Flere borgere skal have en god mental sundhed Alle borgere skal have mulighed for at være en del af et robust fællesskab

Bilag 2 Status på sigtelinjer for sundhedspolitik 2015-2018 Marts 2018. Denne statusopfølgning giver en status på sigtelinjerne for de mål, der er sat i s Sundhedspolitik 2015-2018. Notatet følger op på udviklingen fra Sundhedspolitikkens vedtagelse og medtager senest mulige data. De overordnede temaer for sundhedspolitikken 2015-2018 og de tilhørende mål kan ses i nedenstående tabel. Målsætninger i Sundhedspolitik 2015-2018 Sundhed for alle Mål 1 Mål 2 Mål 3 Mål 4 Fællesskaber Mål 5 Mål 6 Familier Mål 7 Mål 8 Byrum Mål 9 Mål 10 Mål 11 Den sociale ulighed skal mindskes Borgerne på Frederiksberg skal leve længere med flere gode leveår Flere borgere skal have en sund og aktiv livsstil Flere unge skal have en ungdomsuddannelse Flere borgere skal have en god mental sundhed Alle borgere skal have mulighed for at være en del af et robust fællesskab Børn på Frederiksberg skal vokse op i trygge og sunde rammer Unges risikoadfærd skal mindskes Byens rum skal være let tilgængeligt for alle, så flere bruger dem til motion, leg, rekreation og dyrkelse af fællesskaber Flere borgere går eller cykler hver dag Der er renere luft, rent vant og mindre støj i byens rum I tabellen ses de 11 overordnede mål i sundhedspolitikken. Hvert overordnet mål er underbygget med 1-8 konkrete sigtelinjer. Nedenfor følger status på de 11 mål. 1

Mål 1: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes 1. sigtelinje er, at forskellen i andelen af borgere mellem de kortest og længst uddannede, der har dårligt fysisk helbred, skal reduceres til højest 13 procentpoint. Figur 1.1 viser hvor stor en andel af borgerne med hhv. kort og lang uddannelse, der har dårligt fysisk helbred. I 2013 er forskellen i Sundhedspolitikken 15 procentpoint. Ud fra nedenstående figur, som tager udgangspunkt i data fra den seneste Sundhedsprofil, er forskellen i 2013 dog 22 procentpoint. Denne forskel er højere end den baseline sundhedsprofilen tager udgangspunkt i, idet forskellen her var 15 procentpoint. Figur 1.1 Andel borgere med dårligt fysisk helbred 3 2 17% 3% 3% 2013 2017 Kort uddannelse Lang uddannelse Anm: Kortuddannelser indeholder i figuren kun borgere, der har Grundskole som højeste uddannelse. Derfor kan der være forskel fra tidligere baselines Udviklingen fra 2013 har været stabil for borgere med længere uddannelser og der er således ingen forskel mellem de to år. De borgere, der har et kortere uddannelsesniveau, har dog gennemgået en positiv udvikling på 8 procentpoint. Det betyder, at forskellen mellem de kortere og længere uddannede borgere er blevet mindre og i dag er på 14 procentpoint. Det betyderat sigtelinjen ikke er nået. 2. sigtelinje er, at Forskellen i andelen af borgere, der har dårligt mentalt helbred, skal reduceres til højest 7 procentpoint. Figur 1.2 viser andelen af borgere med hhv. kort og lang uddannelse, der har dårligt mentalt helbred. I 2013 er forskellen i Sundhedspolitikken 8 procentpoint. Ud fra nedenstående figur, som tager udgangspunkt i data fra den seneste Sundhedsprofil, er forskellen i 2013 dog 9 procentpoint. Ved målingen i 2017 er forskellen i andelen af borgere, der har dårligt mentalt helbred steget til 12 procentpoint. Det betyder, at sigtelinjen ikke er opnået. Der er tale om en stigning på 3 procentpoint af forskellen i andelen af borgere med kort- og lang uddannelse, der har dårligt mentalt helbred. Figur 1.2 viser desuden, at udviklingen primært er sket hos borgere med korte uddannelser, da andelen af borgere med længere uddannelse, der har dårligt mentalt helbred, er stabil. Figur 1.2 Andel borgere med dårligt mentalt helbred 3 17% 21% 8% 9% 2013 2017 Kort uddannelse Lang uddannelse 2

Anm: Kortuddannelser indeholder i figuren kun borgere, der har Grundskole som højeste uddannelse. Derfor kan der være forskel fra tidligere baselines 3. sigtelinje er, at forskellen i andelen af borgere med meget usunde kostvaner reduceres til højest 5 procent. Figur 1.3 viser andelen af borgere med hhv. kort og lang uddannelse, der har usunde kostvaner. I 2013 var forskellen mellem borgere på de to uddannelsesniveauer 8 procentpoint. Ved målingen i 2017 var andelen af borgere med usunde kostvaner steget for begge uddannelsesniveauer, dog kun med 1 procentpoint for personer med længere uddannelser sammenlignet med 7 procentpoint for borgere med kortere uddannelser. Det betyder, at der samlet har været en stigning på 6 procentpoint i forskellen mellem andelen af langt- og kortuddannede, der har usunde kostvaner. Forskellen er nu 14 procentpoint og sigtelinjen er derfor ikke nået. Figur 1.3 Andel borgere, der har usunde kostvaner 11% 18% 3% 4% 2013 2017 Kort uddannelse Lang uddannelse Anm: Kortuddannelser indeholder i figuren kun borgere, der har Grundskole som højeste uddannelse. Derfor kan der være forskel fra tidligere baselines 4. sigtelinje er, at forskellen i andelen af borgere, der ryger dagligt, skal reduceres fra 19 til højest 16 procentpoint. Figur 1.4 viser andelen af borgere med hhv. kort og lang uddannelse, der ryger dagligt. Ved baseline for 2013 er forskellen i Sundhedspolitikken 19 procentpoint. Ud fra nedenstående figur, som tager udgangspunkt i data fra den seneste Sundhedsprofil, er forskellen i 2013 dog 21 procentpoint. Ved seneste måling er forskellen i 2017 faldet til 17 procentpoint. Det betyder, at sigtelinjen ikke er opnået. For borgere med lang uddannelse har andelen af rygere været stabil, mens andelen af kortere uddannede, der ryger, er faldet. Figur 1.4 3 28% Andel borgere, der ryger dagligt 24% 7% 7% 2013 2017 Kort uddannelse Lang uddannelse 3

Anm: Kortuddannelser indeholder i figuren kun borgere, der har Grundskole som højeste uddannelse. Derfor kan der være forskel fra tidligere baselines 5. sigtelinje er, at forskellen i andelen af borgere, der har et storforbrug af alkohol, skal reduceres til højest 11 procentpoint. Sundhedspolitikkens baseline er, at forskellen i andelen af borgere, der storforbruger alkohol, er 13 procentpoint i 2013. Ud fra nedenstående figur, som tager udgangspunkt i data fra den seneste Sundhedsprofil, er forskellen i 2013 dog 8 procentpoint. Figur 5.1 viser andelen af borgere med hhv. kort og lang uddannelse, der har et storforbrug af alkohol. På trods af en anderledes baseline, er sigtelinjen om at reducere forskellen til højest 11 procent point opnået. Ved målingen i 2017 er de to uddannelsesniveauer rykket mod hinanden i spørgsmålet om, hvor stor en andel af gruppen, der er storforbrugere af alkohol. I 2017 er forskellen mellem uddannelsesniveauerne således 4 procentpoint. Andelen af personer med kort uddannelse, der har et storforbrug af alkohol er ved målingen i 2017 faldet med 2 procentpoint. Til sammenligning er andelen af borgere med lange uddannelser steget det samme. Figur 1.5 Andel borgere, der har et storforbrug af alkohol 13% 11% 2013 2017 Kort uddannelse Lang uddannelse 7% Anm: Kortuddannelser indeholder i figuren kun borgere, der har Grundskole som højeste uddannelse. Derfor kan der være forskel fra tidligere baselines 6 sigtelinje er, at forskellen i andelen af borgere, der ikke er moderat til hårdt fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen, skal reduceres til højest 15 procentpoint. Grundet en ændring i Sundhedsprofilens spørgsmål, der nu omhandler WHO s minimumsanbefalinger, er det ikke muligt at vurdere, om sigtelinjen er opfyldt. Figur 1.6 viser forskellen i andelen af borgere, der ikke opfylder WHO s minimumsanbefalinger. Som det kan aflæses på figuren, er forskellen 10 procentpoint. Det kan skyldes, at WHO s minimumsanbefalinger adskiller sig fra sigtelinjen om at dyrke moderat til fysisk hård motion 30 minutter om dagen. 4

Figur 1.6 Andel borgere der opfylder WHO's minimumsanbefalinger til fysisk aktivitet 4 3 31% Kort uddannelse 2017 21% Lang uddannelse Anm: Kortuddannelser indeholder i figuren kun borgere, der har Grundskole som højeste uddanenlse. Derfor kan der være forskel fra tidligere baselines Mål 2: Borgerne på Frederiksberg skal leve længere med flere gode leveår Der er opsat 2 sigtelinjer for, at borgerne i skal leve længere og med flere gode leveår. 1. sigtelinje er, at middellevetiden i stiger med mindst 0,26 år pr. år. Fra 2016 til 2017 er middellevetiden i steget med 0,3 år fra 80,6 år til 80,9 år, og målet er derfor nået for 2017. Udviklingen i middellevetid for hele perioden er vist i Tabel 2.1. Tabel 2.1 Middellevetid for 0-årige 2013 2014 2015 2016 2017 Frederiksberg 79,2 79,6 80,1 80,6 80,9 Hele landet 79,4 79,8 80,1 80,4 80,6 Kilde: Danmarks Statistik, HISBK Tabel 2.1 viser desuden, at middellevetiden i er 0,3 år højere end landsgennemsnittet i 2017. Dette er en forbedring set i forhold til 2013, hvor middellevetiden i var under niveauet for landsgennemsnittet. Det betyder, at levetiden i har haft en udvikling fra at være 0,2 leveår under landsgennemsnittet til i 2017 at være 0,3 leveår højere. 2. sigtelinje er, at andelen af borgere med kronisk sygdom, der har et godt helbred, skal stige fra 3 til mindst 32 %. Sundhedsprofilen indeholder ikke de nødvendige data på kommuneniveau, hvorfor det ikke har været muligt at vurdere, om sigtelinjen er opfyldt i. Det er derfor valgt at visualisere udviklingen med alternative data. Figur 2.2 viser andelen af kronisk syge borgere i, der selv vurderer, at de har mindre godt eller dårligt fysisk og mentalt helbred i 2017. 5

Figuren viser, at 32% af borgerne i, der har mindst en kronisk sygdom, vurderer deres helbred til at være mindre godt eller dårligt. Tilsvarende svarer 18% af de kronisk syge borgere, at de har et mindre godt eller dårligt mentalt helbred. Der er således flere borgere med kroniske sygdomme, der mener de har dårligt fysisk helbred. Figur 2.2 Andel borgere med 1 eller flere kroniske sygdomme, der vurderer deres helbred til at være mindre godt eller dårligt 4 32% 3 18% Fysisk helbred Mentalt helbred, data tilsendt fra Regionen Det er ud fra de ovenstående to figurer ikke muligt at udlede, at sigtelinjen for er opnået. Figurerne kan dog give en indikation på den nuværende tilstand på området. Mål 3: Flere borgere skal have en sund og aktiv livsstil, både fysisk og mentalt Der er opsat 4 sigtelinjer for, at flere borgere skal have en sund og aktiv livsstil. 1. sigtelinje er, at andelen af borgere i, der har meget usunde kostvaner, skal reduceres til højest. Figur 3.1 viser udviklingen i andelen af borgere, der har usunde kostvaner, i perioden 2010-2017. Figuren viser, at målet om at reducere usunde kostvaner til ikke er opnået. Der er derimod sket en stigning fra 6% i 2013 til 8% i 2017 i andelen af borgere i, der har usunde kostvaner. Det er således en stigning på 2 procentpoint. Udviklingen for kan ses i sammenhæng med stigningen for regionen, hvor andelen af borgere med usunde kostvaner ligeledes er steget med 2 procentpoint siden den seneste Sundhedsprofil. Figur 3.1 Andelen af borgere i, der har usunde kostvaner 14% 12% 8% 6% 8% 6% 8% 12% 4% 2% 2010 2013 2017 Regionen 6

Af figur 3.1 fremgår det desuden, at andelen af borgere i, der har usunde kostvaner, er lavere end gennemsnittet for regionen. Denne tendens er gældende ved alle 3 målinger. 2. sigtelinje er, at andelen af borgere i, der ryger dagligt, skal reduceres til højest 11%. Figur 3.2 viser udviklingen i andelen af borgere, der ryger dagligt i perioden fra 2010 til 2017. Andelen af borgere i, der ryger dagligt, er konstant på 13% fra 2013 til 2017. Det betyder, at sigtelinjen om at reducere andelen af daglige rygere ikke er opnået. Figur 3.2 2 16% Andelen af borgere, der ryger dagligt 16% 13% 13% 2010 2013 2017 Regionen Figur 3.2 viser også, at med en andel på 13% ligger 3 procentpoint under gennemsnittet for regionen, hvor 16% af borgerne i 2017 ryger dagligt. ligger ved samtlige 3 målinger under regionsgennemsnittet. 3. sigtelinje er, at andelen af borgere i, der har et storforbrug af alkohol, skal reduceres til højest 9%. Figur 3.3 viser andelen af borgere, der har et storforbrug af alkohol i perioden 2010-2017. Fra 2013 til 2017 er andelen af borgere der har et storforbrug af alkohol faldet fra til 9%. Dermed opfyldes sigtelinjen for at højest 9% af borgerne må være storforbrugere af alkohol. Figur 3.3 Andelen af borgere, der har et storforbrug af alkohol 16% 13% 9% 8% 2010 2013 2017 Regionen Figur 3.3 viser også, at er gået fra i 2013 at være på niveau med regionsgennemsnittet til i 2017 at have en højere andel borgere, der storforbruger alkohol. Dette var dog også tilfældet i 2010, 7

hvor havde 3 procentpoint højere andel borgere, med et storforbrug af alkohol, end regionsgennemsnittet. 4. sigtelinje er, at andelen af borgere i, der ikke er moderat til hårdt fysisk aktive mindst 30 min om dagen, skal reduceres til 23%. Figur 3.4.1 viser baseline fra 2013, som er andelen af borgere i, der ikke er moderat til hårdt fysisk aktive 30 minutter om dagen. Figur 3.4.2 viser målingen fra 2017, hvor spørgsmålet ang. fysisk aktivitet er ændret til at omhandle WHO s minimumsanbefalinger, som er anderledes fra baseline. Vurderingen af udviklingen vil således ske med en vis usikkerhed. Figur 3.4.1 Figur 3.4.2 Andel borgere i, der ikke er hårdt fysisk aktive mindst 30 minutter dagligt Andel borgere i, der ikke opfylder WHO's minimumsanbefalinger til fysisk aktivitet 3 2 26% 2013 2 23% 2017 Note: WHO s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet(for borgere i alderen 18 år og derover) Mindst 150 minutters fysisk aktivitet ved moderat intensitet pr. uge eller mindst 75 minutters fysisk aktivitet ved hård intensitet pr. uge eller en ækvivalent kombination heraf. Der har været et fald fra 26% til 23% i andelen af borgere, der ikke opfylder minimumsanbefaling, og således tyder det på, at sigtelinjen er opfyldt. Det er dog ikke muligt at vurdere, om reduktionen skyldes forskelle i indikatorerne eller reelt er et billede på udviklingen. Sundhedsprofilen viser desuden, at 73% af borgerne i har et ønske om at være mere fysisk aktive og at 53% af borgerne ønsker hjælp til at være mere fysisk aktive. Mål 4: Flere unge skal have en ungdomsuddannelse Der er opsat 2 sigtelinjer for, at flere unge skal have en ungdomsuddannelse. 1. sigtelinje er, at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang, som afslutter 9. klasse, forventes at få mindst en ungdomsuddannelse. Andelen af unge, der forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år opgøres i den halvårlige opfølgning på ungeindsatsen (Arbejdsmarkeds- Og Uddannelsesudvalget, 28/11-2016, punkt 86). Graf 4.1. viser udviklingen i andelen af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år. Af figuren fremgår det, at sigtelinjen for ikke er opnået. Ved seneste måling i 2016 var andelen af en ungdomsårgang, der forventes at afslutte en ungdomsuddannelse 90,9%. Det er et fald på 0,8 procentpoint fra året før og 4,6 procentpoint fra sigtelinjen. Det fremgår af figur 4.2, at tallet i 2016 er det laveste i hele måleperioden, der stækker sig over en seksårig periode. 8

Graf 4.1 Andel af en ungdomsårgang som forventes at få mindst en ungdomsuddannelse 94, 94, 93, 93, 92, 92, 91, 91, 90, 90, 89, 91,7% 93,4% 93, 93,3% Kilde: UVM: Profilmodel, 2016 94,1% 93,3% 92,9% 91,8% 92,2% 91,7% 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Hele landet 91,3% 90,9% Grafen viser også, at der har været en stigning på 2,4 procentpoint i årene fra 2011 tom. 2013. Grafen viser dog, at andelen af en ungdomsårgang, der forventes at afslutte en ungdomsuddannelse, er faldet med 3,2 procentpoint fra 2013 til 2016. I Graf 4.1 sammenlignes s resultater med regionsgennemsnittet. Heraf fremgår det, at der ligeledes har været et fald i andelen på landsplan. Sammenligningen viser samtidig, at Frederiksberg Kommune har ligget under landsgennemsnittet ved de seneste 3 målinger. 2. sigtelinje er, at andelen af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter, de har afsluttet 9. klasses afgangseksamen, skal øges med mindst 0,2% årligt. Graf 4.2 viser, at der fra 2014 til 2015 er sket en stigning fra 82,3% til 85,2%. Grafen viser dog også, at der fra 2013 til 2014 skete et fald på 0,6 procentpoint i andelen af unge, der 15 måneder efter de har afsluttet afgangseksamen er i gang med en ungdomsuddannelse. Samlet giver det en stigning i perioden fra 2013 til 2015 på 2,3 procentpoint og dermed er sigtelinjen om at øge andelen med 0,2% om året opfyldt. Figur 4.2 9 8 8 7 7 Andelen af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9.klasse Kilde: Folkeskolens Kvalitetsrapport 86,9 87% 88, 85, 82,9 82,3 2013 2014 2015 Hele landet Note: Ved opgørelsen af Folkeskolens Kvalitetsrapport var der pr. 2013 89,1 af eleverne, der var i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasses afslutning. Af Kvalitetsrapporten for 2017 fremgår det, at tallet pr. 2013 i stedet er 82,9% 9

Bemærk, at elever på STU (Særligt Tilrettelagte Uddannelse) ikke indgår for i årene 2013 og 2014, idet antallet af elever er tilstrækkeligt lille til, at Undervisningsministeriet af diskretionshensyn ikke opgør dem. Graf 4.2 viser desuden, at andelen af unge i, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter, de har afsluttet 9. klasses afgangseksamen, er 2,9 procentpoint lavere end landsgennemsnittet i 2015. Mål 5: Flere borgere skal have en god mental sundhed Sigtelinjen er, at andelen af borgere i, der har et dårligt mentalt helbred, skal reduceres til højest 11%. Figur 5.1 viser, at andelen af borgere i, der har dårligt mentalt helbred, er steget fra 12% i 2013 til 14% i 2017. Det er en stigning på 2 procentpoint siden seneste sundhedsprofil i 2013. Det betyder, at sigtet om at reducere andelen ikke er opnået. Figuren viser også, at under de tre seneste målinger har lagt på niveau med regionsgennemsnittet. Figur 5.1 Andelen af borgere, der har dårligt mentalt helbred 11% 11% 12% 11% 14% 14% 2010 2013 2017 Regionen Mål 6: Alle borgere skal have mulighed for at være en del af et robust fællesskab Målet, om at alle borgere i kommunen skal have mulighed for at være en del af et robust fællesskab, har to sigtelinjer. 1. sigtelinje er, at andelen af borgere i, der ofte føler sig alene, selvom de har mest lyst til at være sammen med andre, skal reduceres til 5,. Andelen er faldet til 5,2%, hvorfor sigtelinjen er indfriet. 2. sigtelinje omhandler andelen af borgere, der ikke har nogle at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte. Sigtelinjen er, at andelen af borgere i, der ofte føler sig uønsket alene skal reduceres til 3,. Andelen er steget til 4,4%, hvorfor sigtelinjen ikke er indfriet. Figur 6.3 10

Robuste fællesskaber 7 6 5 4 3 2 1 0 Borgere, som ofte er alene, selvom de har mest lyst til at være sammen med andre 2013 2017 Borgere, som ikke har nogen af tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte for 2013 og danskernessundhed.dk I Sundhedsprofilen af 2017 indgår dette spørgsmål i en samlet indikator, der viser borgernes sociale relationer. Figur 6.2 visualiserer udviklingen i andelen af borgere med svage relationer. Her ses, at der i Frederiksberg Kommune var 19% af borgerne, der havde svage sociale relationer i 2017. Dette er en stigning på 2 procentpoint fra 2013, hvor 17% af borgerne blev vurderet til at have svage sociale relationer. Sammenlignes den negative udvikling i med regionsgennemsnittet, er det tydeligt, at der er tale om samme tendens. I regionen er andelen af borgere, der har svage sociale relationer steget fra 17% i 2013 til 21% i 2017. Det betyder, at der ligeledes er tale om en stigning på 2 procentpoint. Frederiksberg Kommune ligger således under regionsgennemsnittet, dog med en samme negativ udvikling. Figur 6.2 Andelen af borgere, der har svage sociale relationer 2 19% 19% 17% 17% 19% 21% 2010 2013 2017 Regionen Mål 7: Børn på Frederiksberg skal vokse op i trygge og sunde rammer Der er opsat 3 sigtelinjer for, at børn på Frederiksberg vokser op i trygge og sunde rammer. 11

1. sigtelinje er, at andelen af folkeskoleelever, der trives, skal øges med mindst 10 pct. i forhold til trivselsmålingen fra den nationale trivselsmåling for skoleåret 2014/2015. Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at sigtelinjen blev opstillet, før den første trivselsmåling blev foretaget i Skoleåret 2014/2015. Med baggrund i den viden vi har fra første Trivselsmåling, er det ikke længere sigtet at øge andelen af folkeskoleelever, der trives, med. Trivselsmålingen er en national spørgeskemaundersøgelse, der foretages blandt alle elever i folke- og specialskoler. Målingen består af 40 spørgsmål, der bl.a. omhandler faglig og social trivsel. Trivslen beregnes som et gennemsnit af besvarelserne for de 40 spørgsmål. Tabel 7.1 viser andelen af folkeskoleelever i og i hele landet, som har hhv. god og dårlig trivsel. Tabellen viser, at andelen af folkeskoleelever i, der har god trivsel, er faldet 0,6 procentpoint fra skoleåret 2015/2016, mens der for hele perioden er tale om et fald på 0,3 procentpoint. Til sammenligning er andelen af folkeskoleelever der trives på landsplan steget med 0,6 procentpoint over hele perioden. I skoleåret 2016/2017 svarer 93,1 procent af eleverne i, at de generelt har god trivsel mens 7 procent svarer, at de generelt har dårlig trivsel. Det er på niveau med andelen af elever med god trivsel på landsplan. Det er svært at udelukke, at der er tale om tilfældig variation, når målingerne for alle tre år ligger ret tæt. Der er desuden tale om både positiv og negativ variation mellem årene, hvilket kan indikere, at der er tale om tilfældig variation. Tabel 7.1 Trivselsmåling for udskolingen (4.-9. klasse) 2014/2015 2015/2016 2016/2017 Frederiksberg Landsgennemsnit Frederiksberg Landsgennem- Frederiksberg Kommune Kommune snit Kommune Landsgennemsnit God trivsel 93,4%* 92,3% 93,7% 93, 93,1%* 92,9% Dårlig trivsel 6,* 7,7% 6,3% 7, 7,* 7,1% Kilde: Den nationale trivselsmåling Note: * Tallene summer ikke til 100 grundet afrunding. 2. sigtelinje er, at andelen af borgere, der ryger indendørs i et hjem med børn, skal reduceres til højest 3%. Figur 7.2 viser, at andelen af borgere i, der ryger i et hjem med børn, har været faldende i perioden fra 2010 frem til 2017. Det fremgår, at der i 2017 er 1, af borgerne i, der ryger indendørs i hjem med børn mod 4,1% i 2013. Den positive udvikling betyder, at sigtelinjen om højest 3% af borgere der ryger indendørs i et hjem med børn er nået. Figuren viser også, at ved alle tre målinger ligger under regionsgennemsnittet. Ved seneste måling i 2017 er 3 procentpoint under regionsgennemsnittet, hvor 4, af borgerne ryger indendørs i et hjem med børn. 12

Figur 7.2 Andel borgere, der ryger indendørs i hjem med børn 15, 11,9% 10, 5, 0, 7,7% 4,1% 6, 1, 2010 2013 2017 Regionen 3. sigtelinje er, at andelen af borgere, der har risikabel alkoholadfærd i hjem med børn skal reduceres til højest. Det kan ses i figur 7.3, at andelen af borgere i, der har risikabel alkoholadfærd i et hjem med børn, er steget i perioden fra 12% i 2013 til 13% i 2017. Med en stigning på 1 procentpoint er sigtelinjen således ikke opnået. For regionen er 2013-niveauet fastholdt på 12% i 2017. Dermed har en lidt højere andel borgere, der har risikabel alkoholadfærd i et hjem med børn, end regionsgennemsnittet. Figur 7.3 Andel borgere med risikabel alkoholadfærd i hjem med børn 4, 25, 20, 15, 10, 5, 0, 20, 15, 12, 12, 13, 12, 2010 2013 2017 Regionen Mål 8: Unges risikoadfærd skal mindskes Der er 6 sigtelinjer i Sundhedspolitikken, der omhandler unges risikoadfærd. Der er 2 sigtelinjer, der relaterer sig til unges alkoholforbrug, 2 sigtelinjer der relaterer sig til unges forbrug af hash og andre euforiserende stoffer samt 2 sigtelinjer, der har at gøre med seksuelt overførte sygdomme. 1. sigtelinje er, at andelen af 16-24-årige, der drikker minimum 5 genstande alkohol mindst en gang i ugen, skal reduceres til højest 3. 13

Figur 8.1 Andelen af 16-24-årige, der rusdrikker 3 28% 26% 29% 28% 2 26% 24% 22% 2010 2013 2017 Regionen Note: der er sket ændringer i spørgsmålet fra tidligere år. Figur 8.1 indeholder andelen af borgere i alderen 16-24 år, der rusdrikker. Rusdrikkeri er i sundhedsprofilen defineret som hvor ofte en person drikker 5 genstande eller flere ved samme lejlighed og kan derfor sammenlignes med spørgsmålet fra 2013, der relaterer sig til andelen af unge, der drikker 5 genstande eller mere mindst 1 gang om ugen. I 2017 er der 2 af de unge i alderen 16-24 år, der rusdrikker. Sigtelinjen, om at reducere andelen til højest 3, tyder således på at være opnået, når spørgsmålet rusdrikkeri anvendes som indikator. Det skal dog noteres, at andelen for 2013 for spørgsmålet vedrørende rusdrikkeri var 29% og således på forhånd var lavere end det procentuelle mål. Derfor må det udledes, at ændringen af spørgsmålet har haft betydning for resultatet. Figuren viser desuden, at placerer sig 1% lavere end regionsgennemsnittet i 2017. Dette er til forskel fra 2013, hvor var 1% højere end regionsgennemsnittet. 2. sigtelinje er, at andelen af eleverne i folkeskolens 9. klasse, der har prøvet at være fulde, skal reduceres til højst 4. Udviklingen i andelen af folkeskolens 9. klasseelever, der har prøvet at være fulde, kan ses i figur 8.2, som er baseret på data fra udskolingsundersøgelsen. Den grønne (fuldoptrukne) linje viser udviklingen i andelen af elever i 9. klasse, der har prøvet at være fulde. Den orange (prikkede) linje viser sigtelinjen for udviklingen. Af figuren fremgår det, at sigtelinjen om at reducere andelen til 4 ikke er opnået. Det fremgår, at andelen er reduceret fra 5 i skoleåret 2013/2014 til 4 i skoleåret 2016/2017. Det betyder, at der er sket en forbedring på fra seneste sundhedsprofil til i dag. Det skal bemærkes, at der er sket et markant fald på 8 procentpoint mellem skoleåret 2015/2016 og skoleåret 2016/2017, hvilket betyder, at det er mellem disse to år, at den primære udvikling er sket. 14

Figur 8.2 7 6 5 4 3 Andelen af eleverne i 9.klasse, der har prøvet at være fulde 61% 5 5 53% 4 2012/2013 2013/2014 2014/2015 2015/2016 2016/2017 Kilde: Udskolingsundersøgelsen 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015, 2015/2016 og 2016/2017 3. sigtelinje er, at andelen af eleverne i folkeskolens 9. klasse, der har prøvet hash, skal reduceres til højst. Udviklingen i andelen af elever i folkeskolens 9. klasse, der har prøvet hash, kan ses i figur 8.3, som baserer sig på udskolingsundersøgelserne de seneste fem år. Den grønne (fuldoptrukne) linje viser udviklingen i andelen af elever i 9. klasse, der har prøvet hash. Den orange (prikkede) linje viser sigtelinjen for udviklingen. Figur 8.3 Mål Andelen af elever i 9. klasse, der har prøvet hash 2 16% 21% 12% 12% 2012/2013 2013/2014 2014/2015 2015/2016 2016/2017 Kilde: Udskolingsundersøgelsen 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015, 2015/2016 og 2016/2017 Af figuren fremgår det, at sigtelinjen om at reducere andelen af elever i 9. klasse, der har prøvet hash, til ikke er opnået. Andelen er reduceret fra 21% i skoleåret 2013/2014 til 12% i skoleåret 2016/2017. Det betyder, at der er sket en forbedring på 9 procentpoint. Det skal dog bemærkes, at sigtelinjen på blev opnået i skoleåret 2015/2016, hvorefter den er steget til 12%. 4. sigtelinje er, at andelen af 16-24-årige, der har brugt hash eller andre euforiserende stoffer inden for den seneste måned, skal reduceret til højest. Sundhedsprofilen 2017 indeholder ikke data, der gør unges forbrug af hash og andre euforiserende stoffer op inden for den seneste måned. Det er derfor valgt at anvende alternative data, der kan give en indikation af udviklingen på området. Det er valgt at anvende data over hhv. andelen af 16-24-årige, der nogensinde har Mål 15

prøvet at ryge hash og andelen af 16-24-årige, der nogensinde har prøvet andre euforiserende stoffer. Det betyder, at det ikke er muligt at konkludere, om sigtelinjen er nået. Figur 8.4.1 Figur 8.4.2 7 6 5 4 3 Andelen af unge, der har prøvet at ryge hash 6 5 6 58% 51% 53% 2010 2013 2017 Regionen Andelen af unge, der har prøvet andre euforiserende stoffer 19% 18% 16% 14% 17% 2010 2013 2017 Regionen Det fremgår af figurerne 8.4.1 og 8.4.2, at udviklingstendensen for unge, der har prøvet at ryge hash og/eller andre former for euforiserende stoffer, er nedadgående i. Andelen af unge, der har prøvet at ryge hash, er faldet fra 6 i 2013 til 58% i 2017. Det er et fald på 2 procentpoint, hvilket er tilsvarende den stigning, regionsgennemsnittet har oplevet i samme periode. Andelen af unge, der har prøvet at ryge hash, er dog højere i end i regionen. For unge, der har prøvet andre former for euforiserende stoffer, er tendensen ligeledes nedadgående for Frederiksberg Kommune. I 2013 havde 16% af unge prøvet andre euforiserende stoffer, andelen var i 2017 faldet til. For regionen er der i samme periode sket en stigning på 3 procentpoint i andelen af unge, der har prøvet euforiserende stoffer. Det betyder, at i 2017 med en andel på ligger under regionsgennemsnittet på 17%. I 2013 havde en højere andel unge, der havde prøvet euforiserende stoffer, end regionsgennemsnittet og der er således tale om en positiv udvikling for Frederiksberg Kommune. 5. sigtelinje er, at andelen af 16-24-årige, der ikke bruger kondom, selvom de har skiftende partnere, skal reduceres til højest 8%. Figur 8.5 viser andelen af unge, der ikke bruger kondom, selvom de har skiftende sexpartnere i perioden 2013-2017. Det fremgår af figuren, at sigtelinjen på 8% for ikke er nået. I 2013 var det af de unge, der ikke brugte kondom. I 2017 er andelen steget til 11%. Således tyder det på, at udviklingen går den forkerte vej. Figuren viser desuden, at har en højere andel unge, der ikke bruger kondom, selvom de har skiftende sexpartnere, end regionen. Andelen for regionen har været stabil på 8% ved de seneste to målinger, hvilket betyder, at Frederiksberg kommune ligger 3 procentpoint højere. 16

Figur 8.5 Andelen af unge, der ikke bruger kondom trods skiftende partnere 11% 8% 8% 2013 2017 Regionen 6. sigtelinje er, at andelen af unge, der får konstateret seksuelt overførte sygdomme, skal reduceres til. Figur 8.6 viser, at andelen af unge, der får konstateret seksuelt overførte sygdomme er steget både i Frederiksberg Kommune og i regionen fra den seneste måling i 2013 til målingen i 2017, og dermed er sigtelinjen ikke opnået. Figur 8.6 Andelen af unge, der har fået konstateret en seksuelt overført sygdom 8% 6% 7% 8% 6% 4% 2% 2013 2017 Frederiksberg Regionen Ved målingerne i 2013 havde 7% af unge i fået konstateret en seksuelt overført sygdom. Ved målingen i 2017 var tallet steget til 8%. Det giver en stigning på 1 procentpoint, hvilket er tilsvarende stigningen for regionsgennemsnittet. ligger i 2017 (såvel som i 2013) 2 procentpoint højere end regionen. Mål 9: Byens rum skal være let tilgængeligt Sigtelinjen for det 9. mål er, at alle borgere i har adgang til et grønt område inden for 500 meter fra deres bopæl inden 2020. I forbindelse med byfornyelse i Nordre Fasanvej Kvarteret er der etableret en mindre bypark på eksisterende græsarealer, og der er nu overalt i kommunen højst 500 meter mellem enhver bolig og et grønt friareal. Et yderligere succeskriterium er, at der fortsat er tilfredshed med de grønne områder på Frederiksberg. Figur 9.1 viser brugernes tilfredshed med de grønne områder. Det fremgår af undersøgelsen, at 9 af borgerne i 2017 generelt er tilfredse med de grønne områder. 17

Figur 9.1 Kilde: https://www.frederiksberg.dk/referat-til-modet-i-og-miljoudvalget-den-27-november-2017-kl-2055-i-udvalgsvaerelse-1 Det kan desuden tilføjes, at brugerne føler sig trygge i de grønne områder og at de desuden får deres formål med opholdet opfyldt. Mål 10: Flere borgere går eller cykler i hverdagen Sigtelinjen i Sundhedspolitikken er, at minimum 4 af alle ture skal foretages på cykel. Cykeltrafikkens udvikling fremgår af Cykelregnskab 2016, som er udformet af By- og miljø. I 2012 blev 3 af alle ture foretaget på cykel. I 2016 var det 16% af alle ture, der blev foretaget på cykel og udviklingen er derfor negativ og sigtelinjen er således ikke opfyldt. Af Cykelregnskab 2016 er det endvidere et mål, at 9 af alle ture under 5 km pr. 2018 foretages enten på cykel eller til fods. Det fremgår af regnskabet, at andelen af mindre ture, der er foretaget enten på cykel eller til fods er steget fra 71% i 2012 til 79% i 2016 og der er derfor tale om en positiv udvikling. Mål 11: Der er renere luft, rent vand og mindre støj i byens rum Der er opstillet 3 sigtelinjer for, at byen får renere luft, rent vand og mindre støj. 1. sigtelinje er, at den sundhedsskadelige partikelforurening fra fine partikler på gadeniveau skal reduceres med cirka 3 fra baseline 2015 senest i 2035. Udviklingen i luftforureningen afrapporteres hvert år i kommunens grønne regnskab. Status er, at niveauerne set over en længere periode generelt er faldende. Grundet måleusikkerhed, vejrforhold mv. kan udviklingen ikke specifikt vurderes fra år til år. 2. sigtelinje er, at drikkevandet på Frederiksberg fortsat skal opfylde Miljøstyrelsens krav. Status er, at vandet, der leveres fra Frederiksberg Vand, overholder Miljøstyrelsens gældende kvalitetskrav og sigtelinjen er derved opnået. Grundvandet på Frederiksberg er dog negativt påvirket af både naturlige- og miljøfremmede stoffer. Status er, at der ikke er nogen væsentlig udvikling i niveauet af naturlige og miljøfremmede stoffer i grundvandet, 18

Et yderligere succeskriterium er, at niveauet af naturlige og miljøfremmede stoffer, der truer grundvandet er faldende. Den seneste grundvandsovervågning fra 2017 viser, at der endnu ikke er en overordnet faldende udvikling i niveauet af naturlige og miljøfremmede stoffer i grundvandet. Der ses derimod en stigning i indholdet af både naturlige og miljøfremmede stoffer. 3. sigtelinje omhandler støj. Denne sigtelinje indeholder 6 delmål for nedbringelse af støjniveau: 3.1: Antallet af boliger, der udsættes for en støjbelastning over 68 db, skal nedbringes fra til inden 2043 Støjkortlægningen fra 2017 viser at, at 3,3 % af boligerne på Frederiksberg udsættes for en støjbelastning over 68 db. Det betyder, at der pt. 1864 stærkt støjbelastende boliger i Frederiksberg Kommune. Det betyder, at der er sket et relativt stort fald fra ca. 9 % i 2012 fra opgørelsen. Forskellen skyldes dog primært en bedre opgørelsesmetode. 3.2: I 2043 skal ingen boliger være belastet af et støjniveau fra trafikken over den vejledende grænseværdi på 33 db. Der er pt. ingen data på dette mål 3.3: Senest i 2018 skal alle trafikveje have støjsvag asfalt Der er pr. 2018 lagt 31,8 km støjsvag asfalt ud af totalt 37,5 km trafikveje. Delmålet er derfor ikke opnået. 3.4: Alle nye boliger og tilknyttede primære opholdsarealer skal være støjbeskyttede Status er, at alle lokalplaner, som er støjbelastede, bliver støjbeskyttet. Det betyder, at dette delmål er opfyldt. 3.5: Frem til 2018 støjbeskyttes mindst 300 boliger via indgåelse af nye støjpartnerselskaber Der er indtil videre støjbeskyttet 113 lejligheder. Det betyder, at delmålet ikke er opnået. 3.6: Alle særligt støjbelastede kommunale institutioner er støjbeskyttet senest 2018. Dette delmål er opnået. Sammenfatning af, om sigtelinjerne er indfriet Sundhed for alle Mål 1 Den sociale ulighed skal mindskes 1. sigtelinje: Ikke indfriet 2. sigtelinje: Indfriet 3. sigtelinje: Ikke indfriet 4. sigtelinje: Ikke indfriet 5. sigtelinje: Ikke indfriet 6. sigtelinje: Ikke indfriet Mål 2 Borgerne på Frederiksberg skal leve længere med flere gode leveår 1. sigtelinje: Indfriet 2. sigtelinje* Ikke indfriet Mål 3 Flere borgere skal have en sund og aktiv livsstil 1. sigtelinje: Ikke indfriet 2. sigtelinje: Ikke indfriet 3. sigtelinje: Indfriet 4. sigtelinje* Indfriet 19

Mål 4 Flere unge skal have en ungdomsuddannelse 1. sigtelinje: Ikke indfriet 2. sigtelinje: Indfriet Fællesskaber Mål 5 Flere borgere skal have en god mental sundhed Mål 6 Familier Mål 7 Mål 8 Byrum Mål 9 Mål 10 Mål 11 1. sigtelinje: Ikke indfriet Alle borgere skal have mulighed for at være en del af et robust fællesskab 1. sigtelinje* Indfriet 2. sigtelinje* Ikke indfriet Børn på Frederiksberg skal vokse op i trygge og sunde rammer 1. sigtelinje: Indfriet 2. sigtelinje: Indfriet 3. sigtelinje: Ikke indfriet Unges risikoadfærd skal mindskes 1. sigtelinje: Indfriet 2. sigtelinje: Ikke indfriet 3. sigtelinje: Ikke indfriet 4. sigtelinje*: Ikke indfriet 5. sigtelinje: Ikke indfriet 6. sigtelinje: Ikke indfriet Byens rum skal være let tilgængeligt for alle, så flere bruger dem til motion, leg, rekreation og dyrkelse af fællesskaber 1. sigtelinje: Indfriet Flere borgere går eller cykler hver dag 1. sigtelinje: Ikke indfriet Der er renere luft, rent vant og mindre støj i byens rum 1. sigtelinje: Ikke indfriet 2. sigtelinje: Indfriet 3. sigtelinje: Ikke indfriet Note: *Ved disse sigtelinjer er det nødvendigt at være opmærksom på, at datagrundlaget er er usikkert. Det skyldes bl.a. forandrede indikatorer. 20