strategi - Udlev dine værdier og elsk dit liv

Relaterede dokumenter
status Lever du livet eller lever livet dig?

dagens fokus & formål gør det vigtigste

ugepraksis et billede på dit liv

Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen?

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

Syv veje til kærligheden

familieliv Coach dig selv til et

Passion-for-life.dk Af Christina Christiansen

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)

Coach dig selv til topresultater

Sådan finder du vejen til dit nye job

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Livet giver dig chancer hver dag

LUK OP FOR KÆRLIGHED - Med 5 spirituelle vaner der styrker og løfter dig

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Gratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det. coaching.dk

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Bilag 1: Interviewguide:

Det er en evig proces

VIDEO 1 TANTRACURE. Seksuel Energi: Nøglen Til Hemmeligheden

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

PRIORITERINGS SPILLET

EN E-BOG FRA MIG TIL DIG

Side 1 af 7. Vil du lære. at mestre dit (arbejds)liv? Sanne Holm Certificeret Coach

Rusmiddelcentret

PRIORITERINGS SPILLET

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

FIND THE TRUTH stecherinsti.com

Passion For Unge! Første kapitel!

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

FIND THE TRUTH stecherinsti.com

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

Denne kalenderbog tilhører. Jeg lover hermed at bruge 365 dage på at nå mine mål og være selvkærlig. Underskrift

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober Se flere guider på bt.dk/plus og b.

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

360 PERSONLIG LEDELSE

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING

Bilag 4: Elevinterview 3

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Stil ind på et foto af en afdød

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Fokus på velvære og værdi samt håndteringen af hverdagen. Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

Mindful Self-Compassion

Arbejdspapir. Grib dagen livet venter ikke Navn...

GØR DET, DER ER VIGTIGT

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Afholdelse af statusmøder

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv

Lev dit liv med glæde

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Bedre Balance testen:

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Hvornår har du sidst oplevet, at dine evner er kommet til deres fulde ret? Hvad synes du kendetegner en god kollega?

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

elever en udfordring

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

GUIDE. til ugens vigtigste møde. Mødet med dig selv som eneste deltager.

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG

Har du en strategi for dit liv?

Grow yourself ~ Grow your business Grow your business ~ Grow yourself

recepten på motivation

Risikerer jeg at brænde ud TEST

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

11.s.e.trin. I 2015, Bejsnap 9.00, Ølgod /

HVAD & HVOR HOLDER DU DIG TILBAGE?

1. Min kones små sedler med kærlighedsytringer giver mig en rar fornemmelse Jeg elsker, når min kone giver mig et knus

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

INSPIRATION TIL INVITATION

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

Denne dagbog tilhører Max

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med

FIND DINE PERSONLIGE STYRKER

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

Transskription af interview Jette

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Gratis håndbog. 10 spændende muligheder. Glad i låget 24/7. Af RaffCoaching

"Jeg har ikke tid." "Jeg har ikke pengene."

Transkript:

Daisy Løvendahl Personlig rådgiver strategi - Udlev dine værdier og elsk dit liv www.daisylovendahl.dk

#1. Engager dig i dit liv Derfor skal du have en strategi Inspirationen til denne manual kom fra en workshop, der hed: Nytårsstrategi. Jeg udbød den i januar måned for at skabe et rum til mine klienter for at komme bedst muligt ind i et nyt år. Ved den første nytårsstrategi workshop havde jeg en deltager på holdet, som var en imponerende dame med et flot cv. Efter workshoppen sagde hun til mig: Jeg har været på virkelig mange visionsprocesser, strategiseminarer og chefseminarer, men jeg har aldrig før lagt en strategi for mit private liv. Det er mit indtryk, at kun ganske få lægger en strategi for hele deres iiv. Det er selvfølgelig helt fint, hvis det er et aktivt valg, at man vil lægge hovedvægten af sit engagement uden for privatlivet, men langt oftere oplever jeg, at det handler om vane. Jeg vil i denne manual invitere dig til at tænke flere dele af livet igennem og give alle de vigtigste livsområder den energi og det engagement, som de fortjener. Det giver mere overskud, mere glæde og bedre performance, når man oplever, at livet fungerer på alle områder. Det giver energi at være i trit med familien og have en partner, der synes, man er dejlig. Det giver glæde at komme hjem med succesoplevelser fra arbejdet i tasken. Det giver mening at bruge tid med sig selv, og gøre noget, man synes, er super vigtigt. Det kræver en god strategi at skabe mulighed for det hele. Langt de fleste af mine klienter har mange muligheder for at skabe det, de gerne vil. Selv om de måske ikke har alle de penge, venner, friweekender og andet, som de gerne ville have, har de fleste flere muligheder, end de lige tænker på. Kunsten er derfor at være kreativ, at kunne se mulighederne i det, som er, og få handlet på dem. En god strategi er ligesom et godt kort. Det giver en retning, fordi man beslutter en destination og en rute. Derfra er det vigtigt at holde kursen og samtidig være til stede i det landskab, man bevæger sig i. Det er lige så vigtigt at overholde strategien som at fravige den, når landskabet viser sig at kalde på noget andet. En strategi er ikke en plan, som man skal udføre fra punkt til punkt. Det er en overordnet afklaring af ens værdier og en kontinuerlig læring om, hvad der giver én mere lykke og bedre performance. Det er essentielt at få de store strategiske beslutninger forankret i en ugentlig praksis. Det er trods alt hverdagen, der er mest af, og som dybest set definerer det liv, vi lever. Alt for mange mennesker giver ikke hverdagen den betydning, den reelt set har. Alle de dage, som man bare er i. Alle hverdagsmorgenerne og dagene, der kører derudaf, og aftenerne, hvor man måske er træt efter en lang dag. Giv dem opmærksomhed og kærlighed, for de er livet. De er dagene, som aldrig kommer tilbage, og som definerer vores liv på alle områder.

_ Afsæt nogle timer til at lave denne strategi. Jeg vil anbefale 2-3 timer. Hvis du synes, det er mere, end du vil bruge på det, så lav den korte version ved at skrive en liste med dine værdier og mål. Tilføj også gerne et par ord om, hvad formålet med dine mål er, og hvordan de hænger sammen med dine værdier. Hvis man for eksempel har en værdi om udvikling og et mål om at løbe en halvmaraton, hænger det måske sammen med et formål om at være et menneske, der er stærkt til stede i verden. Det kan også være alt muligt andet, så glem det konkrete eksempel. Pointen er, at du starter med at sætte nogle ord på dine værdier, tænker over dine mål, og gør dig nogle tanker om, hvad formålet er med de mål. Derfra kan du gå direkte til #5 i denne manual, som er en guidning gennem, hvordan du laver din strategi. Uanset om du er til den korte version eller har mod på at gå i dybden, er det essentielt at gøre det til en god oplevelse. Så tag dig tiden, giv dig selv en god ramme og inviter måske en kæreste eller veninde med. Det skal være en fest at lægge sin strategi. Personligt laver jeg den altid i forbindelse med nytåret. Jeg laver den først alene, og så laver jeg en sammen med min mand med fokus på os og børnene. Det er vigtigt for mig at gøre det i denne rækkefølge, da jeg har brug for at afklare, hvor jeg selv er, før jeg kan spille ind i mit ægteskab og min familie på en optimal måde. Der er ingen rigtig måde at gøre dette på, men jeg vil opfordre dig til at bruge to minutter på at tænke igennem, hvad der er bedst for dig. Du kan også vælge et hvilket som helst andet tidspunkt til at lave din strategi. En del af mine klienter laver den om sommeren. Jeg vil anbefale, at du tænker i en tidsramme på et år for din strategi, og at du følger den op med en status cirka seks måneder efter. Der er også en gratis manual at hente på min hjemmeside, som guider dig igennem, hvordan du laver din status. Når du har en strategi og bruger den året igennem, kan den give dig en forstærket følelse af, at du i det store hele er glad for dit liv. Det er måske lettere t holde til en intens arbejdsperiode, når du ved, at den afsluttes med en kæresteweekend. Ligesom det er nemmere at elske hverdagen, når du ved, at der også bliver rum til det ekstraordinære. Helt praktisk bruger du denne manual ved at give dig selv tiden til at gennemgå processen, besvare de spørgsmål, jeg stiller, og udføre nogle få enkle handlinger. Det er en god ide at have en notesbog, en pen og en printet kalender ved siden af dig. Nyd det.

#2. Kend dine værdier Værdsættelse Hvis al tid var tilgængelig for dig, og du kunne alt i hele verden, så er der sikkert mange ting, du gerne ville. Enten det eller også ville du blive helt blank og tænke: Det ved jeg ikke lige på stående fod. Det er også et absurd spørgsmål, for alt er nok alligevel ikke muligt. Vi er afgrænsede af tid, og hvert sekund går tiden i vores liv. Det er både en skræmmende tanke, at tiden en dag vil rinde ud, ligesom det er en kraftfuld påmindelse om, at vi derfor skal være i den med klogskab og omtanke. Så hvis tiden er begrænset, må vi hellere værdsætte den fuldt ud. Hvad værdsætter du? Skriv gerne så hurtigt som muligt de tanker, der først falder dig ind, når du tænker på, hvad du værdsætter i livet. Du må gerne skrive store drømme, som at du ville elske at bo i Rom og have en affære med et tvillingepar, men jeg er mere ude efter de mindre ting, som at værdsætte at drikke italiensk vin tirsdag aften. Når du har tømt dit sind for dine umiddelbare tanker om, hvad du værdsætter, vil jeg bede dig om at tænke et år tilbage i tiden. Tænk alle de måneder, der er gået det sidste år, igennem, og stil dig selv nedenstående spørgsmål. Forsøg at svare åbent på spørgsmålene og mærk efter, hvad du virkelig har værdsat, i stedet for at svare automatisk. Et automatisk svar er det, hvor man bliver spurgt om ens yndlingsmusiker og svarer Prince, indtil det går op for en, at man ikke har hørt ham i ti år. Så med åbent sind: Hvad har betydet noget for mig det sidste år? Hvad har rørt mig og givet mig følelsen af, at livet er fantastisk? Hvornår har jeg haft armene højst over hovedet af begejstring? Hvad kan jeg takke dette år for? Når du har besvaret dette, kan du tænke året efter igen og sætte dine svar i forhold til disse centrale livsområder. Det er dog et tilvalg, som kan springes over. Karriere Kærlighedsliv Alenehed Venner Familie Bidrag til verden

_ Når du har stillet ind på, hvad du har værdsat, skal du forsøge at dechifrere, hvilke værdier der ligger i det, du værdsætter. Det er min overbevisning, at vi værdsætter bestemte ting, fordi de er i overensstemmelse med nogle af vores værdier. Hvilke værdier ligger der i det, som nævnes? Når du har sat ord på dine værdier, så marker dem og tænk på dem som noget, der giver dig værdi at udleve. Du kan fortsætte med at udleve dem, som du allerede har gjort, eller finde nye måder at udfolde dem på. Marker også gerne konkrete former for oplevelser eller aktiviteter, som har været særligt værdifulde for dig. Dette er vigtige elementer at have med i din strategi for det næste år. Afslut gerne denne del af øvelsen med at tænke på, hvad du egentlig har at være taknemmelig for. Formålet med dette er ganske simpelt at øve dit sind i at registrere det gode. Det er som med al anden træning. Jo mere du træner, desto bedre form kommer du i. Der er evidens for, at mennesker, der er i træning med at se det gode, har flere ressourcer personligt og professionelt.

Lær af dig selv #3. Læring En af de ting, jeg nogle gange kritiserer coaching for, er at se for meget fremad. Det er fint at forestille sig, at alt er muligt, eller at der kommer en fe og svinger en tryllestav, og så kan alt ske, men problemet med det er, at man nemt havner i en situation, hvor fantasien om det gode ikke er i overensstemmelse med det, der rent faktisk får en til at trives optimalt. Vores fremtidsforestillinger er nemlig ofte prægede af vores sammenligninger med andre og samfundets billeder af succes. På baggrund af det opfordrer jeg ofte klienter til at lægge alle deres mål til side og alle deres ideer om, hvilken fremtid de gerne vil have, for i stedet at se på hvad deres liv har lært dem. Så i stedet for at lytte til andre, kan vi lære af os selv. Brené Brown forsker i følelser, og hun har beskæftiget sig med følelser som skam, sårbarhed og mod. I bogen The Gifts of Imperfection skriver hun om, hvordan hun sammen med sin mand havde opsat nogle mål for dem som familie. Deres mål handlede blandt andet om at ville flytte til noget større og tjene flere penge. På et tidspunkt blev hun gennem sin egen forskning meget bevidst om, hvad der egentlig var vigtigst for hende som menneske. Hun besluttede sammen med sin mand at droppe deres mål og i stedet se efter, hvad der gav dem glæde og mening i deres liv. De fandt frem til ting som, at de skulle have mere tid uden planer sammen, og at de skulle være kreative sammen. Da jeg læste dette, tænkte jeg på Kierkegaard, der er heftigt citeret for at have sagt, at livet leves forlæns, men forstås baglæns. Dette betyder, at vi forstår livet, som vi erfarer det. Vi er nødt til at leve for at blive klogere. Så jeg vil gerne have, at du høster frugterne af dine egne erfaringer ved at spørge dig selv: Hvilke tre ting har været mest meningsfulde for mig det sidste år? Hvorfor var dette særligt meningsfuldt? Hvornår havde jeg en følelse af at være i flow? Hvad skete der, når jeg havde det rigtig godt? Hvad gjorde jeg, når jeg opnåede mine mål? Ved at stille dig selv de spørgsmål kan du blive klogere på, hvad der er vigtigst for dig. Det giver langt mere mening at dyrke det, end konstant at sætte mål, der måske ikke giver mening, når de udleves. Mange af dem, jeg taler med, kommer frem til svar som, at de oplever at være lykkeligere, når de: Sover godt om natten. Dyrker motion. Ser deres venner ofte. Er sammen med børnene. Dyrker lidenskabelig sex med deres partner flere gange om ugen. Bruger tid alene. Går ud og får nogle oplevelser. Rejser. Bruger tid på frivilligt arbejde.

_ Afslut denne del af øvelsen med at markere de indsigter, som du kan tage med dig videre. Bliv gerne meget konkret og skriv konkrete eksempler ned. En god strategi skal understøtte, at de her ting får prioritet og bliver handlet på i hverdagen. Den skal understøtte, at de vigtigste ting i dit liv bliver en integreret del af din praksis. Hvis du har lyst, så sæt denne læring i forhold til de vigtigste livsområder, så du kan se, hvad der skaber mening i forhold til hvert enkelt område.

#4. Lad livet være stort vision Nu er det tid til at folde drømmene ud og tænke stort. Selv om jeg i det foregående har holdt dig tæt på det levede liv, er det nu tid til at opdyrke potentielt nyt land. Det vigtige for mig, når jeg guider en klient gennem dette, er, at deres visioner er sande i forhold til deres værdier, styrker og livsformål. Det betyder, at jeg skal kunne mærke, at det, de siger, har en direkte relation til den, de er. Det er altså ikke den forkromede vision, jeg spørger til her, men den vision, der virkelig ville give dig en følelse af, at livet er stort. Det gode ved at have en vision er, at den kan fungere som et fyrtårn. Den lyser op i natten og viser, hvad vej vi skal sejle. Den giver retning, så vi kan finde kysten. Hvis man ikke har en vision, lever man ofte i reaktion. Man reagerer på det, der sker, og de muligheder, man får, frem for at skabe de muligheder man gerne vil have. Der er intet galt med at tage de muligheder, som kommer, eller åbne op for det, som bare sker, men der er mange af mine klienter, som bliver ved med at holde sig tilbage fra at handle på deres visioner, fordi de er bange for, at de ikke kan lykkes med dem. Hvis man har noget af den frygt i sig, er det nemt at sige ja til alt muligt andet, men det kan på længere sigt skabe en utilfredshed med, at man ikke gør det, man brænder for. Når du formulerer en vision for det næste år, giver du dig selv muligheden for at komme tættere på at udfolde den. Hvis dette år skal være et billede på det liv, du virkelig gerne vil leve hvad skal der så ske? Besvar gerne i forhold til alle dine livsområder. Hvis du kunne realisere hvad som helst, hvad ville du så realisere? Beskriv din vildeste drøm. Gerne en drøm, der er så stor, at du nærmest skammer dig over at tænke så stort. Beslut dig for, hvilken vision der skal have energi det næste år. Du kan eventuelt forestille dig, at dette år er det sidste i dit liv. Hvis det var det, hvad ville du så bruge det på? Når du har formuleret din vision, så analyser dig frem til, hvilke skridt den kræver for at blive realiseret. Hvilke konkrete skridt kan jeg tage for at realisere min vision? Hvornår vil jeg realisere de konkrete skridt? For at få det optimale ud af denne del af øvelsen er det en god ide, at du skriver de konkrete skridt og delmål ind i din kalender. Så har du noget at arbejde ud fra og holde dig selv op på.

_ En vision kan også blive nærmest uoverskueligt stor. Hvis din er ved at vokse sig for stor, så spørg dig selv: Hvad er den mindste form, min vision kan realiseres i? Selv om det kan virke som at gå kontra at finde den mindst mulige version af en vision, så kan det give rigtig meget. Når jeg sidder med en klient, der gerne vil lave en fond for unge, som har mistet en forælder, eller en, der gerne vil udstille på MoMA, så udfordrer jeg dem til at lave en version af deres vision, som kan realiseres med de ressourcer, de har. Det gør jeg, fordi jeg ved, at det er bedre at give en gratis workshop til unge, der har mistet, eller lave en udstilling i et lejet lokale, end at ende med ikke at realisere visionen. Når det er sagt, så tror jeg også på, at den, der overhovedet tænker tanken om at lave en fond eller udstille på MoMA, har en chance for det. Det er i hvert fald umuligt, at det sker, hvis man ikke tør forestille sig det og ønske sig det. Kombinationen af at ønske det og arbejde for det ved at lave de små versioner af de store visioner er også den model, som har størst chance for succes. Det sidste spørgsmål, jeg vil stille dig, er: Hvorfor er din vision vigtig for dig? I svaret på det spørgsmål ligger meget af det brændstof, som du skal bruge, når det bliver svært at fortsætte med at holde fokus. Det er en god ide, at du stiller ind på, hvilke af dine styrker du kan bruge til at realisere dine mål. Dine styrker kan du blive klogere på ved at læse på min hjemmeside og tage den gratis test, der linkes til. Den korte version er, at dine styrker er det, du oplever som nemt og energigivende. Det handler derfor om at bruge dine styrker til at nå dine mål, da et fokus på, hvordan man kan bruge sig selv optimalt, skaber en bedre proces.

#5. Fra tanke til handling strategi Tag en kalender over året og kig på den. Denne kalender er et billede på den tid, som kommer. At lave en strategi handler om, hvordan man kommer fra i dag til den ønskede fremtid. Det indebærer dels, som du allerede har gjort, at du skaber bevidsthed om de elementer, som skal prioriteres, men det kræver også, at du finder ud af hvordan og hvornår. Vurder nu, hvornår og hvordan dine enkelte mål og elementer skal udfoldes. Dette skal ikke gøres overfladisk, men afspejle realisme og visdom. Tænk på hver enkelt måned og tag stilling til, hvad den skal indeholde. En strategi er ikke en detaljeret plan, men en gennemtænkning af nogle delmål og konkrete handlinger. Det er helt okay, hvis det ikke bliver nøjagtigt sådan, og en strategi må gerne føre til mange mindre justeringer, men det er vigtigt overordnet at tage stilling til, hvornår og hvordan ting skal ske. Hvis du for eksempel har et mål om: A. At se dine venner mere. Så tag stilling til, hvordan og hvornår det skal ske. Du kan allerede nu aftale fem aftener sammen med dem det næste halve år eller arrangere en weekendtur. B. At være mere sammen med familien. Så streg weekender over, og lad være med at lave andre aftaler der. Skab rummet og brug ugen inden til at lave planer sammen med din familie om, hvad der kunne være en dejlig weekend. C. At lave en fotoudstilling om Spanien. Så køb en billet til Spanien, reserver tid til at arbejde med fotografierne og sæt en deadline for din udstilling. D. At løfte din virksomhed til verdensklasse. Så identificer en række delmål på den rejse og beslut dig for, hvornår de skal have energi, og hvordan de skal realiseres. Det er vigtigt, når du bliver konkret, at du samtidig husker din kreativitet. Hvis du ikke har penge til at tage til Bali, så vær bevidst om, hvilken værdi Bali skal opfylde. Hvis det er værdien om romantik, så inviter din kæreste til Bali på stuegulvet med tæpper, stearinlys, bambusmåtter, røgelse og ristaffel. Hvis du ikke kan få Peter Aalbæk Jensen til at sidde i dit advisory board, så find en fyr, der er mindre kendt, men lige så skarp og passioneret. Pointen er, at du ikke må give op ved den første modgang. Du må gerne omjustere, være kreativ og arbejde videre, men du skal holde fast i det, der er vigtigt for dig.

#6. Giv hverdagen kærlighed praksis Hver enkelt uge skal være et billede på dit liv. Det er ved hele tiden at være opmærksom, at du følger den overordnede strategi og giver liv til din vision. Identificer de vigtigste elementer i dit liv og sæt fokus på, hvordan de kontinuerligt kommer til udtryk i dine uger. Brug gerne dine indsigter fra værdsættelse og læring til at stille skarpt på, hvad din ugepraksis skal indeholde. Brug også din ugepraksis som et værktøj til at holde styr på, om du arbejder hen imod dine konkrete skridt og delmål.

Giv dig selv tid #7. afslutning Det er nemt at glemme denne strategi i hverdagen, der bare kører. Derfor kan du have glæde af at gøre noget for jævnligt at skabe bevidsthed om din strategi. Selv har jeg en pult stående i entreen, som jeg åbner og lukker mange gange om dagen, fordi mine nøgler ligger i den. I den har jeg hængt min vision og elementerne til min ugepraksis. Det er en meget god lille påmindelse. Find din egen måde til at beholde dette i din bevidsthed. Her er nogle ideer fra mine klienter til inspiration: Visualiserer elementerne til din ugepraksis Lav en serie billeder, der viser din vision Fortæl alle dine venner om din strategi Lav en screensaver med dine delmål på Lav strategi sammen med en, som du jævnligt tjekker ind sammen med Sæt en lyd på telefonen, der minder dig om dine værdier. Et råd er, at du også booker to timer om måneden til at følge op på din strategi. Gør de to timer til et frirum, hvor du samtidig nyder en god kop kaffe, en drink eller en lækker frokost, alt efter hvad du nyder. Du har kun et liv. Elsk det til fulde.

Strategimanualen er en proces, der guider dig igennem, hvordan du laver en strategi for et år. Processen er bygget sådan op, at du får en klarhed over dine værdier, lærer af dine erfaringer og får skåret ind til kernen af, hvad der giver dig mere lykke. Strategiprocessen viser dig, hvordan du fremadrettet får handlet på det, du vil, og får integreret dine indsigter i din hverdag og praksis. Manualen er en del af en serie på fire manualer, der tilsammen giver et overblik over, hvordan man lever det gode liv som et dedikeret menneske med mange projekter og stort arbejdspres. Daisy Løvendahl er personlig rådgiver. Hun er specialiseret i at hjælpe dedikerede mennesker med at forbinde sig til deres livsformål, bruge deres styrker og udfolde deres kreativitet. Daisy Løvendahl er cand.comm. i kommunikation og filosofi fra RUC. Hun er desuden certificeret lifeand business coach og certificeret i styrkebaseret udvikling. Du kan kontakte Daisy på +45 51940710 eller på hallo@daisylovendahl.dk. Du kan læse mere om hende på: www.daisylovendahl.dk