PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 8.-10. KLASSETRIN Uge Sex, Temamateriale 8. - 10. klasse 18
AT VÆRE LESBISK OG LIDT TIL Navn: Sarah Alder: 25 Beskæftigelse: Studerer medievidenskab, ansat hos Enhedslisten, programlægger for Copenhagen Gay & Lesbian Film Festival og indehaver af bloggen handifikation.dk. Jeg joker af og til med, at jeg burde være sort, for så kunne jeg sætte kryds ved alle minoriteter på én gang! Nu må jeg nøjes med et par stykker: Jeg er lesbisk, jeg sidder i kørestol, og jeg tilhører et lille parti på venstrefløjen. Engang boede jeg oven i købet på Lolland. At vokse op i provinsen er ikke let, hvis man er anderledes i forhold til de fleste. Det opdagede jeg for alvor, da jeg som 12-årig første gang blev lun på en anden pige. Homoseksuelle var ikke i høj kurs på min skole. Jeg kendte ikke én eneste og anede ikke, hvor jeg skulle finde dem. Og der var meget langt til København. Værre var det, at jeg på grund af min kørestol ikke diskret kunne lede efter dem på egen hånd. Jeg ville være nødt til at indvie nogen i min plan, så de kunne hjælpe mig af sted. Det var uoverskueligt. Så jeg gjorde dét, som mange homoer fra provinsen har gjort: Besluttede mig for at bide tænderne sammen og vente med at springe ud, til jeg var gennem gymnasiet og kunne flygte til storbyen. Det vil sige helt så længe ventede jeg ikke. På efterskolen blev jeg så forelsket i en pige, at jeg var nødt til at dele det med én af mine veninder. Jeg frygtede, at hun ville gøre korsets tegn, når hun mødte mig på gangen bagefter, men hun sagde bare: Pyha! Jeg var bange for, at du ville fortælle mig, at du var syg. Mine nærmeste gymnasievenner tog det lige så afslappet. Og det samme gjorde mine forældre, selv da jeg sprang ufrivilligt ud over for min mor, fordi hun greb mig på fersk gerning midt i et tungekys, som hun oven i købet fotograferede! Jeg vidste egentlig godt, at mine forældre var tolerante, men alligevel tøvede jeg med at fortælle dem, at jeg var lesbisk. Mit handicap havde givet dem rigeligt med bekymringer, og nu var jeg usædvanlig på endnu et punkt. Så meget kunne man næsten ikke byde dem, tænkte jeg. Fortsættes på næste side Uge Sex, Temamateriale 8. - 10. klasse 20
fortsat fra forrige side Det var selvfølgelig noget sludder. For det er ikke et ekstra handicap at være homoseksuel det er helt normalt! I dag er jeg stolt af alle mine minoriteter, for de har givet mig adgang til oplevelser og mennesker, som jeg ikke ville bytte for noget i verden. Jeg ville for eksempel aldrig have mødt Madonna, hvis jeg ikke havde været til homofilmfestival i Berlin og på grund af min kørestol var blevet lukket ind ad en bagindgang Når man siger springe ud af skabet, lyder det som noget, man kun gør én gang. Men jeg sprang ud i etaper og springer stadig ud, når jeg møder nye mennesker. Det er heldigvis blevet let, for efterhånden er min seksualitet lige så naturlig en del af mig som min hårfarve. Det er den nødt til at være, for man bliver hurtig bemærket, når man tit er den eneste unge kvinde i kørestol til homofesten. Det er nu fint med mig, for så kan enhver se, at lesbiske er lige så forskellige som alle andre. Nogle er bomstærke og gode til håndbold andre er spinkle, har langt hår og sidder i kørestol. Min ting: Jeg har medbragt et program fra Copenhagen Gay & Lesbian Film Festival, som jeg har været programlægger for i et par år nu. Det har været en fantastisk indgang til homomiljøet, fordi festivalen favner så mange engagerede og filmglade folk - både blandt de frivillige og festivalens gæster. Uge Sex, Temamateriale 8. - 10. klasse 21
AT HAVE FLERE KÆRESTER Navn: Malte Alder: 23 Beskæftigelse: Studerer psykologi I løbet af mine teenageår havde jeg en mængde forskellige parforhold, nogle korte, andre lange: Man bliver kærester, så slår man op, så får man en ny kæreste, så slår man op. osv. Men hver gang følte jeg, at det virkede dumt. Hvorfor skulle man overhovedet slutte med at være sammen, bare fordi nogle af de ting, der gjorde forholdet godt, ikke var gode mere? Der var næsten altid så mange flere grunde til at blive sammen, om ikke på samme måde, så på en anden måde. Jeg havde længe haft en følelse af, at jeg kunne elske flere personer på én gang. Jeg tror faktisk, at mange mennesker kan elske langt mere, end de selv tror. Men tanken om at være sammen med to virkede skamfuld og mærkelig, og jeg ville ikke helt indrømme, at det var sådan, jeg havde det. På et tidspunkt mødte jeg en ret sød pige, der havde det på samme måde. Det mærkelige var, at den aften, vi rigtigt begyndte at snakke sammen, scorede hun en af mine bekendte. Jeg var ikke skuffet, jeg var glad: De var meget søde sammen. Hun syntes jo stadig om mig, og et par uger efter var vi sammen. Vi blev kærester samtidig med, at hun var sammen med min bekendte. Han flyttede godt nok til et andet land, men de ringede sammen, og hun tog ned og besøgte ham. Senere blev jeg også forelsket i en anden. Min kæreste blev ikke ked af det, hun var begejstret for min skyld og gav mig de bedste scoretips. Dette var historien om den første gang, jeg mødte et menneske, som elskede mig og samtidig følte sig tryg og glad ved, at jeg kunne elske andre. Jeg havde tænkt meget inden bl.a. læst en bog kaldet The Ethical Slut, men det var første gang, jeg også oplevede, at flere kærester end én var muligt. Og at kærlighed ikke er en bankkonto, hvor der bliver færre penge, jo mere man deler ud af den. Tværtimod vokser kærligheden, jo mere man bruger den. Jeg lærte at sætte grænser. At spørge ind til hvad der var okay for den anden. At være opmærksom på vores fælles behov og se at forskellige forhold opfylder forskellige behov. Da vi lærte hinanden at kende, følte jeg mig langt mindre alene og tænkte, at der findes andre derude, der har det på samme måde som os, og leder efter nogen, der kan hjælpe dem med at springe ud. Uge Sex, Temamateriale 8. - 10. klasse 22
AT FORTÆLLE HISTORIER PÅ SIN KROP Navn: Maria Alder: 19 Beskæftigelse: Studerende på HG og arbejder i H&M Jeg er tatoveret over meget af min krop, og jeg fik min første tatovering som 15-årig. Jeg er tatoveret på hele min venstre underarm, hele vejen op af min side, hele ryggen, nakken, foden og inde i munden. Den første tatovering var en markering af, at jeg var kommet over en meget svær periode i mit liv, og når jeg ser på den, tænker jeg: Det er min krop - det er mig, der bestemmer! På den måde har alle mine tatoveringer en særlig betydning for mig. En af mine tatoveringer fik jeg f.eks. lavet sammen med min mor, som fik lavet en magen til. Det symboliserer, at vi har haft et svært forhold, men nu har fundet hinanden. Jeg har også fået tatoveret min morfars initialer, fordi han betød så meget for mig. Næsten alle jeg kender, også mine kærester, har tatoveringer, og man kan godt sige, at vi har et særligt fællesskab omkring det, hvor vi bl.a. inspirerer hinanden til nye tatoveringer. Det er rart med nogen, der forstår én. For mange gange har jeg oplevet at blive mødt med fordomme. Folk tror, at jeg er på en bestemt måde, fordi jeg har tatoveringer, og det kan være svært f.eks. at få et job. Min far har på det nærmeste slået hånden af mig på grund af mine tatoveringer. Så det er bestemt ikke omkostningsfrit. Til gengæld er der også nogen, der synes, det er sejt og frækt med en sommerfugl ved trussekanten f.eks. Eller med en piercing i tungen, som jeg også har. Siden jeg fik min første tatovering, har jeg brugt tatoveringer til at markere milepæle i mit liv og til at huske mig selv på forskellige svære og gode perioder i mit liv. Det har jeg ikke fortrudt et sekund. Men jeg synes på den anden side også, det er svært at blive udsat for fordomme om, hvem jeg er som person. Og hvis man gerne vil være med til at ændre på folks fordomme, så nytter det jo ikke, at man lader være med at gøre, hvad man har lyst til. Tværtimod skal man stå ved det, også når det er svært. Uge Sex, Temamateriale 8. - 10. klasse 23
AT BLIVE ANERKENDT AF SINE FORÆLDRE Navn: Pia Alder: 42 Beskæftigelse: Lektor ved læreruddannelsen Der findes fotografier af mig i kjole i familiealbummet men ikke mange. Så snart jeg lærte at give min mening til kende, fortalte jeg min mor, at jeg ikke brød mig om at have kjole på. Dels følte jeg mig ikke godt tilpas, dels syntes jeg, at en kjole var en rimelig fjollet beklædningsgenstand, når man skulle lege indianer, cowboy, sørøver, soldat osv. Af samme grund forsvandt det lange hår sammen med kjolen, så det meste af min barndom lignede jeg en dreng og blev meget ofte forvekslet med en dreng. Det var ikke altid lige sjovt, f.eks. ikke når pigerne i omklædningsrummet til svømmehallen skreg, når jeg trådte ind i, eller når en bil kørte op på siden af mig, og bilens passagerer stak hovederne ud af ruderne og spurgte, om jeg var en dreng eller en pige. Sådanne episoder gjorde mig forlegen. Jeg gjorde det jo ikke for at få opmærksomhed, men alternativet, at klæde sig feminint, føltes aldrig rigtig som en mulighed. Jeg var en udtalt drengepige, legede kun med drengelegetøj mit yndlingslegetøj var mine sørøver-actionmen - spillede foldbold og trommer og ville kun cykle på drengecykler. Da alle klassens piger i håndgerning syede lilla natkjoler, syede jeg et par fodboldshorts. Da jeg blev konfirmeret, skete det i et par hvide cowboybukser, en hvid skjorte og - syntes jeg selv - et par smarte hvide Adidas-tennissko. Min mor var meget tilfreds med mit valg af tøj til min konfirmation. I ny og næ lod min mor en bemærkning falde om, at det kunne være rart, hvis jeg klædte mig lidt mere feminint. Men min forældre lod mig i alt overvejende grad klæde mig og lege med det legetøj, jeg ville. De har aldrig presset mig til at tage en kjole på eller forsøgt at ændre på min hang til at ligne en dreng, og min mor tog det altid i stiv arm og korrigerede stille og roligt ekspedienterne i diverse tøjbutikker, som omtalte mig som Han med et Det er nu en pige. Fortsættes på næste side Uge Sex, Temamateriale 8. - 10. klasse 24
fortsat fra forrige side Mine forældre gav mig lov til at være mig selv, hvilket jeg er dem taknemmelig for. Jeg håber, at jeg kan give denne gave videre til min egen datter. Min ting: Jeg har fået denne Bobbie-dukke af min kæreste. Som sagt legede jeg med actionmen som barn. Deres udtryk kunne jeg identificere mig med, hvorimod Barbie-dukker og lignende repræsenterede alt det, jeg ikke ville være. Hvis jeg havde haft andre pigedukke-typer at identificere mig med, ville jeg måske have foretrukket at lege med dem? Uge Sex, Temamateriale 8. - 10. klasse 25