Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i Mellemøstens sprog og samfund (tyrkisk)

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk, rektor@adm.ku.dk, petb@adm.ku.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i Mellemøstens sprog og samfund (tyrkisk) Akkrediteringsrådet har akkrediteret bacheloruddannelsen i Mellemøstens sprog og samfund (tyrkisk) positivt. Rådet har truffet afgørelsen på baggrund af den vedlagte akkrediteringsrapport, som ACE Denmark har udarbejdet. Det er rådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt tilfredsstillende. Rådet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier for relevans og kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar 2011. Dato for rådsmøde: 8. februar 2013 Sprog: Uddannelsen udbydes på dansk Udbudssted: København Akkrediteringsperioden gælder til: 31. marts 2019 Censorkorps: Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for semitisk/tyrkisk. Uddannelsen udbydes: Uddannelsen udbydes ikke på andre universiteter. Akkrediteringsrådet 7. marts 2013 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted www.acedenmark.dk CVR-nr. 3060 3907 Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon 72318808 E-post mahy@acedenmark.dk Ref.-nr. 12/135479-24 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har 26. februar 2013 truffet afgørelse (vedlagt) om uddannelsens titel, takstindplacering, adgangskrav, normeret studietid og maksimumramme: Dansk titel: Bachelor (BA) i Mellemøstens sprog og samfund (tyrkisk) Normeret studietid: 180 ECTS Engelsk titel: Bachelor of Arts (BA) in Middle Eastern Language and Society (Turkish) Takst: Heltidstakst 1 1 Bekendtgørelse nr. 1402 af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Side 1/3

Det områdespecifikke adgangskrav om yderligere et fremmedsprog kan erstattes e af propædeutisk undervisning i tyrkiskk i tilknytningg til bacheloruddannelsenn svarende til 30 ECTS-point. Maksimumramme: Danmarks Statistik: Der er hverken fastsat en maksimum- UDD 6614 ramme af universitetet eller af ministe- AUDDD 6614 riet. KOT: : 103899 Aktivitetsgruppekoden er 6451 Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det humanistiske hovedområde, og dermed er uddannelsenn kategoriseret som en humanistisk bacheloruddannelse i bachelorad- gangsbekendtgørelsens bilag 1 2. Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistor rie B Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A/fortsættersprog B) ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Andre oplysninger såsom tekst til uddannelsesg guiden fremgår af akkrediterings- jf. rapporten. Rådet har på baggrund af styrelsenss afgørelse godkendt jeres uddannelse, universitetslovens 3, stk. 1 3. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACEE Denmark I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e-mail: aceden- mark@acedenmark.dk, hvis I har spørgsmål eller behov for mere information. 2 Bekendtgørelse nr. 212 af 21. februar 2012 om adgang a til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen). 3 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 20111 (universitetsloven). Side 2/ 3

ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Bilag: Kopi af styrelsens afgørelse Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Side 3/3

ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Københavns Universitet Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings afgørelse vedrørende eksisterende bacheloruddannelse i Mellemøstens sprog og samfund (tyrkisk) ved Københavns Universitet Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 8. februar 2013 behandlet Københavns Universitets ansøgning om akkreditering og godkendelse af den eksisterende bacheloruddannelse i Mellemøstens sprog og samfund (tyrkisk). Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen sendte ved brev af 12. februar 2013 Rådets indstillinger om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, specifikke adgangskrav, normeret studietid og eventuelle maksimumsrammer for tilgangen m.v. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet følgende afgørelse i sagen: Bacheloruddannelsen i Mellemøstens sprog og samfund (tyrkisk) skal godkendes efter reglerne i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 429 af 10. maj 2012, herunder 12. 26. februar 2013 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade 43 1260 København K Telefon 3395 1200 Telefax 3395 1300 E-post ui@ui.dk Netsted www.ui.dk CVR-nr. 2090 5808 Sagsbehandler Tine Tolstrup Petersen Telefon 72318738 E-post titp@ui.dk Ref.-nr. 13/002898-02 Ad titel: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 12, stk. 1, fastlægges uddannelsens titel til: Dansk: Engelsk: Bachelor (BA) i Mellemøstens sprog og samfund (tyrkisk) Bachelor of Arts (BA) in Middle Eastern Language and Society (Turkish) Styrelsen gør opmærksom på, at såfremt dimittenden skal opnå kompetence til at undervise i sidefaget (tidligere tilvalg) på gymnasiet, er det nødvendigt, at dimittenden har haft faget som sidefag på bacheloruddannelsen, jf. den nye 15, stk. 1, i uddannelsesbekendtgørelsen med ændringer. For at opnå kompetence til at undervise i gymnasiet skal sidefaget udgøre mindst 90 ECTS-point på bachelor- og kandidatuddannelsen sammenlagt. Ad normeret studietid: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 11, stk. 1, fastlægges uddannelsens normering til 180 ECTS-point. Side 1/2

Ad specifikke adgangskrav: Efter reglerne i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 212 af 21. februar 2012 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen) er adgangskravene til uddannelsen: Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A/fortsættersprog B) Styrelsen har noteret sig, at der i tillæg til den normerede studietid er mulighed for propædeutisk undervisning i tyrkisk svarende til 30 ECTS-point. Ad tilskudsmæssig indplacering: Bacheloruddannelsen indplaceres til heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er 6451. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Styrelsen kan endvidere oplyse, at der til brug for Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 6614 AUDD 6614 KOT: 10389. Ad eventuel maksimumsramme for tilgang: Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. bacheloradgangsbekendtgørelsens 11. Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme for tilgangen. Herudover kan vi meddele følgende: Ad sprog: Vi har noteret os, at uddannelsen udbydes på dansk. Ad tilknytning til censorkorps: Vi har noteret os, at uddannelsen tilknyttes censorkorpset for semitisk og tyrkisk. Med venlig hilsen Tine Tolstrup Petersen Fuldmægtig Side 2/2

Bachelor- og kandidatuddannelse i Mellemøstens sprog og samfund (tyrkisk) Københavns Universitet Turnusakkreditering 2012-2

Turnusakkreditering, 2012-2 Publikationen er udgivet elektronisk på www.acedenmark.dk 2

Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 7 Indstilling for kandidatuddannelsen... 8 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen... 10 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil... 11 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil... 13 Bacheloruddannelsens struktur... 15 Kandidatuddannelsens struktur... 16 Kriterium 1: Behov for uddannelsen... 18 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 23 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau... 28 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse... 31 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen... 38 Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring... 42 Indstilling til UI for bacheloruddannelsen... 49 Særlige forhold... 51 Indstilling til UI for kandidatuddannelsen... 53 3

Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr. 1402 af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for Tyrkiet og tyrkisk Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for Tyrkiet og tyrkisk Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bacheloruddannelsen i Mellemøstens sprog og samfund (tyrkisk) og kandidatuddannelsen i Mellemøstens sprog og samfund (tyrkisk) består af: Kernefaglig ekspert Professor Eva Agnes Csato Johanson, Institutionen för lingvistik och filologi, Uppsala Universitet. E. A. C. Johanson forsker i tyrkiske sprog og sprogudvikling. Johanson har desuden mange års undervisningserfaring på både bachelor- og kandidatniveau. Aftagerrepræsentant Merete Voetmann, chefkonsulent og leder af Sprog- og Kulturgruppen, Udenrigsministeriets Kompetenceudviklingscenter, Udenrigsministeriet. M.Voetmann er uddannet jurist. Studerende Marie Engkjær Christensen læser engelsk samt sprog og internationale studier på Aalborg Universitet. M. E. Christensen har desuden erfaring med studierelaterede forhold, idet hun har siddet i studienævn i to år, heraf det ene som næstformand. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 2. juli 2012 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 24. september - modtaget supplerende dokumentation ang. møder i aftagerpanel, årshjul for aftagerpanel og evalueringsrapport for foråret 2012 8. oktober 2012 - supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark ang. UI s afgørelse af titel for bacheloruddannelsen 17. oktober 2012 - modtaget supplerende dokumentation ang. kompetenceprofil for den gymnasierettede profil på kandidatuddannelsen i tyrkisk 19. oktober 2012 modtaget supplerende dokumentation om sprogkrav på den samfundsfaglige profil 31. oktober - supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark: CV for lektor Ildiko Bellér- Hann på KU s hjemmeside (http://tors.ku.dk/ansatte/?id=381452&f=1&vis=medarbejder). 1. november 2012 modtaget supplerende dokumentation om STÅ-produktion og implementering af kvalitetspolitikken på ToRS sant VIP, DVIP og lektor Ildiko Bellér-Hanns tilknytning til uddannelserne 2. november 2012 modtaget supplerende dokumentation om fakultetets procedurer for analyse og opfølgning på institutternes kvalitetsredegørelse 8. november 2012 - modtaget supplerende dokumentation om timetal for 2011/12 på tyrkisk 9. november 2012 - modtaget supplerede dokumentation ang. relevant beskæftigelse for dimittender fra kandidatuddannelsen i tyrkisk samt oplysninger om VIP-ansættelse 5

20. november 2012 modtaget revideret indstilling for uddannelsernes titler 21. november 2012 modtaget supplerende dokumentation ang. fakultetets system for ledelsesinformation Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 28. september 2012. Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 14. december 2012 Høringssvar modtaget 10. januar 2013 14. januar 2013 modtaget supplerende dokumentation til høringssvaret 16. januar 2013 modtaget supplerende dokumentation til høringssvaret 17. januar 2013 modtaget supplerende dokumentation til høringssvaret med endelig kompetenceprofil for den samfundsfaglige profil 18. januar 2013 - modtaget supplerende dokumentation til høringssvaret ang. kvalitetsredegørelserne Sagsbehandling afsluttet 25. januar 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 8. februar 2013 Bemærkninger ACE Denmark bemærker, at bachelor- og kandidatuddannelserne i arabisk, hebraisk, persisk og tyrkisk udbydes under samme studieordninger som Mellemøstens sprog og samfund. Der er store indholdsmæssige overlap mellem uddannelserne både hvad angår undervisning og de bagvedliggende forskningsmiljøer, som er samlet under Carsten Niebuhr Afdelingen på Institut på Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS). Der er visse overlap i akkrediteringspanelerne for disse uddannelser, men der har været gennemført et besøg for hver sammenhængende bachelor- og kandidatuddannelse. Det betyder, at informationer, der er fremkommet på ét besøg, er anvendt i vurderingen på tværs af de fire uddannelser, når det er relevant. 6

Indstilling for bacheloruddannelsen Indstilling Kriterievurderinger 1 2 3 4 5 Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Bacheloruddannelsen i Mellemøstens sprog og samfund (tyrkisk) på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Indstillingen til positiv akkreditering baserer sig på følgende vurderinger: Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3). - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), fordi universitetet ikke i tilstrækkeligt omfang er i dialog med de uddannelsesinstitutioner og -miljøer, som de studerende vælger at fortsætte på efter endt bacheloruddannelse. Panelet lægger vægt på, at dimittenderne kun i begrænset omfang vælger at læse videre på kandidatuddannelsen i tyrkisk og at universitetet ikke bestræber sig på at følge bachelorernes videre uddannelsesforløb eller erhvervstilknytning. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi fakultetets system for ledelsesinformation kun i nogen grad er realiseret på instituttet. Der er ikke procedurer med en klar ansvarsfordeling, når det gælder indsamling, analyse og anvendelse af relevant information til at styre uddannelserne. Uddannelsesledelsen har kun i nogen grad den fulde ledelsesinformation, og dermed kan uddannelsesledelsen kun i nogen grad - udover undervisningsevalueringerne forholde sig systematisk til de problemer, der kan identificeres. Det gælder primært dimittenddialog og tal for studieprogression. Indstillingen til positiv akkreditering sker på baggrund af en analyse af antallet og karakteren af problemer på uddannelsen, hvorvidt de er forbundne og i hvilken grad universitetet har igangsat tiltag med henblik på at løse problemerne. Det er centralt for indstillingen, at uddannelsen er knyttet til et forskningsmiljø af høj kvalitet, og tilrettelæggelsen sikrer, at de studerende kan nå målene i kompetenceprofilen og at profilen angiver et bachelorniveau. Samtidig er der en god kvalitetskultur omkring den daglige tilrettelæggelse af undervisningen, som understøttes af de løbende undervisningsevalueringer. Der er dog eksempler på, at kvalitetssikringen af uddannelsen ikke foregår på et tilstrækkeligt systematisk niveau. Uddannelsesledelsen har ikke en løbende dialog med dimittenderne, og anvendelsen af studieprogressionstal har kun i nogen grad gjort det muligt at identificere eventuelle problemer på uddannelsen. Universitetet har imidlertid iværksat tiltag, som kan forventes at have en positiv effekt på de identificerede problemer. Det drejer sig om, at fakultetet aktuelt er ved at etablere løbende dimittendundersøgelser og implementere et fælles system for ledelsesinformation med årlige kvalitetsredegørelser, som kan bidrage til at kvalificere og systematisere uddannelsesledelsens anvendelse af nøgletal i kvalitetssikringen af uddannelsen. 7

Indstilling for kandidatuddannelsen Indstilling Kriterievurderinger 1 2 3 4 5 Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i Mellemøstens sprog og samfund (tyrkisk) på Københavns Universitet indstilles til betinget positiv akkreditering. Det indstilles, at varigheden af den betinget positive akkreditering fastsættes til 1år. Indstillingen til betinget positiv akkreditering baserer sig på følgende vurderinger: Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), fordi instituttet og fakultetet er ved at etablere hensigtsmæssige rammer for en systematisk og løbende dialog med uddannelsens dimittender, men det er ikke dokumenteret, hvordan fakultetets dimittendundersøgelse eller ToRS' kandidatnetværk bidrager til sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2), fordi forskningsdækningen for klassisk litteratur ikke er tilstrækkelig. - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4),, fordi der ikke er tilstrækkelig sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Panelet lægger vægt på, at der ikke er en forskningsmæssig dækning for klassisk litteratur på den sproglig-litterære profil, som kan understøtte de læringsmål, der er sat op for denne specialisering. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi fakultetets system for ledelsesinformation kun i nogen grad er realiseret på instituttet. Der er ikke procedurer med en klar ansvarsfordeling, når det gælder indsamling, analyse og anvendelse af relevant information til at styre uddannelserne. Uddannelsesledelsen har kun i nogen grad den fulde ledelsesinformation, og dermed kan uddannelsesledelsen kun i nogen grad - udover undervisningsevalueringerne forholde sig systematisk til de problemer, der kan identificeres. Det gælder primært dimittenddialog og tal for studieprogression. Indstillingen til betinget positiv akkreditering sker på baggrund af en analyse af antallet og karakteren af problemer på uddannelsen, hvorvidt de er forbundne og i hvilken grad universitetet har igangsat tiltag med henblik på at løse problemerne. Det er ligeledes vurderet, om uddannelsen har tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsat udbydes på universitetet. Det er centralt for indstillingen, at de studerende, som vælger den sproglige-litterære profil ikke har mulighed for at opnå tilstrækkelige kvalifikationer inden for klassisk tyrkisk litteratur fordi der ikke er tilknyttet en VIP til uddannelsen som forsker inden for området. Klassisk tyrkisk litteratur udgør et afgrænset, men obligatorisk fagelement på den sproglige-litterære profil. Som løsning har instituttet givet de berørte studerende mulighed for at følge undervisningen i klassisk persisk litteratur, hvortil der er knyttet en kompetent forsker. De studerende kan dermed få indsigt i metoder til læsning af klassisk litteratur, men kan ikke støttes i læsningen af original klassisk tyrkisk litteratur, da forskeren ikke har kompetencer i det tyrkiske sprog. 8

Der er desuden identificeret problemer i forhold til den fortsatte kvalitetssikring af uddannelsen og uddannelsens fortsatte relevans. Universitetet indhenter ikke i tilstrækkelig grad viden om dimittendernes videre erhvervs- og uddannelsesforløb, og implementeringen af fakultetets fælles system for dimittendundersøgelser og ledelsesinformation er ikke i tilstrækkelig grad udmøntet på institut- og uddannelsesniveauet. Universitetet lægger op til en decentral kvalitetssikringspolitik, men det er vurderingen, at der på institutniveau ikke er formuleret en klar ansvarsfordeling og procedurer for indhentning og anvendelse af ledelsesinformation fx nøgletal, resultater fra dimittendundersøgelser, beskæftigelsesopgørelser. Fakultetet har dog iværksat tiltag, som kan forventes at have en positiv effekt. Det drejer sig om løbende dimittendundersøgelser og et fælles system for ledelsesinformation med årlige kvalitetsredegørelser, som kan bidrage til at kvalificere og systematisere uddannelsesledelsens anvendelse af nøgletal i kvalitetssikringen af uddannelserne Der desuden en god kvalitetskultur omkring den daglige tilrettelæggelse af undervisningen, som understøttes af de løbende undervisningsevalueringer. Det vurderes på den baggrund, at det inden for en periode på 1 år vil være muligt for universitetet at dokumentere, at de iværksatte tiltag har rettet op på problemerne. Samlet set vurderes det, at uddannelsen har tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt over for de studerende, at udbyde uddannelsen under den betinget positive akkrediterings varighed. 9

Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted København Sprog Dansk Hovedområde Det humanistiske hovedområde Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år 2009 2010 2011 Optagne 0 9 0 Indskrevne 34 31 24 Fuldførte 4 4 1 Tilvalgsstuderende 0 0 0 Der har hidtil kun været optag hvert andet år, men fra 2013 vil der være optag hvert år. Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år 2009 2010 2011 Optagne 1 1 1 Indskrevne 10 9 8 Fuldførte 0 2 1 Tilvalgsstuderende 0 0 0 10

Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Generelle kompetencemål En bachelor kan formulere en selvstændig, men afgrænset og relativt enkel, problemstilling, identificere teorier og metoder, som er relevante for løsningen af denne, indsamle og analysere mindre datamængder og formidle resultaterne inden for rammerne af akademiske krav og normer samt træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger. Endvidere vil bacheloren have opnået: Viden om en regions samfundsmæssige og kulturelle forhold i historisk perspektiv videnskabelige tilgange til sprog-, kultur- og samfundsanalyse aktuelle forskningsteoretiske problemstillinger og diskussioner metoder til undersøgelser af sproglige, historiske, samfundsmæssige og kulturelle problemstillinger. Færdigheder i at fungere som formidler mellem den studerede kultur og andre kulturer strukturere egen læring og arbejde effektivt, både selvstændigt og sammen med andre demonstrere indsigt i og vurdere centrale discipliner, teorier og metoder med relevans for specialiseringen og humanistisk kulturanalyse foretage analyser ved hjælp af kritisk og begrundet anvendelse af videnskabelig metode, herunder tilegne sig, formulere og formidle analysens problemstilling og resultater finde og udvælge relevant faglitteratur og andet materiale om givne problemstillinger læse og forstå en videnskabelig tekst på dens egne præmisser, formidle tekstens indhold, sammenligne og perspektivere teksten i forhold til andre tekster og anvende den i skriftlige og mundtlige opgaver selvstændigt planlægge og strukturere en større rapport om en faglig problemstilling inden for en afgrænset tidsramme. Kompetencer i at formidle perspektiver mellem forskellige kulturer kunne fortolke, evaluere og forandre sine egne kriterier for iagttagelse, kommunikation og handling, herunder læring og faglig udvikling formidle viden inden for de akademiske krav og normer, hvor metode- og teorivalg er reflekteret arbejde selvstændigt og målrettet med projekter med definerede deadlines træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger Specialisering i Tyrkisk Viden Sproglig sproganalyse som anvendt i det studerede sprog sproglige forhold i det studerede område videnskabelige og metodiske tilgange til sprog- og litteraturanalyse af originaltekster. Kultur og samfundsanalytisk generelle samfundsmæssige og kulturelle forhold i det studerede område i et historisk perspektiv centrale aspekter af regionens kultur- og samfundsforhold, herunder særligt religionen islam i dens forskellige grene og former hvorledes forhold i det studerede område relaterer sig til globale forhold videnskabelige og metodiske tilgange til kultur- og samfundsanalyse anvendt i faget aktuelle forskningsteoretiske problemstillinger og diskussioner i faget 11

Færdigheder Sproglig forstå materiale på det studerede sprog samt videnskabelige tekster inden for fagområdet på dansk, engelsk og andre fremmedsprog analysere det studerede sprog på baggrund af indsigt i elementær lingvistik arbejde hensigtsmæssigt med metoder og teorier i en undersøgelse af et sprogligt problem oversætte mellem det studerede sprog og dansk kommunikere på det studerede sprog i både skriftlig og mundtlig form på dagligdagsniveau Kultur og samfundsanalytisk indsamle relevant materiale knyttet til et problemfelt inden for samfund, kultur og historie i det studerede område identificere og analysere udvalgte forhold inden for samfund, kultur og historie analysere samfund, kultur og historie i regionen med et komparativt perspektiv analysere og forstå den processuelle karakter af samfunds- og kulturprocesser og deres bundethed af tid og rum indkredse vigtige forskningsfelter og relatere dem til forskningshistorien Kompetencer Sproglig benytte materiale på det studerede sprog samt videnskabelige tekster inden for fagområdet på dansk, engelsk og eventuelt andre fremmedsprog oversætte mellem det studerede sprog og dansk udforme analyser af det studerede sprog, herunder forklaringer på grammatiske konstruktioner kommunikere på de studerede sprog i både skriftlig og mundtlig form på dagligdagsniveau selvstændigt formulere en afgrænset problemstilling relevant for det studerede sprog og dets litteratur identificere teori og metode, som er relevant for løsningen af problemstillingen generere viden og analyser om sproglige og litterære problemstillinger perspektivere kontrastivt og historisk i tid og rum Kultur og samfundsanalytisk selvstændigt formulere en afgrænset problemstilling relevant for faget identificere teori og metode, som er relevant for løsningen af problemstillingen generere viden og analyser om det studerede områdes historiske, samfundsmæssige og kulturelle problemstillinger diskutere forskellige perspektiver på problemfeltet, herunder historiske perspektivere regionale problemfelter til andre regioner (Studieordning for bacheloruddannelserne i Mellemøstens sprog og samfund (tyrkisk)) 12

Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Generelle kompetencer for alle tre profiler: Et godt kendskab til teorier og metoder samt anvendelse af disse inden for forskellige områder af studiet (lingvistik, litteratur, historie, religionsvidenskab, sociologi, politologi, medier og økonomi). Evnen til at arbejde selvstændigt og videnskabeligt med et afgrænset empirisk eller teoretisk felt samt at sætte dette arbejde i forhold til eksisterende forskning på feltet. Evnen til at reflektere over teorier og metoder og derigennem forstå, hvorledes viden om genstandsfeltet opstår. Færdighed i at sætte sig ind i en anden kultur og sprog samt evnen til at formidle sin viden. Områdespecifik problematik i et kontrastivt og historisk perspektiv Fælles for profilerne er, at beherskelse af et af BA-sprogene (arabisk, hebraisk, persisk eller tyrkisk) indgår som et basalt element i uddannelsen. Den færdige kandidat i Mellemøstlige sprog og samfund har derfor som en af sine hovedkompetencer færdigheden i at arbejde med primærkilder på originalsproget. Specialkompetencer for den sproglig-litterære profil: Selvstændig analyse af kildetekster (litterære dokumenter og sagprosa) mht. sproglig struktur, symbolsk repræsentation, og sociokulturel kontekst. Overblik over sprogområdets litteraturkanon og litterære udvikling: skønlitteratur og sagprosa. Overblik over sprogområdets sproglige forhold: grundlæggende lingvistiske strukturer, historiske forvandlingsprocesser, aktuel sprogudvikling, talesprogets varianter, sprog og minoritetsforhold, sprog i medier, politik og religion. Sprogfærdighedskompetence: god færdighed i selvstændigt at læse og forstå originaltekster og i at oversætte fra det studerede sprog til dansk; rimelig færdighed i at oversætte fra dansk til det studerede sprog og i fri, mundtlig kommunikation på det studerede sprog. Specialkompetencer for den gymnasierettede profil: Kunne inddrage relevante teorier og metoder i analysen af samfunds- og kulturforhold. i Mellemøsten og kunne sætte begivenheder i Mellemøsten ind i en passende historisk kontekst. Kunne analysere de mellemøstlige staters indbyrdes relationer samt regionens rolle i den globale politik. Kommunikere mundtligt og skriftligt på tyrkisk. Kunne analysere, fortolke, vurdere og perspektivere tekster i forskellige genrer på tyrkisk. Selvstændigt kunne arbejde med tekster og teorier inden for fx arabisk/tyrkisk sprog, litteratur, historie, eller samfund (Studieordning for kandidatuddannelserne i Mellemøstenstens sprog og samfund (tyrkisk) Specialkompetencer for den samfundsfaglige profil: Kandidaten har opnået: (A: Viden og forståelse) Et grundigt historisk kendskab til regionens nyere og nyeste historie baseret på inddragelse af kilder på det studerede sprog Et grundigt kendskab til regionens økonomiske, politiske, sociale og kulturelle karakteristika baseret på inddragelse af kilder på det studerede sprog Et grundigt kendskab til medier og mediernes måde at arbejde på i det sproglige område den studerende har valgt at specialisere sig i (arabisk, persisk, tyrkisk, hebraisk) Kendskab til skiftende teoretiske og metodiske tilgange til studiet af de mellemøstlige samfund (B: Færdigheder) 13

Sikkerhed i selvstændigt at læse og analysere tekster på det studerede sprog med inddragelse af udvalgte samfundsvidenskabelige metoder Sikkerhed i selvstændigt at læse, fortolke og analysere regionens massemedier og den måde de forskellige medier arbejder på Færdighed i at formidle sin faglige viden til det omgivende samfund, fagfæller og studerende på forskellige niveauer C: Kompetencer Kompetence i at gennemføre selvstændige og kritiske analyser af forhold og problemstillinger, der præger regionen som helhed og de enkelte stater i særdeleshed med inddragelse af materiale på det studerede sprog og funderet på et sikkert valg af teori og metode Kompetence i at rådgive om og undervise i regionen henholdsvis det område, det studerede sprog relaterer sig til med inddragelse af materiale på det studerede sprog Kompetence i at varetage formidlingsopgaver, udarbejde information om regionen og forestå konsulentvirksomhed i såvel en dansk som en global sammenhæng (Revideret kompetenceprofil modtaget 17. januar 2013 i forbindelse med universitetets høringssvar) 14

Bacheloruddannelsens struktur Semester Modul Fagelement ECTSpoint 7. Bachelorprojekt 15 Tema 5: Litteratur, kultur Udvalgt emne om Tyrkiet og/eller den tyrkisksprogede 15 og samfund verden 6. TILVALG 30 5. TILVALG 15 Sprog 3 Tyrkisk tekstlæsning og skriftlig fremstilling 15 4. Team 3: Litteratur, kultur og samfund Moderne tyrkisk litteratur på originalsprog og i oversættelse eller Selvstuderet emne i tyrkisk idehistorie og identitetsformationer i det moderne Tyrkiet Sprog 2 Kommunikativt tyrkisk 2 og oversættelse 15 3. Tema 2: Historie, samfund Det moderne Tyrkiets historie og samfund 15 og religion Sprog 1 Kommunikativt tyrkisk 1 15 2. ToRS fælles modul Videnskab og videnskabsteori 15 Propædeutik B Tyrkisk 15 1. Tema 1: Moderne historie Mellemøstens moderne historie 15 Propædeutik A Tyrkisk 15 I alt inklusiv propædeutik 210 Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af studieordningen for bacheloruddannelsen i Mellemøstens sprog og samfund (tyrkisk). 15 15

Kandidatuddannelsens struktur Kandidat i tyrkisk med samfundsfaglig profil Semester Modul Fagelement ECTS-point 4. Speciale Speciale 30 3. Valgfag Valgfag 15 Modul 15 Struktur og forandring i Mellemøstens moderne historie 15 2. TILVALG 2 Modul 1-13 eller 17-23 (dog ikke det samme tilvalg som i tilvalg 1) 15 Modul 19 Medier i Mellemøsten 15 1. TILVALG 1 Modul 1-10, 13, 16-18 eller 20-23 15 Modul 14 Mellemøstforskningens historie 15 Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af studieordningen for kandidatuddannelsen i Mellemøstensprog og samfund (tyrkisk). Kandidat i tyrkisk med sproglig-litterær profil Semester Modul Fagelement ECTS-point 4. Speciale Speciale 30 3. Valgfag Modul 4-23 (dog ikke det samme som i tilvalg 1 og 2) 15 Modul 3 Moderne sprog fonetik, morfologi og syntaks 15 2. TILVALG 2 Modul 4-23 (dog ikke det samme som i tilvalg 1) 15 Modul 2 Klassisk litteratur med litterær teori og metode 15 1. TILVALG 1 Modul 4-10 eller 13-23 15 Modul 1 Sproghistorie 15 Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af studieordningen for kandidatuddannelsen Mellemøstensprog og samfund (tyrkisk). Kandidat i tyrkisk med gymnasierettet profil Semester Modul Fagelement ECTS-point 4. Speciale Speciale 30 3. Valgfag Modul 1-6 eller 21-22 15 Modul 7 Kommunikativ færdighed 15 2. TILVALG 3 Gymnasierettet kandidattilvalg (sidefag) 15 16

TILVALG 2 Gymnasierettet kandidattilvalg (sidefag) 15 1. TILVALG 1 Gymnasierettet kandidattilvalg (sidefag) 15 Modul 15 Struktur og forandring i Mellemøstens moderne historie 15 Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af studieordningen for kandidatuddannelsen i Mellemøstensprog og samfund (tyrkisk). Moduler: Modul 1. Sproghistorie (obligatorisk for sproglig-litterær profil), Modul 2. Klassisk litteratur med litterær teori og metode (obligatorisk for sproglig-litterær profil), Modul 3. Moderne sprog fonetik, morfologi og syntaks (obligatorisk for sproglig-litterær profil), Modul 4: Moderne litteratur med litterær teori og metode, Modul 5: Dialekter og andre beslægtede sprogformer, Modul 6: Skriftlig kommunikativ færdighed, Modul 7: Kommunikativ færdighed (obligatorisk for gymnasierettet profil), Modul 8: Indføring i semistik, Modul 9a: Indføring i bibelhebraisk hebraisk I, Modul 10: indføring i aramæisk aramæisk I, Modul 11: Hebraisk II, Modul 13: Aramæisk II, Modul 14: Mellemøstforskningens historie (obligatorisk for samfundsfaglig profil), Modul 15: Struktur og forandring i Mellemøstens historie (obligatorisk for samfundsfaglig og gymnasierettet profil), Modul 16: De mellemøstlige landes økonomi og politiske systemer, Modul 17: Sociologi i Mellemøsten, Modul 18: Religion i Mellemøsten, Modul 19: Medier i Mellemøsten (obligatorisk for samfundsfaglig profil), Modul 20: Antropologi i Mellemøsten, Modul 21: Emnekursus A, Modul 22: Emnekursus B, Modul 23: Projektorienteret forløb. 17

Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det fælles aftagerpanel for ToRS, er bredt sammensat for at kunne dække instituttets 25 uddannelser. Af samme grund fokuserer aftagerpanelet primært på uddannelserne fra et overordnet, strategisk perspektiv og beskæftiger sig ikke direkte med det konkrete indhold i uddannelserne. ToRS har procedurer for dialogen med aftagerpanelet, hvoraf det fremgår, at studienævnet løbende skal diskutere input fra aftagerpanelet med relevans for uddannelserne. Ansvaret for at implementere input fra panelets diskussioner ligger hos studielederen. Udviklingen af projektorienterede forløb på instituttets kandidatuddannelser er et konkret resultat af samarbejdet med aftagerpanelet. Aftagerpanelet har eksisteret siden 2008 og holder ca. 3 møder årligt. Panelet har primært diskuteret karriereorienterede emner, og flere deltagere har desuden fungeret som oplægsholdere på en karriereaften for de studerende. Det fremgår endvidere af referaterne fra aftagerpanelets møder, at panelet af flere omgange har drøftet udviklingen af kandidatnetværket på ToRS og de eksisterende dimittendfora på KU. På mødet den 6. september 2012 diskuterede panelet fakultetets forestående spørgeskemaundersøgelse samt opfølgning på en tidligere diskussion om forholdet mellem uddannelseskompetencer og arbejdsmarkedsbehov. Akkrediteringspanelet konstaterer, at aftagerpanelet på ToRS dækker samtlige 25 uddannelser på instituttet, og derfor ikke er uddannelsesnært. Akkrediteringspanelet anerkender dette valg, idet uddannelserne på ToRS typisk er meget små med få studerende per årgang, og det ville være ressourcekrævende at drive mange uddannelsesnære aftagerpaneler på instituttet. Akkrediteringspanelet vurderer, at flere af aftagerpanelets medlemmer er direkte relevante for arbejdsmarkedet for dimittender fra bachelor- og kandidatuddannelsen i tyrkisk bl.a. en chefrådgiver i udenrigsministeriet, og at de øvrige medlemmer repræsenterer brancher, som også er relevant for uddannelsen herunder museer, medier og industrien. I dokumentationsrapporten beskriver universitetet dialogen med aftagere ud over aftagerpanelet. Heraf fremgår, at en medarbejder på instituttet siden februar 2012 har haft ansvar for at skabe en database med de virksomheder, som har ansat dimittender fra ToRS, og som kan danne udgangspunkt for instituttets dialog med aftagerne. Medarbejderen har også gennemført en mindre undersøgelse blandt aftagere af dimittender fra persisk, hebraisk, tyrkisk og persisk, som bl.a. peger på, at de studerende ikke i tilstrækkelig grad lærer at modtage feedback. På besøget på uddannelsen spurgte akkrediteringspanelet ind til undersøgelsen, og det fremgik, at uddannelsesledelsen betragtede den som en pilotundersøgelse med anvendelige resultater, og at instituttets ansvarlige AC-medarbejder netop har til opgave at videreudvikle denne type dialog og sikre, at resultaterne tages op i studienævnet. På besøget spurgte panelet også ind til undervisernes dialog med aftagere, og der kom flere eksempler på, at underviserne indgår i samarbejde med relevante arbejdsgivere for de studerende herunder Udenrigsministeriet og gymnasierne, hvilket blev bekræftet af de studerende. Akkrediteringspanelet konstaterer desuden, at der indgår flere relevante aftagere i uddannelsens censorkorps herunder en repræsentant fra Det Kongelige Bibliotek - og at censorkorpset dels aflægger en årlig rapport til uddannelsesledelsen og dels høres ved større 18

ændringer i studieordningerne. Akkrediteringspanelet vurderer, at denne løbende dialog giver underviserne viden om kandidaternes arbejdsmarked, som ikke nødvendigvis har betydning for uddannelsen, men som fx indgår i deres vejledning af de studerende og som en del af undervisningen. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at der er en tilstrækkelig og løbende dialog med instituttets aftagerpanel, som dog i højere grad drejer sig om de studerendes karrieremuligheder og temaer vedrørende hele instituttets uddannelsesportefølje, end om udvikling af den enkelte uddannelse. Uddannelsens undervisere er også i løbende dialog med relevante aftagere, og denne dialog inddrages i undervisningen og vejledningen af de studerende. Det bemærkes, at der ikke foretages en klar opsamling på den uformelle dialog med sigte på en samlet udvikling af uddannelsen. Panelet vurderer desuden, at det er positivt, at instituttet har oprettet en database med relevante aftagere og indledt en mere uddannelsesnær dialog med konkrete aftagere af dimittender, som ledelsen vil kunne bruge, når de udvikler uddannelsen. Gælder kun for bacheloruddannelsen I perioden 2009-2011 fortsatte seks af ni bachelordimittender på en kandidatuddannelse på Københavns Universitet. Ifølge grundoplysningerne er der optaget én dimittend om året på kandidatuddannelsen i tyrkisk i hvert af årene 2009-2011. Det vil sige, at tre dimittender er fortsat på andre kandidatuddannelser på KU, og tre dimittender der muligvis har fortsat deres videreuddannelse på andre universiteter. På besøget spurgte panelet ind til overgangen mellem bachelor- og kandidatuddannelsen. Uddannelsesledelsen fremhævede, at de studerende vejledes til at træffe de studievalg, der er rigtige for dem vha. to pitstopsamtaler (se kriterium 4), og at de i øvrigt ikke har set et behov for at være i dialog med aftagerne af de dimittender, der ikke fortsætter på kandidatuddannelsen. Det fremgik desuden af besøget, at kandidatuddannelsen i tværkulturelle studier på ToRS tiltrækker en del studerende fra instituttets bacheloruddannelser. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet ikke i tilstrækkeligt omfang er i dialog med de uddannelsesinstitutioner og -miljøer, som de studerende vælger at fortsatte på efter endt bacheloruddannelse. Panelet lægger vægt på, at dimittenderne kun i begrænset omfang vælger at læse videre på kandidatuddannelsen i tyrkisk, og at universitetet ikke følger med i bachelorernes videre uddannelsesforløb eller erhvervstilknytning. Det vil sige, at der ikke er grundlag for en inddragelse af input fra dimittenderne i forhold til den videre udvikling af uddannelsen. Dialog med dimittender Gælder kun for bacheloruddannelsen Som beskrevet ovenfor har universitetet ikke iværksat en dialog med bachelordimittenderne, til trods for, at ganske få bachelorer vælger at læse videre på kandidatuddannelsen i Mellemøstens sprog og samfund (tyrkisk). Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at universitetet ikke er i dialog med og ikke har viden om de dimittender, der ikke er fortsat på kandidatuddannelsen i tyrkisk. Gælder kun for kandidatuddannelsen Uddannelsens VIP har en løbende, uformel dialog med størstedelen af uddannelsens dimittender og kender til deres aktuelle beskæftigelsessituation. På besøget på uddannelsen blev det klart, at denne uformelle dialog anvendes i vejledningen og undervisningen af de nuværende studerende. ToRS arbejder desuden på at opbygge mere formelle strukturer til at understøtte den løbende dialog med uddannelsernes dimittender. Et af tiltagene er kandidatnetværket, som dimittenderne opfordres til at melde sig ind i, når de færdiggør deres uddannelse. Dette sker fx ved den årlige ceremoni for dimittender, hvor der også er en tradition for, at en tidligere studerende fortæller om sin karriere. Netværket administreres af den samme medarbejder, som har ansvar for at udvikle dialogen med aftagerne, men uddannelsesledelsen pointerede på besøget, at det har været en udfordring at få dimittenderne i tale på denne måde. Akkrediteringspane- 19

let anerkender, at instituttet er i færd med at bygge de administrative rammer op for dimittenddialogen, men bemærker, at kandidatnetværket blev etableret i 2009, og at universitetet ikke har dokumenteret, hvordan uddannelsesledelsen forholder sig til og anvender denne dialog. Universitetet fremhæver desuden Netværket af Akademikere, Studerende og Interesserede i Mellemøsten (NASIM), som en vigtig, men uformel kilde til kontakt med dimittenderne og deres tidligere undervisere. Relevante input fra dimittenderne om uddannelsens indhold og profil vil blive bragt videre til uddannelsesledelsen. Det fremgik af besøget på uddannelsen, at der endnu ikke har været grund til at foretage ændringer på uddannelsen som følge af dialogen i NASIM, men akkrediteringspanelet bemærker positivt, at der eksisterer en uformel dialog i NASIM, og at instituttet og flere af uddannelsens undervisere på den baggrund får viden om dimittendernes beskæftigelsessituation, som de kan inddrage i vejledningen af de studerende Fakultetet har med den nye kvalitetssikringspolitik indført, at der fremover skal gennemføres spørgeskemabaserede dimittendundersøgelser hvert 4. år første gang i slutningen af 2012. Undersøgelserne skal bruges til at få et bedre overblik over sammenhængen mellem dimittendernes profiler og deres beskæftigelse, samt om der er eventuelle mangler i uddannelserne. Universitetet har fremsendt resultatet af en test af spørgeskemaerne, som har været sendt til dimittender fra kandidatuddannelsen i Mellemøstens sprog og samfund (arabisk), men ikke til dimittenderne fra tyrkisk. Af testrapporten fremgår, at spørgsmålene primært relaterer sig til dimittendernes beskæftigelsessituation og i mindre grad til uddannelsens indhold og kvalitet. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at instituttet og fakultetet er ved at etablere hensigtsmæssige rammer for en systematisk og løbende dialog med uddannelsens dimittender. I forhold til at anvende dimittenddialogen i udviklingen og kvalitetssikringen af uddannelserne fremgik det af besøget, at uddannelsens VIP'er har en løbende, uformel dialog med mange af uddannelsens dimittender, og at denne dialog anvendes i vejledningen og undervisningen af de studerende. Uddannelsesledelsen på ToRS følger op på VIP ernes uformelle dialog som led i de årlige gruppeudviklingssamtaler (GRUS) med fokus på om tilbagemeldingerne skal have betydning for udvikling og kvalitetssikring af uddannelsen. Universitetet pointerer desuden, at dimittenddialogen vil blive inddraget i forbindelse med udarbejdelse af helt nye studieordninger (Høringssvar). Akkrediteringspanelet vurderer, at den systematiske dialog med uddannelsens dimittender aktuelt er begrænset, og at universitetet ikke har eksempler på, at VIP'ernes personlige kontakt og ToRS' kandidatnetværk i praksis har bidraget til udvikling uddannelserne og uddannelsens relevans på arbejdsmarkedet. Panelet anerkender, at dialogen ikke nødvendigvis behøver at føre til ændringer i studieordningerne. Panelet anerkender også, at GRUS er et relevant forum for uddannelsesledelsen til at følge med i undervisernes uformelle dialog med dimittenderne. Men panelet vurderer, at der ikke er en tilstrækkeligt entydig og systematisk praksis for hvordan uddannelsesledelsen forholder sig til dimittenddialogen. Panelet bemærker positivt, at undervisernes uformelle dialog med dimittenderne kommer de nuværende studerende til gode i undervisning og vejledning. Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet har dokumenteret, at seks af ni bachelordimittender (66 procent) fra perioden 2009-2011 er fortsat på en kandidatuddannelse på KU, heraf tre studerende på kandidatuddannelsen i tyrkisk. Der er ikke redegjort for de resterende tre studerende (34 procent). I beskæftigelsesstatistikken fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) indgår bacheloruddannelsen i tyrkisk i kategorien "Småfag". Ledigheden for småfag på KU var i 2008 og 2009 0 procent, mens den er steget til 2 procent i 2010 4-19 måneder efterfuldførelse af uddannelsen. Ledigheden for bachelorer på det humanistiske hovedområde er til sammenligning i samme periode hhv. 0, 1 og 1 procent. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at ToRS har indført et vejledningsforløb gennem bacheloruddannelsen ("pitstop-samtaler"), som dels har til formål at imødegå problemer med frafald og gennemførelse og 20

dels at gå i dialog med de studerende om deres beskæftigelsesmuligheder og -ønsker og kvalificere deres valg af kandidatuddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at disse tal sandsynliggør, at bacheloruddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige bachelordimittender. Gælder kun for kandidatuddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at der siden 2007 er seks studerende som er dimitteret. Universitetet oplyser, at fire af de seks har beskæftigelse. Der er to, som ikke har ordinær beskæftigelse, hvoraf den ene er involveret i et juridisk forskningsmiljø i Tyrkiet. Ledigheden for det humanistiske hovedområde er i perioden 2008-2010 hhv. 7, 10 og 14 procent. Pga. de små populationer på kandidatuddannelsen kan der kun foretages en forsigtig sammenligning mellem hovedområdet og kandidatuddannelsen i Mellemøstens sprog og samfund (tyrkisk). Panelet bemærker, at der ikke er kendskab til dimittendledighed. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige dimittender fra det humanistiske hovedområde. Relevant beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet bemærker, at universitetet jf. ovenstående kun har et overblik over 66 % af bachelordimittenderne fra 2009-2011, som er fortsat på en kandidatuddannelse på KU. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet oplyser, at de fire dimittender, som har fundet beskæftigelse som hhv. tolk, kommunikationsmedarbejder i et dansk firmas Istanbul-afdeling, tosproget medarbejder i et integrationsprojekt samt som speditør med fokus på Tyrkiet og Mellemøsten. Universitetet uddyber, at stillingerne som [t]olk, kommunikationsmedarbejder og to-sproget integrationsmedarbejder er at betragte som beskæftigelse på akademisk niveau, idet sådanne stillinger som udgangspunkt er besat af folk med kandidatgrad. Speditør er derimod en erhvervsuddannelse, som kandidaten har taget efter endt kandidatstudium og efter ansættelse i en eksportvirksomhed. Kandidaten oplyser, at hun bruger sine sproglige kundskaber i forbindelse med sit virke som speditør. (Supplerende dokumentation 9. november 2012) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender i et vist omfang finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet ikke er i dialog med den del af bachelordimittenderne, som ikke fortsætter på kandidatuddannelsen i tyrkisk. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at der er en tilstrækkelig og løbende dialog med instituttets aftagerpanel, og at instituttet har indledt en mere uddannelsesnær dialog med konkrete aftagere, som ledelsen vil kunne bruge, i udviklingen af uddannelsen. Endeligt vurderer panelet, at undervisernes uformelle dialog med relevante aftagere inddrages i undervisningen og vejledningen af de studerende, og at dimittenderne videreuddanner sig i et omfang, der er sammenligneligt med hovedområdet på landsplan. 21