Potentielle temaer for centralbibliotekets kompetenceudvikling 2020 På biblioteksledermødet den 4. oktober 2019 skal vi bruge en del af mødet på at arbejde med mulige temaer for centralbibliotekets kompetenceudviklingsindsats i 2020. Jeres bidrag til at kvalificere temaerne er afgørende for, at vi kan lave tilbud, der matcher regionens bibliotekers behov så godt som muligt. For at have det bedst mulige udgangspunkt for drøftelserne på mødet, må I meget gerne overveje deres betydning og relevans for netop jeres bibliotek gerne i samråd med ledere og medarbejdere i jeres organisation. På mødet vil vi tilrettelægge en proces, hvor vi i fællesskab kan udfolde og nuancere temaerne med afsæt i beskrivelserne nedenfor, så vi kan blive skarpe på, hvordan centralbiblioteket bedst arbejder videre med dem. Vi har ikke på forhånd lagt os fast på, hvilke formater (tematiske arbejdsforløb, arbejdsfællesskaber, workshops, kurser/temadage, etc.), der kommer til at knytte sig til de enkelte temaer det giver bedst mening at gøre på baggrund af dialogen med jer. På mødet vil der også være mulighed for byde ind med yderligere temaer, der kan supplere de nedenfor beskrevne. Vi ser frem til at drøfte temaerne med jer den 4. oktober. Demokrati fra viden til deltagelse Flere undersøgelser peger på, at unges tro på, at de kan gøre en forskel, er lav. Faktisk mener mere end hver fjerde mellem 16 og 25 år, at de ikke selv har politiske holdninger, der er værd at lytte på. Hvordan det ser ud iblandt de voksne generationer er uklart, men det har aldrig været så nemt som nu at være passiv og blive i den boble af nyheder, politiske spor mv., der bekræfter de holdninger, man umiddelbart har. Med det udgangspunkt er spørgsmålet, om bibliotekerne kan være med til at punktere filterboblerne og give mulighed for, at borgere tager mere aktivt del i demokratiet. Kan bibliotekerne gøre en forskel, så den enkelte borger ikke tænker: Hvad nytter det, men i stedet tænker Jeg kan gøre en forskel, og nu gør jeg noget aktivt inden for et område, som betyder noget for vedkommende. Hvis biblioteket skal spille en større rolle i forhold til at understøtte den demokratiske meningsdannelse, hvad skal der så til? Hvad er det, vi skal kunne? Hvem kan vi med fordel samarbejde med og bliv inspireret af i forhold til temaet? Kunne det eksempelvis være meningsfyldt at samarbejde med Fremvirke, Borgerlyst, Frirummet, Ungdomsbureauet eller noget helt femte? Hvis Centralbiblioteket skal understøtte bibliotekernes arbejde inden for temaet, hvad ville være vigtigt for jer, at vi har fokus på? Og er der nogle specifikke målgrupper, det vil være mere relevante af fokusere på frem for andre? Side 1 af 6
Den samarbejdende region Den samarbejdende region taler ind i de mere overordnede tanker omkring det sammenhængende biblioteksvæsen, og et ønske fra vores side om at være med til at understøtte og dyrke Regionens udviklingskraft. Temaet kredser omkring spørgsmålet: Hvordan kan vi som Centralbibliotek være med til at skabe nye samarbejder på tværs af Regionen hvordan og hvornår er det meningsfyldt, at vi spiller en rolle? Er det eksempelvis før, hvor vi som Centralbibliotek, kan forsøge at understøtte skabelsen af nye relationer og koblinger i Regionen, så der kan skabes større og mere strategiske (projekt)samarbejder? Eller skal vi spille en rolle, når idéen er opstået lokalt, som vi eksempelvis har gjort i forhold til det Nordsjællandske samarbejde (https://centralbibliotek.dk/groups/nordsj%c3%a6llandsk-samarbejde), hvor vi har bidraget med sparring, metodeinput og procesfacilitering i netværkets opstartsfase? Er der behov for, at vi som Centralbibliotek aktivt understøtter regionens idégenerering på tværs i forhold til strategiske udmeldinger fra SLKS, eksempelvis i forbindelse med Udviklingspuljens indsatsområder? Og sidst men ikke mindst hvilken form for fællesskab/fora kunne set fra jeres perspektiv være med til at styrke og understøtte en endnu mere samarbejdende region? Side 2 af 6
Boost Læselysten hos børn og unge Undersøgelser peger på, at læsekompetencerne hos børn og unge bliver dårligere, og læsning står overfor hård konkurrence ift. digital underholdning som spil, streaming og sociale medier. Læselyst bliver udpeget som helt central i at fastholde børn og unge som læsere, og bibliotekerne bliver stillet i rampelyset som stedet, hvor børn og unge kan møde den gode læseoplevelse. Scenen er sat og spotlyset er tændt, så hvordan bruger vi det momentum, når nu det faktisk er noget bibliotekerne allerede gør og har som en central opgave ift. at lave bibliotek for især børn? På Bibliotekschefforeningens årsmøde, blev der givet håndslag på temaet Børn og Læsning som et fælles indsatsområde. De seneste år har der været udbudt regionale og nationale forløb, der har haft fokus på læselyst. Flere af forløbene er mundet ud i konkrete velbeskrevne aktiviteter, der kan implementeres på eget bibliotek, eksempelvis i publikationerne Styrk børns læselyst og 5 greb til læselyst. Rapporten Børns Læsevaner 2017 og Danmarks Biblioteksforenings Oplæg til en national læsestrategi har udpeget indsatsområder og anbefalinger til forskellige faggrupper. Der er med andre ord masser af inspiration, koncepter og anbefalinger, som kan inspirere og danne grundlag for arbejdet med læselyst. Vi ønsker derfor at drøfte med jer, hvordan Centralbiblioteket kan understøtte arbejdet med udgangspunkt i de rapporter, koncepter og anbefalinger, der er på området. Side 3 af 6
Faglitteratur i et børneperspektiv DK5 er ret smart, hvis man forstår logikken. Tænk at kunne trække bøger ned fra hylden, der handler lige præcis om det emne, man er hooked på Lidt ligesom på Google. Men DK5 er måske ikke så logisk for andre end bibliotekarer. Det kan ikke forventes, at børn og forældre kan navigere i det uden støtte. Så hvordan hjælper vi børnene (og deres forældre) til at finde rundt i den fysiske samling af faglitteratur? Nogle grupper af børn finder læselysten gennem faglitteraturen, og de skal støttes i deres interesser på lige fod med børn, der vil læse skønlitteratur. Gennem dialogen med jer vil vi gerne blive klogere på nedenstående: Hvordan står det til med faglitteraturen i børnebiblioteket? Hvordan kan vi give faglitteraturen et boost i børnebiblioteket, så den er ligestillet med skønlitteraturen? Har bibliotekarerne faglitteraturen med i formidlingspaletten i mødet med barnet, indkøbes der nok af det og hvordan præsenterer samlingen sig for børnene og deres forældre, hvis de ikke er i dialog med en bibliotekar? Vi vil med andre ord undersøge, om et styrket fokus på formidling af faglitteraturen er et område, regionen ønsker at udvikle på, for at understøtte børns læseinteresser og styrke deres læselyst. Hvis interessen er der, vil vi gerne have jeres bud på det vil være relevant for Centralbiblioteket at understøtte jeres arbejde. Side 4 af 6
Nye digitale teknologier Der kommer konstant nye teknologier frem, og diverse gadgets for længst haft deres indtog på bibliotekerne hvem har fx ikke en 3D printer nu? og flere kommer til. Flere steder er makerspaces blevet etableret, som et sted for udforskning og formidling af nye teknologier. Men hvad er bibliotekernes rolle i den fremtidige digitale og teknologiske udvikling?: At understøtte de nye teknologier, der konstant kommer til? I så fald hvordan? Skal vi understøtte borgere med kendskab til den digitale verden eller borgere uden? Eller begge? Og hvad skal vi gøre? Og hvorfor? Hvad er egentlig bibliotekernes rolle? Og hvordan bruger vi teknologier og digitale gadgets borgerrettet? Og med et biblioteksfagligt afsæt? Vi har brug for hjælp til at få defineret det digitale og afgrænset temaet: Hvad er behovet? Hvad har I brug for at blive bedre til? Hvad dækker temaet over? (gadgets, apps, VR-lignende teknologier?) Skal temaet handle om at blive opdateret på ny teknologi/gadgets (til brug i fx sit makerspace) eller handler det om at blive bedre til at bruge det digitale i et borgerrettet fokus? (som formidling eller for at understøtte borgerne?). Eller om at gøre biblioteket mere digitalt? Vi har i relation til temaet opmærksomhed på det igangværende nationale overbygningsprojekt Teknologi for alle, som sætter fokus på bibliotekernes rolle som en aktiv formidler, medspiller og støtte for borgere i den teknologiske udvikling. En udvikling som i den Fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er beskrevet som så hastig, voldsom og uforudsigelig, at det vil udfordre og ændre vores samfund på måder, vi endnu ikke kan forestille os. Om temaet med fordel kan hente inspiration eller støtte op om dette projekt, vil vi undersøge nærmere. Side 5 af 6
Musikformidling i en bibliotekskontekst Musiklytning foregår i dag i udpræget grad via streaming oftest via Spotify eller YouTube. Udlånet af fysiske musikoptagelser har i flere år styrtdykket (Udlån af musikoptagelser i 2009=5.850.000; i 2018=950.000 ifølge Danmarks Statistik). Dette udfordrer musikbiblioteket som vi engang kendte det på det kraftigste. For når musikformidling i biblioteket ikke handler om at låne ud, hvad handler det så om? Er det at stille til rådighed (samlingen) stadig folkebibliotekets primære opgave på musikområdet, eller er dette blevet overflødiggjort, når borgerne alligevel finder musikken på Spotify eller YouTube? Og i så fald: Hvordan formidler vi så musikken i en bibliotekskontekst? Hvilke udfordringer/overvejelser giver den digitale virkelighed ift. bibliotekets formidling af musikken? Skal bibliotekerne overhovedet fokusere på musik og i så fald hvordan? Hvad er behovet for musikformidling på folkebibliotekerne og ikke mindst hos borgerne? Hvordan kan vi i fællesskab gøre musikformidlingen relevant i den aktuelle virkelighed? Og hvad kræver det af medarbejdernes kompetencer? Kort sagt: hvordan skal bibliotekets musikformidling se ud anno 2020? Side 6 af 6