Kvalitetsstandard for plejeboliger og midlertidigt ophold i Odense Kommune.



Relaterede dokumenter
Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune

Sag: 15/34687 Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud

Botilbud 107 og

Kvalitetsstandard for Visitation til ældre- og handicapvenlige boliger og plejeboliger

Kvalitetsstandard for Visitation til ældre- og handicapvenlige boliger og plejeboliger

Indsatskatalog for boligområdet i Næstved Kommune 2016

Kvalitetsstandard for: Plejeboliger og Ældreboliger efter Lov om social service 108

Plejebolig og plejehjem

Kvalitetsstandarder. Serviceloven 192 og lov om almene boliger mv. 54. Visitering til pleje- og ældreboliger

Plejebolig. Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for plejebolig. Hvem kan få en plejebolig?

Plejebolig Kvalitetsstandard 2013

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig

Allerød Kommune. Kvalitetsstandard: Botilbud

Sag: P

VISITATION TIL PLEJEBOLIGER

Kvalitetsstandard for: Visitering til plejebolig somatiske og lettere demente

VISITATION TIL PLEJEBOLIGER

Indholdsfortegnelse. Id Dokumentnavn Sagsnummer Hændelse #0 Ankestyrelsens afgørelse om 107 i almene boliger A

Uddrag af serviceloven:

BOSTEDET MUNKEHATTEN. Velkommen som beboer på Bostedet Munkehatten

Information om visitation til og anvisning af ældrebolig

Plejeboliger og ældre- og handicapegnede boliger

SUNDHED OG OMSORG BOLIGER

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Aftalen er gældende indtil en eller begge parter opsiger den med 3 måneders varsel til den 1. i måneden. - Se dog 9.

Ældre- og plejeboliger i Hjørring kommune

Information om visitation til og anvisning af plejebolig

Plejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig

Kvalitetsstandard. Socialpsykiatri Servicelovens 108. Lovgrundlag Servicelovens 108 Se lovteksten nederst i kvalitetsstandarden.

Vejledende serviceniveau for. Når du ansøger om en plejebolig 2018/19

Kvalitetsstandard Plejebolig Lov om social service 192a

NOTAT. Sekretariat og Udvikling. Plejeboliger - borgerrettet kvalitetsstandard

Kvalitetsstandard: Skærmede boliger

Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune, der har brug for et boligtilbud for at udvikle eller bevare ressourcer og egenomsorg længst muligt.

Overordnet kvalitetsstandard Skive Kommune. Myndighedsafdelingen

SUNDHED OG OMSORG BOLIGER

Plejebolig. Kvalitetsstandard

Kvalitetsstandard Ældre- og handicapegnede boliger Lov om almene boliger 54

Ansøgningen skal være underskrevet af borgeren

83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde personlig hjælp og pleje, og hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet.

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for visitering til dag- og aktivitetscenter på ældreområdet

Kvalitetsstandard. for. madordning i Odense Kommune

Kvalitetsstandard for botilbud til længerevarende ophold (SEL 108) Indhold

Kvalitetsstandard Plejeboliger Greve Kommune Borgerversion

Lovtidende A 2009 Udgivet den 18. december 2009

SERVICEDEKLARATION Tilrettet Personlig hjælp og pleje og støtte til praktiske opgaver

Personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard 2016

KVALITETSSTANDARD Plejeboliger og plejehjemspladser Servicelovens 192 samt Lov om almene boliger 5, stk. 2

Standarden er godkendt af Serviceudvalget den At sikre botilbud med døgnovervågning til borgere med varig funktionsnedsættelse.

Kvalitetsstandard. Serviceloven 104. Daghjem for demente

Kvalitetsstandarder Visitationen

Socialafdelingen. Kvalitetsstandard. Socialpædagogisk bistand Særlige sociale problemer. Lov om social service 85

Standarden er godkendt af Serviceudvalget den

PLEJECENTER NÆSBY. Velkommen som beboer på Plejecenter Næsby

FREDERIKSBROEN PLEJECENTER. Velkommen som beboer på Frederiksbroen Plejecenter

Ankestyrelsen pr. 1. juli 2013

Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 107)

Velkommen som beboer på Næsby Plejecenter

Velkommen til Solkrogen Demensplejecenter

Kvalitetsstandard. Holbølls Minde Centret og Cafe Aroma. Beskyttet beskæftigelse. Aktivitets- og samværstilbud. Lov om Social Service 103 og 104

ØVRIGE SPØRGSMÅL OG SVAR

Plejebolig. Kvalitetsstandard 2017

Aftalen er gældende indtil en eller begge parter opsiger den med 3 måneders varsel til den 1. i måneden. - Se dog 9.

Kvalitetsstandard. Socialpsykiatri Serviceloven 107. Lovgrundlag Serviceloven 107. Se lovteksten nederst i kvalitetsstandarden.

Information om visitation til og anvisning af plejebolig

Det kan kommunen gøre ved at anvende egne botilbud, og/eller ved at samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud.

Velkommen til Lokalcenter Bøgeskovhus

Ansøgningen skal være underskrevet af borgeren

Demensområdet Kvalitetsstandard 2016

Notat vedrørende serviceniveau og kvalitetsstandarder på voksenhandicap og psykiatriområdet.

Kvalitetsstandard for aflastning på voksenområdet. Høringsmateriale juni 2015

Ældrebolig. Kvalitetsstandard

Pleje- og Ældreboliger

Kvalitetsstandard. Overskrift. Længerevarende botilbud. Handic ap. Servic elovens 108

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand i Odense Kommune

Velkommen som beboer på Plejecenter Rytterkasernen

Furesø Kommune Stiager Værløse. Att.: Byrådet

Velkommen som beboer på Enrum Plejecenter

Velkommen som beboer på Plejecenter Korsløkkehaven

Målgruppen er alle borgere i Norddjurs Kommune, der:

PERSONLIG HJÆLP OG PLEJE

Kvalitetsstandard: Spise og drikke

Udlejningsaftale for de almene boliger i København. Københavns Kommune

SÆH ønsker ligeledes afdækket, om kommunen kan pålægge de private boligselskaberne at udleje til en andre boligsøgende.

Kvalitetsstandarder for pleje og praktisk hjælp. Skanderborg Kommune

Plejeboliger April 2015

Thisted Kommunes servicetilbud til hjemmeboende med behov for hjælp og pleje omfatter:

Plejebolig og Plejehjem

PLEJECENTER KORSLØKKEHAVEN. Velkommen som beboer på Plejecenter Korsløkkehaven

Kvalitetsstandard. Midlertidige boliger Efter lov om social service 84, stk. 2. Revideret februar 2016

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder

MARIENLUND PLEJECENTER. Velkommen som beboer på Marienlund Plejecenter

Velkommen til Plejehjemmet Hassinghave. Kirkevej Vodskov

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud efter almenboligloven 105 med støtte efter serviceloven.

Kvalitetsstandarder Praktisk hjælp, pleje og madservice

Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger

Transkript:

Den 25/10 2011 Jr. nr.: 2007/36556 Kvalitetsstandard for plejeboliger og midlertidigt ophold i Odense Kommune. Hvem kan få en plejebolig? Du kan få en plejebolig, hvis du har et stort behov for både støtte, pleje og omsorg hele døgnet. Formål: En plejebolig er en bolig, hvor støtte, pleje og omsorg er til rådighed i umiddelbar tilknytning hertil hele døgnet. Udgangspunktet er, at du, som den centrale samarbejdspartner, oplever en sammenhængende kvalificeret hjælp, der har fokus på dine egne mål og egne valg. Hjælpen skal afhjælpe, understøtte og vedligeholde dine fysiske, psykiske og sociale færdigheder, så du opnår størst mulig selvstændighed i din dagligdag. Hvad er en plejebolig? Boligerne er 1- eller 2- rums med eget bad og toilet. De kan være samlet i mindre enheder omkring fællesarealer. Plejeboligen er dit eget hjem. Boligen er ikke møbleret, når du flytter ind, men der vil altid være en plejeseng til rådighed. Du skal medbringe dine egne møbler og personlige hjælpemidler. I tilknytning til boligen kan der være cafeteria, fælles opholdsrum, fælles have og fælles aktivitetslokaler. Der er fast personale tilknyttet hele døgnet. Hvordan søger du en plejebolig? Du kan få et ansøgningsskema ved at henvende dig til Visitationskontoret. Du kan søge alle plejecentre i Odense Kommune samt i andre kommuner i Danmark. Ansøgningen sendes til Visitationskontoret, som behandler din ansøgning og vurderer, om du er berettiget til en plejebolig. Din ansøgning behandles hurtigst muligt og du kan forvente svar senest 14 dage efter, at den er modtaget. Du vil herefter blive optaget på en venteliste. Hvis du ikke har et specifikt ønske om en bolig, optages du på kommunens generelle venteliste. Kommunen skal give dig et boligtilbud indenfor 2 måneder. Ventelisten er som udgangspunkt behovsbestemt, men kommunen skal sikre, at din garanti for en plejebolig opfyldes. Du kan læse mere om plejecentrene i Odense Kommune på www.odense.dk/plejecentre

Du kan sige nej til et boligtilbud Hvis du står på den generelle venteliste og ikke ønsker den første tilbudte plejebolig, må du forvente at blive plejet i egen bolig, indtil der igen er mulighed for at tilbyde dig en bolig. Lovens garantiordning om plejebolig indenfor 2 måneder begynder så forfra med en ny garanti på senest 2 måneder. Du skal betale husleje Du skal betale husleje månedligt og et indskud ved indflytning. Du kan søge om boligstøtte og lån til indskud og depositum i: Boligstøtteafsnittet Egeparken 2A, 9 sal 5240 Odense NØ Tlf.: 63758300 e-mail: boligstoette@odense.dk Udover huslejen er der udgifter til fx varme, lys og vand. Endvidere skal du betale for alle øvrige udgifter som fx mad, rengøringsmidler, tøjvask og eventuelt aktiviteter. Midlertidigt ophold Du kan søge om et midlertidigt ophold gennem Sygeplejen/Sundhed eller Visitationskontoret: Hvis du en kortere periode ikke kan plejes i hjemmet. Hvis din ægtefælle har behov for aflastning. Hvis du efter endt sygehusophold har behov for særlig hjælp før du kan bo hjemme igen. Et midlertidigt ophold kan også være afklarende i forhold til en ansøgning om plejebolig. Opholdet kan som udgangspunkt vare fra få dage til maks. 3 uger. Henvendelse Ældre- og Handicapforvaltningen 5220 Odense SØ Tlf.: 6551 6061 (Visitationskontoret) E-mail.: visitationkontoret.aehf@odense.dk Hvilken hjælp kan du få i plejeboligen? I en plejebolig er hjælp og støtte til personlig pleje og praktisk hjælp til rådighed dag, aften og nat. Vi tilrettelægger hjælpen ud fra dine ressourcer og behov i samarbejde med dig. Du kan deltage i de aktiviteter, plejecentret tilbyder, og dine pårørende har mulighed for at deltage i nogle af aktiviteterne. Vi påbegynder en handleplan ved indflytningen i samarbejde med dig. Handleplanen færdiggøres senest 6 uger efter indflytningen. Planen justeres løbende med udgangspunkt i dine individuelle ressourcer og behov.

Din handleplan tilrettelægges med udgangspunkt i, hvad du selv kan klare. Den bliver udarbejdet i samarbejde med dig og din kontaktperson. Vi tager i videst muligt omfang hensyn til din livsstil, vaner, døgnrytme, ønsker og behov således, at der skabes de bedst mulige rammer for, at du kan opretholde et meningsfuldt liv. Dette betyder, at vi fagligt arbejder med en rehabiliterende tilgang til indsatserne. Du kan læse kvalitetsstandarden på www.odense.dk under borger/ ældre/ plejeboliger/ kvalitetsstandarder. Hvordan følges op på hjælpen og kvalitetsmålene? Din hjælp vurderes løbende og efter behov, fx hvis dit behov for hjælp ændrer sig væsentligt. Odense Kommune gennemfører en brugerundersøgelse på plejecentrene hvert 4. år. Ældre- og Handicapforvaltningen skal foretage tilsyn på plejecentrene mindst 1 gang årligt. Embedslægen foretager som hovedregel mindst 1 årligt tilsyn. Dit hjem er personalets arbejdsplads Når du modtager hjælp i boligen, er dit hjem også personalets arbejdsplads. Det betyder, at arbejdsmiljøet skal være i orden ifølge Arbejdsmiljøloven. Derfor kan der være behov for at ændre indretningen af dit hjem, fx flytte møbler, fjerne tæpper, eller installere hjælpemidler i samarbejde med personalet. Personalet må ikke ryge i dit hjem. Odense Kommune beder dig om, at du heller ikke ryger, mens personalet udfører arbejdet hos dig. Vi vil altid gerne udvikle området Odense Kommune arbejder til stadighed med at forbedre området, og vi vil bede dig kontakte os, hvis der er forhold i forbindelse med hjælpen som du mener skal forbedres. Henvendelse Visitationskontoret 5220 Odense C Telefon: 6551 6061 E-mail.: visitationkontoret.aehf@odense.dk Lovgrundlag: Lov om boliger for ældre og personer med handicap 17 17. Ældreboliger skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten over ældreboliger. Er ældreboligerne opført efter 5 a med henblik på at betjene personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, udøves anvisningsretten over boligerne dog af amtsrådet efter forhandling med kommunalbestyrelsen. Er ældreboligerne ombygget efter 5 b, udøves anvisningsretten af den kommune, der har givet tilsagn. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan overlade til ejendommens ejer at forestå anvisningen af de

boliger, der er omhandlet i stk. 1, 1. pkt. Kommunalbestyrelsen kan uden varsel tilbagekalde en sådan bemyndigelse. Stk. 3. Kommunen betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen eller amtsrådet, og indtil udlejning sker. Kommunen garanterer endvidere for boligtagerens kontraktmæssige forpligtelser over for ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved fraflytning. Stk. 4. Ældreboliger kan efter kommunalbestyrelsens bestemmelse lejes af kommunen og stilles til rådighed for personer, der har brug for boligen som en midlertidig aflastningsbolig. Kommunen betaler et til lejen svarende beløb for de boliger, der anvendes som aflastningsboliger. Stk. 5. Ældre og personer med handicap, der har særligt behov for en ældrebolig, herunder boliger omfattet af 5 a, stk. 3 og 4, plejehjem eller beskyttet bolig, har ret til frit at vælge sådanne boliger. Retten efter 1. pkt. gælder uanset boligens beliggenhed. Det er en forudsætning, at betingelsen i stk. 1, 1. pkt., for at få anvist en bolig er opfyldt i bopælskommunen og ved flytning til en anden kommune både i bopælskommunen og i tilflytningskommunen. Tilflytningskommunens vurdering skal ske efter samme retningslinjer, som gælder for kommunens egne borgere. Stk. 6. Retten til frit valg efter stk. 1 omfatter ret til, at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat kan indgå i husstanden. Hvis en person ønsker, at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat skal indgå i husstanden, skal den bolig, der tilbydes, være egnet til 2 personer. Stk. 7. Ældre og personer med handicap, der har behov for en ældrebolig, en plejehjemsplads eller en beskyttet bolig, optages på en venteliste i bopælskommunen eller i den kommune, hvor den ønskede bolig er beliggende. Hvis den pågældende ønsker optagelse på flere ventelister, kan der opkræves et gebyr for administration af ventelisten. Ledige boliger anvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2, til de personer, som har størst behov for den pågældende bolig, og derefter til de personer, som i længst tid har stået på ventelisten. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde og af hensyn til at kunne tilbyde egne borgere et passende botilbud beslutte, at personer, der ønsker at flytte til kommunen, ikke kan optages på en venteliste, medmindre de pågældende flytter 1) for at bevare tæt kontakt til nære pårørende, der bor i tilflytningskommunen, 2) af religiøse grunde for at bo i en sådan bolig, hvis hovedformål er, at personer med samme religiøse overbevisning kan være sammen, 3) for at blive optaget i et bomiljø, hvor der er opstået et særligt tegnsprogsmiljø for døve, eller 4) for at opnå en særlig bolig beregnet for personer, der er omfattet af lov om erstatning til besættelsestidens ofre. Stk. 8. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for at få anvist en bolig efter stk. 5. Stk. 9. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 og 5 kan indbringes for henholdsvis det sociale nævn, som den kommune, hvor boligerne er beliggende, hører under, og Den Sociale Ankestyrelse. 57 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om, hvorvidt ankestyrelsen kan behandle sagen, finder tilsvarende anvendelse. Kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område finder i øvrigt tilsvarende anvendelse. Stk. 10. Afgørelse af, i hvilket omfang der tilvejebringes boliger, der efter denne lov skal være til rådighed for kommunens indbyggere, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Lov om social service 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde

1) personlig hjælp og pleje og 2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. Stk. 3. Tilbuddene efter stk. 1 kan ikke gives som generelle tilbud efter 79. Stk. 4. Kommunen skal ved tilrettelæggelsen af pleje og omsorg m.v. for en person med en demensdiagnose så vidt muligt respektere dennes vejledende tilkendegivelser for fremtiden med hensyn til bolig, pleje og omsorg (plejetestamenter). Lov om social service 84. Stk.1. Kommunen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Stk. 2. Kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje. Lov om social service 192a. og Lov om almene boliger 54a. Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ældre, der har særligt behov for en plads på et plejehjem, jf. 192, eller for en almen plejebolig, jf. 5, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., en sådan plads eller bolig senest 2 måneder efter optagelse på en venteliste. Stk. 2. Garantien efter stk. 1 gælder dog ikke, hvis den ældre har valgt et bestemt plejehjem eller en bestemt almen plejebolig efter reglerne i 58 a i lov om almene boliger m.v. Stk. 3. Socialministeren fastsætter nærmere regler om optagelse på en venteliste og om frister for tilbud om en almen plejebolig eller en plejehjemsplads. Hvis du vil klage Hvis du ikke er tilfreds med afgørelsen om visitation til plejebolig, ret til en plejebolig i anden kommune, betaling for boligen eller den hjælp, du modtager efter Servicelovens 83, kan du klage. Klage over afgørelse om visitation til plejebolig, ret til en plejebolig i anden kommune eller betaling for boligen, skal inden 4 uger fra du har modtaget afgørelsen, være modtaget hos: Ældre- og Handicapforvaltningen Visitationskontoret 5220 Odense SØ Klage over afgørelse om den hjælp, du har modtaget under dit ophold i plejeboligen efter Servicelovens 83, skal inden 4 uger fra du har modtaget afgørelsen være modtaget hos: Ældre- og Handicapforvaltningen OKÆ Plejebolig 5220 Odense SØ

Træffer Visitationskontoret, eller OKÆ Plejebolig ved ny behandling af sagen en anden afgørelse, vil du få meddelelse herom inden for 4 uger. Hvis afgørelsen ikke ændres, sendes klagen videre til Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Syddanmark, hvorfra du vil modtage kvittering for modtagelsen. Hvis du ikke er tilfreds med udførelsen af hjælpen, kan du klage til plejecentrets ledelse. Hvis du ikke er tilfreds med svaret på klagen, kan du rette henvendelse til rådmanden i Ældre- og Handicapforvaltningen.