Kvælstofdynamik og kulstoflagring

Relaterede dokumenter
Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

C12 Klimavenlig planteproduktion

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

TATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os?

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion

Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering?

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Hvad er effekten af efterafgrøder og jordbearbejdning?

Hvad sker der med jordens kulstof og hvad kan vi gøre?

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen.

Min vej til No-till og en levende jord: Søren Ilsøe

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) Vedrørende effekter af halmnedmuldning og -afbrænding på jordens indhold af organisk stof.

Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet

Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Estimering af marginaludvaskning af kvælstof med Daisy

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot

Går jorden unde HighCrop

materiale Bent Tolstrup Christensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum

Daisy: et procesbaseret modelsystem

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)

Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner:

RowCrop workshop til Store Markdag 2017

Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Estimering af kulstoflagringsværdier på afgrødeniveau for økologiske bedrifter

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse

Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle

Specifikation af opgørelsesprincipper ved opgørelse af indkomsttab i relation til ordninger under landdistriktsprogrammet Jacobsen, Brian H.

Udledning af drivhusgas ved dyrkning af energi-afgrøder. har det nogen betydning? Mette Sustmann Carter, Risø-DTU

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun

AARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Levering på bestillingen Afklaring af om der er grundlag for en ny faglig opdatering af kvælstofudvaskning fra økologiske bedrifter

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET. 07. November Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Kamme et alternativ til pløjning?

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Måling af nitratkoncentrationer under elefantgræs og korn Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Fjernelse af halm ved forskellig dyrkningspraksis og virkning på kulstofindhold og frugtbarhed. Bente Andersen,

Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Øg jordens frugtbarhed med kompost

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

AARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Gør jorden let at bearbejde. Lars J. Munkholm Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder

The soil-plant systems and the carbon circle

Kvægbedriftens klimaregnskab

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden

Optimér dyrkningen af vinterhvede

Principper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Harmonisering af oppløjningsfristen for pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder i 2016

Danske forskere tester sædskifter

Kvælstofomsætning i mark og markkant

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Udvikling i aktivitetsdata og emission

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Der blev endvidere aftalt, at Tommy skulle introducere en bedre planlægning af specialestuderende

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Transkript:

Kvælstofdynamik og kulstoflagring Elly Møller Hansen Institut for Agroøkologi Fornavn Efternavn, Titel Evt. Arrangementsnavn

Kvælstof (N) og kulstof (C) Kvælstof-balancer Ofte antaget: Overskud = tab ved udvaskning Kulstoflagring Ofte antaget: Reduceret jordbearbejdning => lagring af C i jorden = mindre klimapåvirkning

Organisk stof 5 10 tons N/ha 50 100 tons C/ha Nitrat Kuldioxid

Kvælstof-balancer Simpel N-balance + kg N i handelsgødning + kg N i husdyrgødning - kg N i kerne - kg N i halm, hvis halmen fjernes = N-overskud (kan både være positivt og negativt) Fornavn Efternavn, Titel Evt. Arrangementsnavn

N-udvaskning og N-balance, gennemsnit 2003-11 N-udvaskning: målt med sugeceller i 1 m dybde N-balance: tilført N i gødning minus N i høstet afgrøde Sædskifte Flakkebjerg Foulum Udvaskning Balance Udvaskning Balance Kg N/ha/år R3 (-halm) 23 A 60 B 38 A 41 B R4 (+halm) 24 A 71 A 41 A 55 A Fra Hansen et al., 2015a,b. Fornavn Efternavn, Titel Evt. Arrangementsnavn

Kvælstof-balance Öborn et al., 2003: I bedste fald giver balancer et samlet mål for det mulige totale tab. Et overskud kan enten opbevares midlertidigt i systemet (f.eks. i jorden) eller spredes til det omgivende miljø. Et mindsket overskud er ikke ensbetydende med et mindsket tab.

Kulstoflagring og reduceret jordbearbejdning

Powlson et al., 2011: De første artikler om C-ophobning (inklusive nogle, som Powlson var medforfatter på) afspejlede sandsynligvis dels over-entusiasme, dels mangel på data. Fornavn Efternavn, Titel Evt. Arrangementsnavn

Baker et al., 2007: Dokumentationen for, at reduceret jordbearbejdning skulle fremme lagring af C i jorden, er ikke overbevisende. Fornavn Efternavn, Titel Evt. Arrangementsnavn

Ekstrabladet.dk, 13. nov. 2014.

Dybde, cm Relativ ændring i jordens C-indhold ved dir. såning i forhold til pløjning Analyse af 43 forsøg (forskel i jordbearbejdning i mindst 5 år) 0 20 40 60 80 Reduceret indhold ved direkte såning Øget indhold ved direkte såning 100-1 0 1 2 Fra: Powlson et al., 2014, efter Angers og Eriksen-Hamel, 2008.

Backer et al., 2007: Der er mange gode grunde til at reducere jordbearbejdningen: beskytte jorden mod erosion samt reducere omkostninger og brændstofforbrug. Disse fordele er veldokumenterede og i sig selv tilstrækkelige til at begrunde et ønske om at fremme reduceret jordbearbejdning. Fornavn Efternavn, Titel Evt. Arrangementsnavn

Janzen, 2006: Organisk stof er biologisk set mest nyttigt, når det nedbrydes. Så vi står over for et dilemma: kan vi både ophobe det og drage fordel af dets nedbrydning? Fornavn Efternavn, Titel Evt. Arrangementsnavn

Referencer Angers, D.A., Eriksen-Hamel, 2008. Full-invention tillage and organic carbon distribution in soil profiles: A Meta-analysis. Baker, J.M., Ochsner, T.E., Venterea, R.T., Griffis, T.J., 2007. Agriculture, Ecosystems and Environment 118, 1-5. Hansen, E.M., Munkholm, L.J., Olesen, J.E., Melander, B., 2015a. Nitrate leaching, yields and carbon sequestration after noninversion tillage, catch crops, and straw retention. Journal of Environmental Quality, 44, 868-881. Hansen, E.M., Olesen, J.E., Melander, B. Munkholm, L.J., 2015b. Ingen sammenhæng mellem kvælstofbalance og udvaskning, Agro, oktober, side 18-21. Janzen, H.H.., 2014. The soil carbon dilemma: Shall we hoard it or use it. Soil Biology & Biochemistry 38, 419-424. Smith, P., Powlson, D.S., Glendining, M.J., Smith, J.U., 1998. Preliminary estimates of the potential for carbon mitigation in European soils through no-till farming. Global Change Biology 4, 679-685. Powlson, D.S., Stirling, C.M., Jat, M.L., Gerard, B.G., Palm, C.A., Sanchez, P.A., Cassman, K.G., 2014. Limited potential of no-till agriculture for climate change mitigation. Nature Climate Change 4, 678-638. Öborn, I., Edwards, A.C., Witter, E., Oenema, O., Ivarsson, K., Withers, P.J.A., Nilsson, S.I., Stinzing, A.R., 2003. Element balances as a tool for sustainable nutrient management: A critical appraisal of their merits and limitations within an agronomic and environmental context. Eur. J. Agron. 20:211 225.

Tak for opmærksomheden! Elly Møller Hansen Institut for Agroøkologi Fornavn Efternavn, Titel Evt. Arrangementsnavn