HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. februar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. februar 2014 Sag 46/2012 (1. afdeling) DSV Air & Sea A/S (tidligere Baltship A/S og før det Seatainers A/S) (advokat Philip Graff) mod Spar Nord Bank A/S (advokat Anders Hedetoft) I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 11. afdeling den 23. januar 2012. I pådømmelsen har deltaget ni dommere: Børge Dahl, Jytte Scharling, Niels Grubbe, Marianne Højgaard Pedersen, Poul Dahl Jensen, Vibeke Rønne, Michael Rekling, Oliver Talevski og Jan Schans Christensen. Påstande Parterne har gentaget deres påstande. Supplerende sagsfremstilling Det er oplyst, at Seatainers A/S (nu DSV Air & Sea A/S og før det Baltship A/S) og Villa Collection A/S fra 2003 og frem til Villa Collections konkurs den 24. august 2010 havde et samarbejde, idet Seatainers forestod transport, håndtering og opbevaring af varer, som Villa Collection importerede fra Østen. Seatainers afregnede i perioden omkring 65 mio. kr. over for Villa Collection vedrørende dette samhandelsforhold. Transporten af varer skete ved, at en fragtvirksomhed, som Seatainers havde antaget, afhentede varerne hos leverandørerne i Østen, hvorefter en anden transportør, som ligeledes var antaget af

Seatainers, forestod søtransporten af varerne til Danmark. Efter varernes ankomst til Danmark forestod Seatainers personale modtagekontrol, udpakning, sortering, ompakning, stregkodning og anbringelse af varerne på Seatainers lager. I den forbindelse blev det tillige påset, at varerne var intakte. Når en vare efter Villa Collections anmodning skulle forlade lageret igen, forestod Seatainers plukningen heraf fra lageret samt håndteringen i øvrigt i forbindelse hermed. Villa Collections varelager hos Seatainers var på i alt ca. 10.000 m 2. Lageret bestod af mellem 5.000 og 6.400 paller samt herudover møbelopbevaring på mellem 1.000 og 2.200 m 2. Villa Collection og Seatainers indgik en lageraftale, som igennem samhandelsforholdets forløb jævnligt blev fornyet. Parternes seneste lageraftale af 1. januar 2010 indeholdt bl.a. priser på lagerleje, plukkelinjer og læsning af containere samt timeløn. Det fremgår endvidere af lageraftalen, at betalingsbetingelserne var løbende måned + 25 dage. Villa Collection havde en løbende kredit, der svingede mellem en og to måneders faktureringer. Fra februar 2010 blev dette betalingsmønster ikke fulgt, idet Villa Collection i denne og senere måneder betalte forsinket og med runde beløb, således at tilgodehavendet på 3.539.230,98 kr. ved konkursens indtræden modsvarede godt fire måneders faktureringer. Samarbejdet fortsatte i øvrigt som aftalt, og Seatainers udleverede således løbende varer fra lageret i takt med salg. Af Seatainers og Spar Nord Banks deponerings- og godsudleveringsaftale af 26. august 2010 fremgår bl.a.: 1 Baggrund og formål 1.2 Seatainers tilgodehavende hos Villa Collection udgør pr. 23. august 2010 kr. 3.539.230,98, jf. kontoudtoget, bilag 1. 1.3 Det som bilag 2 specificerede gods er på tidspunktet for denne Aftales indgåelse undergivet Seatainers rådighed. Måtte der være yderligere gods undergivet Seatainers rådighed, og som ikke er udtrykkeligt nævnt i bilag 2, er Parterne enige om, at sådan gods også omfattes af nærværende aftale. 1.4 Spar Nord har virksomhedspant i Villa Collections aktiver. 1.5 Seatainers gør gældende at have pant i godset, bilag 2, i medfør af NSAB 14 samt tilbageholdsret efter almindelige regler, og at et sådan pant og tilbageholdsretten kan gøres gældende forud for Spar Nords virksomhedspant. Spar Nord er uenig heri.

1.6 Parterne er enige om, at Seatainers udleverer det i bilag 2 specificerede gods, mod at Spar Nord samtidigt deponerer et beløb på kr. 3.539.230,98 på de nedenfor anførte vilkår. 1.7 Parterne er enige om, at nærværende aftale ikke begrænser parternes adgang til at gøre indsigelser gældende mod den anden parts påståede panteret og tilbageholdsret. Parterne er yderligere enige om, at nærværende aftale ikke begrænser deres adgang til frit at fremsætte påstande og anbringender, ligesom Parterne kan fremsætte krav om betaling af beløb ud over det deponerede beløb blandt andet men ikke begrænset til procesrenter og sagsomkostninger 4 Renter 4.1 Rente, der påløber Deponeringskontoen, tilskrives kontoen, men fordeles internt mellem Seatainers og Spar Nord i det omfang, parterne endeligt tager del i det oprindeligt på depotet indbetalte beløb, jf. pkt. 6. 5 Udlevering af gods og transport af panteret 5.1 Samtidig med dokumentation for deponering i overensstemmelse med pkt. 3.1 udleverer Seatainers til Villa Collection eller den der måtte kunne dokumentere en ejendomsret til varerne det i bilag 2 specificerede gods. 6 Frigivelse af det deponerede beløb 6.1 Deponeringsbeløbet, inkl. påløbne renter, frigives til Seatainers, når der ved forlig eller endelig dom er fastslået, at Seatainers er berettiget til Deponeringsbeløbet som følge af at Seatainers var berettiget til at tilbageholde/bortsælge de i pkt. 1.3 nævnte varer til sikkerhed for betaling af det under pkt. 1.2 anførte beløb. I det omfang forliget eller den endelige dom fastslår, at Seatainers alene er berettiget til en del af deponeringsbeløbet, frigives alene denne del af Deponeringsbeløbet til Seatainers, mens resten tilfalder Spar Nord. Såfremt forliget eller den endelige dom fastslår, at Seatainers ikke er berettiget til nogen del af Deponeringsbeløbet, tilfalder hele deponeringsbeløbet, inkl. renter, Spar Nord. Deponeringsbeløbet frigives endvidere til Seatainers, såfremt der er forløbet 4 uger fra nærværende aftales underskrift, uden at Spar Nord har udtaget stævning mod Seatainers med påstand om, at Seatainers ikke er berettiget til Deponeringsbeløbet. Forklaringer Til brug for Højesteret er der afgivet forklaring af Kim Krull Jørgensen og supplerende forklaring af Niels Aage Nielsen, Mette Mølgaard Andersen og Kim Christensen.

Kim Krull Jørgensen har forklaret bl.a., at han er direktør for Bovictus A/S, som handler med køkkenudstyr og brugskunst. Bovictus var konkurrent til Villa Collection. De købte varelageret lige før jul i 2010 efter Villa Collections 2010 s konkurs. Varelageret fyldte ca. 10.000 paller og stod på Seatainers lager i Horsens. Det var brugskunst, stearinlys, møbler og interiør, der var produceret primært i Kina og til dels i Indien. Villa Collection solgte normalt varerne i faghandlen, brugskunstbutikker, stormagasiner, Imerco, Kop og Kande samt møbelbutikker. Det er nødvendigt at have et varelager for at kunne servicere butikkerne. Butikkerne køber ikke ind i forvejen, fordi de ønsker at begrænse kapitalbindingen. De har for 50 mio. kr. på lager. Det tog 6 til 8 måneder at få solgt varelageret videre. Niels Aage Nielsen har forklaret bl.a., at han var ansvarlig for økonomien for Seatainers og Baltship. Det fremgår af posteringsoversigten vedrørende Villa Collection, at der har været en omsætning med selskabet på 65 mio. kr. Villa Collection betalte frem til udgangen af 2009 til tiden. I januar 2010 begyndte det at glide, og der blev ikke betalt til tiden. De betalte to a conto beløb den 2. marts og den 11. marts 2010 og endelig restbeløbet vedrørende januar den 23. marts 2010. A conto betalingen den 2. marts 2010 var på 300.000 kr. og vedrørte januar 2010. Det har bogholderiet afstemt med Villa Collection. Derefter blev der kun betalt uspecificerede a conto beløb, der ikke kan relateres til specifikke regninger. De fik i perioden bl.a. a conto betalinger på 500.000 kr. Det var den 12. juni, den 27. juni og 9. august i 2010. Der var ingen afstemning mellem Villa Collection og dem. Det er korrekt, at indbetalingen nedbragte gælden. Han husker, at der ikke er givet meddelelse mellem Seatainers og Villa Collection om, at betalinger vedrørte den ældste del af gælden. Samarbejdet kørte videre i perioden, da Villa Collection var en god gammel kunde, så de trak ikke bare lige stikket. Han deltog i et møde med Villa Collection i maj 2010, hvor Mette Mølgaard og en anden, formentlig salgsdirektøren, deltog. De havde et betydeligt udestående på dette tidspunkt, og hans folk havde haft kontakt med Villa Collection for at få nedbragt saldoen. Det lykkedes ikke, og han insisterede derfor på et møde. Villa Collection var i flytterod. De blev stillet i udsigt, at Seatainers kunne få 2 mio. kr., som ville blive frigivet grundet flytningen. De havde en forventning om, at dette ville blive i juni, når flytningen var gennemført. De fik ikke deres penge, og de blev utålmodige. Der var flere kontakter, og der blev forsøgt indgået nye aftaler i juni måned. Dette skete ved konstante opringninger mv. Deres tilgodehavende steg fra maj og fremefter. Det endte med, at Villa Collection gik konkurs. Regnskabschefen og Poul Nielson holdt møde med Villa Collection og repræsentanter for købere og måske Spar Nord Bank den 19. august 2010. Han

deltog ikke. Der var en køber, og et vilkår var, at Seatainers skulle slippe varelageret uden betaling. Dette takkede Seatainers nej til, da de havde aftalt NSAB 2000. Køberne henviste til, at det måtte være en sag mellem Villa Collection og Spar Nord Bank, da Spar Nord Bank mente at have virksomhedspant. Aftalen blev, at et tilsvarende beløb blev deponeret, således at Seatainers retsstilling var, som om de havde varelageret. Det var en status quo aftale, således at køberne kunne få varelageret. Der har også været ydet lagerleje og håndtering. Den udestående saldo på 3,5 mio. kr. var aktuelle omkostninger på de varer, der stod på lageret. Der var omkostninger på 1,7 mio. kr. vedrørende lagerleje. Der var igennem samarbejdet udsving i lagerets størrelse, f.eks. på grund af julehandlen. Der blev udleveret stort set lige så meget, som der kom ind på lageret. Det er optalt, at der på konkursdagen var 7.125 paller. Der var 1.325 paller med møbler. I januar 2010 var der 7.782 paller på lageret. Der var derfor en nedgang frem mod konkursen, som primært skyldtes møbeldelen. Han ved ikke, om nedgangen på lageret skyldes varer, der er indgået på lageret før 2010. De har ikke aldersfordeling af varerne, da de anvender Villa Collections eget system. Ved hvert ordrepluk betales der en pris. Lagerlejen for pallen er den samme pr. dag, uanset hvornår den er gået ind. Det samlede ubetalte tilgodehavende ved konkursen er det samlede tilgodehavende vedrørende samtlige ydelser. Varerne er typisk 4 6 uger undervejs, inden de lander på lageret. Mette Mølgaard Andersen har forklaret bl.a., at mødet i 2010 drejede sig om manglende betalinger. Det var et stort beløb, Villa Collection skyldte det kunne godt være 2 mio. kr. Seatainers spurgte, hvornår pengene kom. Villa Collection stillede dem i udsigt, at der ville komme penge i forbindelse med en flytning. Beløbet blev ikke betalt til Seatainers, men der blev foretaget en a conto betaling. Varelageret hos Seatainers tilhørte Villa Collection. De havde ikke centrallager andre steder. Der var mange varegrupper på lageret, og det var et bredt sortiment. De havde problemer med at sælge en gammel del af varelageret. De blev ramt af krisen, og det gjorde deres kunder også. De købte ind til to sæsoner om året. De købte varer, der kunne leve udover sæsonen, og de havde varer, som var her og nu-varer. De blev presset likviditetsmæssigt og gjorde meget for at sælge ud. Af hensyn til deres nuværende kunder plejede de at lade varerne ligge lidt, inden de solgte dem billigt. De solgte på et tidspunkt en stor klump varer til en kunde i Marokko for at skabe likviditet. Varerne blev solgt til under halvdelen af kostprisen, og de måtte sande, at dette var nødvendigt for at komme af med dem. Produktsortimentet ændrede sig mellem 2007 og 2010, hvor de også fik større møbler, skabe og reoler mv. Konceptet blev, at Villa Collection gerne ville have det hele, og der blev i den forbindelse også etableret rene Villa Collection-butikker. Møbelsortimentet var dyrere både med hensyn til enhedspris og fragt, da fragten blev betalt efter volumen. Villa Collection foretog på et

tidspunkt en større nedskrivning af varelageret. Kostprisen inkluderede både købspris og transport, hvilket også fremgik af regnskabet. Det var deres IT-system, der blev anvendt på Seatainers lager. Seatainers kunne kun foretage flytninger i deres system. Kim Christensen har forklaret bl.a., at han er kreditdirektør i Spar Nord Bank. Der var underskud i Villa Collection i 2008 og 2009, og hans opgave var at sikre, at banken ikke tabte penge. I ugen op til konkursen var der aktivitet. Der var et stort likviditetsbehov, som banken ikke ville imødekomme, og virksomheden havde store indkøbsordrer til efterårssæsonen. Han vidste ikke, at Seatainers også mente at have pant i varelageret. Han hørte, at køberen ikke kunne få udleveret varelageret. Det var først efter overdragelsen, at han erfarede, at der kunne være et problem. Det var to direktører fra Villa Collection, der førte forhandlingen om at overdrage aktiviteterne. Eigil Kristensen var interesseret i at videreføre virksomheden. Banken skulle acceptere handlen. Det var kuratellet, der rekvirerede værdiansættelsen. Der blev indhentet en værdiansættelse, der var lidt højere end den pris, som de havde overdraget til, og banken skulle derfor reducere deres anmeldelse i konkursboet. Varelaget blev solgt til 4,95 mio. kr. Forhandlingen var kompliceret, idet køber kun var interesseret i de nye varer, da det var en modepræget virksomhed. Virksomhedens store problem var at få afhændet de ældre varer. Det var et problem i Villa Collection, at virksomhedens varelager var for højt vurderet. Dette gjorde revisoren opmærksom på, og der skete derefter en regnskabsmæssig nedskrivning af varelageret i 2009. Banken pressede Villa Collection ret hårdt, da virksomheden havde store likviditetsproblemer. Spar Nord Bank tog virksomhedspant i 2008, og de valgte at tage pant på 5 mio. kr. i forbindelse med en udvidelse af kreditten. De fandt ikke på daværende tidspunkt, at det var nødvendigt med et større beløb. Kreditudvidelsen skete bl.a., fordi Villa Collection begyndte at have egne butikker. Det var et engagement på omkring 25-30 mio. kr. Det endte med et tab for Spar Nord Bank på ca. 40 mio. kr. Frem til medio 2008 anså banken Villa Collection for at være meget velkørende. De blev dog bekymrede pga. virksomhedens ændring fra engrosvirksomhed til at have egne butikker. Virksomheden havde en omsætning på 65 mio. kr. De havde fokus på lagerlejen, men ikke transporten. Lager og transport udgjorde 12 mio. kr. Han var ikke bekendt med håndpant i forbindelse med transport og spedition. Det var klart, at banken ikke kunne sælge varelageret, hvis køberne ikke kunne disponere over varelageret, hvorfor der blev lavet en deponeringsaftale. Anbringender

DSV Air & Sea A/S har for Højesteret yderligere anført navnlig, at DSV Air & Sea i medfør af sølovens 270 har sikkerhed for transportomkostninger, og at sølovens bestemmelse om pant har forrang for tinglysningslovens bestemmelser. Selskabet har endvidere anført, at Seatainers A/S ikke opgav tilbageholdsretten ved at yde Villa Collection A/S kredit, og at tilbageholdsretten blev etableret allerede som følge af, at Seatainers med Villa Collections accept havde genstandene i sin varetægt i forbindelse med levering af transportydelser mv. Endelig har DSV Air & Sea anført, at ydelserne leveret af Seatainers tilførte Villa Collection værdi, idet transporten af varerne fra Kina til Danmark var nødvendig og værdiskabende, ligesom oplagringen af varerne hos Seatainers var nødvendig for driften af Villa Collection. Der er tale om foranstaltninger, der alle var rimelige, og som er kommet Spar Nord Bank til gode. Spar Nord Bank A/S har for Højesteret frafaldet anbringendet om, at NSAB 2000 ikke var vedtaget mellem Seatainers og Villa Collection. Spar Nord Bank har yderligere anført navnlig, at banken bestrider, at transport og opbevaring kan anses som værdiforøgende aktiviteter. I alle tilfælde har Seatainers mistet sin tilbageholdsret på grund af den henstand, som selskabet ydede Villa Collection. Spar Nord Bank bestrider endvidere, at DSV Air & Sea har panteret for transportomkostninger i medfør af sølovens 270. Retsgrundlaget I tinglysningslovens 47 c, stk. 1-3 og 5, hedder det: 47c. Indehaveren af en erhvervsvirksomhed kan ved anvendelse af skadesløsbrev eller ejerpantebrev underpantsætte, hvad virksomheden ejer og fremtidig erhverver (virksomhedspant), jf. stk. 3 og 4. Pantsætning er ikke til hinder for, at aktiver, bortset fra fordringer, udskilles ifølge regelmæssig drift af virksomheden. Stk.2. Virksomhedspant skal tinglyses for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås med pantets ejer, og mod retsforfølgning. Skadesløsbreve som nævnt i stk. 1 kan ikke overdrages særskilt. Stk.3. Virksomhedspant kan omfatte 1) simple fordringer hidrørende fra salg af varer og tjenesteydelser, 2) lagre af råvarer, halvfabrikata og færdigvarer,

Stk. 5. Tinglyst virksomhedspant skal respektere senere udlæg, hvis udlægshaveren senest 3 hverdage efter udlæggets foretagelse har givet meddelelse til virksomhedspanthaver om udlægget. Bestemmelsen blev indsat i tinglysningsloven ved lov nr. 560 af 24. juni 2005. Loven bygger på lovudkastet i betænkning nr. 1459/2005 om virksomhedspant, idet 47 c, stk. 5, i lovudkastet dog alene omfattede offentligretlige krav. Af betænkningen fremgår side 272-273 bl.a.: Til 47 c Til stk. 2 1. Forslaget til stk. 2, 1. pkt., bestemmer, at sikringsakten ved underpantsætning i medfør af den foreslåede ordning er tinglysning. Ordningen går herved ud på, at panthaveren ved tinglysning af pantebrevet er beskyttet over for godtroende tredjemænd og retsforfølgning i alle aktiver omfattet af panteretten, både løsøre, immaterielle rettigheder og fordringer. Beskyttelsen omfatter både virksomhedens nuværende og fremtidige aktiver, der er omfattet af panteretten. 2. Et virksomhedspant vil omfatte aktiver fra tidspunktet for pantsætterens erhvervelse heraf. Tilsvarende fremgår af bemærkningerne til 47 c, stk. 2, i lovforslaget (L 162 af 27. april 2005, Folketingstidende 2004-05, tillæg A, s. 7400). I justitsministerens besvarelse af spørgsmål 13 af 2. juni 2005 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget hedder det bl.a.: Spørgsmål: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 1. juni 2005 fra HTS, jf. L 162, bilag 10. Svar: I det omfang en transport- eller lagervirksomhed har en håndpanteret i gods, der er i virksomhedens varetægt, må et allerede tinglyst virksomhedspant respekteres, medmindre der er tale om, at godset samtidigt udskilles af pantet f.eks. i forbindelse med et salg, jf.

lovforslagets 1, nr. 2 (den foreslåede 47 c, stk. 1, i tinglysningsloven). Der kan f.eks. være tilfældet, hvis der transporteres gods fra en sælger, der har virksomhedspantsat de pågældende aktiver, til en køber, der ikke har benyttet sig af ordningen. Hvis et tinglyst virksomhedspant derimod omfatter godset, vil pantet få prioritet allerede fra erhvervelsen af de individualiserede aktiver, mens en håndpanteret først sikres ved ihændehavelsen, der i almindelighed vil ske på et senere tidspunkt. Håndpanthaveren vil i henhold til retspraksis ikke kunne begære det pantsatte gods solgt på tvangsauktion uden samtykke fra en virksomhedspanthaver, der har en bedre prioritet i godset. Det bemærkes dog, at lovforslaget ikke berører de ulovbestemte regler om en transportørs eller andres mulighed for at tilbageholde aktiver som sikkerhed for sit krav (tilbageholdsret). Disse regler vil dermed gælde uændret under en ordning med virksomhedspant. Det samme gælder de særlige regler om tilbageholdsret, der f.eks. er hjemlet i CMR-lovens 18, stk. 2, og 22, og reglerne om tilbageholdsret og søpant i sølovens 54, 61-64 og 270. En transport- eller lagervirksomhed har således i praksis en effektiv mulighed for at opnå betaling for den pågældende transport eller oplagring ved at kunne tilbageholde godset som sikkerhed for sit krav, uanset om godset er omfattet af et virksomhedspant. Transport- eller lagervirksomheden vil dog ikke kunne tilbageholde godset som sikkerhed for andre krav, medmindre der foreligger en sådan sammenhæng mellem det samlede tilgodehavende og besiddelsen af godset, at der tilkommer virksomheden tilbageholdsret for mere end betalingen af den pågældende transport, oplagring m.v. En transport- eller lagervirksomhed, der tilbageholder gods som sikkerhed for sit krav, kan som hovedregel ikke fyldestgøre sig direkte i det tilbageholdte, f.eks. ved et salg, men er som andre kreditorer henvist til at foretage udlæg i det tilbageholdte, hvis tilbageholdelsen ikke i sig selv medfører, at der betales. Transport- eller lagervirksomhedens udlæg vil imidlertid få samme prioritetsstilling som tilbageholdsretten og skal derfor ikke respektere andre rettighedshavere, der har sikret deres ret på et tidspunkt efter tilbageholdsrettens etablering. Er der på tidspunktet for tilbageholdsrettens etablering tinglyst et gyldigt virksomhedspant, der omfatter godset, må transport- eller lagervirksomheden som udgangspunkt respektere virksomhedspantets bedre prioritet i godset, i tilfælde af, at der senere gøres udlæg for kravet. Som det fremgår af besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål 17, er jeg imidlertid indstillet på at fremsætte et ændringsforslag til lovforslaget, således at et tinglyst virksomhedspant også skal respektere senere udlæg for krav fra private kreditorer, hvis der gives meddelelse herom til virksomhedspanthaveren senest 3 hverdage efter udlæggets foretagelse. Hvis et sådan ændringsforslag vedtages, indebærer dette, at en transport- eller lagervirksomhed vil kunne gøre udlæg i det tilbageholdte eller håndpantsatte gods uden at skulle respektere et allerede tinglyst virksomhedspant, der omfatter godset. I bemærkningerne til det ændringsforslag, som justitsministeren herefter stillede, hedder det bl.a., jf. betænkning over lovforslaget afgivet af Retsudvalget den 9. juni 2005 (Folketingstidende 2004-05, tillæg B, s. 1503):

Den foreslåede ændring indebærer, at tinglyst virksomhedspant skal respektere senere udlæg for ethvert krav, hvis udlægshaveren senest 3 hverdage efter udlæggets foretagelse har givet meddelelse til virksomhedspanthaveren om udlægget. Reglen vil dermed ud over udlæg for offentligretlige krav, der er tillagt udpantningsret også gælde for udlæg for privatretlige krav, herunder fra private kreditorer, uanset om kravene er usikrede eller sikrede ved pant. I justitsministerens besvarelse af spørgsmål 19 af 8. juni 2005 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget hedder det bl.a.: Spørgsmål: Ministerens kommentar udbedes til henvendelsen af 8. juni 2005 fra HTS, jf. L 162 bilag 16. Svar: Det er væsentligt at være opmærksom på, at de foreslåede regler om virksomhedspant ikke ændrer de gældende regler om tilbageholdsret. Som det fremgår af besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 13 vedrørende lovforslaget, kan der udøves tilbageholdsret i godset til sikkerhed for betaling for den pågældende transport eller oplagring. En transport- eller lagervirksomhed kan med andre ord i samme omfang som i dag nægte at udlevere godset, indtil der sker betaling. Det er efter Justitsministeriets opfattelse et effektivt pressionsmiddel, der kan udøves, selv om skyldneren har benyttet sig af virksomhedspanteordningen. En tilbageholdelse af godset må antages normalt at være så indgribende, at der i praksis vil ske betaling, hvis skyldneren har betalingsevne. I almindelighed vil det derfor ikke være nødvendigt at sende kravet til inkasso. Med det fremsatte ændringsforslag vil der imidlertid tillige blive mulighed for, at transporteller lagervirksomheden hvis der trods tilbageholdelsen af godset ikke bliver betalt kan gå videre med sagen med henblik på at få foretaget et udlæg, som i givet fald vil få prioritet forud for et virksomhedspant. Et sådant udlæg vil kunne foretages også for krav, som ikke vedrører den pågældende ydelse, og udlægget vil kunne foretages også i andre aktiver end dem, der udøves tilbageholdsret i. Højesterets begrundelse og resultat Villa Collection A/S drev virksomhed med import fra Østen af brugskunst og møbler, som selskabet solgte videre til bl.a. detailbutikskæder i Danmark. Selskabet havde fra 2003 et samarbejde med Seatainers A/S (nu DSV Air & Sea A/S), som var ansvarlig for transporten af varerne til Danmark, og som tillige opbevarede og håndterede varerne for Villa Collection.

Den 24. juli 2008 fik Spar Nord Bank A/S tinglyst et virksomhedspant i bl.a. Villa Collections varelager. Efter at Villa Collection blev erklæret konkurs den 24. august 2010, opstod der tvist mellem Seatainers og Spar Nord Bank om rettighederne over varelageret. Ved deponerings- og godsudleveringsaftale af 26. august 2010 blev Spar Nord Bank og Seatainers enige om, at Seatainers udleverede varerne mod, at banken deponerede et beløb svarende til Seatainers tilgodehavende hos Villa Collection på 3.539.230,98 kr. på en spærret konto. Sagen angår, hvem af parterne der har ret til indeståendet på kontoen. Højesteret tiltræder, at Seatainers for sit tilgodehavende har håndpant efter NSAB 14 med prioritet forud for Spar Nord Banks virksomhedspant i den del af varelageret, som Villa Collection havde erhvervet forud for den 24. juli 2008, og hvor de fragtfirmaer, der forestod fragten på vegne af Seatainers, havde fået varerne i besiddelse inden denne dato. For så vidt angår de varer på lageret, som var blevet omfattet af Spar Nord Banks virksomhedspant, inden Seatainers fik varerne i sin besiddelse, har bankens ældre virksomhedspanteret prioritet forud for Seatainers senere håndpanteret. Spar Nord Bank har derfor ret til at søge sig fyldestgjort for sit tilgodehavende hos Villa Collection i denne del af varelageret, medmindre Seatainers har en tilbageholdsret i varerne, der kan gøres gældende forud for bankens virksomhedspant. Hovedspørgsmålet er herefter, om Seatainers kan udøve tilbageholdsret i varelageret for sit tilgodehavende, eller om Spar Nord Banks virksomhedspant er til hinder derfor. Der er ikke tale om en konflikt mellem underpant i og tilbageholdsret vedrørende en individuelt bestemt løsøregenstand, men mellem rettigheder som begge er flydende i den forstand, at de omfatter de varer, som til enhver tid befinder sig på lageret hos Seatainers. Tilbageholdsretten, der hviler på et ulovreguleret grundlag, skal som udgangspunkt respektere ældre rettigheder, men kan, bl.a. afhængig af karakteren af det krav, som der udøves tilbageholdsret for, i visse tilfælde gå forud for allerede bestående rettigheder. Det krav, som Seatainers har udøvet tilbageholdsret for, består af tilgodehavende vedrørende fragt i forbindelse med transport af varer fra Østen til Danmark, leje af det lager på ca. 10.000 m 2, som

Seatainers stillede til rådighed og drev for Villa Collection, samt omkostninger vedrørende håndtering (handling) af varer tilhørende Villa Collection. Transporten af varer skete ved, at en fragtvirksomhed, som Seatainers havde antaget, afhentede varerne hos leverandørerne i Østen, hvorefter en anden transportør, som ligeledes var antaget af Seatainers, forestod søtransporten af varerne til Danmark. Efter varerne var ankommet hertil, foretog Seatainers personale udpakning samt modtagekontrol, sortering, mærkning og anbringelse af varer på lageret, der var det eneste centrallager, som Villa Collection havde. Det var Seatainers, der forestod styringen af lageret, og når varer skulle fra lageret til Villa Collections kunder, var det Seatainers, der foretog plukningen af varer. Seatainers havde således ved et fast, løbende samarbejde med Villa Collection påtaget sig en samlet løsning af Villa Collections transportbehov tillige med styringen og driften af virksomhedens lager. Afregning skete løbende. Højesteret finder, at den samlede opgaveløsning, som Seatainers har leveret som led i samarbejdet med Villa Collection, er udtryk for en rimelig, forretningsmæssigt begrundet ordning. Det må lægges til grund, at Seatainers ved at løse disse opgaver har øget eller bevaret varernes værdi, hvilket også har været i Spar Nord Banks interesse som virksomhedspanthaver. Under omstændigheder som de anførte, hvor Seatainers efter fast aftale løbende udførte og afregnede de nævnte opgaver for Villa Collection, finder Højesteret, at der foreligger en sådan sammenhæng mellem Seatainers samlede tilgodehavende og Seatainers besiddelse af varerne, at der tilkommer selskabet tilbageholdsret i hele varelageret, uanset at de krav, der udøves tilbageholdsret for, ikke kan henføres til bestemte varer. Efter aftalen mellem Villa Collection og Seatainers skete fakturering således, at Villa Collection havde en løbende kredit, der svingede mellem en og to måneders faktureringer. Fra februar 2010 blev dette betalingsmønster ikke fulgt, idet Villa Collection i denne og senere måneder betalte forsinket og med runde beløb, således at tilgodehavendet på 3.539.230,98 kr. ved konkursens indtræden modsvarede godt fire måneders faktureringer. Samarbejdet fortsatte i øvrigt som aftalt. Seatainers udleverede således løbende varer fra lageret i takt med salg, og uanset de forsinkede betalinger må varelagerets værdi i hele perioden anses for at være væsentligt større end det udestående tilgodehavende. I hvert fald under disse omstændigheder finder Højesteret, at Seatainers

ikke har mistet tilbageholdelsesretten ved at fortsætte med vareudleveringer som aftalt trods betalingsforsinkelsen. Seatainers har ved deponerings- og godsudleveringsaftalen fastholdt sin tilbageholdsret, og det forhold, at Seatainers ikke har foretaget udlæg, er uden betydning. På denne baggrund, og da det, som Spar Nord Bank i øvrigt har anført, ikke kan føre til andet resultat, har Seatainers ret til at få udbetalt det deponerede beløb på 3.539.230,98 kr. Seatainers har efter deponerings- og godsudleveringsaftalens pkt. 4.1 krav på påløbne renter af det deponerede beløb på 3.539.230,98 kr. fra den 26. august 2010 og frem til sagens anlæg. Højesteret finder, at aftalens pkt. 1.7 må forstås således, at Seatainers uanset aftalens øvrige vilkår har forbeholdt sig retten til at kræve procesrente. Efter renteloven har selskabet krav på procesrente af hovedstolen på 3.539.230,98 kr. fra sagens anlæg. Højesteret tager herefter Seatainers påstand til følge samtidig med, at selskabet frifindes for Spar Nord Banks påstand. Efter sagens udfald skal Spar Nord Bank til Seatainers betale sagsomkostninger for landsret og Højesteret med 506.280 kr., hvoraf 400.000 kr. er til dækning af udgifter til advokat, og 106.280 kr. er til dækning af retsafgift. Thi kendes for ret: Spar Nord Bank A/S skal anerkende, at DSV Air & Sea A/S har adkomst til det på sikringskonto 457-49-03780 deponerede beløb på 3.539.230,98 kr. med påløbne renter indtil den 22. september 2010, og at Spar Nord Bank A/S fra den 22. september 2010 skal forrente 3.539.230,98 kr. med procesrente. DSV Air & Sea A/S frifindes for Spar Nord Bank A/S påstand.

I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal Spar Nord Bank A/S til DSV Air & Sea A/S inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse betale 506.280 kr. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens 8 a.