Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i indologi

Transkript

1 Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i indologi Akkrediteringsrådet har på rådsmødet 19. april 2013 behandlet kandidatuddannelsen i indologi. Rådet traf på rådsmødet 5. marts 2010 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen. I har haft en frist på 2 år til at rette op på ovenstående forhold og har inden udløbet af denne frist indsendt dokumentation for ændringer af ovenstående forhold. ACE Denmark har udarbejdet en supplerende akkrediteringsrapport på baggrund af et akkrediteringspanels vurdering af jeres dokumentation. Rapporten er vedlagt. Rådet har på baggrund af den supplerende akkrediteringsrapport akkrediteret uddannelsen positivt med 2 års varighed, jf. akkrediteringslovens 1 7. Det er rådets helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt. Rådet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier for relevans og kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 2 og Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. reviderede udgave, januar Akkrediteringsrådet 25. april 2013 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post mahy@acedenmark.dk Ref.-nr. 12/ Akkrediteringsrådets godkendelse Uddannelsen blev 26. marts 2010 godkendt på baggrund af rådets betinget positive akkreditering og afgørelsen fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering af 23. marts 2010 om adgangskrav, takst, titel, uddannelsens normerede studietid samt eventuel fastsættelse af maksimumramme, jf. universitetslovens 3, stk Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 2 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) med senere ændringer 3 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven) Side 1/2

2 Da uddannelsen fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering, godkendes den hermed. Akkrediteringen er gældende til og med 1. juli 2015, jf. 7, stk. 2 i akkrediterings- med loven. Den kortere varighed på 2 år betyder, at uddannelsen skal akkrediteres henblik på at vurdere kvaliteten og relevansen r aff den samlede uddannelse. Rådet lægger i afgørelsen vægt på, at Københavns Universitet har styrkett uddanhar til- nelsens forsknnigstilknytning. Rådett vurderer samlet set, at uddannelsen strækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt overfor de studerende, at uddannelsen fortsat udbydes på Københavns Universitet. Akkrediteringsrådet finder samtidig,, at uddannelsen er baseret på et lille og sårbart forskningsmiljø med et snævert fokus. Rådet finder derfor, at Københavns Univer- sitet bør vurdere sammenhængen mellem universitets små sprogfag, for derigen-d små sproguddannelser. Ophøret af småfagbevillingen i 2015 kan være en e mulig nem at styrke det bagvedliggende forskningsmiljø og sammenhængen i relaterede anledning til en sådan samlet vurdering. Rådet vurderer endvidere, at akkrediterin- om den gen skal være 2 årig, således at der bliver mulighed for derefter at vurdere, forstærkedee forskningstilknytning giver den tilsigtede forbedring af uddannelsens kvalitet. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på aceden- mark@acedenmark.dk, hvis I har spørgsmål eller behov for mere information. Med venlig hilsen Christian Thune Næstformand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACEE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Side 2/ 2

3 Bachelor- og kandidatuddannelse i indologi Københavns Universitet Genakkreditering opfølgning på betinget positiv akkreditering

4 Genakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

5 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Resumé af kriterievurderingerne fra akkrediteringen af bacheloruddannelsen i Resumé af kriterievurderingerne fra akkrediteringen af kandidatuddannelsen i Indstilling for bacheloruddannelsen... 9 Resumé af kriterievurderingerne for bacheloruddannelsen... 9 Indstilling for kandidatuddannelsen Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring

6 Indledning Den supplerende akkrediteringsrapport danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse, der tidligere har opnået en betinget positiv akkreditering. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. I rapporten behandles alene de kriterier og vurderingspunkter, som var udslagsgivende for Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af den supplerende akkrediteringsrapport, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Den supplerende akkrediteringsrapport har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. revideret udgave, januar Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Et resumé af vurderingerne fra indstillingen om betinget positiv akkreditering - Akkrediteringsrådets begrundelse for afgørelsen om betinget positiv akkreditering - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen 4

7 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for indologi og Asienstudier Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for indologi og Asienstudier Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet består af: Kernefaglig eksperter Professor i indologi Klaus Karttunen, Helsinki Universitet. Professor Klaus Karttunen has specialised in the relations between the Indian subcontinent and the western world, particularly the classical antiquity of the Greek and Roman sources. Professor i religionshistorie med fokus på indiske religioner Knut Axel Jacobsen, Bergen Universitet. Professor Knut Axel Jacobsen is one of the leading scholars within the fields of Hinduism and religious pluralism in South Asia and South Asian diasporas. Aftagerrepræsentant Ivan Boserup, Leder af håndskriftsafdelingen på Det Kongelige Bibliotek. Ivan Boserup has been with The Royal Library, Copenhagen, since Since 1999, he is Head of Manuscripts and Rare Books. In an international context, he is a member of the Executive Committee of CERL, the Consortium of European Research Libraries. Studerende Sidsel Mahler Hejlsvig, tidligere historiestuderende ved SDU. Deltog i det oprindelige akkrediteringspanel. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 29. juni 2012 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 28. november 2012 modtaget supplerende dokumentation angående STÅ-produktion, grundoplysninger og frafald Supplerende dokumentation modtaget i forbindelse med akkrediteringen af bachelor- og kandidatuddannelserne i Mellemøstens sprog og samfund: 24. september 2012 modtaget supplerende dokumentation om ToRS aftagerpanel, undervisningsplan, undervisningsevaluering, ph.d.'er 1. november 2012 modtaget supplerende dokumentation om STÅ-produktion og implementering af kvalitetspolitikken på ToRS 2. november 2012 modtaget supplerende dokumentation om fakultetets procedurer for analyse og opfølgning på institutternes kvalitetsredegørelse 21. november 2012 modtaget supplerende dokumentation ang. fakultetets system for ledelsesinformation 10. januar 2013 modtaget supplerende dokumentation angående fakultetets kvalitetssikringssystem (høringssvar for bachelor- og kandidatuddannelserne i Mellemøstens sprog og samfund) 5

8 14. januar 2013 modtaget supplerende dokumentation til høringssvaret ang. dimittenddialog (supplerende dokumentation til høringssvar for bachelor- og kandidatuddannelserne i Mellemøstens sprog og samfund) 18. januar modtaget supplerende dokumentation til høringssvaret ang. Kvalitetsredegørelserne (supplerende dokumentation til høringssvar for bachelor- og kandidatuddannelserne i Mellemøstens sprog og samfund) Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 28. november 2012 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 11. januar 2013 Høringssvar modtaget 25. februar 2013 Kriterium 6 Følgende vurdering er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at spredningskravet til realia-delens historiske, samfundsmæssige og litterære emner ikke blev realiseret i praksis på uddannelsen. Vurderingen er ændret, fordi universitetet har præciseret, at underviseren er opmærksom på de studerendes valg af emneområde i forbindelse med vejledningen til eksamensopgaven, og at eksamensadministrationen i øvrigt kontrollerer, at de studerende kun vælger at gå til eksamen inden for hvert område én gang. Vurderingen af kriterium 6 er på den baggrund ændret fra delvist til. Sagsbehandling afsluttet 26. februar 2013 Bemærkninger Genakkrediteringen sker på baggrund af vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. revideret udgave, januar 2009 og Akkrediteringsrådets afgørelse af 26. marts Der er afholdt besøg på Københavns Universitet. Akkrediteringspanelet holdt møde med uddannelsesledelsen, uddannelsens studerende og undervisere. 6

9 Resumé af kriterievurderingerne fra akkrediteringen af bacheloruddannelsen i 2010 Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist Ikke Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering for bacheloruddannelsen i indologi begrundes i følgende: Problematiske forhold: Kriterium 1 om behov for uddannelsen. Det vurderes at være uklart, hvordan aftagerpanelets udtalelser og anbefalinger anvendes på uddannelsesniveau, og der føres kun i mindre grad en systematisk og løbende dialog med aftagere ud over aftagerpanelet. Kriterium 3 om at uddannelsen er forskningsbaseret. Forskningsmiljøet vurderes at have et relativt smalt emnemæssigt fokus i forhold til at dække bredden i de historiske, religiøse og litterære elementer af realiadelen Kriterium 4 om at uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø. Det vurderes at være uklart, hvordan instituttet og de relevante forskningsmiljøer bidrager til at imødegå sårbarheden ved, at uddannelsens ene VIP har det primære ansvar for tilrettelæggelsen af uddannelsen, for de studerendes mulighed for at have kontakt til et aktivt forskningsmiljø og for forskningsbaseringen af DVIP ernes undervisning Kriterium 5 om kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø. Forskningsmiljøet bag uddannelsen vurderes at være relativt smalt og sårbart, og det vurderes at være uklart, hvordan det i praksis understøttes af andre relevante forskningsmiljøer på ToRS Kriterium 6 om uddannelsens struktur. Det vurderes at være uklart, hvordan den faglige progression inden for realiadelen sikres i praksis. Samtidig vurderes det, at årsagerne til frafaldet, der sker efter den propædeutiske undervisning, kun i nogen grad er undersøgt Kriterium 8 om løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen. Det vurderes, at kvalitetssikringssystemet stadig er under opbygning, samt at uddannelsesniveauet kun i nogen grad understøttes i at indhente den information, der er nødvendig for at kunne identificere eventuelle problemer på uddannelsen Kriterium 9 om uddannelsens faglige profil. Det vurderes at være uklart, hvordan det relativt smalle fagudbud inden for realiadelen i praksis sikrer, at de studerende opnår kompetenceprofilens mål for viden, færdigheder og kompetencer og dermed niveauet for bacheloruddannelser, som det er beskrevet i Kvalifikationsrammen. 7

10 Resumé af kriterievurderingerne fra akkrediteringen af kandidatuddannelsen i 2010 Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist Ikke Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering for kandidatuddannelsen i indologi begrundes i følgende: Problematiske forhold: Kriterium 3 om at uddannelsen er forskningsbaseret. Den forskningsmæssige dækning af emnekurserne vurderes at være relativt smal, og det vurderes at være uklart, hvordan den del af kompetenceprofilen, der er rettet mod samtiden og de komparative aspekter i praksis understøttes af fagelementernes læringsmål. Kriterium 4 om at uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø. Det vurderes at være uklart, hvordan instituttet og de relevante forskningsmiljøer bidrager til at imødegå sårbarheden ved, at uddannelsens ene VIP har det primære ansvar for tilrettelæggelsen af uddannelsen, for de studerendes mulighed for at have kontakt til et aktivt forskningsmiljø og for forskningsbaseringen af DVIP ernes undervisning Kriterium 5 om kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø. Forskningsmiljøet bag uddannelsen vurderes at være relativt smalt og sårbart, og det vurderes at være uklart, hvordan det i praksis understøttes af andre relevante forskningsmiljøer på ToRS. Kriterium 8 om løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen. Det vurderes, at kvalitetssikringssystemet stadig er under opbygning, samt at uddannelsesniveauet kun i nogen grad understøttes i at indhente den information, der er nødvendig for at kunne identificere eventuelle problemer på uddannelsen Kriterium 9 om uddannelsens faglige profil. Det vurderes at være uklart, hvordan de studerende på kandidatuddannelsen i indologi i praksis kan nå niveauet for de mål i kompetenceprofilen, som er rettet mod de komparative og samtidige perspektiver på indologien. Kritiske forhold: Akkrediteringsrådet finder det kritisk i forhold til kriterium 1 om behov for uddannelsen, at aftagerpanelets udtalelser og anbefalinger ikke anvendes på uddannelsesniveau. Samtidig vurderes der i mindre grad at blive ført en systematisk og løbende dialog med aftagere ud over aftagerpanelet. Dertil kommer, at det vurderes at være uklart, hvordan systematikken i dialogen med uddannelsens dimittender understøttes, samt hvorvidt den inddrages løbende i udviklingen af uddannelsens kvalitet og relevans. 8

11 Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen til Positiv akkreditering Afslag på akkreditering Resumé af kriterievurderingerne for bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist Ikke Begrundelse Bacheloruddannelsen i indologi på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på vis at leve op til kriterierne om dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) uddannelsens struktur (kriterium 6) undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) uddannelsens faglige profil (kriterium 9) uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) Uddannelsen vurderes på delvis vis at leve op til kriterierne om behov for uddannelsen (kriterium 1), fordi universitetet ikke som en del af opfølgningen på den betingede akkreditering har inddraget bachelor- og kandidatuddannelsen i indologi konkret i dialogen med aftagerne. løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8), fordi instituttet ikke har procedurer med en klar ansvarsfordeling og en klar praksis, når det gælder indsamling, analyse og anvendelse af relevant information til at styre uddannelserne. Intentionerne i fakultetets system for ledelsesinformation er derfor aktuelt ikke er realiseret på instituttet. Indstillingen sker på baggrund af de forhold, som Akkrediteringsrådet bemærkede og lagde vægt på ved akkreditering i Ved den betingede akkreditering vurderede akkrediteringspanelet, at uddannelsens forskningsmiljø, som på det tidspunkt kun bestod af den fagansvarlige VIP, ikke var tilstrækkeligt til at dække den emnemæssige bredde i realia-delen, og til både at varetage undervisning, forskning og administration. Universitetet har siden tilknyttet en halv lektorstilling fra religionshistorie og en ph.d.-studerende til uddannelsen. Instituttet har også fokus på at tilknytte gæsteforelæsere fra udenlandske universiteter. Aktuelt underviser en post.doc. fra Indien på uddannelsen. Dertil kommer, at det er muligt for de studerende at følge relevant undervisning inden for realia-delen på den nye bacheloruddannelse i moderne Indien- og Sydasienstudier. Instituttet har desuden generelt fokus på at integrere forskningsmiljøet bag indologi med forskningsmiljøet inden for moderne Indien- og Sydasienstudier, mens der allerede er etableret samarbejde med forskningsmiljøerne inden for religionshistorie, assyriologi og tibetologi. 9

12 Det styrkede forskningsmiljø betyder, at bredden i realia-delens emner nu realiseres på uddannelsen, og at de studerende gennem undervisning og individuel vejledning nu kan nå de samfunds- og kulturanalytiske mål i kompetenceprofilen. I praksis er det historiske, litterære og samfundsmæssige område dog integreret i undervisningen inden for realia-delen. Ved den betingede akkreditering vurderede akkrediteringspanelet, at det var uklart, hvordan instituttet brugte dialogen med aftagerpanelet på uddannelsesniveau, og at der ikke var en tilstrækkelig dialog med uddannelsens øvrige aftagere. Universitetet har efterfølgende ikke fundet konkret anledning til at inddrage bachelorog kandidatuddannelsen i indologi i dialogen med aftagerne. Dialogen er med aftagerpanelet er generelt blevet systematiseret, men den er tilrettelagt, så den ikke er uddannelsesspecifik, men fælles for alle instituttets uddannelser. Den uddannelsesspecifikke dialog med uddannelsens aftagere foregår primært gennem uddannelsens VIP'er og understøttes administrativt af en AC-medarbejder på instituttet. Ved den betingede akkreditering vurderede akkrediteringspanelet også, at universitetets kvalitetssikringssystem ikke understøttede uddannelsesniveauet i at indhente den information, der er nødvendig for at kunne identificere problemer på uddannelsen. Siden har fakultetet formuleret en samlet kvalitetssikringspolitik og er i færd med at implementere et system for ledelsesinformation, som skal gøre relevante informationer tilgængelige for uddannelsesledelsen herunder tal for frafald og studieprogression. Disse informationer analyseres og anvendes dog stadig ikke tilstrækkeligt systematisk på institutniveau. 10

13 Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen til Positiv akkreditering Afslag på akkreditering Resumé af kriterievurderingerne Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist Ikke Begrundelse Kandidatuddannelsen i indologi på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på vis at leve op til kriterierne om dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) uddannelsens struktur (kriterium 6) undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) uddannelsens faglige profil (kriterium 9) uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) Uddannelsen vurderes på delvis vis at leve op til kriterierne om behov for uddannelsen (kriterium 1), fordi universitetet ikke som en del af opfølgningen på den betingede akkreditering har inddraget bachelor- og kandidatuddannelsen i indologi konkret i dialogen med aftagerne. løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8), fordi instituttet ikke har procedurer med en klar ansvarsfordeling og en klar praksis, når det gælder indsamling, analyse og anvendelse af relevant information til at styre uddannelserne. Intentionerne i fakultetets system for ledelsesinformation er derfor aktuelt ikke er realiseret på instituttet. Indstillingen sker på baggrund af de forhold, som Akkrediteringsrådet bemærkede og lagde vægt på ved akkreditering i Ved den betingede akkreditering vurderede akkrediteringspanelet, at uddannelsens forskningsmiljø, som på det tidspunkt kun bestod af den fagansvarlige VIP, ikke var tilstrækkeligt til at dække de komparative og samtidige perspektiver på indologien, og at det generelt var sårbart i forhold til både at dække undervisning, forskning og administration. Universitetet har siden tilknyttet en halv lektorstilling fra religionshistorie og en ph.d.-studerende til uddannelsen. Instituttet har også fokus på at tilknytte gæsteforelæsere fra udenlandske universiteter. Aktuelt underviser en post.doc. fra Indien på uddannelsen. Dertil kommer, at det er muligt for de studerende at følge relevant undervisning inden for realia-delen på den nye bacheloruddannelse i moderne Indien- og Sydasienstudier. Instituttet har desuden generelt fokus på at integrere forskningsmiljøet bag indologi med forskningsmiljøet inden for moderne Indien- og Sydasienstudier, mens der allerede er etableret samarbejde med forskningsmiljøerne inden for religionshistorie, assyriologi og tibetologi. Det styrkede 11

14 forskningsmiljø betyder, at de samtidige og komparative perspektiver på indologien nu i højere grad indgår i forskningsmiljøets fokusområder. Ved den betingede akkreditering vurderede akkrediteringspanelet, at det var uklart, hvordan instituttet brugte dialogen med aftagerpanelet på uddannelsesniveau, og at der ikke var en tilstrækkelig dialog med uddannelsens øvrige aftagere. Universitetet har efterfølgende ikke fundet konkret anledning til at inddrage bachelorog kandidatuddannelsen i indologi i dialogen med aftagerne. Dialogen med aftagerpanelet er generelt blevet systematiseret, og den er tilrettelagt, så den ikke er uddannelsesspecifik, men fælles for alle instituttets uddannelser. Den uddannelsesspecifikke dialog med uddannelsens aftagere foregår primært gennem uddannelsens VIP'er og understøttes administrativt af en AC-medarbejder på instituttet. Akkrediteringspanelet vurderede også, at det var uklart, hvordan systematikken i dialogen med uddannelsens dimittender blev understøttet, samt hvorvidt den blev inddraget løbende i udviklingen af uddannelsens kvalitet og relevans. Fakultetet og instituttet har siden igangsat en række initiativer, som har til formål at systematisere dimittenddialogen, men resultaterne af denne dialog kan endnu ikke dokumenteres. Siden tidspunktet for den betingede akkreditering er der kun dimitteret én kandidat fra indologi, som nu er ansat som ph.d.- studerende i tilknytning til uddannelsen. Ved den betingede akkreditering vurderede akkrediteringspanelet også, at universitetets kvalitetssikringssystem ikke understøttede uddannelsesniveauet i at indhente den information, der er nødvendig for at kunne identificere problemer på uddannelsen. Siden har fakultetet formuleret en samlet kvalitetssikringspolitik og er i færd med at implementere et system for ledelsesinformation, som skal gøre relevante informationer tilgængelige for uddannelsesledelsen herunder tal for frafald og studieprogression. Disse informationer analyseres og anvendes dog stadig ikke tilstrækkeligt systematisk på institutniveau. 12

15 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Specifikke kompetencemål for BA i indologi A) Viden (sproglig) om den sproganalyse, som anvendes i faget Indologi grammatiske termer. B) Færdigheder (sproglige) i at forstå tekst på sanskrit/pali samt videnskabelige tekster inden for fagområdet på dansk, engelsk og andre fremmedsprog analysere sanskrit/pali sprog på baggrund af indsigt i elementær fonetik og grammatik arbejde bevidst med metoder og teorier i en undersøgelse af et sprogligt problem. C) Kompetencer (sproglige) i at benytte tekst på sanskrit/pali samt videnskabelige tekster inden for fagområdet på dansk, engelsk og eventuelt andre fremmedsprog oversætte fra sanskrit/pali til dansk analysere sanskrit/pali, herunder forklare grammatiske konstruktioner. A) Viden (kultur- og samfundsanalytisk) om generelle samfundsmæssige og kulturelle forhold i Indien i et historisk perspektiv centrale aspekter af det antikke/klassiske Indiens kultur- og samfundsforhold hvorledes forhold i Indien relaterer sig til regionale forhold videnskabelige og metodiske tilgange til kultur- og samfundsanalyse anvendt i faget Indologi aktuelle forskningsteoretiske problemstillinger og diskussioner i faget. B) Færdigheder (kultur- og samfundsanalytiske) i at indsamle relevant materiale knyttet til et problemfelt inden for samfund, kultur og historie i det antikke/klassiske Indien identificere og analysere udvalgte forhold inden for samfund, kultur og historie analysere samfund, kultur og historie i Indien med et komparativt perspektiv analysere og forstå den processuelle karakter af samfunds- og kulturprocesser og deres bundethed af tid og rum indkredse vigtige forskningsfelter og relatere dem til forskningshistorien. C) Kompetencer (kultur- og samfundsanalytiske) i at selvstændigt formulere en afgrænset problemstilling, der er relevant for Indologi identificere teori og metode, som er relevant for løsningen af problemstillingen generere viden og analyser om det antikke/klassiske Indiens historiske, samfundsmæssige og kulturelle problemstillinger diskutere forskellige perspektiver på problemfeltet, herunder historiske perspektivere regionale problemfelter til andre regioner. 13

16 Generelle kompetencemål for BA i asienstudier A) Viden om en regions eller et lands samfundsmæssige og kulturelle forhold i historisk perspektiv videnskabelige tilgange til sprog-, kultur- og samfundsanalyse aktuelle forskningsteoretiske problemstillinger og diskussioner metoder til undersøgelser af sproglige, historiske, samfundsmæssige og kulturelle problemstillinger. B) Færdigheder i at formidle mellem den studerede kultur og andre kulturer strukturere egen læring og arbejde effektivt, både selvstændigt og sammen med andre demonstrere indsigt i og vurdere centrale discipliner, teorier og metoder med relevans for specialiseringen og humanistisk kulturanalyse analysere ved hjælp af kritisk og begrundet anvendelse af videnskabelig metode, herunder tilegne sig, formulere og formidle analysens problemstilling og resultater finde og udvælge relevant faglitteratur og andet materiale om givne problemstillinger læse og forstå en videnskabelig tekst på dens egne præmisser, formidle tekstens indhold, sammenligne og perspektivere teksten i forhold til andre tekster og anvende den i skriftlige og mundtlige opgaver selvstændigt planlægge og strukturere en større rapport om en faglig problemstilling inden for en afgrænset tidsramme. C) Kompetencer i at formidle perspektiver mellem forskellige kulturer fortolke, evaluere og forandre sine egne kriterier for iagttagelse, kommunikation og handling, herunder læring og faglig udvikling formidle viden inden for de akademiske krav og normer, hvor metode- og teorivalg er reflekteret arbejde selvstændigt og målrettet med projekter med definerede deadlines træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger. Bacheloruddannelsens struktur Semester Modul Fagelement ECTS-point 1. 1 Sanskrit propædeutik A 22,5 2 Introduktion til indologi 1 7, Sanskrit propædeutik B 22,5 4 Introduktion til indologi 2 7, Sanskrit propædeutik C 15 6 Indologisk realia Sanskrit 1: Puranaer og episk litteratur 15 8 ToRS-fællesfag Videnskab og videnskabsteori Sanskrit 2: Vedaer og Upanisader Indologisk realia Sanskrit 3: Shastra-, Kavya- og Darshanalitteratur Indologisk realia Bachelorprojekt 15 Tilvalg Tilvalg 15 Tilvalg 15 (Studieordning for bacheloruddannelsen i asienstudier, 2011) 14

17 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil En kandidat i Asienstudier dokumenterer gennem sine eksamener og prøver, at han/hun: har opnået kendskab til nyere teorier og metoder inden for studiet af asiatiske sprog og kultur, herunder lingvistik, litteratur, kultur, historie og samfundsforhold etc., og er i stand til selvstændigt at anvende disse ved analyse inden for et selvvalgt empirisk felt. kan reflektere over de måder, hvorpå viden om såvel historiske som samtidige forhold opnås og viderebringes. kan formidle sin viden om det valgte asiatiske sprog og kultur på flere niveauer. kan analysere og perspektivere det valgte asiatiske områdes historiske og kulturelle bidrag til verdenssamfundet, inklusive til Europas kultur. En kandidat fra en humanistisk uddannelse har viden inden for et eller flere fagområder, som på udvalgte felter er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde forstår og er i stand til at forholde sig kritisk til fagområdets viden kan identificere videnskabelige problemstillinger og angive løsninger på disse på videnskabeligt grundlag. En kandidat fra en humanistisk uddannelse besidder følgende færdigheder: behersker fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber har generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne kan vurdere og vælge blandt fagområdet/ernes videnskabelige metoder, redskaber og generelle færdigheder kan opstille nye analyse- og løsningsmodeller kan diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikkespecialister. En kandidat fra en humanistisk uddannelse besidder følgende kompetencer: kan styre komplekse arbejds- og udviklingssituationer kan håndtere uforudsigelige situationer, der forudsætter nye løsningsmodeller kan selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Kandidatuddannelsens struktur 1. semester Fagelement ECTS-point Modul 1 Emne med sprogfærdigheder: Klassisk sprog (sanskrit eller pali) 15 Modul 2 Tværfagligt tema: Interdisciplinary issues in Asian Studies semester Modul 3 Tekstbaseret emne 15 Modul 4 Valgfag: Emnekursus A, projektorienteret forløb, formidling, klassisk sprog semester Modul 5 Forskningsoversigt 15 Modul 6 Emnekursus B semester Modul 7 Speciale 30 (Studieordning for kandidatuddannelsen i asienstudier, 2008) 15

18 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Vurdering ved akkreditering i 2010 Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt delvist ikke Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt delvist ikke Akkrediteringsrådets begrundelse for betinget positiv akkreditering i 2010 for bacheloruddannelsen Det vurderes at være uklart, hvordan aftagerpanelets udtalelser og anbefalinger anvendes på uddannelsesniveau, og der føres kun i mindre grad en systematisk og løbende dialog med aftagere ud over aftagerpanelet. Akkrediteringsrådets begrundelse for betinget positiv akkreditering i 2010 for kandidatuddannelsen Akkrediteringsrådet finder det kritisk i forhold til kriterium 1 om behov for uddannelsen, at aftagerpanelets udtalelser og anbefalinger ikke anvendes på uddannelsesniveau. Samtidig vurderes der i mindre grad at blive ført en systematisk og løbende dialog med aftagere ud over aftagerpanelet. Dertil kommer, at det vurderes at være uklart, hvordan systematikken i dialogen med uddannelsens dimittender understøttes, samt hvorvidt den inddrages løbende i udviklingen af uddannelsens kvalitet og relevans. Vurdering ved genakkreditering i 2013 Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt delvist ikke Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt delvist ikke Akkrediteringspanelets begrundelse ved genakkreditering i 2013 Aftagerpanel Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Oprindeligt forholdt akkrediteringspanelet sig kritisk til organiseringen og anvendelsen af instituttets aftagerpanel, fordi aftagerne kun forholdt sig til overordnede uddannelsesrelaterede spørgsmål, og fordi det ikke fremgik klart, hvordan input blev anvendt i kvalitetssikring og udvikling af bachelor- og kandidatuddannelsen i indologi. Aftagerpanelet, der er fælles for ToRS, er bredt sammensat for at kunne dække instituttets 25 uddannelser. Af samme grund fokuserer aftagerpanelet primært på uddannelserne fra et overordnet, strategisk perspektiv og beskæftiger sig ikke direkte med det konkrete indhold i uddannelserne. ToRS har procedurer for dialogen med aftagerpanelet, hvoraf det fremgår, at studienævnet løbende skal diskutere input fra aftagerpanelet med relevans for uddannelserne. Ansvaret for at implementere input fra panelets diskussioner ligger hos studielederen. Aftagerpanelet har eksisteret siden 2008 og holder ca. 3 møder årligt, og udviklingen af projektorienterede forløb på instituttets kandidatuddannelser er et konkret resultat af samarbejdet med aftagerpanelet. 16

19 En medarbejder på instituttet har siden februar 2012 haft ansvar for at skabe en database med de virksomheder, som har ansat dimittender fra ToRS. Databasen skal danne udgangspunkt for instituttets dialog med aftagerne og har bl.a. understøttet en mindre undersøgelse blandt aftagere af dimittender fra uddannelserne inden for mellemøstenstudier. Instituttet arbejder på at videreudvikle denne type dialog og gøre den relevant for alle instituttets uddannelser herunder indologi og sikre, at resultaterne tages op i studienævnet. Bachelor- og kandidatuddannelsen i indologi adskiller sig dog fra de moderne områdestudier på ToRS ved i nogen grad at være rettet mod beskæftigelse inden for forskning. Den ene dimittend, som har færdiggjort uddannelsen siden akkrediteringen i 2010, er blevet ansat som ph.d.-studerende på instituttet. Dialogen med uddannelsens potentielle aftagere foregår derfor dels internt på universitetet og dels gennem VIP'ernes samarbejde med andre forskningsinstitutioner som f.eks. udenlandske universiteter og Det Kongelige Bibliotek, som har en dimittend ansat. Akkrediteringspanelet konstaterer, at instituttets dialog med aftagerpanelet ikke er uddannelsesspecifik, og at der ikke er konkrete eksempler på, at panelet har diskuteret konkrete forhold for bachelor- og kandidatuddannelsen i indologi. Akkrediteringspanelet hæfter sig ved, at den konkrete inddragelse af bachelor- og kandidatuddannelsen i indologi i aftagerdialogen netop var en del af kritikken i den betingede akkreditering. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at universitetet ikke i tilstrækkelig grad har rettet op på et af de forhold, der var udslagsgivende for, at kriteriet blev vurderet til at være ikke opfyldt. Akkrediteringspanelet anerkender instituttets valg om at have et fælles aftagerpanel, idet uddannelserne på ToRS typisk er meget små med få studerende per årgang. Der er desuden flere fællestræk mellem uddannelserne, som gør det muligt for ét bredt aftagerpanel at dække relevante beskæftigelsesområder. Dialogen er løbende og systematisk og indgår i den overordnede, strategiske udvikling af instituttets uddannelser og i karrierevejledningen af de studerende. Akkrediteringspanelet hæfter sig desuden ved, at indologiuddannelsen har styrket samarbejdet med f.eks. religionshistorie og assyriologi. Det betyder, at uddannelsen fremstår mere integreret i det samlede uddannelsesmiljø på ToRS og dermed også mere integreret i dialogen med aftagerpanelet. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der er en tilstrækkelig dialog med aftagerpanelet, som anvendes til at sikre kvalitet og relevans af instituttets uddannelser generelt, og at uddannelsens VIP'er løbende dialog med relevante aftagere for indologi, og instituttet arbejder med at systematisere den løbende aftagerkontakt ud over aftagerpanelet. Akkrediteringspanelet lægger dog særligt vægt på, at universitetet ikke som en del af opfølgningen på den betingede akkreditering har inddraget bachelor- og kandidatuddannelsen i indologi konkret i dialogen med aftagerne. Dialog med dimittender Gælder kun for kandidatuddannelsen Inden for de seneste 3 år, er der kun dimitteret én kandidat fra indologi. Uddannelsens to lektorer har en løbende dialog med denne ene dimittend, da han nu er ansat som ph.d.-studerende på instituttet og underviser på bacheloruddannelsen. ToRS arbejder på at opbygge mere formelle strukturer til at understøtte den løbende dialog med uddannelsernes dimittender. Et af tiltagene er kandidatnetværket, som dimittenderne opfordres til at melde sig ind i, når de færdiggør deres uddannelse. Netværket administreres af den samme medarbejder, som har ansvar for at udvikle dialogen med aftagerne. Fakultetet har med den nye kvalitetssikringspolitik indført, at der fremover skal gennemføres spørgeskemabaserede dimittendundersøgelser hvert 4. år første gang i slutningen af Undersøgelserne skal bruges til at få et bedre overblik over sammenhængen mellem dimittendernes profiler og deres beskæftigelse, samt 17

20 om der er eventuelle mangler i uddannelserne. Af testrapporten fremgår, at spørgsmålene primært relaterer sig til dimittendernes beskæftigelsessituation og i mindre grad til uddannelsens indhold og kvalitet. Det er ikke dokumenteret, hvordan dimittenddialogen konkret har bidraget til sikring af uddannelsens kvalitet og relevans, men akkrediteringspanelet hæfter sig ved, at dialogen indgår i uddannelsesledelsens og den fagansvarliges løbende vurdering af uddannelserne herunder som et emne, der tages op ved undervisernes årlige gruppeudviklingssamtaler (GRUS). Akkrediteringspanelet konstaterer, at der kun er produceret én dimittend fra kandidatuddannelsen i indologi siden 2010, og at vedkommende er ansat som ph.d.-studerende ved uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at instituttet og fakultetet er ved at etablere hensigtsmæssige rammer for en systematisk og løbende dialog med dimittender generelt, som også vil kunne anvendes i sikringen af sikringen af indologiuddannelsens kvalitet og relevans. Samlet vurdering af kriteriet for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist opfyldt. Akkrediteringspanelet lægger vægt på, at universitetet ikke som en del af opfølgningen på den betingede akkreditering har inddraget bachelor- og kandidatuddannelsen i indologi konkret i dialogen med aftagerne. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at der er en tilstrækkelig dialog med aftagerpanelet, som anvendes til at sikre kvalitet og relevans i instituttets uddannelser generelt. Dertil kommer, at fakultetet og instituttet er ved at etablere hensigtsmæssige rammer for den løbende dialog med dimittenderne. Dokumentation Dokumentationsrapport for bacheloruddannelsen, s. 4-6 Dokumentationsrapport for kandidatuddannelsen, s. 4-6 Bilag 1.1: Aftagerpanel ToRS - Historik vedr. medlemmer i panelet Bilag 1.2: Kommissorium for Aftagerpanel ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier 2008 Bilag 1.3: Procedure for dialog med alumner, aftagerpaneler og censorkorps Bilag 1.4: Referat for ToRS aftagerpanels møde 16. marts 2010 Bilag 1.5: Karriereaften på ToRS Livet efter universitetet Bilag 1.6: Plan for praktikaften Bilag 1.7: Referat for ToRS aftagerpanelmøde den 7. maj 2009 Bilag 1.8: Referat for ToRS aftagerpanelmøde den 22. maj 2008 Bilag 1.9: Evalueringsrapport af pitstop 1 og 2 - Studieprocessamtaler 2011 Bilag 1.10: Kandidatspørgeskema Bilag 1.11: Spørgeskema til brug for Det Humanistiske Fakultetets dimittendundersøgelse Bilag 1.12: Resultatopgørelse - aftagere Supplerende dokumentation modtaget 24. september 2012 Supplerende dokumentation modtaget 10. januar 2013 Supplerende dokumentation modtaget 14. januar

21 Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Vurdering ved akkreditering i 2010 Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt delvist ikke Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt delvist ikke Akkrediteringsrådets begrundelse for betinget positiv akkreditering i 2010 for bacheloruddannelsen Forskningsmiljøet vurderes at have et relativt smalt emnemæssigt fokus i forhold til at dække bredden i de historiske, religiøse og litterære elementer af realia-delen. Akkrediteringsrådets begrundelse for betinget positiv akkreditering i 2010 for kandidatuddannelsen Den forskningsmæssige dækning af emnekurserne vurderes at være relativt smal, og det vurderes at være uklart, hvordan den del af kompetenceprofilen, der er rettet mod samtiden og de komparative aspekter i praksis understøttes af fagelementernes læringsmål. Vurdering ved genakkreditering i 2013 Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt delvist ikke Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt delvist ikke Akkrediteringspanelets begrundelse ved genakkreditering i 2013 Forskningsmiljøets bredde Gælder kun for bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen indeholder tre fagelementer inden for realia på hver 15 ECTS-point, som samlet set skal dække en række historiske, litterære og samfundsmæssige perspektiver på indologien. Sammen med to fagelementer på hver 7,5 ECTS-point og bachelorprojektet, skal realia-delen sikre, at de studerende når kompetenceprofilens kultur- og samfundsanalytiske mål. Ved den betingede akkreditering i 2010 var der kun tilknyttet én VIP, og akkrediteringspanelet vurderede, at uddannelsens fagområder var bredere, end den ene VIP alene kunne dække. Lektor Kenneth Zysk er stadig den fagansvarlige VIP for bachelor- og kandidatuddannelsen i indologi. Kenneth Zysk forsker inden for indisk videnskabshistorie, traditionel indisk medicin og manuskriptologi. Siden den betingede akkreditering i 2010 har instituttet desuden tilknyttet følgende VIP'er til uddannelsen for at øge bredden i forskningsmiljøet: Lektor Erik Sand (½ årsværk siden 2011). Erik Sand forsker inden for indisk religionshistorie, religionsforskningens historie samt religion og ret i det moderne Indien Ph.d.-studerende Jesper Larnæs (siden 2011). Jesper Larnæs forsker i Indiens sprogvidenskabelige traditioner herunder sanskrit. 19

22 Det fremgik på besøget, at instituttet aktuelt også har tilknyttet en post.doc. fra et indisk universitet til forskningsmiljøet, som har bidraget til undervisningen dog primært inden for sanskrit. Instituttet oplyste, at de forventer at fortsætte med at tilknytte udenlandske gæsteforskere til uddannelsen. På besøget spurgte akkrediteringspanelet desuden ind til, hvordan relaterede forskningsmiljøer på instituttet, bidrager til at sikre den forskningsmæssige bredde. Følgende blev fremhævet: Erik Sand underviser også på religionshistorie, og hans undervisning inden for det kultur- og samfundsanalytiske område er tilrettelagt, så indholdet både er relevant for studerende fra indologi og religionshistorie. Der er en tæt relation til forskningsmiljøerne i klassisk tibetologi og især assyriologi, som bl.a. kommer de studerende til gode i form af øgede muligheder for vejledning. Der blev givet et aktuelt eksempel på en studerende, som arbejdede med relationen mellem oldtidens Indien og Ægypten. Samarbejde med den nyetablerede bacheloruddannelse i moderne Indien- og Sydasienstudier er under udvikling. Underviserne opfordrer de studerende til at følge undervisningen i moderne Indien- og Sydasianstudier, som netop er skemalagt for at give de studerende denne mulighed. De studerende kan tilmelde sig eksamen i realia-delen på indologi på baggrund af denne undervisning. På besøget fremhævede uddannelsens fagansvarlige VIP desuden et aktuelt forskningsprojekt om "Textual archeology", som et eksempel på, hvordan forskningsmiljøet i samarbejde med beslægtede forskningsmiljøer på ToRS arbejder med de samfundsmæssige og historiske analyser af sanskrit-teksterne og undersøger de arkæologiske spor, som teksten rummer. Projektet havde haft konkret betydning for undervisningen i realia-fagene, og de studerende bekræftede, at denne tilgang til tekstlæsningen er afspejlet i undervisningen. Det var desuden deres generelle oplevelse, at der er en tilstrækkelig indholdsmæssig bredde i de emner, som introduceres i undervisningen, og at undervisningen i "introduktion til indologien" og realia-delen i praksis indeholder historiske, samfundsmæssige og litterære perspektiver på indologien. Akkrediteringspanelet vurderer, at udvidelsen af forskningsmiljøet bag uddannelsen og det øgede samarbejde med beslægtede forskningsmiljøer inden for primært religionshistorie og assyriologi bidrager til, at der er en tilstrækkelig forskningsmæssig dækning og bredde inden for de historiske, samfundsmæssige og litterære perspektiver i bacheloruddannelsen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Ved den betingede akkreditering i 2010 vurderede akkrediteringspanelet, at den del af kandidatuddannelsens kompetenceprofil, som er rettet mod samtiden og de komparative aspekter af indologien ikke var tilstrækkeligt dækket af forskningsmiljøet. Det drejer sig konkret om, at de studerende: kan reflektere over de måder, hvorpå viden om såvel historiske som samtidige forhold opnås og viderebringes. kan analysere og perspektivere det valgte asiatiske områdes historiske og kulturelle bidrag til verdenssamfundet, inklusive til Europas kultur. Universitetet har redegjort for, at Erik Sand i sin forskning beskæftiger sig med, hvordan viden om samtidige forhold opnås og viderebringes, idet han f.eks. fokuserer på religiøse minoriteter og sekularisme i det moderne Indien. Underviserne fremhævede på besøget, at det var en central pointe i hele uddannelsen, at de studerende lærer at forholde sig til, hvordan den antikke periode afspejles i det moderne Indien. Underviserne og de studerende fremhævede desuden projekter med fokus på det antikke Indiens relation til Tibet, Ægypten og Grækenland, som eksempler på komparative aspekter i både forskning og undervisning. Akkrediteringspanelet vurderer, at udvidelsen af forskningsmiljøet bag uddannelsen medfører en tilstrækkelig forskningsmæssig bredde, og at der nu er forskningsmæssig dækning for de fagområder, der er beskrevet i kompetenceprofilen. 20

23 Samlet vurdering af kriteriet for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport for bacheloruddannelsen, s. 6-7 Dokumentationsrapport for kandidatuddannelsen, s. 6-7 Studieordning for kandidatuddannelsen i asienstudier, 2008 Studieordning for bacheloruddannelsen i asienstudier, 2011 Bilag 2.1: CV for Kenneth Zysk Bilag 2.2: CV for Jesper Larnæs Bilag 2.3: CV for Erik Sand 21

24 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Vurdering ved akkreditering i 2010 Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt delvist ikke Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt delvist ikke Akkrediteringsrådets begrundelse for betinget positiv akkreditering i 2010 for bachelor- og kandidatuddannelsen Det vurderes at være uklart, hvordan instituttet og de relevante forskningsmiljøer bidrager til at imødegå sårbarheden ved, at uddannelsens ene VIP har det primære ansvar for tilrettelæggelsen af uddannelsen, for de studerendes mulighed for at have kontakt til et aktivt forskningsmiljø og for forskningsbaseringen af DVIP ernes undervisning. Vurdering ved genakkreditering i 2013 Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt delvist ikke Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt delvist ikke Akkrediteringspanelets begrundelse ved genakkreditering i 2013 Forskningsmiljøet bag uddannelsen Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Siden den betingede akkreditering i 2010 har instituttet tilføjet en halv lektorstilling og en ph.d.-studerende, som sammen med den fagansvarlige VIP varetager undervisning og forskning i tilknytning til uddannelsen. Derudover er der aktuelt tilknyttet en gæsteforsker fra et indisk universitet, som også underviser på bacheloruddannelsen. Der har ikke været anvendt DVIP'er på hverken bachelor- eller kandidatuddannelsen. Hvis tendensen i STÅ-produktionen fortsætter (15 STÅ i ), vil instituttet fastansætte en undervisningsadjunkt til at varetage undervisningen i propædeutik og visse dele af sprogundervisningen på bacheloruddannelsen. På besøget fortalte underviserne om deres forskning og øvrige opgaver, og akkrediteringspanelets vurderer, at den nuværende bemanding og samarbejdet med relaterede forskningsmiljøer på instituttet herunder assyriologi og moderne Inden- og Sydasienstudier har medført en vis stabilitet. Panelet hæfter sig desuden ved, at instituttet også arbejder på at tiltrække udenlandske gæsteforelæsere. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at bemandingen til dels afhænger af den ekstra "småfagsbevilling", som uddannelsen er sikret frem til 2015 og dels af, at STÅ-produktionen fastholdes på omkring 15. Samlet vurdering af kriteriet for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport for bacheloruddannelsen, s