1. ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse Ortopædkirurgisk afdeling O Odense Universitetshospital Din basisuddannelses sammensætning: 1. 6 måneders ansættelse på ortopædkirurgisk afdeling O, OUH 2. 6 måneders ansættelse i almen praksis Afdeling O, OUH MB/AL 09. september 2013
Indholdsfortegnelse: Generel information o Formelle regelsæt og vigtige dokumenter o Formål med den kliniske basisuddannelse o Den kliniske basisuddannelses sammensætning i Region Syddanmark o Læringsmål o Evaluering o Kurser o Dokumentation Konkrete læringsmål i denne ansættelse Beskrivelse af afdelingen Skemaer til struktureret evaluering Generel information Formelle regelsæt og vigtige dokumenter De formelle regelsæt mv. for den kliniske basisuddannelse er: Bekendtgørelse om lægers kliniske basisuddannelse nr. 1256 af 25. oktober 2007 (www.sst.dk). Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse af 5. november 2007 (www.sst.dk). Sundhedsstyrelsens logbog for den kliniske basisuddannelse (www.sst.dk). Uddannelsesprogrammer for begge ansættelser. Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement: o Udfyldes og underskrives som afslutning på hver ansættelse i den kliniske basisuddannelse (www.sst.dk). o Du skal bruge skemaerne, når du søger tilladelse til selvstændigt virke hos Sundhedsstyrelsen. o Tilladelse til selvstændigt virke er en forudsætning for at du kan få endelig godkendt en efterfølgende introduktionsstilling (Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger nr. 1257 af 25. oktober 2007, 7, stk. 2). Kursusbeviser for gennemførte generelle kurser i basisuddannelsen (se senere i Introduktion). o Du skal bruge kursusbeviserne, når du skal søge tilladelse til selvstændigt virke. o Skemaerne sendes til Den Lægelige Videreuddannelse i Region Syddanmark, når du har gennemført det pågældende kursus. o Du bliver automatisk tilmeldt kurserne. Bekendtgørelse om tilladelse til selvstændigt virke nr. 1247 af 24. oktober 2007 (www.sst.dk). Ansøgningsskema i forbindelse med ansøgning om tilladelse til selvstændigt virke + skema til oversigt over ansættelser (www.sst.dk). Du skal bruge disse skemaer, når du skal søge Sundhedsstyrelsen om tilladelse til selvstændigt virke. Du henter skemaerne på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Der kan søges tidligst én måned, inden du afslutter den kliniske basisuddannelse. Det anbefales, at du sætter dig ind i de forskellige regelsæt, og at du som minimum læser målbeskrivelsen for den kliniske basisuddannelse, inden du påbegynder uddannelsen.
Du er i øvrigt altid velkommen til at kontakte Den Lægelige Videreuddannelse i Region Syddanmark, administratoren for den kliniske basisuddannelse på din sygehusenhed og selvfølgelig, i det daglige, din vejleder/praksistutor m.fl., hvis du har spørgsmål. Formål med den kliniske basisuddannelse Formålet med den kliniske basisuddannelse kan beskrives på flere måder: Som den formelle vej til erhvervelse af Sundhedsstyrelsens tilladelse til selvstændigt virke som læge jf. Bekendtgørelse nr. 1247 af 24. oktober 2007 (www.sst.dk). Alle læger, som ønsker at gennemgå en videreuddannelse til speciallæge, skal først have opnået autorisation som læge og have tilladelse til selvstændigt virke som læge. Som nævnt i første afsnit i introduktionen, er tilladelse til selvstændigt virke en forudsætning for endelig godkendelse af den I-stilling, som du går i gang med efter din basisuddannelse. Ansættelserne i den kliniske basisuddannelse er de centrale læringsrammer for overgangen fra den universitære uddannelse til det kliniske arbejde med alt, hvad det indbefatter af såvel medicinske ekspertiser som kommunikative og professionelle kompetencer mv. Det drejer sig om at "lære at være læge", ved at man rent faktisk arbejder som læge; at komme til at føle sig hjemme i rollen som læge og gradvist at tage det ansvar, der følger med, på sig. Denne proces er nærmere beskrevet i målbeskrivelsen. Læringen af den kliniske beslutningsproces er et særligt fokusområde i det at lære at være læge, og den udmøntes i den medicinske ekspertrolles kompetencer. Dette er nærmere beskrevet i målbeskrivelsen og er desuden afbilledet grafisk. Du skal efter endt klinisk basisuddannelse kunne fungere tilfredsstillende på et grundlæggende lægeligt niveau i forhold til alle de 7 roller i speciallægeuddannelsen med et indhold, der er tilpasset dette uddannelsestrin. Det ligger også i den kliniske basisuddannelses formål, at lægen får et bredt kendskab til sundhedsvæsenets opbygning. Uddannelsen fungerer også som en forberedelse til speciallægeuddannelsen, ved at du påbegynder en proces med at blive mere bevidst om dine faglige præferencer og interesser og dine stærke og svage sider. Denne proces vil skulle danne grundlaget for den livslange læring, der forventes af fremtidens speciallæge. Karrierevejledning bliver fremover et obligatorisk element af uddannelsen til speciallæge, så påbegynd processen allerede nu Den kliniske basisuddannelses sammensætning i Region Syddanmark Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Region Syddanmark har efter indstilling fra Det Regionale Uddannelsesudvalg for Den Kliniske Basisuddannelse vedtaget følgende: Uddannelsen påbegyndes altid med en ansættelse på en sygehusafdeling. Det kan være en intern medicinsk, en kirurgisk eller en ortopædkirurgisk afdeling. Der findes følgende 5 kombinationsmuligheder: 1. ansættelse 2. ansættelse Intern medicin Almen praksis Intern medicin Psykiatri Intern medicin Onkologi Kirurgi Almen praksis Ortopædkirurgi Almen praksis Der afholdes 5 temadage i 2. ansættelse. Temadagene omhandler brede problemstillinger relevante for alle læger uanset senere specialevalg indenfor almen medicin, psykiatri og onkologi samt opfølgende karrierevejledning (dette er introduceret på læringskurset).
Læringsmål Den strukturelle fremstilling af læringsmålene i den kliniske basisuddannelse sker i forhold til de 7 roller i speciallægeuddannelsen. Læringsmålene i den kliniske basisuddannelse er generelle og vil kunne nås ved ansættelse i forskellige kliniske afdelinger og i almen praksis. De generelle læringsmål indeholder flere delmål. Delmålene udspecificerer håndteringen af en given basal klinisk funktion eller patient- eller sygdomskategori. Skal man således f.eks. kunne håndtere en patient med hjertestop på en tilfredsstillende måde, kræver det, at man følger en række nærmere fastlagte procedurer (anført i dette uddannelsesprogram), mens man i andre situationer f.eks. forventes at kunne vælge et sæt af relevante undersøgelser eller forventes at kunne udvise en for situationen passende kommunikations- eller samarbejdsform i forhold til patienter, plejepersonale mv. Et delmål er derfor ét af flere nødvendige elementer i det overordnede læringsmål. Delmålene fungerer samtidig som retningslinjer for både basislægen og vejlederen/ praksistutor til sikring af, at man i tilstrækkeligt omfang når rundt om en klinisk arbejdsopgave eller problemstilling. Målbeskrivelsens læringsmål er minimumskrav. Minimumkravene skal være dækket af det afdelings-/praksisspecifikke uddannelsesprogram og af basislægens individuelle læringsplan, da der er tale om minimumskrav vil der være mulighed for, at basislægen i samarbejde med afdelingen/praksis kan stræbe efter et højere læringsniveau. Læringsmålene skal være opnået ved den kliniske basisuddannelses afslutning, men det forudsættes, at læringsmålene evalueres løbende. Den Medicinske Ekspert indeholder 9 læringsmål med hver sine delmål. De 6 øvrige roller indeholder ét læringsmål samt nogle delmål. Alle 15 mål forventes trænet og kan trænes i hver af de to ansættelser, der indgår i uddannelsen. I Region Syddanmark er det vedtaget, at det skal være entydigt, om læringsmålet godkendes i første eller anden ansættelse. Følgende er vedtaget: Læringsmål Ansættelse nr. Type ansættelse 1.1+1.2+1.4+1.6+1.7+1.8 1 (intern medicin, kirurgi eller ortopædkirurgi) +4+6 1.3+1.5+1.9+2+3+5+7 2 (amen medicin, psykiatri eller onkologi) Evaluering Evalueringen skal medvirke til at styrke den enkelte basislæges faglige refleksion og udvikling. Evalueringen i den kliniske basisuddannelse bør således kunne danne grundlag for en refleksion over læreprocessen og læringsrammerne for både basislægen og evaluator (vejleder, anden senior læge, afdeling/praksis). Evalueringen har også karakter af formel godkendelse af uddannelsens læringsmål og dermed af uddannelsen som adgangsgivende til speciallægeuddannelse. Opnåelse af læringsmålene skal derfor attesteres. Det er desuden vigtigt, at evalueringen i den kliniske basisuddannelse foregår systematisk, og at der anvendes gennemprøvede evalueringsmetoder samt, at evalueringen er formaliseret, sådan at basislægen på forhånd er klar over, hvordan og på hvilke præmisser evalueringen af ham/hende vil finde sted. Kriterierne for evalueringen skal være kendt både af basislægen og vejlederen. Evalueringen skal indeholde elementer af summativ evaluering med henblik på godkendelse og af formativ evaluering med henblik på at anspore til kritisk refleksion hos basislægen. Der bør lægges stor vægt på vejledersamtalen som led i evalueringsprocessen. Det er centralt, at der er en tæt dialog og et tæt samarbejde mellem basislægen og vejlederen, der tager udgangspunkt i en struktureret gennemgang af bestemte kliniske problemstillinger, journalaudits eller i en drøftelse af basislægens udførelse af en procedure el. lign.. Denne evalueringsform forudsætter, at basislægen og vejleder har tilstrækkelig mulighed for at være i løbende kontakt, og basislægen og vejlederen bør så vidt muligt være tilknyttet samme afsnit. Vær opmærksom på de skemaer til struktureret evaluering, som findes sidst i uddannelsesprogrammet. Disse skemaer kan anvendes (og tilpasses ved behov) i evalueringen af hhv. læringsmål nr. 2 og læringsmål nr. 3-15.
Kurser De tre videreuddannelsesregioner har ansvaret for afholdelsen af de obligatoriske kurser på baggrund af Sundhedsstyrelsens vejledning vedrørende generelle kurser i den kliniske basisuddannelse for læger. I alt afholdes ni dages obligatorisk kursusvirksomhed. For information om retningslinjer for evaluering og kriterier for godkendelse af kurserne henvises til Den Lægelige Videreuddannelses hjemmeside www.videreuddannelsen-syd.dk. Kursus i kommunikation Formålet med kurset i kommunikation er at sikre basislægernes muligheder for at erhverve de i målbeskrivelsens læringsmål 10 opstillede kompetencer vedrørende kommunikation. Kurset udgør sammen med selvstændigt klinisk arbejde læringsrammen for dette læringsmål. Kurset varer fem dage, heraf en dags kursus i akut kommunikation. Kursus i læring Formålet med kurset i læring er at understøtte basislægernes muligheder for at erhverve sig de i målbeskrivelsens læringsmål 15 opstillede kompetencer vedrørende akademikerrollen. Kurset udgør sammen med selvstændigt klinisk arbejde, superviseret videnssøgning og diskussioner i kollegialt forum læringsrammen for dette læringsmål. Kurset udgør to dage med en til to måneders mellemrum. Kursus i akut behandling og ambulancetransport Formålet med kurset i akut behandling og ambulancetransport er at understøtte basislægernes muligheder for at erhverve sig de i målbeskrivelsen opstillede kompetencer. Kurset udgør alene læringsrammen for læringsmål 1. Endvidere indgår kurset som en del af læringsrammen for læringsmål 8, hvor det dog primært og i langt den væsentligste grad er det daglige kliniske arbejde, der udgør læringsrammen. Kurset udgør to dage med et væsentligt element af færdighedstræning. Dokumentation De vigtigste dokumenter er: Logbog med underskrifter på alle kompetencer. Kursusbeviser for gennemførte generelle kurser. Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement for hver af de to ansættelser i basisuddannelsen. Dette gælder indtil den elektroniske logbog træder i kraft. Når basislægens skal søge om tilladelse til selvstændigt virke i Sundhedsstyrelsen, skal der udfyldes et ansøgningsskema, som findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Her kan man også læse mere om ansøgningsproceduren og krav til dokumentation. Der skal der betales et gebyr for tilladelsen.
Konkrete læringsmål i denne ansættelse Uddannelsesprogrammet er lavet i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse, hvor den medicinske ekspert rolle indeholder læringsmål 1 og de seks øvrige roller udgør læringsmål 2-7. Bemærk at nummerering af mål i dette uddannelsesprogram refererer til det nummer som målet har i Sundhedsstyrelsens Logbog for den kliniske basisuddannelse. Nedenstående oversigt over læringsmål indeholder både målbeskrivelsens læringsmål og de specifikke delmål, som er relevante for og skal i fyldes af den afdeling, som indgår i din 1. ansættelse i basisuddannelsen. Det handler altså om, hvordan vi her på Ortopædkirurgisk afdeling, OUH udmønter læringsmålene fra målbeskrivelsen med færdigheder, der er relevante for vores afdeling. Først beskrives her nedenfor de 8 mål (1.1+1.2+1.4+1.6+1.7+1.8+4+6), der skal evalueres i din 1. ansættelse. Sidst i afsnittet er med grå skrift beskrevet de 7 mål du først skal have evalueret i din 2. ansættelse (men som du gerne må træne under denne første ansættelse også). Når et læringsmål er evalueret og godkendt, skal der skrives under på den checkliste, som du finder bagerst i uddannelsesprogrammet. Vær opmærksom på, at du får underskrifter på alle de læringsmål, som skal evalueres i denne ansættelse! Læringsmål i din nuværende 1. ansættelse: 1. Medicinske Ekspert 1.1 Basislægen skal kunne foretage genoplivning svarende til intermediært niveau Det forudsættes, at færdighederne er trænet så tidligt som muligt i den kliniske basisuddannelse og senest inden udgangen af den 1. måned. Kommentar] Lægen skal kunne: Fælleskursus i basal hjertestopbehandling. 1 Initiere hjertestopbehandling, inkl. hjertemassage, ventilation og DC stød på relevant Indikation 2 Give livreddende primær medicinsk behandling Udarbejdes i samarbejde med medicinsk afd.!!!! Læringsramme: Systematisk færdighedstræning på obligatorisk kursus med praktiske øvelser, evt. i færdighedslaboratorium. Evaluering: Godkendt færdighedstræningskursus 1.2 Basislægen skal kunne udføre de væsentligste kliniske procedurer, der indgår i afdelingens daglige kliniske praksis Kliniske procedurer relevante for denne afdeling Kommentarer oplistes nedenfor: Dropanlæggelse samt procedure for blodtransfusion Læres primært på sengeafdelinger Anlæggelse af lokalanæstesi Læres i skadestuen Sårbehandling af akutte skader inkl. suturering. Læres i skadestuen Undersøge for frakturer inkl. Indikation for røntgen Læres i skadestuen Kirurgisk håndvask og sterile principper. Læres på operationsgangen Læringsramme: Klinisk arbejde samt evt. træning i færdighedslaboratorium eller tilsvarende. Evaluering: Struktureret klinisk observation.
1.4 Basislægen skal kunne lægge og gennemføre en udredningsplan for patienter med afdelingens mest almindelige forekommende lidelser Basislægen skal kunne: Kommentarer 1 Reflektere diagnostisk på baggrund af det samlede Feedback på basislægens skadebehandling via kliniske billede og parakliniske resultater. 2 Journalføre udredningsplanen og de informationer, der er givet til patienten. De vigtigste udrednings- og behandlingsregimer, der skal kunne håndteres i denne afdeling oplistes nedenfor: Hoftefraktur Håndledsfraktur Artrose Commotio cerebri gennemgang af skadekort de første måneder. Journal-audit ved vejledersamtaler ( enkelt cases udvalgt af basislægen) Kende afdelingens forløbsprogram Undersøgelsesteknik, røntgenundersøgelse inkl. tolkning, behandling iht. afdelingens instruks. Kende udredning og behandling for artrose i hofte og knæ-led Vurdere kliniske symptomer. Kende observations regime og behandling. Læringsramme: Klinisk arbejde med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion. 1.6 Basislægen skal kunne agere relevant i henhold til gældende lovgivning Kommentarer 1 Overholde tavshedspligt Gennemgås med vejleder. 2 Indhente informeret samtykke Gennemgås med vejleder, inkl. de 5 trin. 3 Foretage ligsyn 4 Udfærdige dødsattest 5 Foretage indberetning til cancerregister og/eller kliniske databaser Gennemgang i forbindelse med introduktionsundervisning inkl. undervisning i COSMIC. 6 Udarbejde sygemeldinger og andre indberetninger til offentlige myndigheder m.v. Læringsramme: Klinisk arbejde under løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af forskellige indberetninger, dødsattester el. lign. som basislægen har udarbejdet. 1.7 Basislægen skal kunne erkende og reagere relevant i forhold til behandlingskomplikationer Basislægen skal kunne vurdere og initiere behandling af de for afdelingen eller praksis relevante behandlingskomplikationer. Eksempler på disse er: sårinfektion blødning feber smerter anafylaksi fejlmedicinering blodtryksfald væskebalanceproblemer hudmanifestationer psykiske reaktioner
De for denne afdeling/praksis vigtigste konkrete behandlings komplikationer oplistes nedenfor: Postoperative komplikationer Fraktur-skred Dyb venetrombose Kommentarer Infektion, smerter, blødning, DVT. urinretention. Behandle dette iht. afdelingens instruks. Kende kontrolregime for forskellige frakturtyper Profylakse, diagnostik og behandling Læringsramme: Klinisk arbejde med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion. 1.8 Basislægen skal kunne modtage den akut syge patient og initiere relevant behandling/visitation Basislægen forventes, at kunne håndtere følgende kliniske billeder: Kommentarer/tips mht. patienttyper man kan møde på den denne afdeling 1 Patienten med sløret bevidsthedsniveau Commotio 2 Patienten med vejrtrækningsproblemer Traumepatienter, lungeembolier 3 Patienten med febertilstande Infektioner i bevægeapparatet, postoperativ infektion, pneumoni, urinvejsinfektioner. 4 Patienten med akutte smertetilstande Skader, postoperative smerter, lændehold 5 Patienten med blødningstilstand Postoperativ blødning, gastrointestinal blødning, næseblødning, kende komplikationer ved AK-behandling 6 Patienten med akut operationskrævende tilstand Åbne brud, lukserede led, brud og luksation med kar/nerve-påvikning 7 Patienten med depressive tilstande eller Selvmordsforsøg og selvdestruktion behandlet i angstsymptomer skadestuen. Læringsramme: Basislægen indgår i det akutte beredskab på en sygehusafdeling i vagtarbejdet. Læringsrammen er derfor klinisk arbejde med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion. 4 Samarbejder 4.1 Basislægen skal kunne indgå i samarbejdsrelationer med forståelse og respekt for egen og andres roller Kommentarer 1 Kunne indgå i og reflektere over Vurderes under arbejde i skadestue og skadeamb. samarbejdsrelationer med såvel lægekolleger som andet sundhedspersonale 2 Demonstrere forståelse for samarbejdet på tværs af specialer og sektorer som forudsætning for det gode patientforløb Læringsramme: Selvstændigt klinisk arbejde. Evaluering: Strukturerede vejledersamtaler, der ansporer til refleksion. 6 Leder/administrator 6.1 Basislægen skal kunne varetage ledelse svarende til uddannelsestrin og funktion Kommentarer 1 Strukturere og prioritere det kliniske arbejde 2 Lede relevante behandlingsteams Skadestue og skadeamb
Læringsramme: Selvstændigt klinisk arbejde. Evaluering: Strukturerede vejledersamtaler, der ansporer til refleksion. Læringsmål som kommer i 2. ansættelse: 1 Medicinsk Ekspert 1.3 Basislægen skal kunne applicere den diagnostiske proces i forhold til konkrete patienter Basislægen skal kunne: 1 foretage en fokuseret anamneseoptagelse og objektiv undersøgelse 2 ordinere relevante parakliniske undersøgelser 3 stille tentativ diagnose på baggrund heraf 4 iværksætte primær behandling Læringsramme: Klinisk arbejde med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion. 1.5 Basislægen skal kunne iværksætte relevant behandling og monitorere effekten heraf Delmål: Basislægen skal kunne: 1 iværksætte relevante behandlingstiltag på baggrund af det samlede kliniske billede og parakliniske resultater i overensstemmelse med afdelingens/praksis instrukser 2 følge patientens kliniske tilstand og parakliniske fund med henblik på at følge effekten af den iværksatte behandling 3 ændre eller justere behandlingen ud fra relevant vurdering af effekten Læringsramme: Klinisk arbejde med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion. 1.9 Basislægen skal kunne foretage kontrol og iværksætte relevant opfølgning for det kroniske patientforløb Delmål: Basislægen skal kunne: 1 overskue patientforløbet og udviklingen i sygdommen 2 foretage relevant justering af igangsat behandling 3 diskutere, hvordan en afdelings/praksis indsats koordineres med øvrige behandlere, hjemmepleje, socialvæsen og andre relevante institutioner Eksempler på kliniske billeder hos den kronisk syge patient, som det forventes, at en basislæge kan håndtere: rygsmerter arthrose diabetes mellitus depression hypertension Det konkretiseres i uddannelsesprogrammet, hvilke udrednings- og behandlingsregimer basislægen skal kunne håndtere. Læringsramme: Klinisk arbejde med kroniske patientforløb under løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion. 2 Kommunikator 2.1 Basislægen skal demonstrere, at han/hun kan kommunikere med patienter, pårørende, kollegaer og andre samarbejdspartnere. Delmål: Basislægen skal kunne: 1 informere relevant om diagnose og behandling til patienter og pårørende 2 fremlægge, videregive og diskutere en klinisk problemstilling klart og præcist med kolleger og andre samarbejdspartnere 3 udvise empati, respekt og situationsfornemmelse i dialogen med patient og/eller
pårørende. Læringsramme: Selvstændigt klinisk arbejde og obligatorisk kommunikationskursus. Klinisk arbejde med kroniske patientforløb under løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering: Struktureret klinisk observation og godkendt kommunikationskursus. 3 Sundhedsfremmer 3.1 Basislægen skal kunne inddrage sundhedsfremmende elementer i sit kliniske arbejde Delmål. Basislægen skal kunne: 1 afdække forhold i patientens aktuelle livs- og sygdomssituation og andre helbredsmæssige forhold som kan have betydning for prognose- og behandlingsmuligheder 2 informere om forebyggelse af væsentlige livsstilssygdomme Læringsrammer Selvstændigt klinisk arbejde. Evaluering Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion. Læringsramme: Selvstændigt klinisk arbejde. Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion. 5 Professionel 5.1 Basislægen skal agere professionel i det kliniske arbejde Delmål. Basislægen skal kunne: 1 handle i henhold til gældende lov og etiske konventioner 2 reflektere over egen viden og evner samt erkende egne begrænsninger 3 demonstrere forståelse og lydhørhed overfor etiske problemstillinger i daglig praksis Læringsramme: Selvstændigt klinisk arbejde. Evaluering: Strukturerede vejledersamtaler, der ansporer til refleksion. 7 Akademiker 7.1 Basislægen skal agere professionel i det kliniske arbejde Delmål: Basislægen skal kunne: 1 søge viden med relevans for det kliniske arbejde og forholde sig kritisk til kilder 2 undervise kollegaer og andre personalegrupper Læringsramme: Selvstændigt klinisk arbejde, superviseret videnssøgning, diskussioner i kollegialt forum, obligatorisk læringskursus, oplæg givet ved afdelingsmøde/ møde i praksis. Evaluering: Strukturerede vejledersamtaler der ansporer til refleksion, samt struktureret vurdering af oplæg givet ved afdelingsmøde/møde i praksis og godkendt kursus i læring.
Beskrivelse af afdelingen Introduktion til Ortopædkirurgisk afd. O. Ortopædkirurgisk afdeling. O, Odense Universitetshospital Ortopædkirurgisk afdeling O fungerer på tre matrikler (Odense, Svendborg og Nyborg). Afdelingen arbejder desuden sammen med Sygehus Lillebælt Kolding om børneortopædi, idet speciallæger fra Odense fungerer i Kolding 4 dage pr. uge. Afdelingen modtager alle patienter indenfor det ortopædkirurgiske speciale, og varetager behandling af patienter med traumatiske og ikke traumatiske lidelser indenfor bevægeapparatet. Derudover har afdelingen følgende særlige funktioner: Drift af forskningslaboratorium Drift af stereo-røntgenfunktion Drift af ganganalyse laboratorium Drift af Ulykkes Analyse Gruppen (skadestue, hoftefraktur- og multitraumeregister). Ankerrolle i OUH s Traumecenterfunktion (Level I). Ansvar for de såkaldte Fynsdækkende aktiviteter som omfatter: o NIP registrering af hoftefrakturpatienter o Udbredelse af UAG s register til alle skadestuer på Fyn o Trafik-sortpletsbekæmpelse. Afdelingen har iht. Specialeplanen for ortopædkirurgi hovedfunktion for Fyn eksklusiv Middelfart kommune. Desuden har afdelingen regionsfunktioner for Region Syddanmark og højt specialiserede funktioner for Region Syddanmark og en del af Region Sjælland. Afdelingen har endvidere landsfunktion for replantationer, og behandling af plexus brachialis læsioner. Undervisning og uddannelse: Ortopædkirurgisk afdeling har universitetsstatus og varetager undervisning af medicinske studenter i ortopædisk kirurgi. Alle læger deltager i undervisning 1 time onsdag morgen kl. 8.00-8.45. Ved morgenkonferencen de øvrige 4 dage afholdes et 3 minutters indlæg hvor relevant emne præsenteres af sektorene på skift. Endvidere arrangeres der en gang om måneden i semestermånederne forskningsmøder eller møder med videnskabeligt indhold. I afdelingens Odense matrikel er der til stadighed læger under videreuddannelse: 4-5 i basisuddannelse 4 i introduktionsstilling i ortopædkirurgi 13-14 hoveduddannelsesstilling 0,5 i hoveduddannelsesstilling i plastikkirurgi (Fase II) Der er ansat en klinisk professor og 7 af afdelingens overlæger er lektorer ved Odense Universitet. Desuden er der ansat en forskningslektor. En af afdelingens overlæger er samfundsmediciner og epidemiolog. For alle uddannelsessøgende læger foreligger der et uddannelsesprogram. Endvidere har hver uddannelsessøgende en vejleder, med denne afholdes de relevante introduktions- og evalueringssamtaler. Overlæge Anders Lorentsen samt overlæge Michael Brix er uddannelsesansvarlige overlæger. Michael Brix er hovedansvarlig for læger i basis- og introuddannelsen og Anders Lorentsen er hovedansvarlig for læger i hoveduddannelse. Afdelingen deltager endvidere i uddannelsen af sygeplejestuderende, radiografstuderende, og SOSA studerende samt i uddannelsen af lægesekretærelever. Som universitetsafdeling har afdelingen forsknings- og udviklingsforpligtelse og gennemfører løbende en række projekter. Aktuelt er der ca. 19 PhD studerende tilknyttet afdelingen, desuden gennemføres der fordybelsesopgaver og prægraduate forskningsforløb. Lægenormering og stabsstruktur: Afdelingens aktuelle lægebemanding i Odense omfatter: 1 ledende overlæge 1 professor og specialeansvarlig overlæge 1 matrikelansvarlig og specialeansvarlig overlæge 1 matrikelansvarlig overlæge for Nyborg 7 specialeansvarlige overlæger
18 overenskomstansatte overlæger (i alt 29 overlæger) 12 afdelingslæger 20 reservelæger 1 forskningslektor I alt 62 stillinger Med hensyn til fase 1 og 3 i hoveduddannelsen fungerer Svendborg som en enhed. Sengeafsnit: Afdelingen råder over 64 egne senge i Odense. Afdelingen har desuden råderet over 7 senge på børnekirurgisk afsnit (OH7) samt 6 senge i Rygcentret der drives i fællesskab med Neurokirurgisk afd. U. De enkelte afsnits beliggenhed og funktion: I Odense: CAP NORD (ca 8 senge) Er et akut observations- og visitationsafsnit beliggende i FAM skadestuen/modtagelsen. Her kan patienterne ligge i op til to døgn. O2: (21 senge): Er beliggende på højhusets 12. etage, her ligger hånd- og traumepatienter. O3: (20 senge på hverdage og 16 senge i week-ends): Er beliggende i bygning 4. Her ligger hofte- og knæalloplastik patienter og elektive skulderpatienter. O4: (20 senge): Er beliggende på højhusets 9. etage, her ligger infektions-, amputations-, tumor- og rekonstruktionspatienter sammen med fod/ankel patienter. OH7: (7 på hverdage, 5 senge i week-ends): Er beliggende i børneafdelingen, her ligger børn til og med 15. år. Rygcenteret (6 senge) Operationsafsnit: I Odense: Afdelingens operationsafdeling på 1. sal i højhuset har ugentligt 25 anæstesibetjente operationslejer i dagtiden samt 20 operationsstuer i stueetagen hvoraf 19 er anæstesibetjente. I Svendborg: Operationsafdelingen er her tilknyttet den anæstesiologiske afdeling og ortopædkirurgisk afdeling råder over flere operationsstuer. I Nyborg: Afd. O råder over 8 anæstesibetjente lejer pr. uge. Ambulatoriefunktioner: I Odense: Ambulatoriefunktionen foregår hovedsageligt i ortopædkirurgisk ambulatorium beliggende i stueetagen i højhuset, her rådes over 14 konsultationsrum og et gipse- rum. Desuden er der dagligt 4 ambulatoriestuer på patienthotellet. Dagklinik: Odense: Er beliggende i ambulatoriet. Her rådes over senge og hvilestole til håndtering (klargøring og opvågning) af dagkirurgiske patienter. Nyborg: Alle operationer foregår i dagkirurgisk regi. Afdelingsledelse: Afdelingsledelsen består af ledende overlæge Niels Dieter Röck og oversygeplejerske Marianne Lundegaard. Afdelingens lægelige funktioner/sektorer: Alle læger er knyttet til en sektor (et subspeciale), men skal også deltage i fællesfunktioner (vagt- og akutfunktioner). Sektioneringen er til dels gennemført i sengeafsnit og sekretariater. Gennem etableringen af sektioner tilstræbes det at give den enkelte patient og personalet større kontinuitet i behandlingsforløbet, at øge behandlingskvaliteten samt at sikre at den enkelte læge har et veldefineret tilhørsforhold i afdelingen. Den aktuelle sektoropdeling og tilknyttede overlæger (pr. 1/8-2012): Ledende overlæge: Overlæge Niels Dieter Röck, MPM (O og M) Håndsektor Overlæge Tune Ipsen (matrikelansvarlig i Odense og specialeansvarlig overlæge) (O) Overlæge Anders Lorentsen (Uddannelsesansvarlig overlæge i Odense) (O) Overlæge, phd Hans Tromborg (O) Overlæge Søren Larsen (O)
Overlæge Jerzy Staisny Rygsektor Overlæge, phd Stig M. Jespersen (specialeansvarlig overlæge) (O) Sektor for infektions-, tumor- amputations- og rekonstruktionskirurgi (ITAR): Overlæge phd Ole Skov (specialeansvarlig overlæge) (O) Overlæge Lars Schjøtz (O) Fod-/ankelsektor: Overlæge Johnny Frøkjær (specialeansvarlig overlæge) (O) Overlæge Palle Bo (O) Overlæge Niels Herold (O) Overlæge Jens Wester (O) Sektor for børneortopædi (incl børnetraumatologi): Overlæge Niels Wisbech Pedersen (specialeansvarlig overlæge) (O) Overlæge Keld Daubjerg (O) Overlæge Bjarne Lundgaard (O) Overlæge Vilhelm Engell (O) Hofte- og knæ sektor (alloplastikker): Professor overlæge dr. med. Søren Overgaard (forskningsleder) (O) Overlæge Ole Ovesen (O) Overlæge Claus Emmeluth (O) Overlæge Hans Christian Kærlev (O) Overlæge Anders Lamberg (O) Traumesektor og skadestuen: Overlæge Morten Schultz Larsen (specialeansvarlig overlæge) (O) Overlæge Carsten Fladmose Madsen (O) Overlæge Michael Brix (O) Knæ- og skulder/albue sektor: (incl. Idrætsmedicin): Overlæge Søren Skydt Kristensen (specialeansvarlig overlæge) (O) Overlæge Ejnar Kuur (matrikelansvarlig overlæge) (O) Overlæge Lars Henrik Frich (O) Overlæge Lars Binderup Larsen (O) Overlæge Niels HM Mortensen (O) Overlæge Peter Gaster (O) UAG og såkaldt fynsdækkende initiativer Overlæge lic.med. Jens Lauritsen (O) Konferencer: I Odense: Mødetiden for læger er kl. 8.00 (omklædt). Morgenkonference afholdes kl. 8.05-8.15 i afd. O s konferencelokale (formålet med at konference først starter 8.05 er at der dermed er tid til at hilse på operationspatienter før morgenkonferencen). Morgenkonference afholdes kl. 8.05-8.15 i afd. O s konferencelokale. Onsdag dog kl. 8.50-9.05 pga. fælles undervisning/møde for alle læger fra 8.00 til 8.50. Konferencen er tværfaglig, med deltagelse af alle tilstedeværende læger og ledende sygeplejersker (repræsentation fra alle afsnit). Ved konferencen gennemgår den afgående vagthavende det forløbne døgns vigtigste akutte indlæggelser og specielle begivenheder. Herefter drøftes dagens aktiviteter og det planlagte operationsprogram samt kapaciteten, hvorefter der kan gives korte meddelelser. Alle dage undtagen onsdag er der et kort indlæg fra sektorerne kaldet tre minutter.
Fordeling af 3 minutter : Lige uger Ulige uger Mandag Hofte/knæ Skulder/albue knæ Tirsdag Ryg Børn Onsdag Fælles møde 8.00-.50 Fælles møde 8.00-8.50 Torsdag ITAR Fod/ankel Hånd Fredag Traume Afdelingsledelsen Almen røntgenkonference kl. 8.15-8.40. (alle de læger der har mulighed herfor forventes at deltage). Håndkirurgisk røntgenkonference kl. 8.15-8.40. (afgående skadevagt samt de reservelæger der skal være i skadeambulatoriet deltager). Skaderøntgenkonference kl. 8.40-9.00. (bagvagten sammen med afgående skadevagt). Håndkirurgisk ergoterapikonference tirsdag og torsdag kl. 09.00. Tumorkonference tirsdag kl. 14.00. Alle der har mulighed for at deltage i (de ikke obligatoriske) konferencer er velkomne ved disse. Videokonferencer: På grund af opdeling i tre matrikler Odense, Svendborg og Nyborg har afdelingen videokonferenceudstyr. Dette anvendes dels ved morgenkonferencerne dels ved mødeaktivitet. Mødestruktur: Der afholdes løbende ledergruppemøder i forskellige fora, overlægemøder, afdelingssygeplejerske-møder og samarbejdsudvalgsmøder. Den 1. onsdag i hver måned er morgenmødet såkaldt administrativ konference ved ledende overlæge. Den 4. onsdag i hver semestermåned er der forskningsmøde, om eftermiddagen ved forskningslederen. Vagtforhold: I dagtiden er der 2 læge tilknyttet FAM/skadestuen og 1 tilknyttet operationsgangen (mellemvagt). Desuden er der 1 bagvagt (speciallæge). I vagttiden er der i bundet vagt 1-2 læger tilknyttet FAM/skadestuen og 1 tilknyttet operationsafdelingen og sengeafsnittene (mellemvagt) samt 1 bagvagt. Alle med tilstedeværelsesvagt. Med henblik på varetagelse af landsfunktionen i replantationskirurgi er der en speciel håndvagt bestående af speciallæger (tilkaldevagt fra bolig). Med henblik på varetagelse af specialfunktionen i rygkirurgi er der en rygberedskabsvagt. Med henblik på varetagelse af traumecenterfunktionen indgår bagvagten i hele døgnet i det såkaldte traumeteam, der tilkaldes til FAM ved melding om svært- eller multitraumatiserede patienter (se særskilt traumemanual). Desuden råder afdelingen over en traumebagbagvagt (beredskabsvagtlag), som understøtter traumefunktionens kvalitet. Vagtplanerne udarbejdes i henhold til rammeplaner samt af de enkelte sektorer. Forvagten i afd. U har tilkaldevagt. I hyperakutte situationer er afd. O s vagthold forpligtet til at dække forvagtfunktionen i afd. U indtil U s eget vagthold kan møde frem (senest efter en ½ time). Vagtholdene har en kollektiv forpligtelse overfor opgaverne, bagvagten forventes derfor at have det samlede overblik for behovet for lægelige ressourcer i vagttiden. Alle afdelingens læger indgår i det såkaldte civile beredskab i katastrofesituationer. Hvorfor afdelingen skal have kendskab til privat adresse og telefonnumre. Der ydes derfor tilskud til telefon-hold. Uddannelsesforhold: For alle uddannelsessøgende læger foreligger der et uddannelsesprogram. Endvidere har hver uddannelsessøgende en hovedvejleder, med denne afholdes uddannelsessamtaler og udfærdiges en uddannelsesplan. Overlæge Anders Lorentsen samt Michael Brix er uddannelsesansvarlige overlæger. Desuden er der en uddannelseskoordinerende yngre læge. Forskningansvarlig og muligheder: Forskningsansvarlig overlæge er professor dr. med. Søren Overgaard. Igangsættelse af projekter sker i henhold til særskilt manual vedrørende forskningsaktivitet. SO støttes i denne aktivitet af et forskningsudvalg bestående af: Professor, overlæge Søren Overgaard Ledende overlæge Niels Dieter Röck
Overlæge Lars Henrik Frich Overlæge Jens Lauritsen Oversygeplejerske Marianne Lundegaard Udviklingssygeplejerske Charlotte Myhre En PhD studerende Afdelingsledelsen skal godkende alle forskningsprojekter (før de iværksættes) og holdes orienteret om publikations- og foredragsvirksomhed. Afdelingen råder over faciliteter til røntgenstereoanalyser og ganganalyse samt et knogle/led laboratorium. Desuden er Ulykkesanalysegruppen en del af afdelingen. UAG er principielt fynsdækkende og er registerbestyrer for afdelingens større kliniske databaser. Der er tale om en stabsfunktion ledet af afdelingsledelsen. UAG råder over personale der kan være behjælpelig med dataudtræk. Kursus- og mødeaktivitet: Der skal ansøges om tjenestefrihed på specielle skemaer. Dette skal gøres i god tid og senest seks uger før d. 1. i måneden hvor kurset foregår. Forinden ansøgning sendes til afdelingsledelsen, skal den påtegnes af funktionslederen i den respektive sektor. Afdelingen lægger stor vægt på at lægerne i afdelingen er aktive, hvorfor der kan forventes bevilget tjenestefrihed til obligatoriske kurser og til aktiviteter hvori man er aktiv. Midlerne til understøttelse af møde- og kursusaktivitet herudover er begrænsede. Generelt lettes sagsbehandlingen hvis der før ansøgning udarbejdes et så præcist som muligt budget og desuden vedlægges oplysninger om karakteren af arrangementet. Kliniske registre: Afdelingen er ansvarlig for tre større registre: Skadestueregistret Hoftefrakturregistret (begge fynsdækkende) Multitraumeregistret (OUH dækkende). Der er i tidens løb afsat ressourcer til disse funktioner, som alle medarbejdere forventes at støtte op omkring, i forbindelse med indsamling af data. Samtidig sker der indberetning til en række andre landsdækkende registre (f.eks.hofte- og knæalloplastik registrene). Vedrørende epikriser, kodning og DRG: Epikriser er et nødvendigt og meget nyttigt kommunikationsinstrument mellem afdelingen og henvisende læger. Samtidigt færdigregistreres patientforløbene i forbindelse med epikriseafsendelsen, hvorved epikrisen også får karakter af regning og grundlag for al aktivitetsregistrering. Det er derfor særdeles vigtigt at epikriserne afvikles hurtigt. Epikrisen skal være afsendt senest 3. dag efter udskrivelse. De dikteres af den udskrivende læge i umiddelbar sammenhæng med udskrivelsen. Kodning sker efter hvert ambulant besøg, efter alle større procedurer/operationer, samt ved udskrivelse. Kodningen skal være naturlig, dækkende og ikke spekulativ, og skal afspejle patientens lidelse og den behandling der er foretaget. Normalt vil den primære diagnose være relateret til en ortopædkirurgisk lidelse, men det er også vigtig at kode relevante bidiagnoser. Vedrørende operationer kodes det mest vidtgående indgreb først.
ERROR: stackunderflow OFFENDING COMMAND: ~ STACK: