GI R DIT LANDBRUG ET BREDERE FUNDAMENT

Relaterede dokumenter
BIOGASANLÆG MED KVALITET OG ERFARING

Madsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S ved Balling

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

Energiforsyning i landdistrikter

Anvendelse af Biogas DK status

SKIVES BILER OG BUSSER PÅ BIOGAS Teresa Rocatis, Projektleder 1

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Fremtidens KV - Anlæg

Biogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev

Hvad er Biogas? Knud Tybirk

Miljøredegørelse 2015 Indholdsfortegnelse

NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

Grøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune


Deltagelse i biogasprojekter. Landbrugsseminar 16. marts 2016

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030

Prinsgemalens separate program

Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas"

Bioselskabet ApS, Foersom

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Biogassens rolle i det integrerede energisystem

HMN Naturgas A/S. Gastekniske dage 2016, Transportsektoren Henrik Rousing

Status og perspektiver Åben Land. Opstartsmøde Åben Land 23. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

RKSK-Modellen for biogas

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg

Forgasning af biomasse

Biogas og Bæredygtigheds certificering. Torben Ravn Pedersen

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten

Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025

Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover

Afgørelsen er ikke en tilladelse, men alene en afgørelse om, at projektet ikke skal igennem en VVM-proces.

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

Den danske situation og forudsætninger

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ

ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det?

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Biogas. Fælles mål. Strategi

Én ko s årsproduktion af gylle er på 20 m3 Der kan udvindes ca. 17 m3 Methan (CH4) pr. m3 gylle En m3 metan svarer til 1 liter dieselolie i

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

Økonomien i biogasproduktion

Biogas- Hvordan kommer man i gang?

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

Markforsøg med afgasset gylle

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Biogas Taskforce. Udvikling og effektivisering af biogasproduktionen i Danmark. Faglig rapport. Udarbejdet december 2015 af:

Statusnotat: Biogasanlæg

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

VE-gasser i naturgasnettet IDA ENERGI

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

FREMTID I FJERNVARME

NOTAT 12. december 2008 J.nr / Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

Gastekniske dage Præsentation af Maabjerg projektet. v. Chefkonsulent Poul Lyhne

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04)

Danmarks klimaudfordringer. på tung transport. Gastekniske Dage d Christian Ege

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Borgermøde om Viborg Bioenergi

Seminar om termisk forgasning i Danmark

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Holst, Energi & forsyning

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar Produktchef Ole Grønbæk

Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

AFFALDETS OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER. Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser. Tore Hulgaard - Rambøll Denmark

Beslutningsgrundlag for Grøn Gas investeringer WP2 under Grøn Gas Erhvervsklynge

Biogas muligheder og begrænsninger. 29. februar 2013 Michael Støckler Bioenergichef, VFL

Fra bord til jord. Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost

Ringsted Biogas i symbiose og synergi med erhverv.

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:

Velkommen til borgermøde 7. januar Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande.

BioVækst - Aikan Technology. Teknologichef Morten Brøgger Kristensen mb@solum.com

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Biogas til balancering af energisystemet

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej

Transkript:

BIOENERGI GI R DIT LANDBRUG ET BREDERE FUNDAMENT

HVEM ER LUNDSBY BIOENERGI? Projektchef Karsten Hjorth I 2008 ansatte Lundsby Bioenergi A/S, Karsten Hjorth som projektchef. Karsten Hjorth har arbejdet med biogas på forskellige fronter siden 1993. Karsten har god indsigt i processtyring, håndtering og vurdering af forskellige affaldstyper og stor erfaring med løsning af process-problemer. Direktør Erik Lundsby Andersen Erik Lundsby Andreasen etablerede sit biogasselskab i 1995. Siden har dette selskab bygget et stort antal gård- og fællesbiogasanlæg såvel i Danmark som i udlandet. Ligeledes har selskabet stået for ombygning og optimering af adskillige eksisterende anlæg. Lundsby Bioenergi A/S er et datterselskab af Lundsby Holding der i 1976 blev grundlagt af Erik Lundsby Andreasen og siden har beskæftiget sig med produktion og salg af diverse betonprodukter til det europæiske marked. HVAD ER BIOGAS? Projektleder Jakup Kirkegaard Jakup Kirkegaard har siden 2009 været ansat som byggeleder hos Lundsby Bioenergi A/S. Jakup har med stor tilpasningsevne styret byggepladser i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og England, på en sikker, konstruktiv og positiv måde. Biogas består af to gasarter: metan (CH4) og kuldioxid (CO2). Biogas opstår ved en biologisk nedbrydningsproces, som starter når organisk materiale opvarmes i et iltfrit rum. Normalt opvarmes biomassen til 38 C - 42 C (mesofil) eller til 50-56 C. (termofil). Metan har en brændværdi næsten som naturgas, og kan enten afbrændes i en kedel eller som drivmiddel i en gasmotor. HVILKE MILJØMÆSSIGE FORDELE ER DER VED BIOGASPRODUKTION? Biogas er en vedvarende og CO2-neutral energiform. Ved afbrænding af biogas frigøres der ikke fossilt bundet kulstof som ved afbrænding af kul, olie og naturgas. Samtidig opsamles og udnyttes metan og lattergas, som er væsentlige drivhusgasser og som opstår når husdyrgødning spredes på marken uden at være behandlet i et biogasanlæg. Derfor er produktion af biogas den billigste løsning til reduktion af drivhusgasemissionen. En anden vigtig faktor er, at afgasset husdyrgødning har en større virkningsgrad af kvælstof på planterne end ubehandlet husdyrgødning, hvilket gør, at planterne lettere optager næringsstofferne i afgasset husdyrgødning. Dette medfører derfor mindre kvælstofudvaskning til grundvandet. HVILKE ØKONOMISKE FORDELE ER DER VED AT INVESTERE I ET BIOGASANLÆG? Landbruget leverer traditionelt korn, kød og mælk, og i Danmark har vi i de sidste 100 år været førende i netop at kunne levere disse varer i en høj kvalitet og fremstillet på en miljømæssig forsvarlig måde. Globaliseringen har dog gjort, at vi i Danmark er blevet meget afhængig af verdensmarkedet og skal løbende indstille os på verdensmarkedspriser, hvilket er en stor udfordring for de fleste bedrifter. Med et biogasanlæg udnytters en eksisterende resurse (husdyrgødningen), eventuelle 2. generations afgrøder (halm, efterafgrøder, roetoppe etc.) samt energiafgrøder produceret på en del af landbrugsjorden. Derved får landbruget et bredere fundament, da produktionen kommer til at bestå af korn, kød, mælk og energi. Da de fleste lande i øjeblikket substituerer produktionen af grøn energi, er der netop for energidelen oftest en længerevarende sikring af prisen på energien. I Danmark løber det seneste energiforlig til 2020, og man forventer, at denne ordning som minimum fortsætter efter 2020.

Anlægget tilføres ca. 100.000 ton gylle om året. Aflæsningen sker i aflæssehallen og tankbilen tager altid afgasset biomasse med tilbage til leverandørerne. Den opgraderede biogas bliver solgt til HMN Naturgas. HMN har derfor opstillet en målerstation på anlægget som kontrollerer kvaliteten og mængden på den opgraderede bionaturgas. Efterfølgende ledes gassen til en MR-station ca. 11 km fra anlægget. Madsen Bioenergi I/S ejes og drives af Boe, Per og Kim Madsen. Brødrene har hver sin gård, men har været fælles om markdriften i en årrække Brødrene har nu arrangeret det således, at de sammen dri ver det nye biogasanlæg. Brdr. Madsen har avlet hele deres forsyning af energiafgrøder selv. Det består primært af majsensilage, men der er også høstet en del helsæd som her tilsættes i dosseringsanlægget fra Fliegl. Biogasanlægget består af følgende tanke: Fortank 2.000 m3 Reaktortanke 8.600 m3 Efterafgasningstanke 8.600 m3 Varm Lagertank Kold Lagertank Lagertank Udleveringstank 135 m3 Anlægget kan også håndtere 2. generations biomasser (dybstrøelse, halm, frøgræshalm, avner etc.). Her tilsættes dybstrøelse fra Skive Travbane. Gyllen og den faste biomasse tilsættes Mixertanken, hvor den gøres pumpbar (10 13 % TS). Fra Mixertanken suges der luft, således lugten i Læsse/lodsehallen reduceres betydeligt. For at producere varme til opgraderingsanlægget har Madsen Bioenergi I/S installeret et Lin-Ka halmfyr inklusiv halmbane. Halmfyret kan producere 1 MWh. Som backup er der installeret et gasfyr, som kan anvende bionaturgas. Gaskedlen kan ligeledes producere 1 MW. MADSEN BIO ENERGI I/S Madsen Bioenergi I/S har valgt et opgraderingsanlæg fra Ammongas. Ammongas er et dansk produkt, som opgraderer biogassen vha. amin. Til dette skal der anvendes ca. 140 C varmt vand. Stort set hele denne varme genanvendes dog som procesvarme til biogasanlægget. For at effektivisere varmeudnyttelsen på anlægget er der installeret en Cronborg varmepumpe. Varmepumpen bruger varmen fra den afgassede biomasse til at opvarme den kolde rågylle, som tilføres anlægget. Anlæggets pumpearrangement er baseret på en Vogelsang pumpe, som sørger for biomassen bliver pumpet til og fra de forskellige procestanke. Biomassen pumpes efter neddelingen til de to opvarmningsmoduler fra Landia. Her neddeles biomassen yderligere samt opvarmes til 60 65 C. Opvarmningsmodulerne vil også kunne fungere som hygiejneseringstanke, hvis dette bliver nødvendigt. Alt biomasse ledes igennem en Vogelsang RotaCut, hvor den neddeles.

HVORFOR BYGGE ET BIOGASANLÆG? EKSEMPLER PÅ BIOGASANLÆG Der er to primære årsager til at bygge et biogasanlæg. For det første er det interessant at udnytte den energi der ligger i den organiske biomasse. For det andet får man en række fordele ved at behandle gyllen i et biogasanlæg. De største fordele ved at behandle gyllen i et biogasanlæg er: Alle Lundsby Biogasanlæg tilpasses specifikt til den enkelte kunde og projekt. Lundsby Bioenergi A/S kan levere biogasanlæg fra 65 kw el til + 4 MW. Her er 3 eksempler på biogasanlæg fra Lundsby Bioenergi A/S. MINDRE LUGT Den afgassede gylle lugter langt mindre end traditionel gylle og er mere homogen og derfor nemmere at dosere på marken. Den afgassede gylle er også nem at deklarere for NPK Vindretning 5 minutter 12 minutter Ubehandlet gylle Afgasset gylle CONTAINERANLÆG Et Containeranlæg kan typisk anvendes hvor der er en stor mængde gylle til rådighed på samme gård. Anlægget er meget simpelt og kræver ingen tilsætning af affald eller energiafgrøder. Anlægget fjerner gyllen fra gårdens fortank/gyllekanaler og afgasser denne. Den afgassede biomasse pumpes til eksisterende lagertanke som tidligere. Biogassen omsættes som regel til el som sælges på nettet. Varmen bruges til procesvarme og staldvarme. Anlægget kører stort set automatisk og kræver meget lidt overvågning. BEDRE UDNYTTELSE AF NÆRINGSSTOFFER Kvælstoffet og fosforen i den afgassede gylle kan i langt højere grad optages direkte af planterne. Dette mindsker i høj grad udvaskningen af næringsstofferne til grundvandet. Kvæggylle Svinegylle Afgasset gylle 0 20 40 60 80 100 MELLEMSTORT GÅRD-BIOGASANLÆG Lundsby Bioenergi A/S har bygget mange Gårdbiogasanlæg til behandling af 30 100.000 ton husdyrgødning, affald og energiafgrøder. Anlæggene anvender typisk biogassen til el-produktion og anvender den producerede varme til opvarmning af staldbygninger. Nogle anlæg sælger varmen til nærliggende naboer eller virksomheder. Andre anlæg sælger hovedparten af den producerede biogas til et nærliggende Kraft/varmeværk og anvender kun en lille del af biogassen til procesvarme. Udnyttelsesprocent LAVERE SMITTERISIKO Når gyllen behandles i et biogasanlæg formindskes indholdet af bakterier væsentligt og ukrudtsfrø uskadeliggøres Termofil biogas, 53 C Mesofil biogas, 35 C Gylletank, 6-8 C Log10 sporer pr. ml. gylle 6 3 STORT GÅRD-BIOGASANLÆG Lundsby Bioenergi A/S har leveret to store Gårdbiogasanlæg. Anlæggene håndterer over 100.000 ton biomasse om året. Det ene anlæg er bygget i England og producerer ca. 2 MW el. Det andet opgraderer biogassen til Bionaturgas og sælger det til Naturgasnettet. Lundsby Bioenergi A/S ser denne mulighed som en god løsning for fremtidige biogasanlæg i Danmark. 6 Tid, uger 10

REFERENCELISTE Byggeår Bygherre Lokalitet Reaktorkapacitet Anvendelse: Årsproduktion 2012 2011 2010 2010 2009 2008 2005 2005 2003 2001 2001 1999 Michael Sangild S. & H. Roe Madsen Bioenergi Wapnö Gods Beeswax Farming Niels Kieldsen Anders Rosenkvist Bjarne Viller Hansen Niels Lund Ejnar Kirk Jens Kirk Bent Pedersen Søren Riis Michael Sangild Bio-Tec A/S Tom Larsen Urban Biogas Ole Kappel Bio-Tec A/S Niels J. Pedersen Hornmoen Solum Gruppen V. Hjermitslev Biogas Lars Foverskov Henrik Klausen Munksjørup I/S Claus Hissel Arne Kristensen Hans Krogsgaard Laust Lundsgård Bent Pedersen Finn Mikkelsen Børge Kuhr Nørregård I/S Niels Kjeldsen Lincoln, England Balling, Danmark Halmstad, Sverige Lincoln, England Skals, Danmark Skærbæk, Danmark Bording, Danmark Wanderup, Tyskland Skinnerup, Danmark Skinnerup, Danmark Rødkærsbro, Danmark Bedsted, Danmark Telemarken, Norge Gedsted, Danmark Wünsting, Tyskland Hurup, Danmark Jevnaker, Norge Ringkøbing, Danmark Elverum, Norge Gislinge, Danmark V. Hjermitslev, Danmark Orø, Danmark Nordborg, Danmark Løgstør, Danmark Aabenrå, Danmark Skanderborg, Danmark Haarlev, Danmark Svendstrup, Danmark Spøttrup, Danmark Hadsund, Danmark Skals, Danmark 3.800 m3 5.000 m3 21.500 m3 7.000 m3 12.900 m3 12.900 m3 7.800 m3 6.000 m3 4.000 m3 570 m3 6.000 m3 2.000 m3 1.500 m3 1.500 m3 500 kw gasmotor Opgradering til Naturgas 360 kw gasmotor + fyr 2 MW gasmotor (Containeranlæg) 360 kw gasmotor + salg af gas 360 kw gasmotor 340 kw + 250 kw gasmotor 340 kw 340 kw + 250 kw 160 kw + 340 kw Levere gas til Gedsted Kraftvarme. 680 kw gasmotor 680 kw gasmotor 4.2 MW el + varme 4.000.000 m3 Naturgas 3 MW el + varme/kulde 16 MW el + varme 1 MW el + 1.5 mio. m3 biogas 3 MW el + varme 4 MW el + varme 2,8 MW el + varme 3 MW el + varme 3,3 MW el + fjernvarme 1.000.000 m3 biogas 5,4 MW + varme 5,6 MW el + varme BIOENERGI NØRREVANGEN 18 9631 GEDSTED TEL: +45 96 49 43 00 MAIL: INFO@LUNDSBY.DK WWW.LUNDSBY.DK