Beredskab når et barn mistrives Sådan handler vi, når vi får mistanke eller viden om at et barn/ung har været udsat for vold eller seksuelle overgreb.

Beredskab når et barn mistrives Sådan handler vi, når vi får mistanke eller viden om at et barn/ung har været udsat for vold eller seksuelle overgreb.

Indhold Når et barn mistrives... 3 Kontakt... 4 Forebyggelse og tidlig opsporing det er dit ansvar... 5 Når mistanke eller viden opstår... 6 Når du skal lave en underretning... 10 Hvad sker der når du har sendt en underretning?... 10 Vi evaluerer løbende... 12 Hvad står der i loven?... 12 Læs mere... 13 Kolofon Beredskabet er udarbejdet af Center Familie og Handicap november 2013. Det er politisk godkendt den xxxx 2013. Side 2 af 13

Når et barn mistrives Vi har i kommunen ansvar for at sikre, at børn og unge får de bedst mulige vilkår for god trivsel og udvikling. Vi har et særligt ansvar i forhold til at forebygge vold og seksuelle overgreb og til at håndtere det, når skaden er sket. Hvordan vi gør det, er beskrevet i dette beredskab. Det handler om forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager hvor der er mistanke eller viden om, at et barn/ung bliver udsat for vold eller seksuelle overgreb. Det skal sikre, at alle ansatte som arbejder med børn og unge, har kendskab til de handleanvisninger og procedure vi følger i sådanne situationer. Beredskabet er altså skrevet til ledere og frontpersonalet såsom dagplejere, sundhedsplejersker, lærer og pædagoger, der i det daglige arbejder med børn i alderen 0-18 år i Rebild Kommune. Og til de myndighedspersoner og ledere, der er ansat i Center Familie og Handicap og som beskæftiger sig med børn og unge med særlige behov i samme aldersgruppe. Hvis du ikke ved hvad det er, kan du ikke reagere på det. De følgende definitioner på vold og seksuelt overgreb er taget fra: Socialstyrelsen.dk > Børn og unge > Overgreb > Kommunalt beredskab Hvad er seksuelt overgreb? I tilfælde hvor en voksen begår seksuelt overgreb på et barn, er der tale om at: den voksne udnytter et barnets tillid det seksuelle overgreb krænker barnets integritet det er en handling, som barnet ikke kan forstå eller misforstår, og som barnet ikke er modent til at give samtykke til det seksuelle overgreb er udtryk for den voksnes behov og på den voksnes betingelser. Hvad er vold? "Vold er en handling eller trussel, der uanset formålet er egnet til eller skader en anden persons integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader personen uanset om personen er et barn eller en voksen. Volden kan have samme effekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Volden kan både være en bevidst handling eller en handling, der sker i affekt. Handlingen overskrider samfundets love og normer. [ ] Uanset typen af vold, der begås mod et barn, så er der tale om en adfærd fra forældrene eller andre omsorgsgivere, som er ødelæggende for eller forhindre udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet. Enhver form for vold bringer barnets udvikling og sundhed i fare. Vold er udtryk for, at barnet ikke frivilligt indgår i den handling, der begås mod barnet." Side 3 af 13

Kontakt Team Tidlig Indsats Råd og vejledning samt modtagelse af underretninger. Åbningstid: Mandag-onsdag 08.00-15.00, torsdag kl. 08.00-17.00 og fredag kl. 08.00-14.00. Udenfor åbningstid kan du kontakte politiet på telefon: 114. De tager ved behov kontakt til den sociale døgnvagt i Rebild Kommune. Telefon: 21 35 90 80 Mail: underretning@rebild.dk Brug den elektroniske underretningsblanket på rebild.dk, når du laver en underretning du finder den under selvbetjening. Centerchef, Center Familie og Handicap Peter Mikael Andreasen Telefon: 99 88 77 77 Mail: pema@rebild.dk Socialfaglig leder, Handicapgruppen Britta Yvette Brix Telefon: 99 88 77 80 Mail: bybr@rebild.dk Socialfaglig leder, Familiegruppen Bo Skou Nielsen Telefon: 99 88 75 37 Mail: bsni@rebild.dk Leder af Inklusion-PPR Gunnar Surland Telefon: 99 88 78 10 Mail: gusu@rebild.dk Børnehus Nord Åbningstider: Mandag onsdag samt fredag 08.00-15.00, Torsdag 08.00-17.00. Telefon: 99 82 33 99 Mail: bornehusnord@aalborg.dk SISO (Videnscenter for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn) En del af Socialstyrelsen som blandt andet yder telefonrådgivning for fagfolk, pårørende, børn og unge. Åbningstid: Mandag-onsdag kl. 09.30-15.00, torsdag kl. 09.30-18.00 og fredag kl. 09.30-13.00 Telefon: 20 77 11 20. Håndtering af pressen Pressen er ofte interesseret i sager om vold og seksuelle overgreb. Vi anbefaler at alle henvendelser fra pressen håndteres af centerchefen for Familie og Handicap. Hvis du vælger at udtale dig til pressen skal du være opmærksom på din tavshedspligt. Side 4 af 13

Forebyggelse og tidlig opsporing det er dit ansvar Du finder en liste over mulige tegn, signaler og reaktioner ved vold og seksuelle overgreb i på Socialstyrelsen.dk under Børn og Unge > Overgreb > Forebyggelse. Det forebyggende arbejde Alle der arbejder med børn og unge i alderen 0-18 i Rebild Kommune skal være helt skarpe på, hvordan de forholder sig til børn og unge, som har været udsat for vold eller seksuelle overgreb. En af vejene til det, er at vi løbende i organisationen drøfter emnet. Det er den enkelte institution, der har ansvaret for at få diskuteret, hvordan I kan hjælpe til forebyggelse og tidlig opsporing. I Rebild Kommune arbejder vi løbende med at sætte fokus på emnet og sikre at Kommunens fagpersoner på børn og ungeområdet har kendskab til beredskabet og de procedurer, beredskabet samt at kunne være i stand til at efterleve procedurerne i praksis. Ved at I jævnligt skaber rum for at debattere emnet på jeres arbejdsplads, er der også større chance for at der handles og handles rigtigt når en mulig sag dukker op. Find inspiration på Socialstyrelsen.dk På Socialstyrelsen.dk under Børn og Unge > Overgreb > Kommunalt beredskab finder I mange gode og letforståelige beskrivelser og refleksionsspørgsmål. Få konsulentbistand fra SISO SISO (som er en del af Socialstyrelsen) tilbyder gratis konsulentbistand til det forebyggende arbejde i dagtilbud. Det omfatter: opkvalificering af fagpersoner i forhold til at forebygge og opspore tegn og reaktioner på overgreb udarbejdelse af politik til forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb mod børn og unge styrkelse af fagpersoners kendskab til handlemuligheder og procedurer ved mistanke om overgreb, herunder kendskab til kommunens eget beredskab. Side 5 af 13

Når mistanke eller viden opstår Hvis du som fagperson eller leder får mistanke eller konkret viden om at et barn/ung har været udsat for vold og/eller seksuelle overgreb skal du foretage en underretning til kommunen det har du pligt til. Du skal være opmærksom på, at du ikke må tilsidesætte din underretningspligt, selvom der allerede er et samarbejde i gang omkring barnet. Husk: Din underretningspligt går altid forud for din tavshedspligt. Det vil sige, at du i en situation hvor du vurderer, at du efter gældende regler skal foretage en underretning ALDRIG overtræder din tavshedspligt. Det er det vigtigt at du forholder dig til det følgende inden du gør noget. Graden af viden har betydning for den videre handling. Vi sondrer derfor mellem konkret viden og mistanke. Få råd hos Team Tidlig Indsats I Center Familie og Handicap sidder Team tidlig indsats klar til at vejlede og rådgive dig i sager hvor du har mistanke om vold og eller seksuelle overgreb begået mod børn/unge. Ring: 21 35 90 80 Vigtigt! Vi skal orientere forældrene Som udgangspunkt skal forældre altid orienteres og inddrages i forhold som vedrører deres børns trivsel og udvikling også i forbindelse med en underretning. I sager hvor det er forældrene, som er under mistanke for at foretage sig noget strafbart kan forældrenes ønske om aktindsigten begrænset. Politi/myndighedsrådgiver orienterer hvis mistanke/viden er rettet mod forældre Hvis mistanken/viden er rettet mod forældrene eller en i den nærmeste familie må du IKKE kontakte eller sige noget til forældrene/stedforældrene om det. Det er myndighedsrådgiver eller politiet opgave at orientere og inddrage forældrene. Det er vigtigt at du overholder dette af hensyn til sagens efterforskning og barnets beskyttelsesbehov. Institution orienterer i samarbejde med politi/myndighedsrådgiver hvis mistanke/viden er rettet mod en uden for familien I sager hvor mistanke/viden er rettet mod en ukendt, en medarbejder eller en uden for familien, orienterer institutionen i samarbejde med politi/myndighedsrådgiver forældrene om underretningen. Kontakt Team Tidlig Indsats hvis du er i tvivl om hvordan du skal forholde dig til forældrene. Side 6 af 13

Konkret viden Medarbejder Orienter omgående din leder og aftal, hvem der gør hvad i forhold til en underretning. Kontakt eventuelt Team Tidlig Indsats eller politiet for råd og vejledning. Der skal sendes en underretning hurtigst muligt. Leder Som leder er du ansvarlig for at der bliver foretaget en underretning. Hvis du underretter mundtligt eller telefonisk, skal du hurtigst muligt derefter sende en skriftlig underretning. Skriv derfor dine observationer ned. Tegn, reaktioner, signaler og hændelser, der lægger til grund for din bekymring. Lyt til barnet. Du må gerne stille forståelsesspørgsmål eller afklarende spørgsmål (se eksempel nedenfor). Hvis der skal skrives en underretning eller foretages en politianmeldelse, vil samtalen med barnet indgå som et af elementerne i den beskrivelse, som fagpersonen skal videregive. Det handler om at skaffe dokumentation til det videre forløb. Afhør ikke barnet det er politiets opgave. De stiller detaljerede spørgsmål om hændelsen, omfang, tidspunkt for overgrebene osv. i forbindelse med afhøringen af barnet. Eksempel forståelsesspørgsmål/afklarende spørgsmål En 10-årig pige, fortæller til sin klasselærer: Pigen: Jeg kan ikke li' at være alene hjemme med min far. Han piller ved mig. Klasselæreren: Hvad gør din far, når han piller ved dig? Pigen: Han rører ved min tissekone. Han kommer ind på mit værelse om aftenen, når jeg er gået i seng. Han stikker hånden ind under dynen og rører ved min tissekone. Klasselæreren: Det er godt, at du har fortalt det til mig. Jeg vil hjælpe dig, for voksne må ikke røre ved børns tissekoner på den måde. Klasselæreren orienterer skolelederen om samtalen. Skolelederen sender en underretning til kommunen uden at orientere forældrene om underretningen. Eksemplet er hentet fra socialstyrelsens hjemmeside. Side 7 af 13

Mistanke Medarbejder Bevarer roen og tag din mistanke alvorligt Drøft sagen med en kollega, der også er tæt på barnet. Skriv derfor dine observationer ned. Tegn, reaktioner, signaler og hændelser, der lægger til grund for din bekymring. Lyt til barnet. Du må gerne stille forståelsesspørgsmål eller afklarende spørgsmål (se eksempel ovenfor). Hvis der skal skrives en underretning eller foretages en politianmeldelse, vil samtalen med barnet indgå som et af elementerne i den beskrivelse, som fagpersonen skal videregive. Det handler om at skaffe dokumentation til det videre forløb. Afhør ikke barnet det er politiets opgave. De stiller detaljerede spørgsmål om hændelsen, omfang, tidspunkt for overgrebene osv. i forbindelse med afhøringen af barnet. Leder Som leder er du ansvarlig for at der bliver foretaget en underretning. Vurder oplysningerne og observationerne fra din medarbejder. Vurder om det giver anledning til en underretning. Drøft eventuelt sagen med en lederkollega eller Team Tidlig Indsats. Husk at dokumentere dine handlinger og observationer. Orienter din medarbejder om hvorvidt oplysningerne har ført til en underretning. Hvis du ikke mener der skal sendes en udnerretning skal du orientere medarbejderen om, at han/hun stadig kan gøre brug af sin personlige underretningspligt. Kontakt din nærmeste leder, Team Tidlig Indsats eller politiet for råd og vejledning om hvordan du skal forholde dig. Hvis det viser sig at din leder er uening i at der skal foretages en underretning skal du huske din personlige underretningspligt kontakt gerne Team Tidlig Indsats for råd og vejledning. Send en underretning. Mistanke/konkret viden om en ansat eller leder Medarbejder Kontakt din leder og kun din leder hvis du har viden eller mistanke om at en kollega har begået vold eller seksuelle overgreb mod et barn. Din leder har ansvaret for at gå videre med sagen. Noter hændelser, observationer og viden ned. Hvis mistanke/viden retter sig mod en leder skal du kontakte familie- og fandicapchef på telefon: 99 88 77 77. Centerchefen har ansvaret for at koordinere det videre forløb og blandt andet underrette direktøren med særligt ansvar for Center Familie og Handicap. Leder Som leder er du ansvarlig for at der bliver foretaget en underretning send den skriftligt til Team Tidlig Indsats. Kontakt familie- og handicapchef for at koordinere det videre forløb fx i forhold til politianmeldelse, indragelse af HR og Udvikling da der er tale om en personalesag, orientering af øvrige ansatte, andre forældre, bestyrelse med flere. Orienter i samarbejde med politi/myndighedsrådgiver forældrene. Side 8 af 13

Mistanke/konkret viden i forhold til et barn/børn under 15 år Medarbejder Overrasker du børn i situationen, spørg dem da på en neutral måde om, hvad de laver/leger, og hvor de eventuelt har set eller kender denne leg fra? Lyt til børnene og undgå at afhøre dem. Drøft og afklar eventuel din viden/mistanke med en kollega, som også kender barnet/børnene. Skriv ned hvilke tegn, reaktioner eller hændelser, der ligger til grund for din viden eller mistanke undlad tolkninger. Hvis du har fået din viden eller mistanke af en pårørende eller andre, skriv da vedkommendes beskrivelse så konkret som muligt og undlad at tolke på oplysningerne. Tal ikke om din mistanke med nogen, der ikke er involveret i sagen. Leder Som leder er du ansvarlig for at der bliver foretaget en underretning. Vurder medarbejderens oplysninger, herunder om karakteren af oplysningerne tyder mere på en eksperimenterende leg end på en overgrebssituation. Drøft eventuelt sagen med en lederkollega eller Team Tidlig Indsats. Der skal ved leg og aktiviteter, der vækker tvivl og bekymring om et seksuelt overgreb, altid foretages en underretning til kommunen både i forhold til det barn, der er blevet udsat for overgreb af et andet barn og i forhold til det barn, der har udsat et andet barn for overgreb. Hvis det er afklaret, at det drejer sig om en voldelig eller seksuel handling, skal du, eventuelt sammen med medarbejderen, allerede samme dag indkalde og/eller orientere begge børns forældre om hændelsen. Ved samtalen med forældrene skal du orientere om, at der skal sendes en underretning til kommunen på hvert af børnene, så de kan få den relevante hjælp og støtte. Hvis der i forløbet opstår mistanke om, at et af børnene har været udsat for seksuelt overgreb fra forældre eller andre voksne i forældrenes sted, skal du underrette kommunen med en særskilt underretning uden, at forældrene bliver orienteret. Herefter anvendes proceduren vedrørende viden eller mistanke rettet mod forældre eller andre voksne i forældres sted. Side 9 af 13

Når du skal lave en underretning En underretning foretaget af en fagperson må ikke være anonym jævnfør den skærpede underretningspligt (se afsnittet: Hvad står der i loven?). Sådan skriver du en underretning Din underretning skal bygge på faktiske, konkrete iagttagelser (hvad man har set, hørt osv.). Den skal indeholde en faglig beskrivelse af barnets situation, hvor både styrker og svagheder indgår. Forhold dig så objektivt som muligt til situationen. Beskriv fakta og undgå at tolke på det du har hørt eller set. Du kan underrette via Underretningsblanket på rebild.dk Mail: underretning@rebild.dk Telefon: 21 35 90 80 Alle underretning går til Team Tidlig Indsats Elementer i en underretning: Barnets navn, CPR-nr. samt navn og adresse på forældre Underretters navn, adresse, e-mail, og tlf. på arbejdssted Anledningen til underretningen Barnets situation, familiens situation, dine observationer eventuelt med eksempler Hvad der gør dig bekymret vær tydelig omkring dette Hvor længe det har stået på Om der er akut fare for barnet Beskriv hvad I indtil videre har gjort for at udbedre forholdet resultatet heraf Beskriv forældrenes holdning til forløbet Husk dato og underskrift Hav altid formålet med en underretning i baghovedet når du skriver. Formålet med en underretning er at den: skal sikre, at barnet og familien hurtigt får tilbudt hjælp er dokumentation for faktiske forhold er et arbejdsredskab i sagsbehandlingsprocessen er retssikkerhedsgrundlag i forbindelse med trufne beslutninger Din underretning skal være så fyldestgørende som muligt for at give Team Tidlig Indsats de bedste forudsætninger for at vurdere sagens karakter. Hvad sker der når du har sendt en underretning? Selvom det kan virke frustrerende, er det vigtigt at skynde sig langsomt. Vi skal gribe ind hurtigst muligt, men sagsforløbet skal samtidig ske på en faglig forsvarlig måde. Center Familie og Handicap skal orientere underretter om, hvorvidt underretningen har givet anledning til en undersøgelse eller en foranstaltning. Det gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende, fx særlige hensyn til det pågældende barn/den unge (Serviceloven 155 b, stk. 2). Center Familie og Handicap kan på baggrund af et konkret skøn vælge at orientere underretteren om, hvilken type foranstaltning, der er iværksat og tidshorisonten for den, hvis det vil kunne have væsentlig betydning for den støtte, som underretteren kan yde barnet/den unge. Det gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende, fx særlige hensyn til det pågældende barn/den unge (Serviceloven 155 b, stk. 3). Derfor kan vi ikke altid give dig som underretter en fuldstændig tilbagemelding på hvordan vi konkret håndterer situationen omkring et barn på baggrund af en underretning. Side 10 af 13

Hvis du oplever, at vi ikke handler tilstrækkelig på baggrund af din underretning, kan du tage fat i Ankestyrelsen om din bekymring. Ankestyrelsen skal sikre barnets retssikkerhed og undersøge om kommunes indsats er tilstrækkelig. Sådan behandler vi en underretning Alle underretninger omkring børn og unge som kommunen modtager, går til Team Tidlig Indsats i Center Familie og Handicap. De håndterer alle underretninger, både ved nye og kendte sager. Team Tidlig Indsats forholder sig til underretningen inden for 24 timer. 1 2 3 Team Tidlig Indsats foretager en statistisk registrering og registrerer underretningen i DUBU. Team tidlig Indsats kvitterer for underretningen. Det sker via netblanket inden 5 dage efter underretningen er modtaget. Der sendes altid en skriftlig kvittering til underretter. Team Tidlig Indsats drøfter sagen med faglig leder inden for 24 timer når det handler om vold og/eller seksuelle overgreb. Den faglige leder skal orienteres af hensyn til kvalificering af inddragelse af beredskab/fagpersoner. Hvis underretningen kommer ind via den sociale døgnvagt skal rådgiver altid kontakte faglig leder hurtigst muligt efter at denne får kendskab til sagen. Team Tidlig Indsats orienteres herefter om underretningen den efterfølgende hverdag til statistisk registrering, registrering i DUBU og kvittering. 4 Faglig leder vurderer om sagen skal behandles akut/ikke akut. 5a Akut sag 5b Ikke akut sag Vi vurderer indledningsvis, om sagen skal politianmeldes og kontakter eventuelt politiet for en vurdering og eventuelt børnehuset for konsultativ bistand. Børnehuset Vi skal ifølge Serviceloven i kommunen benytte det tilknyttede børnehus i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse der skal laves, når der er viden eller mistanke om at et barn/ung har været udsat for overgreb. Vi skal modtage råd og vejledning og få foretaget en udredning af barnets behov for særlig støtte og det sker i samarbejde med fagpersonlaet i børnehuset Vi følger standardprocedure for behandling af sag se administrationsgrundlag Politiet tager stilling til eventuel retsmedicinsk undersøgelse og videoafhøring af barnet. Og det sundhedsfaglige personale foretager en vurdering af barnets behov for lægelig undersøgelse og behandling. Barnet og dets nærmeste omsorgspersoner kan også efter behov modtage krisestøtte i børnehuset. Det er fortsat barnets/den unges handlekommune, der har myndighedsansvaret under hele forløbet i sagen, hvor børnehuset benyttes. Der er lovhjemmel i serviceloven til, at der kan udveksles nødvendige, følsomme personoplysninger mellem kommunale myndigheder og politi, når der er bekymring for konkrete børn og unge. Side 11 af 13

Vi evaluerer løbende Som et led i at forbedre og udvikle vores beredskab evaluerer vi jævnligt på praksis og proces i forbindelse med sager hvor vold/seksuelle overgreb har været oppe. Som fagpersonale kan I derfor blive bedt om at evaluere forløbet og blandt andet forholde jer til: Hvordan håndterede du situationen fra start til slut? Var der bump på vejen, hvor du blev i tvivl om, hvordan du skulle handle? hvis ja, hvilke? Er der praksisser, som du vil foreslå, at vi ændrer for at optimere processen? Center Familie og Handicap har ansvaret for evalueringen og tager kontakt til relevante involverede. Hvad står der i loven? Vi har samlet de udpluk fra lovgivningen Serviceloven (SEL) som har betydning for arbejdet med børn der har været udsat for seksuelle overgreb og/eller vold. Underretningspligt SEL 154 154. Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen. Skærpet underretningspligt SEL 153 153. Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, 1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter kapitel 11, 2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte efter kapitel 11 på grund af de vordende forældres forhold, eller 3) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb. Servicelovens kapitel 11 beskriver forskellige former for særlig støtte, blandt andet: Konsulentbistand Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer Aflastningsordning Kontaktperson til barnet/den unge og/eller familien Praktiktilbud Forældrepålæg Ungepålæg Anbringelse uden for hjemmet Tavshedspligt SEL 49a 49 a. Skole, skolefritidsordning, sygeplejersker, sundhedsplejersker, læger, tandlæger og tandplejere ansat i den kommunale sundhedstjeneste, dagtilbud, fritidshjem og myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. Side 12 af 13

Udveksling af oplysninger mellem kommune og politiet 49 b. Kommunale myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, og politiet og anklagemyndigheden kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i forebyggelsen af overgreb mod børn og unge. Regelgrundlag for børnehus SEL 50 (pligt til at bruge børnehuset) 50 a. Kommunalbestyrelserne i regionen skal oprette et børnehus i hver region til undersøgelse at et barns eller en ungs forhold, når barnet eller den unge har været udsat for overgreb, eller ved mistanke herom. Stk. 2. Social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om børnehusenes indretning, drift, finansiering og opgaver m.v. 50 b. Når et barn eller en ung har været udsat for overgreb, eller ved mistanke herom, skal kommunalbestyrelsen til brug for den børnefaglige undersøgelse efter 50 benytte det børnehus, som kommunen er tilknyttet, jf. 50 a. 50 c. Under behandling af en sag, hvor et børnehus benyttes, jf. 50 a, kan personalet i børnehuset, politiet og anklagemyndigheden og sundhedsmyndigheder, autoriserede sundhedspersonaler og kommunale myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende barnets eller den unges personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling. Læs mere Vi har samlet nogle relevante hjemmesider og pjecer hvis du ønsker mere viden. Hjemmesider www.socialstyrelsen.dk/siso www.forebygovergreb.dk www.voresansvar.dk www.januscentret.dk www.boerneraadet.dk www.boernsvilkaar.dk www.familievold.dk Pjecer Tag signalerne alvorligt Ankestyrelsen. Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse Ankestyrelsen. Seksuelle overgreb nej tak; forebygovergreb.dk Inspirationskatalog: Seksuelle overgreb og fysisk/psykisk vold; Socialstyrelsen.dk Fagligt vejledningsmateriale: Den professionelle tvivl. Tegn og reaktioner på seksuelle overgreb mod børn og unge; Socialstyrelsen.dk Side 13 af 13