vandladning, her under trippel voide, og vurdere vandladnings mængde efterfølgende vurdere patientens behov for hjælp til opretholdelse af normal Mave/tarm funktion. August 2012 Side 5 af 11

anvende de hygiejniske principper anvende E-dok til at søge viden om hygiejne stixe og vurdere urin opsamle og sende urin- og afføringsprøver foretage blærescanning og vurdere resultatet hjælpe og støtte patienten ved obstipation og/eller diarré anlægge og pleje katheter give patienten bækken udføre steril intermitterende katheterisation (SIK) Smerter: viden om betydning af behandlingen af patientens smerter før det postoperative forløb og tage hensyn til dette i plejen give rapport til sygeplejersken, så patienten smertebehandles. Kvalme og opkastning: anvende viden om kvalmens og opkastningens fysiologi udføre opgaver i relation til observation, pleje og behandling af patienten med kvalme og opkastning lindre og/eller minimere patientens kvalme og opkastning varetage hygiejniske principper omkring kvalme og opkastning Aktivitet/immobilitet: viden om anatomien og fysiologien knyttet til den immobile patient kendskab til patientens behov for aktivitet og hvile vejlede patienten om mobilitetens betydning ved mobiliseringen tage hensyn til patientens ressourcer hjælpe operationspatient ud af sengen på den mest hensigtsmæssige måde måle ud til Ted Strømper og hjælpe patienten disse på vurdere valg af madras støtte patienten i at bevare/opøve et for vedkommende optimalt funktionsniveau hjælpe patienten til en ligge- eller siddestilling som giver velvære observere, vurdere og forebygge følger af immobilitet, så som tryksår, kontrakturer, venetrombose, lungeproblemer, obstipation og urinvejskomplikationer forflytte og lejre patienten mest hensigtsmæssigt under hensyntagen til patientens diagnose Hud og slimhinder observere patientens hudfarve, når de kommer tilbage fra operationen observere operationssåret for tegn på infektion skifte plaster ved gennemsivning vurdere om plaster kan fjernes Søvn og hvile: viden om det normale søvnmønster og søvnens 4 stadier. Kunne afdække en patientens søvnmønster og vaner. optimere de forhold der vil kunne forbedre patientens søvn hjælpe patienten med en god lejring til natten indsamle data om patientens normale søvnmønster August 2012 Side 6 af 11

Seksualitet Kendskab til hvordan patientens gener og operation kan have indflydelse på kvinders seksualitet og kendskab til den vejledning, der gives. Præoperativ sygepleje: kendskab til fasteregler kendskab til væsketerapi/ GIK-drop kendskab til koordination omkring OP klargøring af patient til operation herunder: o Klargøring af seng o Identifikation af patienten (armbånd) o Smykker og værdigenstande o Make up og neglelak o Rasering o Information om operationen til patient og evt. pårørende o Præseddel Kan skabe tryghed omkring den enkelte patient og de pårørende Kan måle BT, P, tp., saturation og foretage urinstix/-dyrkning Postoperativ sygepleje: deltage i modtagelse af patienten fra operation observere og vurdere patient med henblik på: o Bevidsthedsniveau o Hudtp. o Hævelse, farver og sensibilitet o Vandladning, mængde og farve o Smerter o Kvalme o Drop o Forbinding og cicatrise o BT, P, tp, respiration og saturation o Vaginalblødning lejre patienten og forebygge sengelejets komplikationer (mobilitet/immobilitet) Typiske patientforløb/borgerforløb Nedenstående er de hyppigst forekommende patientforløb. Ved de elektive patientforløb arbejdes med accelererede patientforløb. Kvinder indlagt med blødningsforstyrrelser hvor behandlingen kan være abrasio (udskrabning), thermablate behandling (varmebehandling af slimhinden i uterus) eller hysterektomi (fjernelse af uterus) Kvinder indlagt med blødning i graviditeten hvor der foretages gynækologiske undersøgelser og scanning. Behandlingen kan være evacuation (udskrabning) Kvinder indlagt til senabort på medicinsk, genetisk eller social indikation Kvinder indlagt efter foetus mors Kvinder indlagt med prolaps (nedsynkning) med vandladning- eller defækationsproblemer. Behandlingen kan være vaginalplastik (opsyning af blære/tarm) og/eller vaginal hysterektomi Kvinder til diagnostisk undersøgelse (kikkertundersøgelse), som led i udredningen for infertilitet (kan tilbydes behandling på fertilitetsklinikken i Skive) Kvinder med inkontinensproblemer, hvor behandlingen kan være en TOT eller TVT operation (ophængning af urinrøret) August 2012 Side 7 af 11

Kvinder til udredning af cancer i underlivet, hvor en eventuel operation kan finde sted her eller på Universitetshospitalet Skejby Kvinder med akutte smerter i underlivet, hvor medicinsk eller kirurgisk behandling kan komme på tale Cancerpatienter med åben indlæggelse Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier, ernæringsscreening og smertevurdering hos både mor og barn. Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient, mikroorganismer og miljø Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde (www.rins.dk) Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Elektroniske systemer til dokumentation af patientforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På hospitalsenhed Midt arbejdes kontinuerligt med at udvikle patientforløbene såvel monosom tværfagligt. Der udarbejdes således løbende nye instrukser, som opdateres på e-dok. Til stadighed arbejdes der med dokumentation og den danske kvalitets model. I Kvindeafdelingen arbejdes der kontinuerligt med at optimere patientforløbene ved omlægning fra behandling under indlæggelse til ambulant- eller dagkirurgisk behandling. Den skriftlige patientinformation ajourføres ift dette. Der arbejdes med patient empowerment ex. har afdelingen ændret behandlingsforløb for kvinder til medicinsk abort. Behandlingen er omlagt fra behandling under indlæggelse til hjemmebehandling. Der er lavet pilotundersøgelse ift patienttilfredshed og der er udviklingsområder, som der arbejdes med fremadrettet. En arbejdsgruppe indenfor obstetrikken er p.t. i gang med at IT-understøtte patient empowerment ved at udarbejde GO CARDS til patienten. Afdelingen har udarbejdet strategi for kontinuerlig implementering af godkendte kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer. Der udarbejdes løbende nye instrukser som opdateres på e-dok. Midt EPJ udrulles i løbet af efteråret 2012, og der er udpeget tværfaglig gruppe med bl.a. dokumentationsansvarlige sygeplejersker fra Kvindeafdelingen, som skal være tovholdere ift implementering af denne i Kvindeafdelingen. 2. version af DDKM skal i løbet af efterår 2012 implementeres August 2012 Side 8 af 11

Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I afsnittet har vi et læringsmiljø, der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfællesskabet og deltage i afsnittets fælles opgaver og rutiner. Vi anerkender og tager hensyn til den studerendes læreproces og inddrager den studerendes faglige viden og undren i sygeplejefaglige drøftelser og i patientplejen. Klinisk undervisning foregår på alle tidspunkter af døgnet og ugen, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. Klinisk vejleder planlægger og koordinerer den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Alle sygeplejersker kan indgå som daglig vejledere. På hospitalsenheden er der ansat en uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Se hospitalets hjemmeside, vælg uddannelse og find sygeplejerskeuddannelsen. Her findes bl.a. navne på de kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige. Den studerende modtager en velkomstmail senest 14 dage før modulet starter, som bl.a. indeholder navn på klinisk vejleder, mødetider og pensumliste. Fælles introduktion til modulet varetages af de uddannelsesansvarlige den første dag i forløbet og indeholder bl.a. introduktion til modulets læringsudbytte og orientering om praktiske forhold som uniformer og omklædningsrum. Introduktion til afsnittet varetages af klinisk vejleder eller daglig vejleder ifølge afsnittets introduktionsprogram. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den foregår i autentiske patientsituationer i relation til patientforløb og tværfagligt samarbejde, evt. suppleret med fælles undervisning i færdighedscenter tilrettelagt af de uddannelsesansvarlige. Klinisk vejleder tilrettelægger vejledning og undervisning, der lever op til Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje for Region Midtjylland og samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutionen. Sidstnævnte i form af: Vejlednings- og evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i eportfolio. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Før-, under- og eftervejledning: Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder og den daglige vejleder. August 2012 Side 9 af 11

Planlagte og fastlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet i form af seminar foregår forud for den fastlagte studieaktivitet og er med til at kvalificere den studerendes læreproces i forhold til den fastlagte studieaktivitet. Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2 i modulbeskrivelsen). Fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand. Den studerende: o vælger en patient i samarbejde med klinisk vejleder o anvender sygeplejeprocessen til udarbejdelse af en pædagogisk plejeplan (se værktøjskassen i eportfolio) o kan evt inddrage andre kliniske metoder - Se under sygeplejemetoder Forventninger til den studerende Vi forventer, at den studerende: er studieaktiv jf Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser tager ansvar for egen uddannelse og læring har sat sig ind i modulbeskrivelsen og generel klinisk studieplan anvender og ajourfører eportfolio, herunder uddannelsesmæssig præsentation, individuel klinisk studieplan og ugeplaner overholder aftaler og møder velforberedt til diverse vejledningssamtaler og studieaktiviteter deltager aktivt i sygeplejen udviser initiativ ved behov for vejledning er nysgerrig, opsøgende, kritisk, analyserende og reflekterende reflekterer mundtligt og skriftligt ift den udførte pleje læser litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted finder, opgiver og formidler viden fra selvvalgt litteratur repeterer relevant litteratur fra de foregående moduler Opsætter nye uge mål med konkret forventning til daglig vejleder på opslagstavle på kontoret Er ansvarlig for at få evalueret sygeplejehandlinger og lærings mål Der vil være både dag og aftenvagter, da der er mulighed for god læring i disse vagter. Det er muligt at prøve en nattevagt, hvis der er interesse herfor, men nattevagten er meget stille og læringen derfor begrænset. Da der er bedst læring i hverdagene vil vi forsøge at ligge dine vagter her. I perioden arbejder du sammen med flere forskellige sygeplejersker, for at give dig mulighed for at studerer sygepleje udført på flere forskellige måder. Du forventes selv 1 til 2 gange ugentligt, at udarbejde en skriftlig refleksion. Det forventes, at du selv er opsøgende i forhold til den sygeplejerske, du følges med for at få respons på din refleksion. I perioden forventes det, at du aktivt argumentere for vurderinger og interventioner i forhold til sygeplejefaglige problemstillinger Det forventes at du, hver 14 dag aktivt deltager i et reflekterende forum sammen med den studerende der er på barselsafsnittet, du forventes at være forberedt og at du medbringer materiale til refleksion I slutningen af den kliniske periode har du mulighed for at afholde en prøve eksamen, således at du kender situationen inden den reelle eksamen. Der afholdes August 2012 Side 10 af 11

evalueringssamtale af praktikforløbet, hvor den studerende medbringer print af evalueringsskemaet. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Har pædagogiske kvalifikationer svarende til minimum 10 ECTS-point Har erfaring inden for det kliniske felt Har et indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage, møder og supervision med bl.a. uddannelsesansvarlige sygeplejersker Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på 30-50 sider pr. ECTS-point, svarende til 450-750 sider. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på 360-600 sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til 90-150 sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives fortløbende i eportfolio og færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan og følger op på samt ajourfører denne deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan har afviklet fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres fysiologiske tilstand har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio. Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se bilag 1). Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlig og klinisk vejleder Y07 Ledelsesansvarlig: Afdelingssygeplejerske Lise Eiskjær. Godkendt af: oktober 2012 August 2012 Side 11 af 11