Kendelse af 8. januar 1997. 95-135.321 Spørgsmål om teoretisk uddannelse (regnskabslære/driftsøkonomi) for optagelse i revisorregistret. Bekendtgørelse nr. 493 af 21. september 1978 1, nr. 5 og 2. (Morten Iversen, Connie Leth og Vagn Joensen) K har i skrivelse af 18. december 1995 klaget over, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 13. december 1995 har afslået at optage ham i Revisor-registret efter overgangsbestemmelser, som udløb med udgangen af 1995. Sagens omstændigheder: Efter overgangsreglen i 6 i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 209 af 5. april 1991 om godkendelse af registrerede revisorers uddannelse kunne optagelse i registret indtil udgangen af 1995 ske efter reglerne om teoretisk uddannelse i bekendtgørelse nr. 493 af 21. september 1978. Efter 1978-bekendtgørelsens 1, nr. 5, kunne optagelse ske på grundlag af merkonomuddannelse i revision tilligemed én af flere nærmere angivne tillægsprøver, herunder handelsskolernes statskontrollerede enkeltfagsprøve i regnskabslære/drifts-økonomi. Efter bekendtgørelsens 2 kan styrelsen godkende andre prøver og eksaminer i det enkelte tilfælde. Klageren, der havde gennemført merkonomuddannelsen i såvel regnskabsvæsen som revision, ansøgte den 21. oktober 1995 om optagelse i Revisorregistret. Ved skrivelse af 16. november 1995 afslog styrelsen klagerens ansøgning under henvisning til, at han ikke havde taget én af de i 1, nr. 5, nævnte tillægsprøver. Ved skrivelse af 27. november 1996 anmodede klageren styrelsen om at overveje sagen påny, idet han anførte, at bestået merkonomeksamen i regnskabsvæsen til fulde tilgodeså kravet om grundlæggende regnskabsmæssig viden/forståelse, som er indeholdt i handelsskolens enkeltfag. Han vedlagde følgende udtalelse af 24. november 1995 fra uddannelsesleder på Niels Brock A: "Under henvisning til Deres brev af 22. november vedrørende faget regnskabslære og virksomhedsøkonomi niveau B bekræftes det herved, at pensum i dette fag dækkes af pensum i Merkonomuddannelsens specialefag eksternt og internt regnskabsvæsen." Klageren anførte endvidere, at han ikke kunne nå at tage enkeltfagseksamen i regnskabslære og virksomhedsøkonomi inden udgangen af 1995, idet der først var eksamen i januar 1996. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forelagde sagen for Undervisningsministeriet, der ved skrivelse af 7. december 1995 udtalte: "Erhvervsskoleafdelingen og faglederen på faget er enige om, at faget Regnskabslære og Virksomhedsøkonomi B ikke dækkes af pensum i Merkonomuddannelsens fag Eksternt og internt regnskabsvæsen."
Ved skrivelse af 13. december 1995 fastholdt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen under henvisning til svaret fra Undervisningsministeriet sit afslag på at optage klageren i Revisorregistret. Samtidig med klagen til Erhvervsankenævnet tilskrev klageren den 18. december 1995 erhvervsministeren og undervisningsministeren. Erhvervsministeren svarede ved skrivelse af 11. januar 1996, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens endelige stillingtagen afventede undervisningsministerens svar, idet indholdet af den teoretiske undervisning henhørte under Undervisningsministeriet. Ved skrivelse af 15. januar 1996 meddelte undervisningsministeren, at han var ude af stand til at hjælpe klageren, idet uddannelseskravene var fastsat i Erhvervsministeriets (dengang Handelsministeriets) 1978-bekendtgørelse. Ved skrivelse af 5. februar 1996 udtalte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i anledning af klagen til ankenævnet, at behandlingen af sagen var sket i overensstemmelse med lovgivningen og styrelsens praksis på området og efter høring af Undervisningsministeriet. Da klageren ikke opfyldte kravene i 1978- bekendtgørelsen og ikke havde godtgjort at have bestået nogle eksaminer eller prøver, der svarede til de stillede krav til teoretisk uddannelse, kunne det efter styrelsens opfattelse ikke antages, at klageren havde de nødvendige teoretiske kundskaber til optagelse i Revisorregistret. Styrelsen fastholdt derfor sin afgørelse af 13. december 1995. Ved skrivelse af 12. februar 1996 udtalte klageren supplerende, at der efter hans mening var tale om en procedurefejl i behandlingen af klagen, idet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke skelnede mellem væsentligt og uvæsentligt og undlod at lægge vægt på det indholdsmæssige frem for praksis. Klageren vedlagte følgende udtalelse af 30. januar 1996 fra uddannelsesleder på Niels Brock C: "Vi har modtaget dit brev af den 25. ds. om dispensation for prøven i Regnskabslære og virksomhedsøkonomi, niveau B. Det fremgår af sagen, at du har bestået Bankskolens 1. del, som bl.a. omfatter bogføring. Du har endvidere afsluttet merkonomuddannelsen i Revision, hvilket indebærer, at du bl.a. har bestået eksamen i merkonomfagene Virksomhedsøkonomi, Eksternt- og Internt regnskabsvæsen samt Revisionsteknik. Dertil kommer, at du i de sidste 6 år har været beskæftiget som bogholder, regnskabschef, økonomichef og senest som controller. Efter en sammenligning af de faglige krav - som de bl.a. kommer til udtryk i eksamensopgaverne - i på den ene side Regnskabslære og virksomhedsøkonomi, niveau B og på den anden side de nævnte merkonomfag, kan vi meddele dig den ønskede dispensation (fritagelse). Vi har i den forbindelse tillagt det nogen betydning, at alle skriftlige hjælpemidler nu er tilladt anvendt ved eksamen i Regnskabslære og virksomhedsøkonomi, niveau B." Ved skrivelse af 5. marts 1996 fastholdt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sin afgørelse, idet man ikke anså udtalelsen af 30. januar 1996 for nye oplysninger. Styrelsen tilføjede, at man afventede undervisningsministerens svar på klagerens tidligere henvendelse til denne, idet indholdet af den teoretiske uddannelse henhører under Undervisningsministeriet.
Ved skrivelse af 9. april 1996 rettede klageren påny henvendelse til undervisningsministeren. Ved skrivelse af 23. maj 1996 til erhvervsministeren anførte undervisningsministeren bl.a.: "Hvis man i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen - efter en samlet vurdering af K's teoretiske og praktiske erhvervskvalifikationer - ønsker at dispensere fra kravet om Regnskabslære/Virksomhedsøkonomi, ser jeg ikke noget til hinder herfor. Det er med andre ord alene Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der kan dispensere fra kravet om Regnskabslære/Virksomhedsøkonomi." Ved skrivelse af 6. juni 1996 fastholdt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sin afgørelse af 13. december 1996 under henvisning til, at undervisningsministeren havde fastholdt ministeriets faglige vurdering af 7. december 1995. På forespørgsel fra ankenævnet om, hvilke elementer i faget regnskabslære og virksomhedsøkonomi B, der ikke var dækket respektivt dækket på et lavere niveau af de af klageren beståede merkonomfag: intern og ekstern regnskabslære og virksomhedsøkonomi, udtalte Undervisningsministeriets Erhvervsskoleafdeling ved skrivelse af 16. august 1996 bl.a.: "Det centrale er, at de oprindelige krav til registrerede revisorers uddannelse bl.a. indebar et krav om grundlæggende undervisning i regnskabsføring og kontolære. Ingen af de 3 nævnte merkonomfag opfylder dette krav." Erhvervsskoleafdelingen henviste endvidere til sin redegørelse af 26. september 1989 i anledning af en forespørgsel fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om forholdet mellem fagene Regnskabslære/driftsøkonomi på kursus til Højere handelseksamen og regnskabsfagene på merkonomkursus. I redegørelsen hedder det bl.a.: "Samtlige fag indeholder erhvervsøkonomiske elementer, men der er i merkonomfagene en større dybde/bredde end i HH-faget. Det skal dog fremhæves, at HH-faget på registreringsområdet (bogføring) indeholder elementer, som ikke indgår i merkonomfagene...totalt set behandler merkonomfagene de væsentlige sider af erhvervsvirksomhedens økonomiske problemstillinger. En totalsammenligning af fagene må konkludere i følgende synspunkt: Merkonomfagene er specialefag med stor dybde/bredde indenfor den erhvervsøkonomiske teori, medens HH-faget i forhold hertil er et grundfag, som på udmærket vis giver et grundlag for deltagelse i merkonomfagene. HH-fagets styrke på registreringssiden gør faget væsentligt i forhold til revisorlinjen. I merkonomuddannelsen kan optagelse ske på grundlag af praktisk erfaring alene (uden forudgående formel uddannelse) og der er mulighed for fritagelse for enkelte fag på grundlag af dokumentation for forudgående uddannelse eller praktisk erfaring. Det er skolens skøn, som i det enkelte tilfælde afgør, om ansøgeren allerede har tilsvarende viden og baggrund inden for det pågældende fagområde....
På kursus til højere handelseksamen findes en sådan fritagelsesmulighed på baggrund af praktisk erfaring ikke. Derimod kan man gå op som privatist, både på merkonomkursus, og på enkeltfag til HH, og derved dokumentere allerede tilegnede kundskaber. I uddannelsen af registrerede revisorer er det et hovedhensyn, at der både indgår teoretisk uddannelse og praktisk erfaring, som gensidigt støtter hinanden i uddannelsesforløbet. Dette er baggrunden for, at der, netop i de revisorrelevante merkonomfag: Internt regnskabsvæsen, Eksternt regnskabsvæsen, Skatteret I, Skatteret II og erhvervsjura samt Revisionsteknik, ikke kan gives fritagelse på grundlag af praktisk erfaring (men alene på grundlag af anden teoretisk uddannelse)... Dette gælder også faget Regnskabslære/driftsøkonomi på HH. Denne regel er således ganske i overensstemmelse med den faste praksis både i Industriministeriet og i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og den forekommer velbegrundet.... Konkluderende er det direktoratets opfattelse, at det, for de fag der indgår i uddannelsen til registreret revisor, er rimeligt, at praktisk erfaring ikke kan give fritagelse, men alene begrunde tilmelding til eksamen som privatist." Klageren har i en supplerende udtalelse af 16. september 1996 bl.a. anført, at han på intet tidspunkt har tilkendegivet, at han ikke går op til tillægsprøven og fortsat er villig hertil, såfremt han herefter kan blive optaget i Revisorregistret. Hvis det ikke er muligt, bør der tages hensyn hertil ved sagens afgørelse. På ankenævnets forespørgsel om, hvorvidt Bankuddannelsens 1. del kan begrunde fritagelse for HHxfaget erhvervsøkonomi har Undervisningsministeriet, Erhvervsskoleafdelingen, ved skrivelse af 12. november 1996 bl.a. udtalt: "... Specielt om Bankskolens 1. del kan vi sige, at denne uddannelse vel indeholder elementer fra HHxfaget, men er ikke af samme niveau. Når Niels Brock CBC har udtalt sig som sket i brev af 30. januar 1996, er det ud fra en betragtning om, at K's uddannelse må anses for tilstrækkelig til optagelse i revisorregistret. Dette krav kan ud fra et fagligt synspunkt være rigtigt, men efter vor opfattelse er det alene Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der kan træffe en sådan afgørelse. Undervisningsministeriet og dets institutioner kan alene udtale sig om, hvorvidt de enkelte fag og disses elementer helt eller delvis svarer til de fag, der kræves i bekendtgørelsen." Ankenævnet udtaler: Ankenævnet lægger efter Undervisningsministeriets udtalelser til grund, at et grundlæggende kendskab til bogføring har været en forudsætning for optagelse på de omhandlede merkonomstudier, og at Niels Brock ved optagelsen af klageren på merkonomuddannelserne på grundlag af klagerens forudgående uddannelses- og erhvervsforløb fandt, at klageren havde de fornødne kundskaber og færdigheder i bogføring. Ankenævnet lægger videre til grund, at Niels Brock ikke har været opmærksom på, at de grundlæggende kundskaber i bogføring efter 1978 bekendtgørelsen for optagelse i Revisorregistret kræves
dokumenteret i form af bestået HHx prøve, og at klageren, da han af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen blev gjort opmærksom herpå, ikke kunne nå at tage prøven, inden overgangsordningen med udgangen af 1995 udløb. Idet ankenævnet efter en samlet vurdering finder det ubetænkeligt at anse det for godtgjort, at klageren har de fornødne bogføringskundskaber - og færdigheder for optagelse i Revisorregistret, finder man under hensyn til sagens særegne omstændigheder det rettest, at der ved behandlingen af klagerens ansøgning om optagelse i Revisorregistret bortses fra dokumentationskravet i form af bestået HHx-prøve. Ankenævnet hjemviser derfor sagen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til fortsat behandling.