Arbejde i grænseregionen - udstationering - Tysklandsguide

Arbejde i grænseregionen - udstationering - Tysklandsguide 2016 S T A T S A U T O R I S E R E T R E V I S I O N S P A R T N E R S E L S K A B

FORORD Vi har i denne guide redegjort for de skattemæssige konsekvenser for de lønmodtagere, der er bosat i hhv. Danmark og Tyskland, og som arbejder i grænselandet, eller som er udsendt til - eller arbejder midlertidigt i - enten Danmark eller Tyskland. Guiden er ikke udtømmende. Således er det i hvert enkelt tilfælde nødvendigt at foretage en beregning af de skattemæssige konsekvenser ved arbejde i det andet land. Dette gælder især, når lønmodtagerne arbejder i begge lande. Guiden kan derfor ikke anvendes som grundlag for konkret skatterådgivning, idet der for de enkelte lønmodtagere er så mange forhold, der kan spille ind, at denne fremstilling ville være helt uoverskuelig, hvis vi skulle eksemplificere alle muligheder. Generelt er det sådan, at nettoprovenuet ved at arbejde i Tyskland er væsentligt mindre for medarbejdere i lavindkomst- og mellemindkomstgruppen, hvis virksomhedens samlede lønudgift skal være uændret. For højtlønnede vil provenuet i visse tilfælde være større, idet det tyske socialsikringsbidrag ikke beregnes af den del af lønnen, der overstiger EUR 74.400 (de gamle forbundslande) og EUR 64.800 (de nye forbundslande). En egentlig fordel opnår medarbejderne imidlertid kun, hvis de er omfattet af dansk social sikring under udstationeringen og samtidig kan opnå fuld lempelse for dansk skat. Nielsen Wiebe & Partner i Flensburg har bistået ved beskrivelsen af de tyske skatteregler og reglerne for social sikring og har gennemgået de tyske skatteberegninger. Vi ønsker med guiden at støtte overvejelserne om at arbejde, flytte bopæl eller at etablere virksomhed i enten Tyskland eller Danmark. Marts 2016 Beierholm Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Skatteafdelingen

Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Tyskland 8 2.1. Til hvilket land skal lønmodtageren betale skat? 8 2.1.1. Fuld skattepligt til Danmark 8 2.1.2. Begrænset skattepligt til Tyskland 8 2.1.3. Dobbeltbeskatning 8 2.2. Hvor er lønmodtageren socialt sikret? 10 2.2.1. Arbejde i Danmark og Tyskland 25%-reglen 10 2.2.2. Arbejde i flere lande eller for flere arbejdsgivere - udstationering 11 2.2.3. Lønmodtager, der har bi-indkomst fra selvstændigt erhverv 12 2.3. Hvordan skal skatten og sociale afgifter beregnes i Tyskland? 12 2.3.1. Indkomstskat i Tyskland 12 2.3.2. Sociale afgifter 13 2.3.3. Kørsel i Danmark med tysk indregistreret bil 14 2.3.4. Eksempel på skat og sociale afgifter ved arbejde i Tyskland 15 3. Lønmodtagere bosiddende i Tyskland, der arbejder i Danmark 21 3.1. Til hvilket land skal lønmodtageren betale skat? 21 3.1.1. Fuld skattepligt til Tyskland 21 3.1.2. Begrænset skattepligt til Danmark 21 3.1.3. Dobbeltbeskatning 21 3.2. Hvor er lønmodtageren socialt sikret? 22 3.2.1. Arbejde i Danmark og Tyskland 25%-reglen 22 3.2.2. Arbejde i flere lande eller for flere arbejdsgiver - udstationering 23 3.3. Hvordan skal skatten og sociale afgifter beregnes i Danmark? 23 3.3.1. Almindelig begrænset skattepligt til Danmark 23 3.3.2. Grænsegængerreglerne 24 3.3.3. Arbejdsudleje 24 3.3.4. Beskatning efter kildeskattelovens 48E-F (26%-beskatning) 25 3.3.5 AM-bidrag 26 3.3.6. Eksempel på skat og sociale afgifter i Danmark 26 4. Sammenligning mellem danske og tyske regler 28 5. Nyttige hjemmesider 35 4

Indledning 1. INDLEDNING En egentlig grænsependling er især udbredt i de sydlige regioner af Danmark og de nordlige regioner af Tyskland. Ved åbningen af den nye Femern Bælt forbindelse vil der i realiteten blive tale om to grænseregioner. En etableret i Nord- og Sydslesvig og en omkring Femern Bælt. Hvorvidt den nye forbindelse vil bevirke, at der etableres en egentlig grænseregion, hvor medarbejdere pendler frem og tilbage, vil tiden vise. Med etableringen af den faste forbindelse vil de fysiske rammer i hvert fald være til stede. Det er skæbnens ironi, at førsteudgaven af Tysklandsguide udkommer på et tidspunkt, hvor grænsekontrollen i hvert fald midlertidigt er genindført. Hvilken indflydelse dette måtte få for mobiliteten, vil kun tiden vise. Der er en række medarbejdere, der arbejder midlertidigt i hhv. Danmark og Tyskland. Der er ikke nødvendigvis tale om pendlere, men tit om personer, der ansættes eller udstationeres midlertidigt, og som også tager midlertidig eller permanent bopæl i det andet land. Det danske skattesystem er indrettet anderledes, end de fleste andre landes skattesystemer, som vi normalt sammenligner os med. Denne forskel indebærer i sig selv en barriere for den fri bevægelighed mellem grænserne. Forskellen består primært i, at Danmark har valgt at finansiere størstedelen af de sociale udgifter direkte over skatten, mens Tyskland og de fleste andre europæiske lande har valgt at opkræve sociale bidrag, ud over skatten, både af arbejdsgiver og lønmodtager. Det er eksempelvis væsentligt at være opmærksom på, at der påhviler den tyske arbejdsgiver en afgift på ca. 20%, som ikke umiddelbart fremgår af lønsedlen, men som skal medregnes, når personaleomkostningerne i hhv. Tyskland og Danmark skal sammenlignes. Endelig skal de tyske lønmodtagere betale eget socialbidrag på ca. 20%. Dette gælder også, hvis de er udsendt for at udføre arbejde i Danmark og ansøger om at forblive omfattet af social sikring i Tyskland under udstationeringen, eller hvis de har bijob i Tyskland og arbejder mere end 25% af tiden i Tyskland. Hvis de tyske lønmodtagere ikke oppebærer mindst 75% af deres årsindkomst fra Danmark, vil de ikke kunne fratrække de sociale afgifter (egenafgiften) ved opgørelse af den danske indkomst. En dansk virksomhed risikerer tillige ved ansættelse af tyske lønmodtagere at blive indeholdelsespligtig af sociale afgifter til Tyskland. Vi har i denne guide redegjort for de skattemæssige konsekvenser for de lønmodtagere, der er bosat i henholdsvis Danmark og Tyskland, og som enten pendler dagligt mellem Tyskland og Danmark, eller som arbejder midlertidigt i Danmark eller Tyskland. 5

Indledning Vi har udvalgt nogle emner og områder og beskrevet disse der er derfor ikke tale om en udtømmende beskrivelse. Der er dog efter vores opfattelse tale om meget dækkende generelle eksempler m.v., men de konkrete forhold bør altid inddrages, således de korrekte skattemæssige konsekvenser i hvert enkelt tilfælde afdækkes. Især gælder dette, når der arbejdes både i Danmark og Tyskland. For at kunne foretage en sammenligning mellem de samlede danske og tyske skatter har vi medregnet de sociale bidrag, som i Tyskland i lighed med de fleste andre europæiske lande, er væsentligt højere end i Danmark. I stedet for at sammenligne den løn, som fremgår af lønsedlen, har vi taget udgangspunkt i arbejdsgivers udgifter ved at ansætte en medarbejder. Når disse medregnes, som en del af marginalskatten, får vi også et helt andet billede af skatteniveauet, idet de sociale afgifter i Danmark begrænser sig til ATP-bidraget, mens arbejdsgiverafgiften og lønmodtagerafgiften i Tyskland op til en vis grænse er ca. 40% i alt. Dette kan også i visse tilfælde for nogen måske overraskende ændre billedet af Danmark som højskatteland. Sigtet med denne guide er at gøre opmærksom på de muligheder, som reglerne om arbejde på tværs af landegrænserne rummer, således at vi i fællesskab kan løse eventuelle udfordringer. Ved arbejde i eller flytning til Tyskland bør der altid søges konkret rådgivning, idet såvel skattereglerne som reglerne om sociale afgifter er meget forskellige. Især vil det være vigtigt at søge konkret rådgivning, hvis opholdet i hhv. Danmark og Tyskland har en sådan varighed, at der indtræder fuld skattepligt i arbejdslandet. Dermed kan der opstå en såkaldt dobbeltdomicilkonflikt Generelt kan vi ikke tage ansvar for beslutninger, der er truffet på baggrund af denne vejledning, uden at der er søgt konkret rådgivning. Vores tyske skatteberegninger er foretaget med udgangspunkt i de beregningsprogrammer, der er stillet til rådighed på de tyske skattemyndigheders hjemmeside. Vores beregninger er gennemgået af vores samarbejdspartnere i Tyskland, Nielsen Wiebe & Partner, der ligeledes har forestået gennemgangen af de tyske skatteregler samt reglerne om social sikring. Det må altid tilrådes, at der søges konkret rådgivning, før det besluttes at arbejde i et andet land end bopælslandet, eller det besluttes at flytte mellem landene. En række individuelle forhold kan bevirke, at situationen ikke er helt sammenlignelig med de situationer, som er beskrevet i denne vejledning. Af konkrete forhold, som man som rådgiver bør være opmærksom på, kan nævnes: Er lønmodtageren gift? Har lønmodtageren renteudgifter? 6

Indledning Har lønmodtageren andre fradragsberettigede udgifter? Social sikring ved bijob i hjemlandet? Selvstændig erhvervsvirksomhed i hjemlandet? Social sikring i bopælslandet? Bolig- og familiemæssige forhold? Fri bil? Fraflytterskat på aktier og andre aktiver? Indbetaling til pension? Arveregler? Denne guide beskriver ikke reglerne om ophør af skattepligt og fraflytterskat, men fokuserer på beskatning ved arbejde i hhv. Tyskland og Danmark. Der vil for de flestes vedkommende være tale om begrænset skattepligt. Sigtet med denne guide er at gøre opmærksom på de muligheder, som reglerne om grænsependlerne og udstationerede rummer, således at vi i fællesskab kan løse eventuelle udfordringer. Guiden kan også anvendes som inspiration, når det overvejes at flytte en virksomhed til Tyskland eller Danmark. For overskuelighedens skyld har vi valgt at opbygge guiden i tre afsnit: 1. Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Tyskland 2. Lønmodtagere bosiddende i Tyskland, der arbejder i Danmark 3. Generel oversigt over skatteregler i de to lande. De nævnte satser og beløbsgrænser er alle de for 2016 gældende. 7

Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Tyskland 2. LØNMODTAGERE BOSIDDENDE I DANMARK, DER ARBEJDER I TYSKLAND 2.1. Til hvilket land skal lønmodtageren betale skat? Hvilket land har beskatningsretten, og hvordan der lempes for eventuel dobbeltbeskatning, afhænger af flere forhold, som gennemgås nedenfor. 2.1.1. Fuld skattepligt til Danmark En lønmodtager, der er bosiddende i Danmark og arbejder i Tyskland, er fortsat omfattet af den fulde skattepligt til Danmark. Det indebærer som udgangspunkt, at lønmodtageren skal beskattes af hele sin indkomst i Danmark efter det såkaldte globalindkomstprincip. 2.1.2. Begrænset skattepligt til Tyskland Efter dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Tyskland vil lønmodtageren være begrænset skattepligtig til Tyskland i følgende tilfælde: Arbejdet udføres for en tysk arbejdsgiver eller for en udenlandsk arbejdsgiver (herunder dansk) med fast driftssted i Tyskland, eller Arbejdet udføres for en dansk arbejdsgiver i Tyskland, og opholdet i Tyskland overstiger 183 dage inden for kalenderåret, eller Der er tale om arbejdsudleje. 2.1.3. Dobbeltbeskatning Når lønmodtageren er fuldt skattepligtig til Danmark og begrænset skattepligtig til Tyskland af den samme indkomst, opstår der en dobbeltbeskatningskonflikt. Denne skal som udgangspunkt løses i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Tyskland. I Danmark løses konflikten på en af to forskellige måder, alt afhængig af om lønmodtageren fortsat er omfattet af social sikring i Danmark, eller om lønmodtageren er socialt sikret i Tyskland. 2.1.3.1. Socialt sikret i Danmark - creditlempelse Hvis lønmodtageren er socialt sikret i Danmark, indebærer aftalen, at lønmodtageren i realiteten bliver stillet nøjagtig på samme måde, som hvis der alene var skattepligt til Danmark af hele indkomsten. Der skal således betales dansk skat og dansk AM-bidrag af hele indkomsten. Som nævnt er der også betalt skat i Tyskland. Denne skat giver Danmark lempelse for. Lempelsen er i dette tilfælde efter creditmetoden. Creditlempelse indebærer, at den tyske skat godskrives ved den danske skatteberegning i det omfang, denne ikke overstiger den danske skat - hvilket som altovervejende hovedregel ikke vil være tilfældet. 8

Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Tyskland 2.1.3.2. Socialt sikret i Danmark lempelse efter ligningslovens 33A Hvis lønmodtageren opholder sig i Tyskland i mindst 6 måneder og i denne periode maksimalt opholder sig i Danmark i 42 dage uden at udføre arbejde i Danmark under opholdet her, lemper Danmark for den tyske skat efter excemptionsmetoden. Dette vil i alle tilfælde være det mest fordelagtige, hvis lønmodtageren er udstationeret og omfattet af social sikring i Danmark. Denne situation er ikke relevant for grænsependlere, der kører hjem til Danmark dagligt. Det vil heller ikke være muligt at opfylde betingelserne, hvis lønmodtageren rejser hjem til Danmark hver weekend. Bemærk, at rejsedage tæller med som opholdsdage i Danmark. En lønmodtager, der rejser hjem fredag aften og rejser tilbage til Tyskland mandag morgen, har opholdt sig 4 dage i Danmark. Lønmodtagere, der ansættes direkte hos en tysk arbejdsgiver, uden at være udstationerede, vil være omfattet af social sikring i Tyskland, se afsnit 2.1.3.3. nedenfor. Lempelse efter ligningslovens 33A er derfor ikke relevant. 2.1.3.3. Socialt sikret i Tyskland - excemptionslempelse Hvis lønmodtageren bliver socialt sikret i Tyskland, skal der betales skat og sociale bidrag til Tyskland. I dette tilfælde lemper Danmark for tysk skat efter den såkaldte exemptionsmetode med progressionsforbehold. Det indebærer, at der ikke skal betales skat eller AM-bidrag i Danmark af den tyske indkomst. Den tyske indkomst kan imidlertid få progressionsvirkning på størrelsen af den skat, der skal betales af anden indkomst i Danmark. Idet de sociale bidrag i Tyskland er ret høje, vil dette især for lønmodtagere i lav- og mellemindkomstgruppen bevirke, at den samlede arbejdstagerbelastning er større i Tyskland end i Danmark. I afsnit 2.3.4 er vist konkrete eksempler på disse forskelle, således at der er et relevant sammenligningsgrundlag forud for en beslutning om arbejdsaftalens vilkår. 2.1.3.4. Dobbeltdomicil Lønmodtagere, der ansættes midlertidigt i Tyskland, vil ofte flytte bopæl til Tyskland uden at opgive deres hidtidige bolig i Danmark. I disse tilfælde vil det skulle afgøres, til hvilket land de har den tætteste personlige og økonomiske tilknytning. Hvis denne afgørelse falder ud til fordel for Tyskland, vil de blive anset for skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland. 9

Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Tyskland Dette beror altid på en konkret vurdering, men det er vigtigt at få fastslået i forbindelse med fraflytningen. Der er intet i vejen for, at en lønmodtager forbliver omfattet af dansk social sikring under en udstationering, selvom han eller hun anses for skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland, se afsnit 2.2. umiddelbart nedenfor. 2.2. Hvor er lønmodtageren socialt sikret? Spørgsmålet om social sikring afhænger af flere forhold, herunder hvor meget der arbejdes i de enkelte lande, om der arbejdes i flere lande, eller om der er tale om udstationering. 2.2.1. Arbejde i Danmark og Tyskland 25%-reglen At en lønmodtager er omfattet af et lands sociale sikring betyder som udgangspunkt, at både lønmodtageren og arbejdsgiveren skal betale sociale bidrag til dette land. Fra den 1. maj 2010 blev der indgået en ny aftale mellem EU landene om social sikring ved arbejde i udlandet. Med de nye regler blev der indført et nyt væsentlighedskrav. 1 Væsentlighedskravet gælder, uanset om arbejdet i hjemlandet udføres for den samme arbejdsgiver som arbejdet i arbejdslandet eller for en anden lokal arbejdsgiver. En person, der arbejder i flere lande, er omfattet af bopælslandets regler om social sikring, hvis: Personen udfører en væsentlig del (mere end 25%) af sin beskæftigelse på bopælslandets område. En person, der arbejder i flere lande, er omfattet af reglerne om social sikring i arbejdsgiverens hjemland, hvis: Personen ikke udøver en væsentlig del (mindre end 25%) af sin beskæftigelse i bopælslandet. Hvis man arbejder i Danmark mindre end 25%, skal man intet foretage sig. Der indeholdes tyske sociale afgifter af hele lønnen. Hvis lønmodtageren tillige arbejder i Danmark for en dansk arbejdsgiver, og arbejdet i Danmark ikke indebærer, at medarbejderen bliver omfattet af dansk social sikring (mindre end 25%), kan dette indebære, at den danske arbejdsgiver skal betale tyske arbejdsgiverafgifter af den danske 1 Tidligere skulle man arbejde i op til 50% af tiden i bopælslandet, før man blev omfattet af social sikring i bopælslandet 10

Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Tyskland løn. Arbejdsgiverafgiften er ca. 20% (2015.) Endvidere skal arbejdsgiver indeholde medarbejders andel af socialafgiften, der udgør knap 20%. Det er den danske arbejdsgiver, der skal indeholde denne afgift, og som skal lade sig registrere i Tyskland for indeholdelse af afgiften. 2 Eksempel A arbejder for en tysk arbejdsgiver i Flensburg. Det gør han 4 dage om ugen. Han pendler mellem bopælen i Danmark og arbejdsstedet i Flensburg. 1 dag om ugen arbejder han for en dansk arbejdsgiver i Danmark. Dette indebærer, at han vil være omfattet af tysk social sikring, idet han arbejder under 25% af tiden i Danmark. Der skal betales tysk lønmodtagerafgift og arbejdsgiverafgift af hele lønnen, også den danske del af lønnen. Den danske arbejdsgiver skal lade sig registrere i Tyskland. 2.2.2. Arbejde i flere lande eller for flere arbejdsgivere - udstationering Lønmodtageren vil fortsat være omfattet af social sikring i Danmark i følgende tilfælde: Lønmodtageren udfører arbejde for flere arbejdsgivere i mere end et EU-land Lønmodtageren arbejder i flere EU-lande for en dansk arbejdsgiver Lønmodtageren er udsendt af en dansk arbejdsgiver i op til tre år, og han ansøger om at forblive omfattet af dansk social sikring. Ved udsendelse kan lønmodtageren blive omfattet af dansk social sikring i op til 2 år uden at involvere myndighederne i arbejdslandet. Overstiger udstationeringen 2 år, er det muligt at forlænge perioden med dansk social sikring i yderligere 1 år. I disse tilfælde skal de tyske myndigheder godkende aftalen. 3 For at forblive omfattet af social sikring i Danmark under en udstationering, skal der indsendes en ansøgning til de danske myndigheder. 4 Dette vil i mange tilfælde være en fordel. Se vores beregninger i afsnit 2.3.4. 2 Arbejdsgiveren bliver registreret som en tysk arbejdsgiver og indeholder såvel arbejdsgiverafgift som lønmodtagers afgift. Arbejdsgiver får et virksomhedsnummer i Tyskland. En anden mulighed er, at arbejdsgiver og medarbejder aftaler, at medarbejderne indbetaler såvel arbejdsgiverafgiften som medarbejderafgiften. Vi fraråder denne løsning, idet arbejdsgiver fortsat hæfter for hele afgiften 3 GKV-Spitzenverband, Deutsche Verbindungsstelle. Krankenversicherung Ausland i Bonn 4 Udbetaling Danmark, International Social Sikring 11

Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Tyskland Det er vigtigt at være opmærksom på, at en medarbejder kan forblive omfattet af social sikring i Danmark, selvom han skattemæssigt er hjemmehørende i Tyskland eller har opgivet sin bopæl i Danmark. Dette kan tit være den optimale løsning, idet kombinationen af den lavere tyske skat og det meget lave socialbidrag i Danmark bevirker, at den samlede skatte- og afgiftsbyrde bliver lav. Se vores beregningseksempler i afsnit 2.3.4. 2.2.3. Lønmodtager, der har bi-indkomst fra selvstændigt erhverv Med virkning fra 1. maj 2010 blev EF-forordningen om social sikring ændret, således at det ikke længere var muligt at være omfattet af social sikring, for så vidt angår selvstændig virksomhed i Danmark, hvis man samtidig var omfattet af social sikring som lønmodtager i Tyskland. Dette skyldes, at reglen om lønmodtagerens sociale sikring går forud for den sociale sikring for selvstændige. Hverken Danmark eller Tyskland har imidlertid intern hjemmel til at opkræve sociale afgifter af virksomhedsoverskud, hvorfor denne nye regel ikke vil have praktisk betydning i relation til medarbejdere og selvstændige, der kun udfører arbejde i Danmark eller Tyskland. 5 2.3. Hvordan skal skatten og sociale afgifter beregnes i Tyskland? 2.3.1. Indkomstskat i Tyskland Ved den tyske skatteberegning findes der 6 skatteklasser. Skatteklasserne tager højde for, om man er gift, har børn, flere arbejdsgivere m.v. Hvis en lønmodtager, der er bosiddende i Danmark, skal betale skat til Tyskland, vil han som udgangspunkt få beregnet skatterne efter den såkaldte skatteklase I, hvor der ikke tages højde for skatteyders personlige forhold, såsom ægteskab, børn m.v. 6 Disse lønmodtagere kan efter ansøgning vælge at blive behandlet på samme måde som fuldt skattepligtige. Følgende betingelser skal være opfyldt: 90% af de samlede indtægter bliver beskattet i Tyskland eller De indtægter, som ikke beskattes i Tyskland, ikke overstiger EUR 8.652 (2016-tal). Vil man også benytte sig af den fordelagtige Ægtefællesplitting, medregnes ægtefællernes samlede indtægter ved beregning af 90%-reglen. Ved beregning af den indkomst, som ikke beskattes i Tyskland, beregnes et dobbelt bundfradrag. Det er kun muligt at ændre sin skatteklasse en gang årligt. 5 For Tysklands vedkommende er der enkelte undtagelser, som vi ikke vil komme nærmere ind på her 6 Hvis lønmodtager ikke bliver registreret i Tyskland, trækkes der 60% i skat og sociale afgifter (Skatteklasse VI) 12

Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Tyskland For overskuelighedens skyld har vi valgt kun at foretage beregninger efter skatteklasse I, idet langt de fleste danskere, der pendler til Tyskland eller arbejder midlertidigt i Tyskland, vil være omfattet af skatteklasse I. Eksempler, hvad der kan trækkes fra i skat i Tyskland 1. Kørsel til arbejde (kun én retning) 2. Arbejdsrelaterede omkostninger 3. Forretningsrejser, der ikke betales af arbejdsgiver 4. Arbejdsværelse i begrænset omfang 5. Omkostninger til videreuddannelse 6. Hjemmeservice 7. Håndværkerfradrag 8. Bidrag til pensions-, syge-, pleje-, ulykke-, livs- og ansvarsforsikring 9. Underholdsbidrag til fraskilte / permanent adskilte ægtefælle, børn eller forældre 10. Udgifter til skatterådgivning 11. Donationer (dokumentation kræves for gaver over til EUR 200) 12. Skolepenge til privatskoler 13. Sundhedsudgifter, herunder medicin og lægebehandling. 7 I afsnit 3 har vi udarbejdet en generel oversigt over danske og tyske skatteregler. Renteudgifter Renteudgifter er ikke fradragsberettigede i Tyskland. Hvis skatteyder er gift, vil det danske skatteberegningssystem automatisk overføre negativ skattepligtigt indkomst til ægtefællen, medmindre renteudgifterne er fratrukket i arbejdslandet. Dette indebærer, at hvis skatteyder ikke har anden indkomst i Danmark, vil renteudgifterne blive overført til ægtefællen. 2.3.2. Sociale afgifter Arbejdsgiver skal altid indbetale en arbejdsgiverafgift på ca. 20%, af lønnen. Arbejdsgiverafgifterne består af flere delelementer, herunder Pensionsforsikring (RV) Arbejdsløshedsforsikring (AV) Sygesikring (KV) og Plejeforsikring (PV). 7 1-5 kan fratrækkes af både fuldt og begrænset skattepligtige. De øvrige udgifter kan kun fratrækkes af fuldt skattepligtige 13

Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Tyskland I de gamle forbundslande betales der ikke pensionsforsikring og arbejdsløshedsforsikring af den del af lønnen, der overstiger EUR 74.400 om året. For så vidt angår sygesikring og plejeforsikring er grænsen EUR 50.850. I de nye forbundslande er grænserne hhv. EUR 64.800 og EUR 50.850 om året. Arbejdsgiverafgiften indgår ikke i medarbejderens skattepligtige indkomst. 8 Endvidere skal lønmodtager indbetale en socialafgift på i alt 19,325%. Der gælder det samme, som ovenfor. Størstedelen af socialafgiften kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen. At der kun betales sociale afgifter på indkomst op til ovenstående grænser indebærer, at der betales forholdsmæssigt større andel i socialafgifter af mindre indkomster. Skattesystemet er derimod progressivt. Skattesatsen er mellem 14% og 45%, hvor der betales 42% af årlige indkomster over EUR 53.666 og 45% af indkomst, der overstiger EUR 254.447. 9 Hertil kommer solidaritetsskatten, som udgør 5,5% af indkomstskatten. Den reelle maksimale marginalskat er således 47,475%. Det er efter vores opfattelse nødvendigt at medregne de sociale afgifter, når den samlede skatte- og afgiftsbyrde i Tyskland og Danmark skal sammenlignes. I begge lande skal der betales arbejdsskadeforsikring. Udgifterne til dette varierer kraftigt, afhængigt af arbejdets karakter. Vi har medregnet en gennemsnitlig procentsats i beregningerne i afsnit 2.3.4. 2.3.3. Kørsel i Danmark med tysk indregistreret bil Det er i visse tilfælde muligt for personer med bopæl i Danmark at opnå tilladelse til at køre i en bil i Danmark uden betaling af dansk registreringsafgift. Bilen kan køre enten med danske eller udenlandske nummerplader. Afgiftsfritagelsen kan opnås af: Herboende lønmodtagere, der er ansat ved en udenlandsk virksomhed. Reglerne om udenlandske firmabiler vil kun være relevante i de situationer, hvor den udenlandske arbejdsgiver har hjemsted (hovedsæde) eller fast forretningssted i Tyskland. Det må således kræves, at der er en reel og faktisk beskæftigelse i den udenlandske virksomhed, ligesom den udenlandske virksomhed har instruktionsbeføjelsen i forhold til arbejdstageren. 8 Ud over disse sociale afgifter skal arbejdsgiver betale arbejdsskadeforsikring, udgifter til barselsfond samt konkurssikring. Disse udgifter varierer meget, afhængigt af branche. Arbejdsgiver skal betale dette, uanset om lønmodtager er socialt sikret i Danmark. Beløbsgrænsen er den samme som for sociale afgifter. Vi har i vores beregninger sat procentsatsen til 5 9 Begrænset skattepligtige, der beskattes efter skatteklasse I vil ikke være sambeskattet med deres ægtefælle 14

Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Tyskland Kriterier For at kunne anvende reglerne skal den herboende lønmodtager opfylde enten et dagskriterium eller et kilometerkriterium for kørslen. Hvis ingen af kriterierne er opfyldt, skal der betales dansk registreringsafgift. Dagskriterium Bilen skal væsentligt varigt anvendes i udlandet. Dagskriteriet opfyldes, hvis bilen inden for en 12-måneders periode skal anvendes eller faktisk er blevet anvendt mindst 183 dage i udlandet. Hvis den pågældende firmabil samme dag anvendes både i Danmark og i udlandet, gælder følgende: Hvis anvendelse i udlandet er helt eller delvist erhvervsmæssig, indgår dagen ikke i forhold til de talte dage på dansk territorium Hvis anvendelsen i udlandet alene er privat, tæller dagen med i forhold til anvendelse af køretøjet på dansk territorium. Anvendes bilen alene i udlandet, uden at den samme dag har været anvendt i Danmark, tæller denne dag ikke hverken med i Danmark eller udlandet. Kilometerkriterium Inden for en 12-måneders periode skal den erhvervsmæssige kørsel i udlandet (inkl. hele strækningen mellem bopælen i Danmark og arbejdet i udlandet) udgøre flere kørte kilometer end den samlede kørsel i Danmark (ekskl. kørsel mellem bopælen og grænsen til udlandet). Privat kørsel i udlandet tæller ikke med i opgørelsen af antallet af kørte kilometer i udlandet. Det er vigtig at bemærke sig, at der skal søges om tilladelse til afgiftsfrit at kunne køre i en tysk indregistreret bil i Danmark. Ansøgning om tilladelsen skal ske til SKAT. Først når tilladelsen er givet fra SKAT, kan man begynde at køre i Danmark i den tysk indregistrerede bil. Tilladelsen skal opbevares i bilen og fremvises ved eventuel kontrol. 2.3.4. Eksempel på skat og sociale afgifter ved arbejde i Tyskland Hvis en lønmodtager er bosiddende i Danmark og overvejer at søge arbejde i Tyskland og pendle mellem Danmark og Tyskland, er der ikke en entydig måde at sammenligne den disponible indkomst på. Vi har valgt at tage udgangspunkt i arbejdsgivers samlede udgifter til løn og sociale afgifter ved sammenligningen. Dette giver et mere realistisk sammenligningsgrundlag, idet vi forudsætter, at den samlede arbejdsgiverudgift er den samme, uanset hvor medarbejderen er socialt sikret. Derfor har vi reduceret lønnen med arbejdsgiverafgiften. 15

Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Tyskland Skema A viser den disponible indkomst efter skat for en enlig dansk lønmodtager bosiddende i Danmark, der udfører arbejde i Tyskland, hvor der er social sikring i hhv. Danmark eller Tyskland (indkomståret 2016). Vi har i kolonne 1 vist den disponible indkomst, hvis lønmodtageren betaler skat og sociale afgifter i Tyskland. I kolonne 2 og 3 har vi beregnet skatten, når lønmodtageren er omfattet af social sikring i Danmark. I kolonne 2 har vi vist den disponible indkomst, hvis Danmark lemper efter creditmetoden, hvilket er hovedreglen, hvis lønmodtageren er socialt sikret i Danmark. Skatten svarer i dette tilfælde til den skat, som lønmodtager skulle have betalt i Danmark ved arbejde i Danmark. I kolonne 3 opfylder lønmodtageren betingelserne for at få lempelse efter ligningslovens 33A, som vi har omtalt i afsnit 2.1.3.2. Beregningen i skema A viser lønmodtageres disponible indkomst, når virksomhedens samlede lønudgifter inklusive sociale bidrag er på henholdsvis DKK 240.000 og DKK 500.000. Der tages afsæt i virksomhedens samlede lønudgift inkl. arbejdsgiverbidrag. Arbejdsgiverbidrag i Danmark er ATP og AER m.v. er fastsat til DKK 5.000 årligt. I rækken under arbejdsgiverbidrag fremgår lønmodtagerens løn, det vil sige den løn, som fremgår af lønsedlen efter tyske regler. Vi har taget udgangspunkt i, at de samlede lønomkostninger for arbejdsgiveren i Danmark og Tyskland er de samme. Det vil medføre, at den løn, som fremgår af lønsedlen, alt andet lige vil være mindre, når lønmodtageren er socialt sikret i Tyskland. Det skyldes de høje tyske arbejdsgiverbidrag. Forskellen i arbejdsgiverbidraget er således en del af forklaringen på forskellen i lønniveauet i Tyskland og Danmark. Vi har medregnet ligningsmæssige fradrag for i alt DKK 7.500. Medarbejderen kan have større fradrag, såvel i Tyskland som i Danmark. Dette vil nedbringe den samlede skat i begge lande. 10 10 For overskuelighedens skyld er fradraget fastsat til det samme beløb ved både den danske og den tyske skatteberegning. Forskelle i de tyske og danske regler kan indebære en marginal forskel, som vi ikke har taget højde for ved beregningerne 16

Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Tyskland Skema A lav- og mellemindkomst Bopæl i Danmark, arbejde i Tyskland for tysk arbejdsgiver Indkomståret 2016 Socialt sikret Tyskland Danmark Danmark Lempelsesmetode Alm. Skat - Exemtionslempelse Creditlempelse Lempelse 33A Virksomhedens lønudgift 240.000 240.000 240.000 Arbejdsgiverafgift -43.896-5.000-5.000 Obligatoriske bidrag i Tyskland 11-6.579-6.579 Lønmodtagerens løn 196.114 228.421 228.421 Indkomstskat -22.685-72.343-37.466 Sociale afgifter -40.543 Disp. indkomst 132.886 156.078 190.955 Virksomhedens lønudgift 500.000 500.000 500.000 Arbejdsgiverafgift -89.185-5.000-5.000 Obligatoriske bidrag i Tyskland -13.857-13.857 Lønmodtagerens løn 410.815 481.143 481.143 Indkomstskat -86.800-178.659-137.520 Lønmodtagerafgift -81.794 0 0 Disp. indkomst 242.222 302.484 343.623 Skemaet viser, at begge lønmodtagere vil have en lavere disponibel indkomst, hvis de fik arbejde i Tyskland frem for i Danmark. For lavt lønnede og personer i mellemindkomstgruppen kan det således som hovedregel ikke betale sig at arbejde i Tyskland, medmindre de bliver socialt sikret i Danmark. For at blive omfattet af dansk social sikring, skal de udføre mindst 25% af arbejdet i Danmark. Alternativt kan de udsendes af en dansk arbejdsgiver i en 2-årig periode. Ved at være socialt sikret i Danmark opnår lønmodtageren at blive stillet som en lønmodtager, der arbejder i Danmark. De 11 Der skal betales arbejdsskadeforsikring, bidrag til barselsfons samt konkurssikring, uanset om lønmodtager er socialt sikret i Danmark eller ej. Bidragene varierer afhængigt af branche, men vi har sat bidragene til 2,88% af en indkomst op til EUR 74.400 17

Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Tyskland tyske skatter har ingen reel betydning for den samlede skattebetaling, idet de samlede danske skatter overstiger de tyske, som der opnås creditlempelse for. Skema B viser en lønmodtager, hvor virksomhedens samlede lønudgift er henholdsvis DKK 800.000 og DKK 1.200.000. Vi har medregnet ligningsmæssige fradrag for i alt DKK 7.500. Medarbejderen kan have større fradrag, såvel i Tyskland som i Danmark. Dette vil nedbringe den samlede skat i begge lande. 12 Skema B Højtlønnede Bopæl i Danmark, arbejde i Tyskland for tysk arbejdsgiver Indkomståret 2016 Socialt sikret Tyskland Danmark Danmark Lempelsesmetode Alm. Skat - Exemtionslempelse Creditlempelse Lempelse 33 A Virksomhedens lønudgift 800.000 800.000 800.000 Arbejdsgiveafgift -108.880-5.000-5.000 Obligatoriske bidrag i Tyskland 13-15.963-15.963 Lønmodtagerens løn 691.122 779.037 779.037 Indkomstskat -206.149-343.152-269.519 Lønmodtagerafgift -97.357 0 0 Disp. Indkomst 387.616 435.885 509.518 Virksomhedens lønudgift 1.200.000 1.200.000 1.200.000 Arbejdsgiverafgift -108.880-5.000-5.000 Obligatoriske bidrag i Tyskland -15.963-15.963 Lønmodtagerens løn 1.091.120 1.179.037 1.179.037 Indkomstskat -383.392-568.977-446.754 Lønmodtagerafgift -97.357 0 0 Disp. Indkomst 610.371 610.060 732.283 12 Se note 10 13 Se note 11. Dog har vi kun beregnet bidraget af løn op til ca. EUR 74.400 18

Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Tyskland Skemaet viser, at først når lønmodtageren har en indkomst, der ligger på ca. DKK 1.200.000, er skatten og de sociale afgifter i Tyskland på niveau med de danske. Årsagen til, at kurven knækker her, er, at der ikke betales sociale afgifter i Tyskland af indkomst op til en vis grænse. 14 Det tyske skatte- og socialforsikringssystem er således omvendt progressivt, når lønmodtageren opnår en bestemt indkomst, når der tages højde for arbejdsgiverafgifter og lønmodtagerafgifter. Hvis lønmodtager opfylder betingelserne for lempelse efter ligningslovens 33A, opnår han en betydelig fordel, idet kombinationen af den lavere tyske skat og fritagelsen for sociale afgifter i Tyskland indebærer, at den samlede beskatning bliver ret lav. Bemærk, at grænsependlere ikke kan få lempelse efter ligningslovens 33A. Det kan udstationerede derimod, hvis de ikke opholder sig i Danmark i mere end 42 dage inden for 6 måneder. Vi har omtalt ligningslovens 33A i afsnit 2.1.3.2. Bemærk endvidere, at det primært er udstationerede medarbejdere, der i en begrænset periode kan opnå fordel ved at opretholde den sociale sikring i Danmark. For personer, der ansættes direkte hos en tysk arbejdsgiver, er søjle 1 den eneste mulighed, medmindre de arbejder i op til 25% af tiden i Danmark. Men i så fald kan skemaet bruges til at vurdere, hvor meget medarbejderen får ud af at tage ansættelse i Tyskland frem for at arbejde i Danmark, hvis dette er et reelt valg. 14 Se afsnit 2.3.2 19

Lønmodtagere bosiddende i Tyskland, der arbejder i Danmark 20

Lønmodtagere bosiddende i Tyskland, der arbejder i Danmark 3. LØNMODTAGERE BOSIDDENDE I TYSKLAND, DER ARBEJDER I DANMARK 3.1. Til hvilket land skal lønmodtageren betale skat? Beskatningen og lempelsen afhænger af flere forhold, herunder hvor meget der arbejdes i de enkelte lande, og hvor længe opholdet i de enkelte lande varer. 3.1.1. Fuld skattepligt til Tyskland En lønmodtager, der er bosiddende i Tyskland, men arbejder i Danmark, er omfattet af fuld skattepligt til Tyskland. Det indebærer som udgangspunkt, at hele indkomsten beskattes i Tyskland efter det såkaldte globalindkomstprincip. 3.1.2. Begrænset skattepligt til Danmark Efter dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Tyskland vil lønmodtageren være begrænset skattepligtig til Danmark i følgende tilfælde: Arbejdet udføres for en dansk arbejdsgiver eller for en udenlandsk arbejdsgiver med fast driftssted i Danmark eller Arbejdet udføres i Danmark for en tysk arbejdsgiver, når opholdet i Danmark overstiger 183 dage inden for kalenderåret, eller Der er tale om arbejdsudleje. Lønmodtageren vil kun være begrænset skattepligtig til Danmark af løn for arbejde udført i Danmark. 3.1.3. Dobbeltbeskatning Når lønmodtageren er fuldt skattepligtig til Tyskland og begrænset skattepligtig til Danmark af den samme indkomst, opstår der en dobbeltbeskatningskonflikt, der skal løses i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Tyskland. I Tyskland løses konflikten efter exemptionsmetoden. Det vil sige, at indkomsten medregnes ved den tyske skatteberegning, men der ses bort fra den skat, som falder på den danske indkomst. 15 15 Metoden kaldes exemptionslempelse med progressionsforbehold 21

Lønmodtagere bosiddende i Tyskland, der arbejder i Danmark 3.2. Hvor er lønmodtageren socialt sikret? 16 Spørgsmålet om social sikring afhænger af flere forhold, herunder hvor meget der arbejdes i de enkelte lande, om der arbejdes i flere lande, eller om der er tale om udstationering. 3.2.1. Arbejde i Danmark og Tyskland 25%-reglen At en lønmodtager er omfattet af et lands sociale sikring betyder som udgangspunkt, at både lønmodtageren og arbejdsgiveren skal betale sociale bidrag til dette land. Fra den 1. maj 2010 er der indgået en ny aftale mellem EU-landene om social sikring ved arbejde i udlandet. Hvis en lønmodtager bosiddende i Tyskland arbejder i Danmark, vil han nu kunne arbejde i op til 25% af tiden i Tyskland uden at blive omfattet af tysk social sikring. Hvis han arbejder mere end 25% i Tyskland, vil han være socialt sikret i Tyskland. Hvis man holder sig inden for de 25%, skal man intet foretage sig. Der skal ikke indeholdes tyske arbejdsgiverbidrag af lønnen. Hvis man arbejder i Tyskland mere end 25% af tiden, vil man være omfattet af tysk social sikring, hvilket kan medføre, at den danske arbejdsgiver skal indeholde arbejdsgiverafgift af den danske løn til Tyskland, ligesom lønmodtageren skal betale lønmodtagerafgifter til Tyskland af den danske løn. Som vores beregninger i afsnit 3.3.6. viser, vil dette indebære, at summen af de danske skatter og de tyske sociale afgifter vil indebære en meget stor samlet betaling af afgifter og skatter. Man kan også blive omfattet af dansk social sikring af selvstændig virksomhed i Tyskland, hvis man, ud over lønindkomst i Danmark, også har indkomst ved selvstændig virksomhed i Tyskland. Det skyldes, at den sociale sikring for indkomst ved selvstændigt erhverv altid følger lønindkomsten. Man kan også blive omfattet af dansk social sikring i Tyskland, hvis man har bijob i Tyskland, og man arbejder i Tyskland i mindre end 25% af tiden. Dette kan i mange tilfælde være en fordel for lønmodtageren, idet de sociale bidrag i Danmark er væsentlig lavere end i Tyskland. 16 Det er vigtig at være opmærksom på, at en tysk lønmodtager, der bliver omfattet af social sikring i Danmark, vil få ret til sundhedsydelser samt sociale ydelser efter danske regler Dette kan såvel få betydning for pensionsopsparingen som visse sundhedsydelser, der er gratis i Tyskland, herunder medicin og tandlægebehandling. 22

Lønmodtagere bosiddende i Tyskland, der arbejder i Danmark Eksempel A arbejder 4 dage om ugen for en dansk arbejdsgiver. Han har et bijob i Tyskland, hvor han arbejder 1 dag om ugen. Lønmodtageren vil være omfattet af social sikring i Danmark, idet han ikke arbejder mere end 25% af tiden i Tyskland. Der skal alene betales tysk skat af indkomsten fra Tyskland. Marginalskatten i Danmark bliver lavere ved splitløn, idet den tyske indkomst ikke medregnes ved beregningen af dansk skat. I Tyskland medregnes den danske løn dog. 3.2.2. Arbejde i flere lande eller for flere arbejdsgiver - udstationering Lønmodtager vil fortsat være omfattet af social sikring i Tyskland i følgende tilfælde: Lønmodtageren udfører arbejde for flere arbejdsgivere i mere end et EU-land Lønmodtageren arbejder i flere EU-lande for en tysk arbejdsgiver Lønmodtageren er udsendt af en tysk arbejdsgiver i op til tre år. Ved udsendelse kan lønmodtageren blive omfattet af tysk social sikring i op til 2 år uden at involvere myndighederne i Danmark. Overstiger udstationeringen 2 år, er det muligt at forlænge perioden med tysk social sikring i yderligere 1 år. I disse tilfælde skal Udbetaling Danmark, International Social Sikring godkende aftalen. Som beregningseksemplerne i afsnit 3.3.6. viser, kan det ikke anbefales at søge om at blive omfattet af tysk social sikring under arbejdet i Danmark. 3.3. Hvordan skal skatten og sociale afgifter beregnes i Danmark? Hvis en lønmodtager, der er bosiddende i Tyskland, skal betale skat til Danmark, vil der ske beskatning efter følgende regler: 1. Beskatning efter de almindelige regler 2. Beskatning efter reglerne for grænsegængere 3. Beskatning efter reglerne om arbejdsudleje 4. Beskatning efter kildeskattelovens 48E-F (26% beskatning). 3.3.1. Almindelig begrænset skattepligt til Danmark En lønmodtager, der arbejder i Danmark for en dansk arbejdsgiver, er som udgangspunkt begrænset skattepligtig i Danmark. Det indebærer, at der skal betales fuld dansk skat og AMbidrag. Som hovedregel har en lønmodtager, som er begrænset skattepligtig i Danmark, alene fradrag for udgifter, der knytter sig til indkomstens erhvervelse, typisk befordringsfradrag, fagforeningskontingent og visse tilfælde a-kassekontingent. 23

Lønmodtagere bosiddende i Tyskland, der arbejder i Danmark 3.3.2. Grænsegængerreglerne For delvis at sidestille lønmodtagere, der har hovedparten af deres indkomst i Danmark, med fuldt skattepligtige er der indført særlige grænsegængerregler. Grænsegængerreglerne forudsætter, at mindst 75% af den globale årsindkomst beskattes i Danmark. Ved beregningen af indkomsten fragår de udgifter, der vedrører indkomsten, f.eks. fagforeningskontingent, befordringsfradrag samt danske sociale bidrag. Disse grænsegængere kan få yderligere fradrag for visse private udgifter, som ikke direkte vedrører indkomsterhvervelsen i Danmark. Følgende udgifter kan nævnes: Udgifter, herunder renteudgifter vedrørende egen bolig, i det omfang de overstiger indtægter af ejendommen Renteudgifter m.m. af privat karakter Indbetalinger til pensionsordninger og A-kasseindbetalinger, der er fradragsberettigede efter pensionsbeskatningsloven Underholdsbidrag til ægtefælle og børn Bidrag til velgørende foreninger Obligatoriske sociale bidrag til udlandet. 3.3.3. Arbejdsudleje Lønmodtagere, som udlejes af en tysk arbejdsgiver til at arbejde for en dansk virksomhed i Danmark, er skattepligtige i Danmark. Ved arbejdsudleje opkræves en bruttoskat på 30%. Herudover skal der betales arbejdsmarkedsbidrag på 8%. Skatten inklusive AM-bidrag er i disse tilfælde 35,6%. Afgørelsen af, om der foreligger arbejdsudleje, afgøres ud fra skatteretlige principper, herunder under hensyn til hvem der reelt skal anses for arbejdsgiver for de tjenesteydelser, der udføres for en dansk virksomhed. Dvs. hvem der blandt andet har instruksionsbeføjelserne, kontrol og ansvar for arbejdsstedet, vederlagets sammensætning, sanktionerne og arbejdstider osv. Det vil derfor være afgørende, om den pågældende medarbejder ud fra en konkret bedømmelse reelt arbejder som lønmodtager for den danske virksomhed eller indgår i arbejdet for en selvstændig udenlandsk erhvervsvirksomhed. Arbejdsudlejereglerne omfatter også virksomheder, der indgår i en koncern, men beskatning finder ikke sted i en række situationer, f.eks. når ansatte i et udenlandsk selskab deltager i koncerninterne møder og lignede i Danmark eller f.eks. ved tilførelse af specialviden i kortere tidsrum. Reglerne om arbejdsudleje finder fortsat ikke anvendelse, når der er tale om: Arbejdstageren er fuldt skattepligtig til Danmark Arbejdstageren er begrænset skattepligtig efter KSL 2, stk.1, nr. 1 24

Lønmodtagere bosiddende i Tyskland, der arbejder i Danmark Aftalen om arbejdsudleje indgås mellem 2 danske virksomheder Den udenlandske arbejdsgiver, som stiller arbejdskraft til rådighed, har fast driftssted her i landet Arbejdstageren er udøvende kunstner, musiker, artist eller sportsudøver. Arbejdsudlejeskatten er en endelig bruttoskat. Der skal således ikke indsendes selvangivelse ved arbejdsudleje. Arbejdsgiveren er forpligtiget til at indberette lønindkomst samt indeholde skat og AM-bidrag månedligt til SKAT. Arbejdsudlejede kan vælge at blive beskattet efter de almindelige regler. Dette vil ofte være en fordel for lavtlønnede, der har udgifter, som kan fratrækkes, herunder befordringsfradrag og fradrag for rejseudgifter (ophold og logi.) 3.3.4. Beskatning efter kildeskattelovens 48E-F (26%-beskatning) Forskere og højtlønnede medarbejdere, som rekrutteres fra Tyskland eller andre lande til Danmark, kan under visse betingelser vælge at betale en bruttoskat på 26% + AM-bidrag, i alt 31,92% af lønnen i fem år. Man får ikke fradrag af nogen art. Følgende betingelser skal være opfyldt for at kunne være omfattet af forskerskatteordningen (højtlønnede medarbejdere): 1. Skattepligt til Danmark skal indtræde samtidig med påbegyndelse af ansættelsen som forsker 2. Medarbejderen må ikke inden for de seneste ti år forud for ansættelsen have været fuldt skattepligtig til Danmark eller begrænset skattepligtig til Danmark af løn eller erhvervsindkomst m.v. 3. Medarbejderen må ikke have eller inden for de seneste fem år forud for ansættelse have haft - direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller væsentlig indflydelse på virksomheden 4. Medarbejderen skal have en løn på minimum DKK 62.300 pr. måned (2016 sats) efter fradrag af ATP som gennemsnit inden for kalenderåret. De seneste år har de danske skattemyndigheder (SKAT) strammet op omkring fortolkningen af reglerne, særligt i forhold til at de formelle krav er overholdt inden påbegyndelse af ansættelsen. Det anbefales derfor, at der søges konkret rådgivning omkring de nærmere betingelser for anvendelse af ordningen og kontraktens udformning samt ansøgningen til SKAT. 25

Lønmodtagere bosiddende i Tyskland, der arbejder i Danmark 3.3.5 AM-bidrag Lønmodtager skal betale AM-bidrag til Danmark, når indkomsten er skattepligtig til Danmark. Dette gælder uanset, om han er socialt sikret i Tyskland. AM-bidraget er 8%. Der skal også betales AM-bidrag, hvis lønmodtageren er omfattet af arbejdsudlejereglerne. AM-bidraget er en skat og ikke en social afgift. 3.3.6. Eksempel på skat og sociale afgifter i Danmark For lønmodtagere, der er bosiddende i Danmark og overvejer at søge arbejde i Tyskland og pendle mellem Danmark og Tyskland, er der ikke en entydig måde at sammenligne den disponible indkomst på. Vi har i vores beregninger ikke taget højde for forskellen i lønniveauet. Dog har vi reduceret den tyske indkomst med den tyske arbejdsgiverafgift, der ikke fremgår af lønsedlen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de viste regneeksempler ikke viser alle tænkelige situationer. For eksempel vil grænsegængere, der har renteudgifter i hjemlandet, i visse tilfælde have mulighed for at få fradrag for disse ved den danske skatteberegning. Skema C viser rådighedsbeløbet for en tysk lønmodtager, der udfører arbejde i Danmark for en dansk arbejdsgiver, som enten er omfattet af social sikring i Danmark eller i Tyskland. Beregningen viser lønmodtagerens disponible indkomst, når arbejdsgivers lønudgifter er henholdsvis DKK 240.000, DKK 500.000, DKK 800.000 og DKK 1.200.000. Vi har medtaget fradrag for befordring, A-kasse og faglige kontingenter på i alt DKK 7.500 efter danske regler. 17 Skemaet viser beskatningen efter de almindelige regler for begrænset skattepligtige, grænsegængerreglerne samt skat efter de særlige regler for arbejdsudleje. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de fleste lønmodtagere ikke frit kan vælge mellem de forskellige beskatningsformer. Betingelserne, som omtalt i afsnit 3.3.1., 3.3.2 og 3.3.3. skal være opfyldt. Vi har ikke foretaget beregninger af splitløn, det vil sige, hvor en del af lønnen beskattes i Tyskland, og en del af lønnen beskattes i Danmark. Dette kan efter omstændighederne være fordelagtigt. 17 Fradraget er lavt sat, men er medtaget for at lette sammenligningen mellem den tyske og den danske skatteberegning. Reglerne for fradrag er meget forskellige, men er ikke entydigt mere fordelagtige i det ene land frem for det andet 26

Lønmodtagere bosiddende i Tyskland, der arbejder i Danmark 27

Sammenligning mellem danske og tyske regler 4. SAMMENLIGNING MELLEM DANSKE OG TYSKE REGLER I nedenstående oversigt er i oversigtsform vist de væsentlige skatte- og afgiftsmæssige forhold for lønmodtagere i de to lande (satserne er de fra 2016 gældende): Forhold Danmark Tyskland Sociale afgifter Sociale afgifter Indkomstskat Marginal lønskat Progressionsgrænser for løn Kapitalindkomst Personfradrag Lønmodtager betaler bidrag til ATP med op til DKK 1.080 årligt. AM-bidraget er nu en almindelig indkomstskat/bruttoskat i Danmark. Virksomheden betaler diverse sociale bidrag, herunder ATP med op til DKK 5.000 årligt pr. lønmodtager Ca. 55% ekskl. kirkeskat, men inkl. 8% AM-bidrag Topskat beregnes fra DKK 467.300 Renteindtægter og renteudgifter medregnes i nettokapitalindkomsten. Positiv nettokapitalindkomst beskattes i 2016 med maksimalt 42%. Negativ nettokapitalindkomst har en fradragsværdi på ca. 33%/25% 18 DKK 44.000 for personer over 18 år. For børn og unge DKK 33.000 Lønmodtagerbidraget er ca. 19,325% og betales af en indkomst op til en vis progressionsgrænse. Beløbet er delvis fradragsberettiget, se afsnit 2.3.2. Virksomheden betaler ca. 25% af lønnen til lønmodtageren i sociale udgifter. Beløbet medregnes ikke til lønmodtagerens skattepligtige indkomst. Se afsnit 2.3.2 Indkomstskatteskalaen er progressiv. Den højeste marginalskat er 48% Renteindtægter beskattes med 26,38%. Renteudgifter kan fratrækkes i renteindtægter med op til EUR 801. Ægtefæller kan dog fratrække det dobbelte. Kapitalindkomsten kan derfor ikke blive negativ Personfradraget er EUR 8.652. Ægtefæller har dobbelt personfradrag, hvis de er sambeskattede 18 Skatteværdien af rentefradraget udgør 25% i 2019 28

Sammenligning mellem danske og tyske regler Forhold Danmark Tyskland Skattepligtsregler Grænsegængere Forskere og nøglemedarbejdere Arbejdsudleje og øvrige regler for begrænset skattepligtige Løngoder Firmabil Reglerne gælder for lønmodtagere, der er hjemmehørende i udlandet og har mindst 75% af deres løn i Danmark 26%-skatteordning for lønmodtagere, der tager midlertidigt ophold i Danmark samtidig med påbegyndelse af ansættelse. Maksimal periode på 5 år, månedsløn skal udgøre mindst DKK 62.300 før fradrag for arbejdsmarkedsbidrag m.v. 30%-skatteordning for begrænset skattepligtige lønmodtagere, der af udenlandsk virksomhed er udlejet til dansk arbejdsgiver. Der betales også arbejdsmarkedsbidrag, medmindre fritagelse herfor Bil stillet til rådighed af arbejdsgiver er skattepligtig. Beskatningsværdien opgøres som 25% af bilens nyvognspris op til DKK 300.000 og 20% af overskydende beløb. Beregningsgrundlaget nedsættes til 75% efter 3 år. Beskatningsgrundlaget skal mindst udgøre DKK 160.000. Hvis man har en firmabil indregistreret første gang i december 2012, nedsættes beregningsgrundlaget til Ingen særlige regler Ingen særlige regler Ingen særlige regler. Ved arbejdsudleje indtræder skattepligt fra dag 1 Bil stillet til rådighed af arbejdsgiver er skattepligtig. Den skattepligtige værdi beregnes som 1% af bruttolisteprisen pr. måned med tillæg af 0,03% for hver kilometers afstand mellem bopæl og arbejde. Jo længere afstand der er mellem bopæl og arbejde, jo større bliver beskatningsgrundlaget. Det er muligt at undgå eller reducere beskatningen af fri bil ved at føre kørebog. 29

Sammenligning mellem danske og tyske regler Forhold Danmark Tyskland 75% af nyvognsprisen med virkning fra december 2015. Fri bolig For brugte biler, der er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, skal købsprisen anvendes som grundlag for beregningen, dog mindst DKK 160.000 Bolig stillet til rådighed for lønmodtageren er skattepligtig. Den ansatte beskattes af markedslejen. Betaler arbejdsgiveren el, varme o.l., beskattes medarbejderen af den faktiske udgift. Bolig stillet til rådighed for lønmodtageren er skattepligtig. Den skattepligtige værdi opgøres til markedsværdien. Der findes særlige tabeller til fastsættelsen af markedsværdien Fri telefon Skattefrie godtgørelser Kørsel i eget transportmiddel for arbejdsgiver Der gælder særlige regler for hovedaktionærer og andre, der har væsentlig indflydelse på egen aflønning Værdi af fri telefon DKK 2.600 DKK 3,63 pr. km for kørsel indtil 20.000 km pr. år, herefter DKK 1,99 Privat benyttelse af telefon, mobiltelefon eller fax, som stilles til rådighed af arbejdsgiver, beskattes ikke EUR 0,30 pr. km i bil. EUR 0,20 pr. km i cykel, knallert eller motorcykel. Fortæring. Rejser med overnatning DKK 477 pr. døgn i de første 12 måneder For offentlig transport kan medarbejderen få godtgjort faktiske udgifter Medarbejderne skal være på rejse i mindst 8 timer for at der kan udbetales diæter. Der gælder særlige regler ved overnatning. Satserne varierer fra land til land 30

Sammenligning mellem danske og tyske regler Forhold Danmark Tyskland Ophold DKK 205 pr. døgn Faktiske udgifter eller en standardsats på EUR 20 pr. døgn Fradrag Befordring mellem bopæl og arbejde Færge Fortæring. Rejser med overnatning 0-24 km => DKK 0 25-120 km => DKK 1,99 >120 km => DKK 1,00 Fradrag for persontransportudgiften DKK 477 pr. døgn i de første 12 måneder Kun fradrag for kørsel til arbejde. Fradraget er EUR 0,30 for kørsel i egen bil og EUR 0,20 ved kørsel med andre befordringsmidler. For kørsel med offentlig transport kan fratrækkes faktiske udgifter. Bemærk, at arbejdsgiver mod at betale en skat på 15% kan udbetale EUR 0,30 pr. kilometer eller afholde udgifterne til offentlig transport, mod at medarbejderne ikke får befordringsfradrag. Dette er skattefrit for medarbejderne. Idet medarbejderen kun får fradrag, i det omfang de samlede fradrag overstiger ca. EUR 1.000, vil denne model være fordelagtig for mange medarbejdere Fradrag for faktiske udgifter Medarbejderne skal være på rejse i mindst 8 timer, for at der kan udbetales diæter. Der gælder særlige regler ved overnatning. Satserne varierer fra land til land Ophold DKK 205 pr. døgn Faktiske udgifter eller en standardsats på EUR 20 pr. døgn Andre forhold Fast ejendom, løbende skat Egen ejendom beskattes med ejendomsværdiskat. Skatten beregnes med 1% af ejendomsværdien op til DKK Ingen ejendomsskat 31

Sammenligning mellem danske og tyske regler Forhold Danmark Tyskland 3.040.000 og 3% af overstigende værdi. Salg af bolig/fritidsbolig Der gælder særlige regler for pensionister og ejendomme ejet siden 1. juli 1998 Skattefri forudsat egen anvendelse som bolig Formueskat Ingen Ingen Fraflytningsbeskatning Ved ophør af skattepligt eller ved flytning af skattemæssigt hjemsted til et andet land iht. regler i en dobbeltbeskatningsaftale, vil avancer på aktier, kursgevinster, udenlandske ejendomme m.v. samt ekstraordinære indskud på en pensionsordning skulle beskattes. Der vil være adgang til henstand uden forrentning. Inden for EU vil henstand blive givet uden sikkerhedsstillelse. Der skal opgøres henstandssaldo og indsendes selvangivelse i årene herefter Skattefrit efter 3 års privat benyttelse. Udlejningsejendomme kan sælges skattefrit efter 10 års ejertid En person, der har været fuldt skattepligtig til Tyskland i mindst 10 år og har ejet mindst 1% af aktierne i et selskab i mindst 5 år, beskattes ved fraflytningen. Som afståelsessum anvendes markedsværdien på fraflytningstidspunktet. Hvis personen flytter til et EU- eller EØS-land, udskydes skattebetalingen tidsubegrænset, så længe der indgives en årlig erklæring senest den 31. januar om aktuel bopæl og ejerskab af formuen. Der opkræves ingen sikkerhed og ingen renter. Hvis personen flytter tilbage til Tyskland, bortfalder skatten med tilbagevirkende kraft. Hvis personen flytter til tredjeland, kan skatten udskydes i fem år, hvis personen vil flytte tilbage til Tyskland, efter ansøgning maks. op til 10 år, hvis personen er nødt til at forblive i udlandet pga. 32

Sammenligning mellem danske og tyske regler Forhold Danmark Tyskland Pensionsforhold Folkepension Udbetalinger fra private pensionsordninger Indbetalinger til pensionsordninger i ansættelsesforhold Folkepension til lønmodtagere, der har haft bopæl i landet i mindst 40 år mellem det fyldte 15. år og det 65. år. Grundbeløb på DKK 72.756 samt tillæg på DKK 76.788 til enlige og DKK 37.632 til ægtefæller. Reduktion, hvis andre indtægter Beskattes som anden lønindkomst (u/am-bidrag) Mulighed for at indbetale til arbejdsgiveradministreret ordning med bortseelsesret. Dog er der indført en begrænsning på DKK 52.400 for rateordninger. Intet loft på indbetalinger til livrenter. Det er muligt at indbetale DKK 28.900 årligt på en så- jobbet. Her opkræves en sikkerhed. Hvis personen ikke vil komme tilbage, kan der søges om en rata-betaling over maks. fem år Pensionen er generelt noget højere end i Danmark. Udgangspunktet er en opsparingsgrad på ca. 60% af nettolønnen, hvis medarbejderen har været på arbejdsmarkedet i alle årene Beskattes som almindelig indkomst. Dog betales ikke alle sociale afgifter af pensionsudbetalingerne, men kun sygesikring og plejetillæg. Indtil 2040 beskattes pensionsudbetalinger kun delvis. I 2016 medregnes kun 78% af pensionsudbetalingerne til den skattepligtige indkomst. Denne procentandel øges til 100% i 2040 Generelt er beløbsgrænserne for indbetaling til skattebegunstigede pensionsordninger noget lavere end i Danmark. Der findes 5 forskellige pensionsordninger. Nogle af dem indebærer, at der er fuldt fradrag for indbetalingerne, andre at der ikke eller kun i begrænset omfang er fradrag for indbetalingerne. Ved fuldt fradrag 33

Sammenligning mellem danske og tyske regler Forhold Danmark Tyskland Indbetalinger til private pensionsordninger Beskatning af pensionsordningen i ordningens løbetid kaldt aldersopsparing. Indbetalingen kan ikke fratrækkes i den skattepligtige indkomst. Til gengæld beskattes udbetalinger ikke. Afkastet beskattes som almindeligt pensionsafkast Årlig indbetaling kan fradrages i personlig indkomst, dog maks. DKK 52.400 på ratepension 15,3% af afkastet af investeringer, realiserede og urealiserede for indbetalingerne beskattes udbetalingerne også. Hvis der ikke har været fradrag for indbetalingerne, beskattes udbetalingerne dog kun delvist, afhængigt af alderen, hvor pensionsudbetalingen påbegyndes Fradragsretten afhænger af kontrakttypen Ingen løbende beskatning af afkast 34

Nyttige hjemmesider 5. NYTTIGE HJEMMESIDER www.skat.dk - SKAT www.skm.dk - Skatteministeriet www.borger.dk - International social sikring www.bundesfinanzministerium.de - Bundesfinanzministerium www.gkv-spitzenverband.de - GKV-Spitzenverband 35

www.beierholm.dk