Den 27. juni 2012 blev i sag nr. 32/2011 B (Bank) mod Registreret revisor C afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 5. april 2011 har B (Bank) klaget over registreret revisor C. Klagen angår, om indklagede har afgivet erklæring før behørig registrering i Revireg. Personlige oplysninger: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har den 20. september 2011 oplyst, at C blev beskikket som registreret revisor den 14. marts 1995. Beskikkelsen blev deponeret den 17. maj 2000 og har været genudleveret siden den 30. marts 2010. Han har i Revireg været tilknyttet revisionsvirksomheden D v/c, CVR xx xx xx xx, fra den 29. juli 2010. Denne skrivelse krydsede følgende skrivelse af 16. september 2011 fra nævnet til styrelsen:
Vedlagt fremsendes akterne i en klagesag indsendt af B (Bank) mod registreret revisor C og revisionsvirksomheden D v/c, CVR nr. xx xx xx xx. Som det fremgår af sagen drejer klagen sig blandt andet om revisionsvirksomhedens status i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på tidspunktet for erklæringsafgivelsen den 28. juni 2010 samt i tiden forud herfor. Med henvisning hertil skal Revisornævnet anmode om oplysning om, hvornår revisionsvirksomheden D v/c, CVR nr. xx xx xx xx, af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er godkendt som revisionsvirksomhed, jf. revisorlovens 13, stk. 1, jf. 1, stk. 5. Såfremt virksomheden er godkendt anmodes om, at nævnet kan få kopi af godkendelsen. Idet der endvidere henvises til 4, stk. 4, i bekendtgørelsen om register over godkendte revisionsvirksomheder (Revireg) anmodes endvidere om oplysning om, hvornår revisionsvirksomheden D v/c, CVR nr. xx xx xx xx, er blevet registreret i Revireg. Såfremt der foreligger dokumentation herfor anmodes om, at nævnet kan få kopi heraf. Sagen drejer sig endvidere om, hvorvidt indklagede har haft de af ham anførte kontakter til styrelsens medarbejdere, og om indklagede har modtaget de af ham anførte vejledninger i sagen. Under henvisning hertil og til det i sagen i øvrigt foreliggende anmodes om en udtalelse, herunder en udtalelse fra de medarbejdere i styrelsen, der er direkte nævnt af indklagede. Denne forespørgsel besvarede Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 20. december 2011 således: Revisornævnet har i brev af 16. september 2011 rettet henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i en klagesag mod D v/c CVR nr. xx xx xx xx. Revisornævnet ønsker bl.a. oplyst, hvornår revisionsvirksomheden er godkendt og registreret i Revireg. Det kan oplyses, at en revisionsvirksomhed anses for godkendt, når denne er registreret i Revireg ved selvregistrering. Der vedlægges en udskrift af Revireg, hvoraf det fremgår, at revisionsvirksomheden er oprettet og dermed godkendt i Revireg den 9. juli 2010. Det fremgår ligeledes af indklagedes indlæg af 6. juni 2011, at der er rettet henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med henblik på en korrekt registrering i Revireg. Det oplyses, at det er chefkonsulent E, der er behjælpelig med at få registreringsforholdene på plads.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen v/e retter i brev af 6. juli 2010 henvendelse til registreret revisor C vedrørende revisorvalg i selskabet. I skrivelsen oplyses det, at styrelsen er blevet opmærksom på, at registreret revisor C ikke er tilknyttet en godkendt revisionsvirksomhed i Revireg. Styrelsen påbyder C at bringe registreringsforholdende på plads inden 14 dage. E erindrer ikke at have været i kontakt med C i perioden forud for brevet af 6. juli 2010. Sagsfremstilling: Årsrapporten 2009 for skorstensfejer A (navnet udeladt af nævnet) fremstår ifølge den kopi, som klageren, B (Bank), har fremlagt, med en ledelsespåtegning, der er forsynet med A s underskrift og dateret den 28. juni 2010, samt med en revisorerklæring, der er afgivet gennem D Registreret Revisionsvirksomhed og ligeledes dateret den 28. juni 2010. Skorstensfejer A var efter det oplyste kunde hos klageren, B (Bank), som den 6. juli 2010 skrev således til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Fra en af vore kunder, skorstensfejer (A), har vi som en del af det almindelige kundeforhold modtaget dennes årsrapport for 2009 til vor orientering og gennemgang (revisors erklæring fra årsrapporten 2009 er vedlagt). Som en del af denne generelle gennemgang og kvalitetskontrol af indkomne årsrapporter fra vore kunder undersøger vi på stikprøvebasis om disse er udarbejdet af godkendte revisionsvirksomheder eller ej. Vi har således undersøgt om den pågældende kundes revisor, D v/c, CVR-nr. xx xx xx xx, er godkendt og registreret revisionsvirksomhed. Ved en søgning på kan vi ikke umiddelbart se, at dette skulle være tilfældet Vi skal derfor venligst anmode Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bekræfte overfor undertegnede om D er en godkendt revisionsvirksomhed eller ej. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen svarede den 23. juli 2010 således: Emne Forespørgsel på D v/c CVR xx xx xx xx Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har den 7. juli 2010 modtaget din forespørgsel på ovennævnte revisionsvirksomhed.
Det kan oplyses, at virksomheden er en godkendt registreret revisionsvirksomhed, som er korrekt oprettet i Revireg Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skrev yderligere den 4. oktober 2010 således til klageren: men en erklæring afgivet gennem en revisionsvirksomhed der ikke er registreret i Revireg på erklæringstidspunktet, er ikke en gyldig erklæring. Det er derfor ikke i orden, at revisor underskriver en erklæring gennem en revisionsvirksomhed, som ikke er godkendt på erklæringstidspunktet. Klagen: Klageren har formuleret sin klage således: Klage over registreret revisor C B (Bank) klager over registreret revisor C. Sagsfremstilling: Som det fremgår af ovennævnte tidslinje, er det vores påstand: 1. At C tilsidesætter god revisorskik ved at afgive erklæringer omfattet af revisorlovens 1, stk. 2, uden at være registreret som tilknyttet revisionsvirksomhed. 2. At D overtræder revisorlovens 13, stk. 1, ved at ikke at være godkendt som revisionsvirksomhed af Erhverv og Selskabsstyrelsen på tidspunktet for afgivelse af revisorerklæring. 3. At D overtræder revisorlovens 13, stk. 4 ved at D ikke var en registreret revisionsvirksomhed på tidspunktet for afgivelse af revisorerklæring og benyttelse af titlen som registreret revisionsvirksomhed. 4. At D overtræder revisorlovens 16, stk. 2 ved ikke at være revisionsvirksomhed på tidspunktet for afgivelse af revisorerklæring. Sagens behandling:
Sagen har været behandlet mundtligt med indklagedes fremmøde i nævnet den 24. februar 2011, medens klageren udeblev. Herunder blev der afgivet forklaring af indklagede. Indklagede har forklaret bl.a., at han tidligere har været ansat i 6½ år som leder af den interne revision i B (Bank). I forbindelse med en indberetning til Finanstilsynet opstod der imidlertid uoverensstemmelser mellem banken og ham. Dette resulterede i, at han blev afskediget fra sin stilling som leder af bankens interne revision. Han har efterfølgende vundet en civil retssag mod banken om uberettiget afskedigelse. Efter ansættelsen i B (Bank) arbejdede han i nogle år som økonomidirektør i en international virksomhed. I de sidste 3 år har han været selvstændig. Han er eneejer af D, og er den eneste registrerede revisor tilknyttet virksomheden. Den første kunde i D var skorstensfejer (A). Inden han afsluttede gennemgangen af dennes regnskaber, indberettede han alle oplysninger til Revireg. Han kunne imidlertid ikke signere de indberettede oplysninger i Revireg, fordi der som følge af, at D var i gang med at omlægge sit edbsystem, var problemer med hans digitale signatur. Han afsluttede gennemgangen af regnskabet for skorstensfejeren den 28. juni 2010 og daterede derfor påtegningen med denne dato. Han underskrev ikke regnskabet, da han ville afvente, at registreringen i Revireg var på plads. Den 30. juni 2010 holdt han et orienterende regnskabsmøde med skorstensfejeren, hvor regnskabet blev gennemgået. Han tog regnskaberne med hjem efter mødet og sagde til skorstensfejeren, at underskrivelsen af regnskabet skulle afvente registreringen i Revireg. Skorstensfejeren fik et regnskab på mødet, hvorpå der var anført udkast. Regnskabet blev i første omgang alene anvendt til at udfylde skorstensfejerens selvangivelsesblanket med. Der var ingen andre, der skulle bruge regnskabet, og det blev ikke indsendt til SKAT. Den 9. juli 2010 signerede han registreringen i Revireg med sin digitale signatur og underskrev først herefter skorstensfejerens regnskab. Han rettede imidlertid ikke dateringen fra den 28. juni 2010, hvor gennemgangen af regnskabet var afsluttet, til den 9. juli 2010, hvor han underskrev regnskabet. Efter underskrivelsen af regnskabet den 9. juli 2010 fremsendte han det til skorstensfejeren til underskrift. Skorstensfejeren afleverede herefter et regnskab til banken.
Revisortilsynet har i 2011 gennemført kvalitetskontrol af D, og kvalitetskontrollanten gav revisionsvirksomheden blank påtegning, som forevistes i nævnet. Efter denne forklaring anmodede nævnet indklagede om at fremlægge eventuel dokumentation for forløbet. Indklagede har hefter ved skrivelse af 12. marts 2012 fremsendt kopi af følgeskrivelse af 9. juli 2010 til skorstensfejeren med følgende ordlyd: Regnskabsåret 2009 Vedlagt fremsendes i henhold til aftale følgende regnskabsmaterialer: 1. Årsrapport i tre eksemplarer 2. Skattemæssige opgørelser i to eksemplarer. Et eksemplar af årsrapporten (det uden omslag) bedes underskrevet på side 3 og returneret til os. Vi har udfyldt/indsendt selvangivelsen for 2009. Indklagede har samtidig til nævnet fremsendt Kopi af årsrapport 2009 (vores master med kundens underskrift). Heri fremstår underskrifterne for indklagede og skorstensfejeren ligeledes som daterede med maskinskrift den 28. juni 2010. I den forbindelse har indklagede yderligere meddelt: Jeg skal oplyse, at vi altid forsyner dokumenter i udkast/kladde med GULmarkering påstemplet udkast. Dette skete også i forbindelse med gennemgangen på det orienterende regnskabsmøde den 30. juni 2010 Nævnet har herefter voteret i sagen på et møde den 20. april 2012. Parternes synspunkter: Klageren har anført, at indklagede personligt har påtegnet årsrapporten for skorstensfejeren med en erklæring omfattet af revisorlovens 1, stk. 2, den 28. juni 2010. På dette tidspunkt var indklagede ikke personligt knyttet til den revisionsvirksomhed, der er anført i påtegningen, ligesom den anførte revisionsvirksomhed ikke var godkendt som revisionsvirksomhed.
Herved har indklagede personligt tilsidesat god revisorskik, herunder overtrådt 13, stk. 1. Særligt for indklagede, der selv har oplyst at undervise i forskellige revisorsammenslutninger, og som har været godkendt revisor gennem mange år, burde de gældende regler være kendte, og overholdelse af de formelle regler være i orden. Det er en revisors pligt at have de formelle forhold på plads, inden erklæringsafgivelse påbegyndes. Klager har vedrørende revisionsvirksomheden anført, at denne har overtrådt revisorlovens 13, stk. 4, og 16, stk. 2, idet virksomheden ikke var registreret som en revisionsvirksomhed på tidspunktet, hvor der blev afgivet erklæring i virksomhedens navn. Klager har ligeledes henvist til, at der for godkendte virksomheder gælder, at man skal være underkastet en kvalitetskontrol. Klager har videre gjort gældende, at det for banken er essentielt, at man kan stole på de årsrapporter, der indleveres fra kunder, idet årsrapporterne er grundlaget for den kreditgivning, der ydes kunder. Årsrapporterne vurderes i den forbindelse også på, hvilken type revisionsvirksomhed, der har udfærdiget rapporten. Når banken ser en årsrapport udarbejdet af en registreret revisor og revisionsvirksomhed, giver det tryghed at vide, at der ligger en lovpligtig forsikring til dækning af erhvervsansvar, såfremt der skulle være fejl eller mangler i revisors arbejde. Indklagede har indledningsvist oplyst, at D er en nyetableret virksomhed, som primært beskæftiger sig med effektivisering og indtjeningsoptimering i virksomheder, ejendoms- og selskabsadministration samt undervisning for forskellige revisorsammenslutninger. I foråret 2010 valgte han efter ønske og efterspørgsel fra kunder at udvide aktiviteterne til også at omfatte mere traditionelle revisorydelser. I den forbindelse kontaktede han i marts 2010 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen angående udlevering af deponeret registrering. Formålet med denne forespørgsel var at blive orienteret angående de praktiske forhold, således at processen kunne ske så hensigtsmæssigt som muligt. I april 2010 tog han igen kontakt til styrelsen, da han erfarede, at hans registrering var knyttet til hans tidligere arbejdsgiver før deponeringen. I den forbindelse fik han oplyst, at han ikke skulle foretage sig yderligere, da registreringen automatisk ville blive overført til hans egen virksomhed, D. Da han i juni 2010 endnu ikke kunne se, at registreringen var overflyttet, henvendte han sig på ny til
styrelsen, hvor han fik kontakt med chefkonsulent E, der var behjælpelig med at få registreringsforholdet på plads. Indklagede har på den baggrund gjort gældende, at han i flere forsøg har kontaktet styrelsen med henblik på korrekt registrering, og til sidst lykkedes det ved chefkonsulentens mellemkomst at få registreringen vist korrekt i Revireg. Indklagede bekræftede herefter den 9. juli 2010 registreringernes rigtighed med sin digitale signatur. Som følge heraf undlod han bevidst at udlevere den færdige årsrapport til skorstensfejeren før den 9. juli 2010. Dennes bank klageren - har derfor også først modtaget regnskabet efter dette tidspunkt. Revisornævnets begrundelse og afgørelse: En banks interesse i at kunne nære tillid til et regnskab, som angår en af bankens kunder og er påtegnet af en godkendt revisor som offentlighedens tillidsrepræsentant, jf. 16, stk. 1, vil i almindelighed begrunde, at banken har fornøden retlig interesse efter 43, stk. 6, og derfor er berettiget til efter stk. 3 at klage over den pågældende revisor. Nævnet tager således klagen over indklagede C under påkendelse. Klagen mod ham i forhold 1 går ud på, at han har afgivet erklæring på et tidspunkt, hvor han ikke var som registreret i Revireg som tilknyttet revisionsvirksomheden. Efter de oplysninger, der senest er meddelt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved skrivelse af 20. december 2011 og den medfølgende udskrift fra Revireg, må det lægges til grund, at enkeltmandsvirksomheden D, CVR nr. xx xx xx xx, blev registreret som revisionsvirksomhed den 9. juli 2010 med indehaveren, indklagede C, som eneste tilknyttede godkendte revisor. Spørgsmålet er herefter, om erklæringen på skorstensfejerens årsrapport er afgivet før registreringen, således som klageren gør gældende, eller samtidig med registreringen den 9. juli 2010, således som indklagede gør gældende.
Klagerens fremstilling støttes af, at både indklagedes erklæring og skorstensfejerens påtegning er dateret den 28. juni 2010, samt af, at klageren allerede den 6. juli 2010 henvendte sig til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og oplyste, at klageren var i besiddelse af skorstensfejerens regnskab. Indklagede har anført, at han færdiggjorde og daterede regnskabet den 28. juni 2010, men ikke underskrev påtegningen og kun udleverede et som udkast betegnet eksemplar på regnskabsmødet med skorstensfejeren den 30. juni 2010, hvorpå han først den 9. juli 2010, da registreringen i Revireg var sket, underskrev og afsendte regnskabet uden at rette dateringen og anmodede skorstensfejeren om at returnere et eksemplar med sin underskrift. Indklagedes fremstilling underbygges af hans følgeskrivelse af 9. juli 2010 til skorstensfejeren. På denne baggrund kan nævnet efter bevisførelsen ikke udelukke, at det kan forholde sig som anført af indklagede, og at erklæringen, skønt dateret den 28. juni 2010, først blev afgivet den 9. juli 2010. Nævnet finder herefter, at klageren ikke med den til domfældelse i en disciplinær straffesag fornødne sikkerhed har godtgjort klagens rigtighed i forhold 1. Indklagede frifindes derfor i dette forhold. I forhold 2, 3 og 4 har klageren beskrevet den påklagede overtrædelse som begået af D, dvs. revisionsvirksomheden som sådan. Klagen er på dette punkt ikke omfattet af revisorlovens 43, stk. 4, jf. 44, stk. 4, 3. pkt. Som følge heraf kan klageren ikke selvstændigt klage over revisionsvirksomheden, der derfor kun kan pålægges ansvar efter den særlige regel i 44, stk. 4, om accessorisk medansvar for revisors overtrædelse. Bortset fra, at anvendelse af dette ansvar forudsætter ansvar for revisor personligt, og at indklagede som ovenfor anført er blevet frifundet, kan medansvar kun pålægges, hvis revisionsvirksomheden er inddraget som part i klagesagen, jf. stk. 4, 2. pkt. Dette er ikke sket med fornøden tydelighed, når begge klagerens indlæg er indledt med angivelse af, at klagen er rettet mod C. Nævnet tager derfor ikke forhold 2, 3 og 4 under påkendelse. T h i b e s t e m m e s :
Indklagede registreret revisor C frifindes. Kendelsen offentliggøres, jf. 44, stk. 6, i Revisorloven. Taber Rasmussen