Fokusgruppe - HTX Tirsdag den 13. november 2007



Relaterede dokumenter
Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Generel tilfredshed. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke. Er du glad for din skole? 42 / 15% 202 / 73% 23 / 8% 11 / 4%

Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 84 / 26% 198 / 61% 32 / 10% 10 / 3% 84 / 26% 178 / 55% 56 / 17% 6 / 2%

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent. Generel tilfredshed. Undervisningsmiljø for 'Indskoling' Ikke viste hold: 0.a, 0.b, 1.c, 2.b, 2.c.

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent

mhtml:file://h:\buf\skoleafdeling\udviklingsafdelingen\studentermedhjælper\kis\...

Resultater i antal og procent

Interview med drengene

1. Hvor mange timer pr. uge bruger du typisk på følgende gøremål?

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Samtaleark om undervisningsmiljø - til forældre og børn i grundskolen

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Ja, for det meste. Ja, altid. Ja, for det meste. Ja, altid. Ja, dem alle sammen. Ja, de fleste. Engang imellem. Ja, tit. Ja, for det meste.

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Elevtrivselsundersøgelsen 2015 For de gymnasiale uddannelser

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Bilag nr. 8: Interview med Lars

Elevtrivsel Handelsgymnasiet Frederikshavn

Elevevaluering på Agroskolen 1. Hovedforløb Maj 2015

Resultater i antal og procent

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

BILAGSRAPPORT. Vester Mariendal Skole og Undervisningscenter Aalborg Kommune. Termometeret

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Vurdering af undervisningsmiljøet på Langå Skole i skoleåret 2010/2011.

Elevtrivselsundersøgelsen 2012

Elevtrivselsundersøgelsen 2010

Aalborg Katedralskole STX

Middelfart Gymnasium og HF STX. Elevtrivselsundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Det Blå Gymnasium HHX

Tallene i skemaet er i % og er resultatet af besvarelser fra 34 hold i almenundervisningen.

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2015 Horsens Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Elevtrivselsundersøgelsen 2011

UVM Er du en dreng eller en pige. Hvad synes du om skolen. Hvor godt synes du selv du klarer dig i klassen. Dreng Pige

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

Elevtrivselsundersøgelse 2014

Elevtrivselsundersøgelse 2014

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

den blevet. Er blevet gladere. jeg ikke nok. x2. $ Det er kedeligt. & Nogle gang x3. ' Kedeligt x11. Bedre end Sæd.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Side 1 af 10. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 4. november 2013

Side 1 af 10. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 31. marts 2011

Side 1 af Simple tabeller. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 13. oktober 2011

Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde

Undervisningsmiljøvurdering på Glamsbjerg Efterskole i skoleåret 2010/2011. Elevbesvarelser

Side 1 af 10. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 15. november 2013

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

Side 1 af Simple tabeller. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 3. februar 2012

Stamdata Skolen/Uddannelsen som helhed Elevernes egen-evaluering Lærerne Undervisningen Gennemførelse...

De femårige gymnasieforløb

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

Status på projektet:

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2012 Kolding Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Kursisttrivselsundersøgelsen 2012

Aalborg Katedralskole HF

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?

Dig og din familie. Skoleår 2011/ Sct Hans Skole, Odense C. Side 1 af 37

Roskilde Kommune Vindinge Skole

Spørgeskema Undervisningsmiljø klasse

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Tietgen Handelsgymnasium HHX

Samlet resultat for elevtrivsel for Produktionsleder 2014 Frekvensanalyse (13 besvarelser svarende til 41 %)

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Emnet "Generel tilfredshed" indeholder følgende spørgsmål. Emnet "Klassen og kammeraterne" indeholder følgende spørgsmål

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole

RESULTATET AF ELEV-APV PÅ BAKKESKOLEN, KOLDING 2006

Opsummering af trivselsundersøgelsen

Fokusgruppe med GF1-elever - Torsdag den 7. januar 2016

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

NATURVIDENSKAB HANDLER OM EVIG UNGDOM, CYKLER DER RUSTER OG ALVERDENS ANDRE SPÆNDENDE SPØRGSMÅL DU ER ALTID VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE OS:

Jeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen


Hvor er det bedste sted at være på skolen og hvorfor? Er du pige eller dreng? Dreng 21 svar 49% Pige 21 svar 49%

Resultater i antal og procent

Friskolen i Lemming Lemming Bygade 2a 8632 Lemming friskolenilemming@mail.dk Ugebrev 38

Transkript:

Fokusgruppe - HTX Tirsdag den 13. november 2007 Deltagere: To elever fra 1. htx, to elever fra 2. htx, to elever fra 3. htx, uddannelseschef, evaluator og referent. Hvad er en god lærer? En lærer der ikke kun står ved tavlen, men har en dialog med eleverne og også kommer ind på noget, der afspejler sine egne tanker. Han skal ikke bare stå ved tavlen som de sidste mange år. Det er vigtigt at læreren sætter sig ind i, hvordan du tænker. Hvordan vi tænker på at lave lektier. Det er vores eget ansvar for egen læring. Hvis man synes, det er træls at lave lektier, må han give lektier for på en anden måde. Det er forskelligt, hvad der motiverer folk. Læreren skal kunne finde ud af at dele klassen op, så man ikke sidder og tænker, at det der kan jeg godt. Han skal dele op efter niveau. Man skal selv melde tilbage, at man synes det er for nemt, så kan man sige, det her har jeg styr på så, det gider jeg ikke lave. Han forstår at differentiere undervisningen og Ikke bare lektierne. Det er ofte det samme med, at man får lektier for og gennemgår dem gangen efter, så får man ikke noget ud af at gennemgå det man har lavet, hvis det er for let. Jeg bliver motiveret, hvis det er spændende og det er læreren, der gør det spændende, hvis man forstår det og kan forstå det når man sidder derhjemme. En udfordring men noget der er spændende. Det tæller meget, at man kan mærke at han elsker faget, faglig stolthed og engagement. De skal selv forstå Der er ikke noget værre end en lærer, der underviser i noget de ikke forstår, så bliver det ikke nemt for os at forstå. Det er tydeligt at se, når de ikke forstår Også det, at man bare kan gå op på lærerværelset og spørge. De gider hjælpe også ud over timerne. Det er fedt ved at være et lille gymnasium. Tilrettelæggelsen af hele forløbet, hvad er et godt forløb? Det fungerer, hvis man skal lave et tværfagligt projekt, at lærerne har koordineret og planlagt med hinanden, det er succesfaktor nummer et. Det skal være udfordring i det og det skal være spændende. Der skal være sammenhæng i det tværfaglige. Det er godt fredag, hvis der er tidligt fri. De sidste to timer får man intet ud af. Selv lærerne er gået ned på Alle andre på skolen har fri klokken tolv så sidder man der helt alene og kantinen lukker. Det fungerer meget godt at skemaet ændrer sig. Det kan være trælst med helt fyldt skema i en uge, men så er det bedre ugen efter. Det fungerer rigtig godt nu i forhold til da vi startede, der var der mange fejl, men nu passer Vi bruger kun Brugerweb. Undervisningsformer? Jeg synes, i vores klasse er det ok, at det veksler. Vi har meget gruppearbejde, men man kan vælge at arbejde selv hvis man vil. Jeg kan lide, at vi er så gode til at præsentere selv. Vi har mange fremlæggelser og præsentationer. Før i matematik var det kun den person der fremlagde ved tavlen der lærte noget. I stedet for at stå og tale til læreren, er det bedre at tale til sine kammerater.

Læreren må gerne påpege at man skal tale til klassen. Ja, mere feed back på fremlæggelsesformen. På første år er der fire timer om arbejdsmetoder, men der mangler noget om mundtlig præsentation. På første år skal man lige lære, hvordan man er i grupper ellers kommer man til at sidde med det hele selv. I nogle timer er det en god ide at læreren tager Internettet fra, hvis man ikke har brug for Er der for meget spildtid? Vores første halvår er meget booket op. Den dygtige elev har meget spildtid, så det er der vi skal have differentieret undervisning. I gruppearbejde er der ingen spildtid, hvis alle yder en indsats. Man finder hurtigt ud af hvem der ikke laver så meget i grupperne. På IHA starter de med at skrive en arbejdsaftale ned, når de arbejder i grupper. Det vil være en god ide her. Det værste er at sidde i en gruppe og det hele hænger på dine skuldre. Jeg savner, at der er en sammenhæng mellem sådan som vi bliver undervist her og den måde vi bliver undervist på, når vi kommer videre. Her må en gruppe max. være tre personer og på AAU skal en gruppe være mindst syv personer. Vi lærer ikke så meget om gruppearbejde som vi gerne vil. Vi kan blive undervist i gruppearbejde. Er det en god ballast det i lærer her? Folk der vælger HTX vil næsten altid videre på universitet og tit på AAU eller noget der ligner htx. Det var ikke på grund af gruppearbejde, at jeg valgte det her det var på grund af fysik og matematik. Måske kan vi få et lille kursus i at arbejde i grupper. Samarbejde med lærerne? Jeg synes det fungerer med de fleste lærere, især det med at man kan spørge i frikvartererne. Det er nok mere i timerne, at der er så meget om ørerne på dem, de har lavet skema for timen og så skal det ske, så kan jeg bedre lide at gå derop i pausen. Vi har kommunikeret med læreren per mail udenfor skoletiden. Vores engelsklærer bruger Messenger, det er fedt. Der er nogle lærere der bedst kan lide at rette i papir og de gider ikke selv printe ud. Det bedste er en lærer, der virkelig satte sig ind i dig og nærmest blev din ven, så var man ikke bange for at gå derhen og tænker, kan man nu tale med en lærer? Man kan godt lige komme ind i en time og joke lidt og så undervise i noget spændende og så snige det kedelige ind. Respekt for lærerne. Her på skolen vil det kræve et yngre team af lærere, for vi bliver undervist af nogle gamle nisser indimellem. Vi har prøvet at gå til læreren og det gik ikke godt, det blev taget som negativ kritik, så det kom der ikke noget ud af. Der skal være engagement. Det er en af de ting vi skal værne meget om, hvis vi bliver en større afdeling. Vi skal huske at have den nærhed og det hyggelige htx miljø. Ikke som på gymnasiet, hvor man ikke kender alle lærerne. Vi vil gerne have Lektiecafe, men vi kan ikke selv få det til at virke. Læreren skal planlægge det På IHA er det skemalagt og der er lærere sat af til Jeg synes lærerne kan have svært ved at modtage kritik. Det er jo ikke personligt ment, så skaber det dårligt miljø om den lærer. Nogle ting kan man ikke sige direkte til læreren.

At læreren er lidt mere åben og siger, ok det tænker jeg over, i stedet for de der gamle havenisser. Htx miljøet er forbedret rigtig meget fra vi kom her, men der er stadig rigtig meget at arbejde med. Lektiecafe på 1. år? Indtil videre kører det fint nok. Vi taler ikke så meget med lærerne, så hvis man ikke har forældre, der kan hjælpe kan det være svært. Jeg synes især matematik på første år det er røvsvært, hvis man glipper et sted kan man ikke komme med igen. Så er det et problem, hvis man siger det til læreren og får at vide, at det er dit eget problem. Måske skal det ikke skemalægges, men læreren skal spørge ind til om man har lavet grupper. Hvad med det der med tutorer? Elev til elev. Ja, en fra første år og en fra tredje år, så kan man sætte sig ned i en gruppe. Det vil vi tredieårs helt klart være interesseret i. Man skal introduceres, for ellers tør man ikke gå hen til dem på tredje år og bede om hjælp. Læringsmiljø og studiemiljø. Hvad er et godt undervisningslokale? Det skal være stole man kan sidde i længere tid af gangen. Det er meget godt, at de kan hives op og ned, men bordet må også gerne kunne reguleres. Masser af lys, det er vigtigt. Men der skal også kunne være mørkt når vi laver præsentationer. Der skal gøres noget ved, at vi får solen i øjnene om foråret og efteråret. Vi har det meget varmt om sommeren. Et lokale som det her er dejligt. Der er lavt til loftet og god akustik og bordene står godt så alle kan se læreren i øjnene. Man kan nemt sætte sig i grupper. Her er projektor og ovenlys. Der skal ikke hænges plakater op det ser grimt ud. Det ser hyggeligt ud med billeder i rammer og knagerække med bøjler. Alle skal have en hulmaskine og en klipsmaskine og den slags. Lokaler, der er store nok, vores er ret lille og, hvis alle er der mangler der en stol. Nogle af eleverne sidder ved katederet. Når folk står ude og ryger foran indgangen lugter det ind i lokalet og det lugter så ulækkert. Der skal de ikke stå. Hvis man får et lækkert pænt lokale passer man bedre på det, end hvis man får et helt tomt lokale. Fællesarealet er supergodt. Det må der gerne være mere af, for os, der har lokale langt væk, vi gider ikke gå derop. Vi ser aldrig nogen fra 2. år fordi de er så langt væk. Faglokaler? Der er ikke så meget styr på Træ- og metalværkstedet er der meget rod i. Metal er blevet pænt nu, hvor der er en ny lærer. Det er træls, at der er rod, hvis elever bruger det og ikke rydder op. Hvis man ikke kan finde værktøjet. Det er svært for vi ligger sammen med teknisk skole og der er personer der er langfingrede. Det gør det lidt svært. Det kunne være fedt med mere organisering, ligesom i elektronik. Der skal låses af. Så kan læreren låse op og sørge for at du afleverer det tilbage. Træværkstedet er altid rodet, der skal vi rydde op inden vi starter.

I kemi bliver der altid smidt ovenpå vaskemaskinen, for man kan ikke se om det er rent eller hvad der er i den. Måske nogle kasser hvor der står beskidt på, så kan læreren vaske det bagefter. Hvert hold skal stå for deres eget lokale. Og bestemme hvordan der ser ud. IT? Nettet skal fungere hele tiden, altid. Det er træls når man skal aflevere. Det er svært at få netværket til at fungere. Det er fedt med det trådløse alle steder, det er bare ikke altid man kan komme på. Det er nødvendigt med et computerlokale på grund af programmerne. Det er dejligt at vi bruger det så meget til så mange ting, at opgaverne lægges på Internettet og så kan vi lave dem derfra. Vi savner ikke et program som fronter, det prøvede vi med dansklæreren og det fungerede ikke til undervisning. Alle har Messenger og det er fedt, at vi kan tale med læreren der, men det har de gamle nisser ikke. Brugerweb. Lærerne er kommet så langt, at vi sagtens kan bruge det noget bedre, for eksempel de forums der er der. Og at lærerne finder ud af, hvordan man lægger lektier ud på intranettet, og at de forsvinder efter en uge eller otte uge, så er det træls at opgaven er forsvun Udendørsfaciliteter? Det er fedt, det der er lavet med borde udenfor kantinen. Det ser pænt ud nu. Rygerne væk fra indgangen. Man kan ikke trykke på knappen, og det er en dum knap. Nu bliver vi nødt til at holde fest udenfor skolen og der vil det være fedt hvis vi havde vores sump. Kantinen? Den mad vi får er ikke så lækker. Kantinen skal lægge vægt på at det er sundt og fedtfattigt. Det er uappetitligt. Fint med salatbar, men hvis man ikke kan lide salat er der ikke noget fedtfattigt. Også den måde det bliver præsenteret på, det er helt klasket sammen, det er bedre med portionsanretninger. Førsteårs er begejstrede, det er bedre end folkeskolen, og salatbaren er god. Det ruinerer en. Det bliver sat op hele tiden. Det er alt for dyrt at spise frokost derovre. 25 kroner om dagen er for dyrt til frokost. Det kunne være smart med et abonnement, så man har betalt et månedligt beløb. Det skal være todelt så der er en lille og en stor portion. Det er svært for os at sige, hvad det skal koste vi ved jo ikke hvad det koster at tilberede Hvad skal teknisk gymnasium Silkeborg markedsføre sig på? Helt klart det naturvidenskabelige og gruppearbejde, at vi ser et produkt og at det er tværfagligt. Og at vi er så lille. Det nørdede skal frem, når man går her er det sjovt og det er jo lidt nør Det naturvidenskabelige men også miljøet, at årgangene taler med hinanden. Sidste år var det bedre, hvor vi havde fester i begyndelsen. På gymnasiet er det noget andet, hvor førsteårs ikke må tale med nogen. Det med, at det er småt. Det lille hyggelige gymnasium. Meget fysik kemi og biologi og det er meget mindet på, at vi skal ud og lave noget bagefter. Det er godt at vi har teori og praksis så det har kontakt til det uden for skolen. Vi prøver de ting af vi lærer.

At htx ikke er teknisk skole. Folk ved ikke hvad htx er. Det ligger meget tæt på erhvervslivet og det er vigtigt. Det er ingeniøren der er fremtiden og det er der mangel på. Og at vores uddannelse er fremtidssikret. Det høje faglige niveau, vi bliver forvekslet med at være den hurtige genvej til en gymnasieuddannelse. Lærere der kommer fra erhvervslivet. På universitetet siger de, nå htx de ved godt hvad det er. I folkeskolen vil man gerne være den bedste og heroppe har vi det høje niveau og bliver så dygtig, det der mere rigtige virkelighedsbillede. På nogle områder er vi bedre end gymnasiet. Dem fra gymnasiet, der er interesseret i naturvidenskab skal gå her og ikke derovre. Dem skal vi have herover. Grunden til at folk vælger gymnasiet er det sociale miljø, de laver så mange fede ting deroppe. Jeg valgte gymnasiet fra, fordi der er så mange mennesker. Vi har det høje faglige niveau og vi har det sjovt. Det bedste har været ung til ung kontakt. Det er fordi man kender en, der går her. Så kan man komme ud på skolen med en elev, betyder det alt. Jeg kommer over i folkeskolen og har robotter og elektronik med og viser et produkt. I stedet for at det er vejlederen.