AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E September 1995 Senest revideret marts 2007
Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i Idéhistorie ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på Universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Idéhistorie, Studienævnet for Idéhistorie. 2. Den humanistiske bacheloruddannelse skal give de studerende indsigt i faget/fagområdet og med baggrund i det herigennem opnåede kendskab til humanistisk teori og metode kvalificere til at beskrive, formulere, analysere og bearbejde problemstillinger med henblik på enten at udføre erhvervsfunktioner eller at give grundlag for videre studier. 3. Bacheloruddannelsen har til formål at bibringe den studerende de fornødne forudsætninger for selvstændig fordybelse i hovedværker med henblik på analyser af emner af idéhistorisk karakter. Afsluttet bacheloruddannelse i Idéhistorie har som formål at sætte den studerende i stand til at løse idéhistoriske formidlings- og forskningsopgaver på elementært niveau, samt gennemføre en kandidatuddannelse. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur 4. En bacheloruddannelse i Idéhistorie består af 2 års studier i grundfaget i Idéhistorie samt et tredie årsværk, der kan ligge inden for faget eller udgøres af en 1-årig suppleringsuddannelse eller 1. år af en sidefagsuddannelse inden for et andet fag/fagligt område. 5. Det 2-årige grundfagsstudium er tilrettelagt således, at elementer af grundfaget kan indgå i en 1-årig suppleringsuddannelse i Idéhistorie og Civilisationskritik for studerende, der ikke har Idéhistorie som grundfag. Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser. 6. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 7. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Idéhistorie kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 8. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator, eller eksaminator og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 9. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7- trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 2
10. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Ved regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Ved tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 11. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator og evt. censor. Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator og den studerende. 12. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 5 studerende. Opgavens omfang multipliceres med deltagernes antal. 13. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 14. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelserne. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 15. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 16. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed som minimum angive: 1) den betegnelse, uddannelsen giver ret til, 2) de faglige discipliner, der er aflagt prøve i, 3) de opnåede bedømmelser, 4) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 5) den andel af uddannelsen, den enkelte faglige disciplin udgør, 6) meritoverførte prøver, 7) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk, samt 8) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på fremmedsprog. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder institutionen bevis for beståede dele af uddannelsen. 17. Studienævnet godkender ved hver eksamenstermin eksaminandens petitum i henhold til kravene i de enkelte discipliner. Normalsidetælling ved opgivelse af petitum: Vejl. 2000 typeenheder (tegn + mellemrum). 18. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). 3
19. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen, mens stave- og formuleringsevnen kan indgå modificerende. 20. Studienævnet for Idéhistorie kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Undervisningsformer 21. Undervisningen er tilrettelagt som en kombination af forskningsbaserede forelæsningsrækker, som henvender sig til studerende på tværs af de enkelte årgange, og fagspecifikke seminarer hvor de studerende aktivt bidrager med mundtlige eller skriftlige oplæg. Det må imidlertid påregnes, at den studerende kan være henvist til at gennemføre dele af sit studium på egen hånd, uden tilknyttet undervisning. Kapitel 5: Særlige studieforudsætninger 22. Udover adgangsgivende eksamen stilles der ikke særlige krav for påbegyndelsen af studiet. Dog forventes det at den studerende i løbet af studiet tilegner sig nødvendige læsefærdigheder i engelsk og tysk og/eller fransk. Kapitel 6: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 23. Bacheloruddannelsen kan afvikles på to måder: - som en 3-årig etfaglig uddannelse - som en 2-årig etfaglig uddannelse og en 1-årig suppleringsuddannelse ved et andet fag/- fagområde, eller 1. år af en sidefagsuddannelse. 24. Den idéhistoriske bacheloruddannelse består af følgende prøver: prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan -------------------------------------------------------------------------------------------------------------- - Filosofihistorie a) Opgave 1 (antik filosofi) intern 10 Bestået/ikke bestået 1. semester - Logik og argumentationsteori intern 10 Bestået/ikke bestået 2. semester - Idéhistoriske hovedværker ekstern 30 7-trinsskala 2. semester -------------------------------------------------------------------------------------------------------------- - Frit valgt Emneområde/Bachelorprojekt ekstern 30 7-trinsskala 3. semester - Filosofihistorie b) Opgave 2 Intern 25 7-trinsskala 4. semester - Fælles-humanistisk Videnskabsteori intern 15 Bestået/ikke bestået 4. semester ------------------------------------------------------------------------------------------------------------- - Hovedværker før 16. årh. intern 15 7-trinsskala 5. semester 4
- Aktualiserende projekt intern 15 Bestået/ikke bestået 5. semester - Emneområde 1. ekstern 30 7-trinsskala 6.semester ------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 25. Uddannelsens 3. år kan (jf. 23) alternativt afvikles i form af en suppleringsuddannelse, 1. år af en sidefagsuddannelse eller en individuel tilrettelagt uddannelse efter godkendelse af Det Humanistiske Fakultets Studieudvalg. 26. Prøvernes rækkefølge er fri. Dog skal den studerende indstille sig til prøve i Filosofihistorie a) opgave 1 (antik filosofi) inden udgangen af 2. semester. Prøven skal være bestået inden udgangen af 4. semester (jf. Bekendtgørelsen om 1.-årsprøve). Kapitel 7: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver 27. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). 28. Grundfag stk. 1. Filosofihistorie Der fordres et klart overblik over den europæiske filosofis historie fra antikken frem til og med det 20. århundrede. Eksaminanden må således kunne karakterisere filosofihistoriske markante retninger og positioner, samt kunne gøre rede for deres indbyrdes teoretiske og historiske forhold. Der opgives ialt 8 filosofiske hovedværker (subsidiært tekster af omfang svarende hertil). Hovedværkerne skal opfylde følgende spredningskrav: Antik filosofi 2 hovedværker, middelalder og renaissance 1 hovedværk, rationalismen, den engelske empirisme og den tyske idealisme hver 1 hovedværk, 19. og 20. årh. 2 hovedværker. I relation til hovedværkerne opgives relevant sekundærlitteratur, fremstillende hovedlinierne i den europæiske filosofihistorie in toto. Der udarbejdes en mindre skriftlig opgave (Opgave 1) i det opgivne pensum i antik filosofi, gerne i tilknytning til undervisningen. Prøveform: Fri individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. 5
Omfang: Max. 10 sider. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 10 point. Endvidere udarbejdes der enten - A) En skriftlig opgave (Opgave 2) i det øvrige opgivne pensum, Prøveform: Fri individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Omfang: Skriftlig opgave: max. 15 sider. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 25 point. eller - B) Der afholdes en mundtlig eksamen, hvor eksaminanden, med udgangspunkt i det opgivne pensum, skal diskutere og perspektivere en filosofisk problemstilling, formuleret af eksaminator og censor. Prøveform: Individuel bunden prøve. Omfang: Max. 60 minutter, incl. censur. Forberedelsestid: 60 minutter med hjælpemidler. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 25 point. stk. 2. Logik og argumentationsteori Der fordres et grundlæggende kendskab til logikkens filosofiske og teoretiske problemer, samt evne til praktisk analyse og færdighed i brugen af logikkens grundbegreber. Der opgives 8 originale filosofiske småtekster, samt to oversigtsværker: Et om filosofisk og symbolsk logik, og et om praktisk argumentation i hverdagen. Værkerne skal give et rids af de logiske problemers historie, og bør tillige behandle flg. emner: 1) Logikkens basale principper og regler, 2) Elementer fra sætnings- og omsagns-logikken, 3) Logikkens anvendelse i videnskaberne, 4) Logikkens anvendelse i hverdagens praktiske argumentation. Prøven kan aflægges på to måder: A) Ved regelmæssig og aktiv deltagelse i undervisningen. B) Som en mundtlig eksamen i det opgivne pensum. Prøveform: Individuel prøve. Forberedelsestid: 30 minutter med hjælpemidler. 6
Varighed: Max. 30 minutter incl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 10 point. stk. 3. Idéhistoriske Hovedværker Der fordres et sikkert kendskab til (a) centrale samfundsteoretiske idédannelser, baseret på læsning af 2 hovedværker indenfor politiske, økonomiske og sociale idéers historie. Desuden fordres der et sikkert kendskab til (b) centrale socialisationsteoretiske idédannelser, baseret på læsning af 2 hovedværker indenfor feltet. Endvidere fordres der et sikkert kendskab til (c) ét af følgende delområder: - de æstetiske idéers historie; - naturvidenskabernes idéhistorie; - den jødisk-kristne idéers historie. Fra delområdet læses 2 hovedværker. Herudover læses 1 frit valgt hovedværk. I tilslutning til de opgivne hovedværker (vejl. 200 sider pr. værk) opgives der et oversigtsværk i samfundsteori, et oversigtsværk i socialisationsteori samt et oversigtsværk der dækker det valgte delområde. Der lægges vægt på eksaminandens evne til at fremstille og diskutere en idéhistorisk relevant problemstilling på baggrund af ét eller flere af de opgivne hovedværker. Hovedværksopgavens problematik må ikke referere direkte til samme historiske periode som problematikken i Det Frit Valgte Emneområde (stk. 4). Prøven er mundtlig og skriftlig. Den skriftlige del består af en 3-ugers opgave, som behandler en problemstilling formuleret af eksaminator i samråd med eksaminanden ud fra ét eller flere af dennes opgivne hovedværker. Den mundtlige prøve skal forme sig som en diskussion på basis af den skriftlige opgave. Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige del af prøven kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Hvis den skriftlige opgave er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Omfang: Max. 15 sider. Hjælpemidler: På baggrund af eksaminandens besvarelse af opgaven, udarbejder eksaminator og censor i fællesskab et votum, som danner udgangspunkt for den mundtlige diskussion. Varighed: Mundtlig prøve: Max. 60 minutter, incl. censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 30 point. 7
stk. 4. Frit Valgt Emneområde/Bachelorprojekt. Der fordres en klar bevidsthed om og en indgående forståelse af, de idéformationer der kendetegner det moderne samfund. Dette krav skal opfyldes ved studiet af et emneområde valgt således, at det i et synkront perspektiv belyser et eller flere teorifelter, som dækkes af de opgivne hovedværker, med henblik på at afklare og kortlægge de fremstillede ideers status i deres historiske kontekst. Der lægges vægt på metodisk sikkerhed i stoffets behandling samt evnen til tematisering af de idéhistoriske problemer. Studiet af emnet baseres på mindst 5 hovedværker. Det kan eventuelt baseres på en del af det opgivne pensum i Idéhistoriske Hovedværker (stk. 3), dog kan der højst overføres to hovedværker herfra. Emneområdets problematik må ikke referere direkte til samme historiske periode som problematikken i Idéhistoriske Hovedværker (stk.3). Prøven er mundtlig og skriftlig. Den skriftlige del består af en 3-ugers opgave, som behandler en problemstilling formuleret af eksaminanden i samråd med en faglærer. Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på tysk, engelsk eller fransk i et omfang af en halv til en hel side. I bedømmelsen af opgavebesvarelsen vægtes det faglige indhold tungest, mens resuméet indgår modificerende. Hvis bachelorprojektet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resuméet skrives på dansk. Den mundtlige prøve skal forme sig som en diskussion på basis af den skriftlige opgave. Prøveform: Fri individuel prøve. Den skriftlige del af prøven kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Hvis den skriftlige opgave er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Omfang: Max. 15 sider. Hjælpemidler: På baggrund af eksaminandens besvarelse af opgaven, udarbejder eksaminator og censor i fællesskab et votum som danner udgangspunkt for den mundtlige diskussion. Varighed: Mundtlig prøve: Max. 60 minutter, incl. censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 30 point. stk. 5. Fælleshumanistisk videnskabsteori - et Studium Generale kursus Disciplinbeskrivelse Kurset afvikles i samarbejde med Det humanistiske Fakultets Studium Generale udvalg. Det strækker sig over to semestre og består af en fælles universitære og en fælleshumanistisk indføring i videnskabsteoretiske problemstillinger, der så vidt muligt fagrelateres. Der lægges særlig vægt på behandlingen af de videnskabsteoretiske positioner og problemstillinger, som spiller en central rolle i den videnskabelige debat omkring det enkelte fags historie, indhold, metoder og udviklingstendenser. 8
Der fordres et indgående kendskab til moderne videnskabsteoretiske positioner, herunder historie og sprogteoretiske positioner. Der fordres endvidere et sikkert kendskab til det humanistiske vidensfelts historie og aktuelle metoder. Endelig fordres der et indblik i de væsentligste videnskabers historie. Eksamensopgivelserne skal omfatte ca. 500 sider primærlitteratur fordelt på mindst 3 forskellige videnskabsteoretiske positioner og dækkende humanioras historie og metoder. Endvidere opgives der et værk over videnskabernes historie. Prøven kan aflægges på tre måder: A) Under forudsætning af regelmæssig og aktiv deltagelse i undervisningen, som en fri hjemmeopgave. B) Som en bunden skriftlig hjemmeopgave (frist 14 dage). På baggrund af det i kurset gennemgåede pensum stilles mindst 4 og højest 6 opgaver, hvoraf eksaminanden besvarer én efter eget valg. C) mundtlige prøve Enten ved A) eller b) som hjemmeopgave Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Omfang: Max. 10-12 sider. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 15 point. - eller C) som en mundtlig prøve. Prøveform: Individuel prøve. Omfang: Max. 30 minutter, incl. censur. Forberedelsestid: 30 minutter. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 15 point. 29. 3. Studieår i den étfaglige linie stk. 1. Hovedværker før 16. århundrede Der fordres et indgående kendskab til en idéhistorisk problemstilling baseret på tematiske studier af min. 3 hovedværker og materialhistorisk oversigtslitteratur fra perioden før det 17. århundrede. 9
Prøven kan aflægges på 2 måder: A) Som en mundtlig prøve, hvor der på baggrund af eksaminandens opgivelser, aftales et diskussionsfelt med eksaminator 3 uger forud for eksaminationen. Prøveform: Individuel prøve. Varighed: Max. 60 minutter incl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 15 point. - eller B) Som en fri skriftlig opgave. Prøveform: Fri individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Omfang: Max. 15 sider. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 15 point. stk. 2. Aktualiserende Projekt. På baggrund af de i studiet erhvervede idéhistoriske kompetencer, skal eksaminanden demonstrere evnen til tematisk at udpege og bearbejde en aktuel problemstilling, der analyseres og baggrundsbelyses idéhistorisk. Eksaminanden skal i en skriftlig fremstilling, der gerne må have essayistisk karakter, dokumentere overblik og evne til at anvende fagets forskellige discipliner i en idéhistorisk analyse. Opgaven er en fri skriftlig hjemmeopgave. Eksaminanden udarbejder en synopsis og formulerer en problemstilling for besvarelsen, som skal godkendes af vejleder/eksaminator senest 1.maj hhv. 1.december. Prøveform: Individuel prøve. Omfang: Max. 15 sider. Censur og bedømmelse: Intern censur, besået./ikke bestået. Vægtning: 15 point. stk. 3. Emneområde 1. Der fordres et indgående kendskab til et emneområde, omhandlende et vidensfelt eller et socialt fænomen med reference til en afgrænset idéhistorisk tematik. Studiet heraf skal i udgangspunktet basere sig på et af eksaminanden udvalgt tekstmateriale, som dækker det valgte tema. Omfang min. 1000 sider + supplerende sekundærlitteratur. 10
Prøven er mundtlig og skriftlig. Den skriftlige del består af en 3-ugers opgave, som behandler en problemstilling formuleret af eksaminator i samråd med eksaminanden ud fra dennes opgivelser. Den mundtlige prøve skal forme sig som en diskussion på basis af den skriftlige opgave. Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige del af prøven kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Hvis opgaven udarbejdes i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Omfang: Max. 25 sider. Hjælpemidler: På baggrund af eksaminandens besvarelse af opgaven, udarbejder eksaminator og censor i fællesskab et votum som danner udgangspunkt for den mundtlige diskussion. Varighed: Mundtlig prøve: Max. 60 minutter, incl. censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 30 point. Såfremt du fortsætter på kandidatuddannelsen må emneområdet ikke referere direkte til både samme historiske periode og tematik som i emneområde 2 på kandidatuddannelsen (det betyder således at der må gerne være enten tematisk eller tidsmæssigt sammenfald - blot ikke begge dele). Kapitel 8: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser. 30. Ordningen træder i kraft 1.9.1995. 31. Studerende, der har påbegyndt studiet inden dette tidspunkt, kan overføres til denne studieordning, således at den tidligere grunduddannelse svarer til grundfagets to første år. De enkelte prøver meritoverføres som følger: Grunduddannelsen *Filosofihistorie Videnskabsteori Idéhistoriske Hovedværker Frit Valgt Emneområde Bacheloruddannelsen Filosofihistorie + Logik og Argumentationsteori Videnskabsteori Idéhistoriske Hovedværker Frit Valgt Emneområde/Bachelorprojekt De med * mærkede prøver kan kun overføres efter konkret vurdering af studienævnet. GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD 1995. Ikrafttræden 1. september 1995 11
Ændring af 19 godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd januar 1999. Ikrafttræden 1.2.1999. Ændring af 28, stk. 3 og 5 godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd juni 2001. Ikrafttræden 1.9.2001. Ændring af 29, stk. 1 godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd august 2001. Ikrafttræden 1.9.2001. Ændring af 28, stk. 4 godkendt af Dekanen august 2004. Ikrafttræden 1. september 2004. Ændring af 9, 12, 24, 27, 28 stk. 1, 2, 3, 4 og 5 og 29 stk. 1, 2 og 3 godkendt af Dekanen marts 2007. Ikrafttræden 1. september 2007. 12