Cervicale Degenerative tilstande



Relaterede dokumenter
Operation for Discusprolaps og Rygmarvsforsnævring i nakken

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Hvilke af truncus muskler bliver brugt

UNDERSØGELSE AF RYGGEN

Operation for diskusprolaps/stenose i nakken

Skulderledsskred (Skulderluksation).

Smerte påvirker altid adfærd.

Årsager til nakkesmerter - og udstrålende smerter til skulder og arm

Stabiliserende operation i nakken

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen

Operation for Discusprolaps i lænden

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi. Københavns Massageuddannelse

Operation for Spinal stenose

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken

Patientinformation. Artrodese af håndled. Stivgørelse af håndled. Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg

Lændesmerter - lave rygsmerter

Columna Cervicalis Operationsindikationer

Klage over, at der ikke blev informeret om andre operationsmetoder end Clowards operation

Stabiliserende rygoperation med implantat

Seneindeklemning i skulderen

Operation for discusprolaps i nakken

Fokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning

Patientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Oversigtsdias. gravhunde - Status. Normal disk-opbygning

Cerebral parese (spastisk lammelse).

INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter

Neurologi - sygdomme i nervesystemet

Behandling af nakkesmerter med udstråling til armen

Mekanisk Diagnostik og Terapi MDT

Indeklemningssmerter i skulderen

Smerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1

Udredning og klassificering - Praktiske Anbefalinger

Redegørelse fra arbejdsgruppe om ydelses- og tilskudsstrukturen på kiropraktorområdet

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Anæstesi og operationsafdeling. Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Telefon:

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie

Pas på det dyrebareste arbejdsredskab - kroppen v/ Pia Beck Ergoterapeut og undervisningskonsulent

Indeklemningssyndrom (Rotatorcuffsyndrom, Supraspinatus-tendinit)

Operation for rodledsartrose / trapezektomi

Forebyggelse af nerveskader ved lejring af operationspatienter

Læsion af sene i skulderen

Smerter påvirker altid hundens adfærd

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord)

Nøgleord til beskrivelse af fund. Uregelmæssig struktur: bruges om knogle, ligamenter, sener og muskler

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord)

Vejledning. om anerkendelse af ryg- og nakkeskader

Henoch-Schönlein s Purpura

Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det?

Artroskopi af hofteled (Kikkertundersøgelse)

ALT OM SMERTER. Solutions with you in mind

ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE

Primær knæledsprotese

Patientinformation. Rhizartrose. Slidgigt i tommelfingerens rodled. Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg

Skovarbejder! Pas på din krop! Stig Holm Fysioterapeut T: Mail:

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED

INFORMATION OM STIVGØRENDE OPERATION I LÆNDERYGGEN (Spondylodese)

Information om armplastik

Genoptræning efter graviditiet

Operation for kompression af nervus ulnaris

Kikkertoperation for:

Arbejde og skuldersygdomme. Afklemningslidelse i skulderen. Klinisk diagnose førstegangsoperationer i Danmark fra

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Bloddonorers retsstilling i tilfælde af skade.

Anæstesiologisk Afdeling. Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation

Vejledende skema til brug for skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor

Sådan træner du, når du skal styrke ryggen


Visitation og behandling af kroniske smertepatienter

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

DISKUSPROLAPS I NAKKEN

Disse sygdomme sees ofte sammen med Fibromyalgi. Slitagegigt er p ålejring af ben og

Smertepatienten i almen praksis et overblik til brug ved konsultationen

Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde

USPECIFIKKE RYG- OG NAKKELIDELSER

Sammenfatning. nævnets praksis. vedrørende KLAGER INDEN FOR NEUROKIRURGI

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

STABILISERENDE RYGOPERATION LUMBAL DESE

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I NAKKEN

Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven

BagPack et studie af belastninger og bevægeapparatssygdomme hos bagageportører i Københavns Lufthavn

Operation for stenose/diskusprolaps i nakken

Patientvejledning. Diskusprolaps. og forsnævring i nakken

Patientinformation. Brystimplantater 3. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling

Fysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter

Glaslegemesammenfald. nethindeløsning

Artrodese af fingerled

Slidgigt mellem kraveben og skulderblad

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 10. februar 2011

Diskusprolaps-operation i lænderyggen. Patientinformation

Patientvejledning. Diskusprolaps. og forsnævring i nakken

Smerter i underlivet. Patientinformation. Vælg farve. Stræk smerterne i underlivet væk - et øvelsesprogram. Familiecentret Gynækologisk klinik

Patientinformation Patient info om diskusprolaps i halsregionen

En trafikulykke (øvelse)

Transkript:

Cervicale Degenerative tilstande

Frederik Busch, Speciallæge i Neurokirurgi Overlæge Cervical kirurgisk specialeansvarlig Sector for Spinal Kirurgi & Forskning Sygehus Lillebælt Middelfart Sygehus Østre Hougvej 55 5500 Middelfart Tlf.: 63 48 41 05 frederik.busch@rsyd.dk

Indhold Halshvirvel søjlens opbygning Degenerationen og forudsætningen for denne. Nakke skulderågs smerter, årsag og behandlingsmuligheder. Medullær & Rod påvirkning, forudsætninger, patologi, symptomer og fund. Kirurgi

HALSHVIRVELSØJLENS OPBYGNING Halshvirvelsøjlen er opbygget af 7 sammenhængende knogler, som danner en kanal omkring rygmarven. Imellem de enkelte halshvirvler er der i begge sider en åbning (rodkanalen) hvor nerverne fra rygmarven passerer ud til armene. De 5 nederste Halshvirvler, forbindes indbyrdes med to styreled bagtil og en elastisk båndskive fortil. Båndskiverne giver rygsøjlen bevægelighed, samtidig med at de fordeler vægttrykket på halshvirvlerne. Bevægeligheden er størst ved for- og bagoverbøjning. De to øverste halshvirvler har en speciel udformning, hvor der ikke er en diskus imellem, for at opnå yderligere bevægelighed i alle planer.

RYGSØJLENS ALDERSBESTEMTE FORANDRING! Efter tyveårsalderen begynder den aldersbestemte forandring af båndskiverne, discusdegenerationen. Hvor hurtigt discusdegenerationen sker, afgøres mest af arvelige, familiære forhold og vævstype (80 pct.). Herudover skyldes discusdegenerationen ydre påvirkning, hvoraf nogle af de vigtigste faktorer er inaktiv livsstil, overvægt, rygning og uhensigtsmæssige arbejdsbelastninger. Discusdegenerationen (Henfaldet af de proteoglykan, glycoprotein produserende celler) gør, at vandindholdet i midten af båndskiven langsomt falder, og dermed at båndskivens tykkelse og elasticitet falder. Båndskiven bliver derfor mere udsat for belastning og småskader, som giver små sprækker og svagheder i båndskivens yderste ring.

RYGSØJLENS ALDERSBESTEMTE FORANDRING! Det nedsatte osmotiske tryk i disci ses på T2 vægtede MR scanninger.

Hvorfor starter discus degenerationen efter 20 års alderen???

Fordi

Fordi

Fordi Karforsyningen til disci intervertebrale henfalder! Dette medfører at de glykoprotean producerende celler i disci nu udelukkende tilføres ilt og ernæring via???

Fordi Karforsyningen til disci intervertebrale henfalder! Dette medfører at de glykoprotean producerende celler i disci nu udelukkende tilføres ilt og ernæring via: Vævsdiffusion

BEMÆRK Degenerationen eller spondylosis eller spondylarthrosis er således for langt de fleste individer, ikke en lidelse, men aldersbetinget degenerative bindevævs forandringer i disci intervertebralis, ledflader og ligamenter, hvorfor den også kaldes slidgigt. 85% over 60 år har slidgigt i en eller anden grad. Ses hos betydeligt yngre individer, i udtalt grad, pga. Blandt andet multifaktorielle arvelige årsager. En tilstand, som ikke nødvendigvis giver symptomer. Spondylos (gr.) Rygrad

Årsager til nociceptive somatiske smerter i Nakke skulderåget. Hvorfor får man ondt i nakken? Længere varende vævsirritation og beskadigelse som følge af degenerative bindevævsforandringer i hvirvelsøjlens disci intervertebrales (Nedsat elasticitet og sammenfald), ligamente og ledflader, - med forkalkning i ligamenter og disses tilhæftninger på knoglerne. Som følge af ovenstående ændringer ændres halshvirvelsøjlens Statik & Dynamik, - som medfører overbelastning af muskulatur og sene væv!!!!

De primære smerter vil derfor være Myofasciale smerter lokalt i nakke og skulder åg, som følge af forkert belastning. Sidenhen kan der komme refererede smerter til armene.

FØLGEVIRKNINGER AF DEGENERATION AF HALSHVIRVELSØJLEN De muskuloskeletale smerter minder om smerter fra tryk på rygmarven og nerverødderne, men uden strikte segment og eller dermatom fordeling.

Regionale smerter

Behandling af nakkesmerter Ikke Kirurgisk Kiropraktik, Fysioterapi Træning & Holdnings korrektion Arbejdsrevidering

Nerverods kompression Kompression af axonet forårsager: Delvis eller total lednings evne tab Motorisk: parese Sensorisk: paræstesier og følelses- løshed. Reflexudfald Men hvorfor gør det ondt i nerveroden?

Kompression på nerveroden er ikke i sig selv smertende. På grund af fraværet af lymfekar i nerveroden er specielt afklemning af venerne kritiske for cellemiljøet. Ødemdannelse adderer tryk til det eksterne tryk og øger den mekaniske kompression af axonerne. Herved opstår hurtigt intraneural og perineural iskæmi og inflammation i og omkring nerveroden. Iskæmi medfører lavt ph, der medfører sensitivering (øget følsomhed), af nociceptorerne (der fører smertesignalerne). Iskæmien medfører efter kort tid celledød og dermed også en inflammatorisk reaktion, - med dermed forbundet smerte.

Neuropatisk eller neurogen smerte Smerte opstår som en direkte konsekvens af en læsion eller sygdom, der påvirker det somatosensoriske system Årsagerne til neuropatisk smerte kan være: infektion (herpes zoster), metabolisk sygdom (diabetes mellitus), toksisk påvirkning (cytostatika), cancer (medullakompression), traume (plexus avulsion). Degenerative processer i hvirvelsøjlens ligamenter ledflader og disci intervertebrales, med forkalkning i ligamenter og disses tilhæftninger på knoglerne (Osteofytdannelsen), spondylartrose, og discusprolaps, som medfører direkte tryk på nerverødder og mere perifere nervers forløb i og omkring hvirvelsøjlen. Herudover er der også indirekte iskæmi udløste neuropatiske smerter, på grund af intermitterende kompromittering af til og fraførende blodkar, til nerverne i selve rygkanalen.

Neuropatisk eller neurogen smerte Men også efter at nerverne har forladt den centrale rygkanal kan nerverne påvirkes! Nerverne i armen: Musculocutaneos, Ulnaris, Radialis og Medianus kan påvirkes og medføre neurogene smerter.

Beskrivelse af neurogene smerter Smerten kan beskrives som sviende, stikkende, brændende, elektrisk eller som diffuse smerter med eller uden neuralgier (jagende paroksystisk smerte langs en nerves udbredningsområde). Disse smerteoplevelser er klinisk vigtige, men ikke patognomoniske for neuropatiske smertetilstande, da de også kan forekomme i beskrivelsen af nociceptive smerter

SYMPTOMER PÅ DISKUSPROLAPS OG FORSNÆVRING AF RYGMARVSKANALEN Nerverodstryk giver smerter, som stråler fra nakkeregionen ud i armen. Der kan forekomme lammelser (Slap parese), af muskler i hånd, albue eller skulderled samt ændret følesans i armen. Langsomt tryk på rygmarven: Nakkesmerter og styringsbesvær i arme og ben. Hurtigt udviklende tryk på rygmarven: Hurtig udvikling af lammelser i arme og ben. Sphincter parese: manglende kontrol over vandladning og/eller afføring. 14-05-2014 frederik.busch@rsyd.dk 27

Klinisk Undersøgelse: Reflekser Refleksforstyrrelser ved henholdsvis 1. & 2. neurons påvirkning. Husk benene! Busch 28

Omvendt kan den første smerte være Ren neurogen smerte til armen. Hvad kunne årsagen til dette være?

Omvendt kan den første smerte være Ren neurogen smerte til armen. Hvad kunne årsagen til dette være? Primær discus prolaps der påvirker nerveroden. Rod afklemning, som følge af foramenstenose kombineret med foramenkompression (Forkert sovestilling, eller forvridning).

Sammenfatning af forskellene mellem Neurogene & Nociceptive smerter Smerterne kan, uanset om de er akutte eller kroniske, maligne eller non-maligne, inddeles efter tilgrundliggende mekanisme, og hvor de udgår fra: Nociceptive, somatiske (knogler, led, muskler, slimhinder) Nociceptive, viscerale (organrelaterede) Neuropatiske (nervevæv). Denne sondring mellem de 2 smerte typer er et væsentligt differential diagnostisk Værktøj!!!

Undersøgelse af nakken Klinisk undersøgelse: Nakkeskulderågs konfiguration: Atrofi Fejlstilling Palpation: Spændinger Tender & Trigger punkter Pleksus Brachialis Bevægelighed: Foramenkompressionstest, Lasegue ækvivalent Lhermitte ( Barber Chair fænomen)

Smerte & sensorisk dermatom fordeling i relation til de cervikale nerverødder. Herudover er der en tilsvarende men anderledes fordelt myotom og sclerotom fordeling.

Radiologisk Undersøgelse MR-scanning

37 årig mand For nu godt 6 mdr. siden uprovokerede voldsomme nakkesmerter med udstråling til højre C6 & 7 område.

37 årig mand For nu godt 6 mdr. siden uprovokerede voldsomme nakkesmerter med udstråling til højre C6 & 7 område sv. til MR-scanning fra Haderslev d. 08.04.13, som viser en højresidig paramedian C5/6 prolaps og på nivaeuet C6/7 højresidig uncovertebral artrose med rodkanalpåvirkning

Peroperative fund C6/7 Starter med C6/7 niveau, hvor discus evakueres og den store uncovertebrale udbygninger fræses af således at det muligt at åbne ligamentet afslørende at der faktisk ligger prolapsvæv både på højre og venstre side. Sv. til den præ. Operative vurdering af billederne, hvor der netop ser ud til at være prolapsvæv specielt på venstre side. Der åbnes godt ud over begge rod kanaler og specielt den højre er voldsomt trykket. Både højre og venstre side præget af udtalt inflammation pga. prolapsvævet med rød misfarvning af rodafgangen.

OPERATIONEN, Clowards operation Formålet med operationen er at fjerne tryk på og irritationen (inflammationen) omkring nerverod og rygmarv. Operationstiden varierer fra ca. 45minutter til timer, afhængig af hvor omfattende den planlagte operation er. Langt de fleste patienter kan komme op og gå få timer efter operationen og bliver udskrevet dagen efter. Operationen foretages forfra, gennem et hudsnit på ca. 5 cm foran på højre side af halsen. Herefter løsnes vævet og de forskellige strukturer i halsen forsigtigt fra hinanden indtil man når ind til hals-hvirvelsøjlen. Næsten hele den relevante diskus fjernes, og det væv som påvirker nerven og eller rygmarven kan derefter fjernes. Da praktisk taget hele diskus fjernes, foretages der en stabilisering mellem de to tilstødende hvirvler. Det gøres ved at indsætte en kunststof- eller metalskive.

Clowards operation fortsat Operationen kan foretages over flere hvirvler i nakken og kan eventuelt suppleres med en metal-skinne. I løbet af ca. 3 mdr. vokser hvirvlerne sammen rundt om klodsen på hver side af den fjernede båndskive Sandsynligheden for at tilstanden bedres væsentlig efter operation vil ligge mellem 80-90 pct.

Følgerne af nerverods påvirkning Inflammation intra- og perineuralt vil medføre fibrotisk arvævsdannelse, der kan komprimere nerver og kar og derved igen medføre iskæmi. Der findes klinisk altid nedsat strækbarhed (ANT: Abnorm Nerve Tension), i det neurogene væv under og efter nerverodstryk og radiculitis (Nerverods betændelse), som indikation for den fibrotiske arvævsreaktion intraneuralt eller mellem de mekaniske grænseflader omkring nerven, og dermed for den inflammatoriske proces, der er forudgået.