Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Transkript

1 Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i antropologi Akkrediteringsrådet har akkrediteret kandidatuddannelsen i antropologi positivt. Rådet har truffet afgørelsen på baggrund af den vedlagte akkrediteringsrapport, som ACE Denmark har udarbejdet. Det er rådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt tilfredsstillende. Rådet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier for relevans og kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Dato for rådsmøde: 8. februar 2013 Akkrediteringsperioden gælder til: 1. juli 2019 Akkrediteringsrådet 7. marts 2013 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sprog: Uddannelsen udbydes på engelsk Udbudssted: København Censorkorps: Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for antropologi. Uddannelsen udbydes: Uddannelsen udbydes også på Aarhus Universitet Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post mahy@acedenmark.dk Ref.-nr. 12/ Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har 26. februar 2013 truffet afgørelse (vedlagt) om uddannelsens titel, takstindplacering, normeret studietid og maksimumramme: Dansk titel: Cand.scient.anth. Normeret studietid: 120 ECTS Engelsk titel: Master of Science (MSc) in Anthropology Takst: Heltidstakst 1 Aktivitetsgruppekoden er Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Side 1/2

2 Maksimumramme: Der er hverken fastsat en maksimum- ramme af universitetet eller af ministe- riet. Danmarks Statistik: UDD 7336 AUDDD 7336 Andre oplysninger såsom adgangskrav, udvælgelseskriterier og tekst till uddan- jf. nelsesguiden fremgår af akkrediteringsrapporten. Rådet har på baggrund af styrelsenss afgørelse godkendt jeres uddannelse, universitetslovens 3, stk I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på aceden- Med venlig mark@acedenmark.dk, hvis I har spørgsmål eller behov for mere information. hilsen ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACEE Denmark Bilag: Kopi af styrelsens afgørelse Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 2 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni (universitetsloven). Side 2/ 2

3 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Københavns Universitet Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings afgørelse vedrørende eksisterende kandidatuddannelse i antropologi ved Københavns Universitet Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 8. februar 2013 behandlet Københavns Universitets ansøgning om akkreditering og godkendelse af en eksisterende kandidatuddannelse i antropologi. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen sendte ved brev af 12. februar 2013 Rådets indstillinger om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, normeret studietid og eventuelle maksimumsrammer for tilgangen m.v. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet følgende afgørelse i sagen: Kandidatuddannelsen i antropologi skal godkendes efter reglerne i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 429 af 10. maj 2012, herunder februar 2013 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K Telefon Telefax E-post ui@ui.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Tine Tolstrup Petersen Telefon E-post titp@ui.dk Ref.-nr. 13/ Ad titel: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 18, stk. 1 og nr i bilag 1, fastlægges uddannelsens titel til: Dansk: Engelsk: Cand.scient.anth. Master of Science (MSc) in Anthropology Ad normeret studietid: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 17, fastlægges uddannelsens normering til 120 ECTS-point. Ad tilskudsmæssig indplacering: Kandidatuddannelsen indplaceres til heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Styrelsen kan endvidere oplyse, at der til brug for indberetning til Danmarks Statistik er fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 7336 AUDD 7336 Side 1/2

4 Ad eventuel maksimumramme for tilgang: Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. 8, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 213 af 21. februar 2012 om adgang m.v. til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen). Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme. Herudover kan vi meddele følgende: Ad sprog: Vi har noteret os, at uddannelsen udbydes på både dansk og engelsk. Styrelsen bemærker hertil, at når en uddannelse udbydes på både dansk og engelsk, er der tale om to uddannelser. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Styrelsen bemærker endvidere, at det fremgår af kandidatadgangsbekendtgørelsens 6, stk. 1, at hvis en uddannelse eller væsentlige dele heraf udbydes på engelsk, skal ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau. Ad tilknytning til censorkorps: Vi har noteret os, at uddannelsen tilknyttes censorkorpset for antropologi. Med venlig hilsen Tine Tolstrup Petersen Fuldmægtig Side 2/2

5 ½ Bachelor- og kandidatuddannelse i antropologi Københavns Universitet Turnusakkreditering

6 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 8 Indstilling for kandidatuddannelsen... 9 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 22 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UI for bacheloruddannelsen Indstilling til UI for kandidatuddannelsen

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for antropologi Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for antropologi Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i antropologi består af: Kernefaglig ekspert Professor Anne Karen Bjelland, Institut for socialantropologi, Universitetet i Bergen Anne Karen Bjelland har i sin forskning beskæftiget sig med spørgsmål om aldring, ældre og institutionsomsorg, med patienters og pårørendes møde med sundheds- og omsorgssektoren. Hun har ligeledes beskæftiget sig med forskellige typer praksis- og kundskabsformer knyttet til sundhed, sygdom, krop og køn i kulturelt perspektiv. Bjelland har tidligere været videnskabelig assistent og uddannelsesstipendiat (NAVF) ved Universitetet i Bergen (UiB), amanuensis i sundheds- og socialadministration ved Sogn og Fjordane Distriktshøjskole og førsteamanuensis ved Institut for helse- og socialpolitik, UiB. Hun har været institutbestyrer og medlem af diverse fagkyndige komiteer og udvalg. Aftagerrepræsentant Rikke Ulk, direktør, Antropologerne, cand.scient.anth. Rikke Ulk er uddannet cand.scient.anth fra Københavns Universitet i I 2003 stiftede hun firmaet Antropologerne, der i dag har ca. 15 ansatte, hvoraf hovedparten er antropologer. Firmaet kombinerer anvendt antropologi med design og skaber forståelse og forandring af services, produkter og samfundsproblemstillinger som eksempelvis fleksibelt, bæredygtigt og smart energiforbrug. Rikke Ulk er medlem af forskellige erhvervsnetværk og virksomheden Antropologerne har partnere i 10 andre lande via medlemsskabet i REACH Global Design Research Network og en lang række nationale og internationale antropolog-faglige foreninger og netværk, der alle fremmer udbredelsen og anvendelsen af ikke blot antropologiske metoder, men også af antropologisk optik og tilgang, herunder et holistisk mindset, der undersøger og forbinder 'os' og 'dem', indefra og udefra. Studerende Klaus Kølbæk Hansen, økonomi, Aarhus Universitet Klaus Kølbæk Hansen er specialestuderende og undervisningsassistent ved Institut for Økonomi på Aarhus universitet. Han har arbejdet med forbedring af universitetsuddannelser på flere institutionelle niveauer gennem Studenterrådet på AU og har blandt andet deltaget i en arbejdsgruppe i forbindelse med den organisatoriske omstrukturering på Aarhus Universitet. Han har endvidere siddet i studienævnet og eksamensankenævnet på Institut For Økonomi samt Akademisk Råd. Klaus Kølbæk Hansen har stiftet kendskab til akkreditering gennem de akkrediteringsprocesser, der er blevet gennemført ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 2. juli

10 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation - 6. september 2012 er der modtager supplerende dokumentation vedrørende publikationsopgørelse - 11.september 2012 er der indhentet supplerende dokumentation af ACE Denmark, curriculum 2012 Master in Anthropology and People-Centred Business, september 2012 er der modtaget supplerende dokumentation vedrørende sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofiler på uddannelserne oktober 2012 er der indhentet supplerende dokumentation af ACE Denmark, dimittendundersøgelser: oktober 2012 er der indhentet supplerende dokumentation af ACE Denmark, erhvervskontakt: oktober 2012 er der modtaget supplerende dokumentation vedrørende antal VIP på instituttet i oktober 2012 er der indhentet supplerende dokumentation af ACE Denmark, om forskning på Institut for Antropologi: november 2012 er der modtaget supplerende dokumentation vedrørende aftagerpanelets tiltag november 2012 er der modtaget supplerende dokumentation vedrørende forskningspublikationer december 2012 er der modtaget supplerende dokumentation vedrørende retskravsbachelorer Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 27. september 2012 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 14. december 2012 Høringssvar modtaget 3.januar 2013 Bacheloruddannelsen i antropologi: Kriterium 1 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Inden høringen vurderede akkrediteringspanelet, at bachelor- og kandidatuddannelsen i antropologi metodisk og fagligt var tæt forbundne. Dermed var der ved tilrettelæggelsen og udviklingen af uddannelserne en række overvejelser, der havde gyldighed for begge uddannelser. Det gjorde sig gældende med hensyn til ledigheden blandt dimittender fra kandidatuddannelsen, og det forhold, at dialogen med aftagerne om ledigheden kun overordnet forholdt sig til problemet. Efter høringssvaret vurderes bachelor- og kandidatuddannelserne separat. Der er lagt vægt på, at bacheloruddannelsens dimittender fortsætter i videre uddannelse i samme omfang som på hovedområdet, jf. vejledningens krav. ACE Denmark bemærker, at vurderingen af kriterium 1 på den baggrund er ændret fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende. Indstilling På baggrund af de ændrede vurderinger af kriterium 1, er indstillingen ændret fra betinget positiv akkreditering til positiv akkreditering. 6

11 Kandidatuddannelsen i antropologi Kriterium 1 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Inden høringen vurderede akkrediteringspanelet, at det var kritisk, at ledigheden for uddannelsens dimittender var mere end dobbelt så høj som på det samfundsvidenskabelige hovedområde, og at det derfor var kritisk, at dialogen med aftagerne kun overordnet forholdt sig til problemet. I høringssvaret har universitetet fremhævet, at populationen for uddannelsens dimittender er lille. Panelet anerkender på baggrund af høringssvaret, at populationen er lille, og at få personers ledighed/beskæftigelse får relativt stor betydning for ændringerne i opgørelsen af ledighed for ACE Denmark bemærker, at vurderingen af kriterium 1 på den baggrund er ændret fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende. Indstilling På baggrund af de ændrede vurderinger af kriterium 1, er indstillingen ændret fra betinget positiv akkreditering til positiv akkreditering Sagsbehandling afsluttet 24.januar 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 8. februar 2013 Bemærkninger Institut for antropologi fik i 2008 godkendt MSc in Anthropology and People-Centred Business som et erhvervsorienteret elitespor. Sporet blev udbudt første gang i 2009, og der optages hvert år 15 studerende på sporet (Dokumentationsrapporten, s. 3). Uddannelsesstrukturen for de studerende der læser Anthropology and People-Centred Business er i udgangspunktet den samme som for kandidatuddannelsen i antropologi. De har dog mindre valgfrihed, da 15 ECTS - point er afsat til fagelementer i Anthropology and People Centered Business. Derudover skal studerende følge to employer seminarer, og de har også et field work seminar på 2,5 ECTS point på 3. semester. 7

12 Indstilling for bacheloruddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Bacheloruddannelsen i antropologi på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Indstillingen til positiv akkreditering baserer sig på følgende vurderinger: Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2), idet de studerende på bacheloruddannelsen kun i nogen grad har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), idet der aktuelt ikke er beskrevet en samlet kvalitetssikringspolitik for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet herunder nedskrevne procedurer med klar ansvarsfordeling for, hvordan nøgletal indsamles og anvendes i forhold til uddannelserne. Panelet vurderer videre, at systematikken omkring ansvaret for gennemgangen og anvendelsen af de nøgletal instituttet modtager fra fakultetet ikke fremgår klart af instituttets politik. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans samt en analyse af antallet og karakteren af problemer på uddannelsen, hvorvidt de er forbundne, og i hvilken grad universitetet har igangsat tiltag med henblik på at løse problemerne. Bacheloruddannelsen i antropologi er en velfungerende uddannelse, der er baseret på et stærkt forskningsmiljø. Uddannelsen har et højt fagligt niveau med en faglig progression. Tilrettelæggelsen af uddannelsen understøtter de fastlagte faglige mål og lever op til kvalifikationsrammen. Underviserne har også et stort fokus på udvikling af de pædagogiske kompetencer. Uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse, da de overvejende fortsætter i videre uddannelse. Dialogen med aftagere og dimittender anvendes til at sikre bacheloruddannelsens kvalitet og relevans. Dialogen med aftagerne har en løbende karakter, mens den er mindre systematisk i forhold til dimittenderne. Der er dog enkelte isolerede problemer på uddannelsen, herunder antallet af studerende set i forhold til andelen af VIP ernes årsværk. Derudover er kvalitetssikringssystemet, som uddannelsen er omfattet af, præget af at være placeret på flere niveauer, og ansvarsfordelingen mellem niveauerne endnu ikke at være fuldt ud implementeret. Københavns Universitet har en kvalitetssikringspolitik, men Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitetet har endnu ikke udmøntet den ved selv at udarbejde en samlet politik for kvalitetssikring. Fakultetet har dog en række praksisser, som instituttet og uddannelsen følger. Institut for Antropologi har udarbejdet en kvalitetssikringspolitik, der omfatter ESG erne. Instituttet har således klare procedurer og en klar ansvarsfordeling for størstedelen af kvalitetssikringspraksisserne. 8

13 Indstilling for kandidatuddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i antropologi på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Indstillingen til positiv akkreditering baserer sig på følgende vurderinger: Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriteriet om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), idet ledigheden for antropologer er relativt høj og væsentligt højere end på det samfundsvidenskabelige hovedområde, og derfor er det kritisk, at dialogen med aftagere kun har fastlagt en række overordnede fokuspunkter i forhold til problemet. Endelig vurderer akkrediteringspanelet, at dialogen med uddannelsens dimittender endnu ikke har en løbende karakter. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), idet der aktuelt ikke er beskrevet en samlet kvalitetssikringspolitik for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet herunder nedskrevne procedurer med klar ansvarsfordeling for, hvordan nøgletal indsamles og anvendes i forhold til uddannelserne. Panelet vurderer videre, at systematikken omkring ansvaret for gennemgangen og anvendelsen af de nøgletal instituttet modtager fra fakultetet ikke fremgår klart af instituttets politik. Dertil kommer, at der endnu ikke er etableret en løbende dialog med kandidatuddannelsens dimittender. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans samt en analyse af antallet og karakteren af problemer på uddannelsen, hvorvidt de er forbundne, og i hvilken grad universitetet har igangsat tiltag med henblik på at løse problemerne. Kandidatuddannelsen i antropologi er en velfungerende uddannelse, der er baseret på et stærkt forskningsmiljø. Uddannelsen har en tydelig sammenhæng mellem fagelementer og forskningsområder. De studerende undervises i udstrakt grad af VIP er, og har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Uddannelsen har et højt fagligt niveau med en faglig progression. Tilrettelæggelsen af uddannelsen understøtter de fastlagte faglige mål og lever op til kvalifikationsrammen. Underviserne har også et stort fokus på udvikling af de pædagogiske kompetencer. Der er dog enkelte problemer på uddannelsen. Andelen af dimittender, som er ledige er højere end det samfundsvidenskabelige hovedområde, og derfor er det kritisk, at dialogen med aftagere kun har fastlagt en række overordnede fokuspunkter i forhold til problemet, men ikke nærmere diskuteret specifikke tiltag. Universitetet har dog udarbejdet en række tiltag på uddannelsen, herunder udviklingen af mere erhvervsorienterede fagelementer, mundtlig formidling i flere fagelementer og it-certifikat til de studerende efter 2 år. Dialogen med aftagerne er løbende og anvendes i sikring og udvikling af uddannelsernes relevans og kvalitet, med undtagelse af dialogen om ledigheden for uddannelsens dimittender. Dialogen er mindre løbende i forhold til dimittenderne, men anvendes til at sikre uddannelsens kvalitet og relevans. De studerende, som finder beskæftigelse, finder desuden relevant beskæftigelse. 9

14 Det kvalitetssikringssystem uddannelsen er omfattet af bærer præg af at være placeret på flere niveauer, og ansvarsfordelingen mellem niveauerne endnu ikke at være fuldt ud implementeret. Københavns Universitet har en kvalitetssikringspolitik, men Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitetet har endnu ikke udmøntet den ved selv at udarbejde en samlet politik for kvalitetssikring. Fakultetet har dog en række praksisser, som instituttet og uddannelsen følger. Institut for Antropologi har udarbejdet en kvalitetssikringspolitik, der omfatter ESG erne. Instituttet har således klare procedurer og en klar ansvarsfordeling for størstedelen af kvalitetssikringspraksisserne. En væsentlig mangel i kvalitetssikringen af uddannelsen er en manglende løbende og systematisk dialog med uddannelsens dimittender. 10

15 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted København Sprog Dansk og engelsk Hovedområde Det samfundsvidenskabelige hovedområde Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

16 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Viden Bacheloruddannelsen giver de studerende en grundlæggende viden om og forståelse for den antropologiske videnskab, der sætter dem i stand til at reflektere over fagets teorier, metode, analyser og praksis. Færdigheder En antropologisk bachelor kan anvende grundlæggende antropologisk teori og metode til at analysere samfundsrelaterede problemstillinger. En antropologisk bachelor kan således identificere og analysere praktiske og analytiske antropologiske problemstillinger med inddragelse af relevant teori og empiri og underetisk hensyntagen til dem for hvem problemstillingen er relevant. Hvor en løsningsmodel ønskes kan den antropologiske bachelor træffe et begrundet valg. En antropologisk bachelor kan skriftligt og mundtligt formidle og formulere antropologiske problemstillinger og løsningsmodeller over for såvel fagfæller som ikke specialister, samt begrunde og forklare på et antropologisk sagligt grundlag. Kompetencer En antropologisk bachelor har gennem studiet opnået erfaring med at arbejde selvstændigt, målrettet, systematisk og struktureret og kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. På denne baggrund kan en antropologisk bachelor håndtere relativt komplekse situationer i studie-og/eller arbejdssammenhæng og kan selvstændigt og med professionel tilgang indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde. (Studieordningen for bacheloruddannelsen i antropologi, bilag 3.1, s. 3f.). 12

17 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsen i antropologi på Københavns Universitet bygger videre på og udvikler den viden og de færdigheder og kompetencer, der erhverves på Bacheloruddannelsen i antropologi eller beslægtede uddannelser. Kandidatuddannelsen sikrer gennem undervisning og vejledning på et højt internationalt niveau de studerende avanceret viden om dels nyere antropologiske teorier i deres faghistoriske og videnskabsteoretiske kontekst samt teoriernes anvendelsespotentialer i empirisk forskning; dels antropologiske metoder med særligt fokus på kritisk og reflekteret stillingtagen til de epistemologiske, etiske og faglige implikationer af metodiske valg. Herudover har de studerende mulighed for at vælge specifikke regionale eller tematiske kurser, der sikrer dem grundig viden om antropologiske forskningsfelter, specifikke regioners etnografi og regionale problemstillinger. En række fagelementer sikrer, at de studerende får en indgående viden om projektplanlægning med særligt henblik på det antropologiske feltarbejde, der danner grundlag for deres kandidatspeciale. Uddannelsen lægger vægt på, at studerende tilegner sig etnografisk viden om det specifikke område, der udgør udgangspunktet for feltarbejdet, relevante metodevalg og den teoretiske indsigt relateret til det antropologiske speciale. Den viden, de studerende opnår i løbet af kandidatuddannelsen, forsyner dem med færdigheder i anvendelsen af antropologiske metoder; evne til at vurdere metoders egnethed i forhold til et givet projekt og projektets etiske problemstillinger; samt evne til selvstændigt at planlægge og udføre et større antropologisk forskningsprojekt, der involverer indsamling og analyse af et komplekst empirisk materiale. De studerende opnår færdigheder i at forholde sig kritisk til valget af metode og teori samt til kritisk at vurdere, hvilke forhold der kan påvirke vidensresultatet. De opnår endvidere færdigheder i at arbejde med en åben tilgang i løsningen af en given problemstilling og i at justere problemformuleringer og udvikle metoder, hvor dette er hensigtsmæssigt. De studerende lærer endvidere at sammensætte og formidle et argument på et højt fagligt niveau. På baggrund af den opnåede viden og de relaterede færdigheder giver Kandidatuddannelsen nogle regionale, metodiske, teoretiske og analytiske kompetencer. En kandidat i antropologi vil kunne formulere problemstillinger, udvælge relevante antropologiske metoder til indsamling af data, udføre empirisk forskning samt udvælge og samtænke relevant teori i analysen af det empiriske materiale. Hertil kommer evnen til at strukturere et materiale og formidle resultatet af en analyse klart og præcist. En antropologisk kandidat vil i kraft af sin evne til at planlægge, udføre og formidle forskning kunne indgå i de fleste former for forsknings-, projekt- og formidlingsarbejde. Kandidatuddannelsen giver kompetence til at fortolke lokal, regional og global kulturel praksis. I komplekse og uforudsigelige situationer har en kandidat i Antropologi kompetence til at fremanalysere forskellige parters perspektiver og rationalerne for deres handlinger. Færdighederne i komparation giver kompetence til at kaste nyt lys på fastlåste problemstillinger og dermed bidrage afgørende til at skabe nye løsningsmodeller. (Studieordningen for kandidatuddannelsen i antropologi, bilag 3.2, s. 4f.). For det erhvervsorienterede og engelsksprogede spor Anthropology and People Centred Business (herefter APCB) findes en tilpasset engelsk kompetenceprofil, der i udstrakt grad er sammenfaldende med den danske. Derudover fremgår det, at de har:... knowledge about those parts of the business world in which anthropological skills in particular are in demand, enabling graduates to contribute through a solid academic foundation with innovative anthropological insights of practical relevance for the business world. Graduates thus have advanced knowledge on central business-related factors and relations, including business relations 13

18 in different countries and cultures. They will also acquire knowledge of conditions for production and sales, enabling them to contribute to creating new connections and markets. ( 14

19 Bacheloruddannelsens struktur (Studieordningen for bacheloruddannelsen i antropologi, bilag 3.1, s. 16). 15

20 Kandidatuddannelsens struktur (Studieordningen for kandidatuddannelsen i antropologi, bilag 3.2, s. 18). Strukturen for de studerende der følger Anthropology and People-Centred Business (APCB) sporet er i udgangspunktet den samme som for de øvrige studerende. Studerende på APCB sporet har mindre valgfrihed, idet 15 ECTS- point er afsat til APCB fagelementer. Derudover har de studerende et mindre field work seminar på 2,5 ECTS - point. I resten af undervisningen er der samlæsning ( og besøget). 16

21 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Uddannelserne i antropologi hører under Institut for Antropologi, som siden 2007 har haft et aftagerpanel, der dækker alle instituttets uddannelser. Panelet består af ti medlemmer, der sidder i treårige perioder. Panelet indkaldes en gang pr. semester og inddrages i forbindelse med nye uddannelsesinitiativer, nye studieordninger og væsentlige studieordningsændringer. Panelet forholder sig også til uddannelserne set som et samlet forløb, da en væsentlig del af de studerende fra bacheloruddannelsen i antropologi fortsætter på kandidatuddannelsen. På aftagerpanelets møder deltager institutleder, ph.d.- programleder og studieleder (Dokumentationsrapporten, s. 4). I de seneste tre år er over 75 % af de studerende på bacheloruddannelsen i antropologi fortsat på en kandidatuddannelse. Redegørelsen for dialogen med aftagerpanel og aftagere omfatter derfor både bachelor- og kandidatuddannelsen. Ledelsen fortalte på besøget, at sammensætningen af aftagerpanelet drøftes med formanden. Ved sammensætning af panelet tilstræbes det, at panelet dækker arbejdsmarkedet så bredt som muligt. Derfor består panelet af både dimittender fra instituttet og medlemmer, der ikke er antropologer. Panelets medlemmer er personlig udpeget, og idéer til mulige medlemmer indhentes blandt panelets eksisterende medlemmer, personalegruppen og dekanen. Universitetet eksemplificerer blandt andet inddragelsen af panelet med et besøg på to praktiksteder i Her talte panelet med de studerende på praktikstedet om, hvad de får ud af sådan et forløb (Dokumentationsrapporten, s. 5). Desuden har panelet på et møde i 2011 drøftet instituttets beskæftigelsesundersøgelse fra På mødet besluttede aftagerpanelet sig også for tre overordnede fokuspunkter, som panelet vil være med til at udvikle. Et af de overordnede fokuspunkter er arbejdsmarked for antropologer om fem år (Bilag 1.2). Formanden for instituttets aftagerpanel og institutleder eller studieleder deltager også i møderne med fakultetets aftagerpanel. Her drøftes mere overordnede problemstillinger, og den samlede udviklingsstrategi for fakultetets uddannelser (Dokumentationsrapporten, s. 5). Dialog med relevante aftagere foregår også via uddannelsernes censorkorps. Ud over censorformandens årlige beretning, har instituttet givet flere eksempler på inddragelsen af censorkorpset. Censorerne har blandt andet været inddraget ved udviklingen af en antropologisk kanon over litteratur anvendt på første år af studiet (Dokumentationsrapporten, s. 6). På mødet med både ledelse og undervisere henviste de til den mere uformelle kontakt, som instituttet har med relevante aftagere i form af forskningsnetværk og -samarbejder samt konsulentopgaver. 17

22 Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med aftagerpaneler og aftagere, og at dialogen anvendes i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Panelet vurderer dog, at dialogen med aftagerne kun har fastsat overordnede fokuspunkter i forhold til en konkret udfordring vedrørende ledigheden, hvilket beskrives senere. Dialog med dimittender Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Institut for Antropologi gennemførte i 2009 en beskæftigelsesanalyse hvor 171 af 257 studerende, der dimitterede i perioden , svarede på et spørgeskema. Det gav undersøgelsen en svarprocent på 71 % (Bilag 1.3). Undersøgelsen afdækkede, hvor længe dimittenderne gik ledige, før de fik job og klarlagde deres tidligere og nuværende beskæftigelsessituation. Dimittenderne blev også spurgt til deres oplevelse af, hvilke kompetencer de havde tillært sig på uddannelsen og hvilke kompetencer, de oplevede arbejdsmarkedet efterspurgte. Betydningen af studiejob, praktikophold eller projektarbejde i forhold til af få job efter studiet, søgte undersøgelsen også at afdække (Bilag 1.3). Beskæftigelsesanalysen resulterede i fire anbefalinger, som universitetet eksemplificerer, at de har arbejdet videre med. Fx får de studerende på bacheloruddannelsen nu et itcertifikat for at imødekomme ønsket om større integration af it i uddannelsen. Øvrige tiltag uddybes nedenfor i afsnittet om beskæftigelse (Ibid. og dokumentationsrapporten, s. 7). På besøget oplyste ledelsen, at der i efteråret 2012 vil blive gennemført en ny beskæftigelsesundersøgelse. I efteråret gennemfører det samfundsvidenskabelige fakultet også en dimittendundersøgelse, der vil omfatte dimittender fra antropologi. Det fremgår af instituttets politik for kvalitetssikring, at beskæftigelsesundersøgelsen skal gennemføres hvert 6. år, men på besøget klargjorde ledelsen, at det var besluttet før fakultetet planlagde at gennemføre dimittendundersøgelser hvert 4. år. Instituttet vil på den baggrund genoverveje frekvensen af beskæftigelsesundersøgelsen ( Ledelsen tilkendegav også, at en systematisk kontakt til dimittenderne er et område, som instituttet vil arbejde videre med. Akkrediteringspanelet vurderer, at resultaterne af instituttets beskæftigelsesundersøgelse er blevet anvendt til sikring og udvikling af uddannelsernes relevans og kvalitet. Samtidig vurderer akkrediteringspanelet, at en systematisk dialog med dimittenderne først lige er påbegyndt, og derfor endnu ikke har karakter af at være løbende. Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen I de seneste tre år er 90 % eller derover af dimittenderne fortsat i enten videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet. På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at bacheloruddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige bachelordimittender. Gælder kun for kandidatuddannelsen Ledigheden for uddannelsens dimittender de seneste tre år fremgår nedenfor: 18

23 (Dokumentationsrapporten, s. 8. Universitetet oplyser i forbindelse med opgørelsen, at UI s opgørelser for antropologi er samlet med etnografi og etnologi, derfor har UI hjulpet med en adskillelse af tallene). I tabel 1.2. fremgår ledighedsfrekvensen inden for både det samfundsvidenskabelige og det humanistiske hovedområde. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at antropologi er et fagfelt, der befinder sig i grænseområdet mellem humaniora og samfundsfag. Tabellen afspejler en ledighed, der er steget markant fra 2007 til 2008, og som i de seneste to år ligger væsentligt højere end på hovedområdet. I forhold til det humanistiske hovedområde, så er antropologernes ledighed væsentligt højere i 2008 og i mindre grad i Som det fremgår af tabel 1.2, er populationen for uddannelsens dimittender lille. Panelet anerkender, at populationen er lille og få personers ledighed får relativt stor betydning for ændringerne i opgørelsen af ledighed for Universitet anfører endvidere, at der har været et stigende antal dimittender i perioden og en markant øget beskæftigelse for kandidater i antropologi, hvor arbejdsmarkedet har været i stand til at opsuge langt hovedparten af den øgede kandidatproduktion (høringssvar, s.2). Panelet noterer, at antallet af dimittender i beskæftigelse er steget, som følge af det øgede antal nyuddannede, men samtidig er beskæftigelsesgraden, og dermed procentandelen af dimittender i arbejde 4-19 måneder efter fuldførelse, faldet fra 2007 til 2009, jf. UI s opgørelse. Beskæftigelsesgraden er her forstået som andelen af dimittender i ph.d-uddannelse, udlandet eller beskæftigelse, jf. UI s opgørelse. Den faldende tendens i beskæftigelsesgraden er yderligere bestyrket i UI s opgørelse for Universitetet skriver, at de nøje følger udviklingen i ledighedsprocenterne. Det anføres som en udfordring, at antropologer ikke har en klar professionsprofil. Derfor arbejder instituttet for, at tydeliggøre dimittendernes kompetencer og markedsføre deres fagfelt (Dokumentationsrapporten, s. 9). Universitetet gør opmærksom på, at årgangenes størrelse medfører forholdsvist store udsving, når ledighedsprocenterne udregnes. Der henvises også til, at beskæftigelsesundersøgelsen fra 2009 viser, at langtidsledigheden for dimittenderne er begrænset. Af de adspurgte dimittender havde 5 % af de adspurgte været ledige i mere end et år (ibid.). Beskæftigelsesundersøgelsen som universitetet fik gennemført i 2009, resulterede i fire anbefalinger: - Mere integration af it, mundtlig formidling og kommunikation i undervisningen - Øget vægt på kompetencer inden for projektarbejde og andre former for samarbejder - Etablering af kurser og eventuelle andre fagudbud, der kan være med til at fremme antropologernes tværfaglige kompetencer og forberede dem på at samarbejde på tværs af faggrupper - Øget opmærksomhed mod at fremme de studerendes forståelse af udvalgte fags (f.eks. metodefags) anvendelsesmuligheder på arbejdsmarkedet Som eksempler på at der på uddannelsen er blevet fulgt op på undersøgelsens anbefalinger fra 2009, nævner universitetet blandt andet: - At de studerende får et it certifikat efter to år - At mundtlig formidling indgår i flere fagelementer og på fagelementet formidling og kommunikation på bacheloruddannelsen skal de studerende som en del af eksamen udarbejde en tekst målrettet antropologisk viden til ikke antropologer - At der er udviklet fagelementer, der er mere erhvervsorienterede for eksempel kommunikation og Marketing Innovation antropologi i praksis. Og fagelementer med et tværfagligt fokus som for eksempel Cross- Disciplinary Approaches to Migration (Dokumentationsrapporten, s. 7 og 9f.). 19

24 Uddannelsens aftagerpanel havde beskæftigelsesundersøgelsen på dagsordenen på møde i juli Punktet blev i følge referatet ikke drøftet, men det fremgår, at undersøgelsens resultater har været inddraget i andre diskussioner på mødet, og at panelet har fokus på dimittendernes arbejdsmarkedssituation. Blandt andet er resultaterne blevet inddraget i forhold til en drøftelse af erhvervs ph.d.er og dimittendernes muligheder på det private arbejdsmarked (Bilag 1.1). Jf. ovenfor blev beskæftigelsesundersøgelsen også inddraget på aftagerpanelets møde 22. november Her præsenterede aftagerpanelets formand en arbejdsplan for resten af panelet. Der er ikke tale om en nedskrevet plan, men tre overordnede fokuspunkter, som aftagepanelet skal være med til at udvikle: Arbejdsmarked for antropologer om fem år, udvikling af nye uddannelser samt etablering af mentornetværk (Supplerende oplysninger af 21. november 2012). I forbindelse med et af fokuspunkterne, arbejdsmarked for antropologer om fem år, har panelet ønsket en mere systematisk afdækning af, hvilke kompetencer arbejdsmarkedet efterspørger (Bilag 1. 2). Instituttet har endnu ikke gennemført en systematisk afdækning af, hvilke kompetencer aftagerne efterspørger. I efteråret 2012 vil instituttet gennemføre en aftagerundersøgelse. Undersøgelsesdesignet er under udarbejdelse og skal drøftes i november. Hvert semester afholder universitetet to karrieredage med et tema som for eksempel antropologer i beskæftigelse indenfor klima og miljø (Dokumentationsrapporten, s.10f.). De studerende fortalte på besøget, at de har stort udbytte af arrangementerne. Akkrediteringspanelet bemærker, at antallet af studerende på kandidatuddannelsen er steget markant i perioden , hvor optaget er gået fra 49 til 90 studerende. I lyset af den faldende beskæftigelsesgrad for uddannelsens dimittender understreger det behovet for at afdække, og om muligt opdyrke, beskæftigelsesmulighederne for uddannelsens dimittender gennem dialog med aftagerne om specifikke tiltag, der kan påvirke udviklingen i en positiv retning. I den sammenhæng finder panelet, at de tre overordnede fokuspunkter, som aftagerpanelet har skitseret, ikke er tilstrækkeligt konkrete og specifikke i forhold til den faldende beskæftigelsesgrad for uddannelsens dimittender. Ledelsen tilkendegav på besøget, at uddannelsen historisk set har været meget forskningsorienteret. Det øgede optag har medført en udvidelse i gruppen af ph.d. studerende, men har også skærpet opmærksomheden på, at en større gruppe af studerende skal finde beskæftigelse uden for akademia. Det er et ønske på instituttet i højere grad også at målrette dimittenderne til det private arbejdsmarked. Instituttet har en mindre enhed kaldet antropologisk analyse, som blandt andet arbejder for at udbrede kendskabet til antropologi, fremme beskæftigelsen blandt antropologer og udvikle potentialet for nye anvendelser af antropologiske kompetencer ( Akkrediteringspanelet noterer sig, at ledigheden for uddannelsens dimittender er markant over det samfundsvidenskabelige hovedområde, som uddannelsen hører under. Ledigheden er ligeledes over det humanistiske hovedområde, men dog i mindre grad. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har forholdt sig til ledighedstallene og har afdækket mulige indsatsområder, hvor universitetet har taget en række initiativer for at imødegå udfordringen. Dialogen med aftagere har dog kun fastlagt en række overordnede fokuspunkter og ikke nærmere diskuteret specifikke tiltag, der potentielt kan øge beskæftigelsen på længere sigt. Relevant beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse, da de overvejende fortsætter i videre uddannelse. 20

25 Gælder kun for kandidatuddannelsen Instituttets beskæftigelsesundersøgelse fra 2009 viser, at over 50 % af dimittenderne i deres første job arbejder direkte i forlængelse af specialet eller indenfor antropologiens traditionelle fagområde. Samlet sidder 8 % dimittenderne i job uden faglig sammenhæng med deres uddannelse (Bilag 1.3, s. 5). Ca. en tredjedel af dimittendernes første job er i staten, og tilsvarende arbejder ca. en tredjedel i private virksomheder. Interesseorganisationer aftager 16 % af dimittenderne og kommunerne 11 % (Ibid. s. 5 og 9). Fx oplyser 23 % af de dimittender, der arbejder inden for det offentlige, at de arbejder med forskning og/eller undervisning på universitet og/eller sektorforskningsinstitution. 17 % arbejder med administration og forvaltning. Inden for det private erhvervsliv finder dimittenderne med 54 % overvejende beskæftigelse inden for konsulent- og rådgivningsvirksomhed (Bilag 1.3, s. 5). De jobfunktioner der fremgår af undersøgelsen er relativt brede og er fx forsker, freelancer og konsulent. Akkrediteringspanelet vurderer, at de dimittender der finder beskæftigelse også finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Panelet bemærker dog, at dialogen med uddannelsens dimittender endnu ikke har en løbende karakter. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet andelen af dimittender, som er ledige er højere end det samfundsvidenskabelige hovedområde, og derfor er det kritisk, at dialogen med aftagere kun har fastlagt en række overordnede fokuspunkter i forhold til problemet. Dialogen med aftagerne om problemet har således ikke nærmere diskuteret specifikke tiltag, der potentielt kan øge beskæftigelsesgraden på længere sigt. Panelet anerkender, at populationen for uddannelsens dimittender er lille, og få personers ledighed får relativ stor betydning, men bemærker samtidig, at beskæftigelsesgraden ligeledes er faldet i perioden. Endelig vurderer akkrediteringspanelet, at dialogen med uddannelsens dimittender endnu ikke har en løbende karakter. Universitetet har dog udarbejdet en række tiltag på uddannelsen, herunder udviklingen af mere erhvervsorienterede fagelementer, mundtlig formidling i flere fagelementer og it-certifikat til de studerende efter 2 år. Dialogen med aftagerne er løbende og anvendes i sikring og udvikling af uddannelsernes relevans og kvalitet, med undtagelse af dialogen om ledigheden for uddannelsens dimittender. De studerende som finder beskæftigelse finder relevant beskæftigelse. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 1.1: Referat af aftagerpanelmøde juli 2010 Bilag 1.2: Referat af aftagerpanelmøde november 2011 Bilag 1.3: Beskæftigelsesundersøgelse Supplerende dokumentation af 15. oktober 2012 indhentet af ACE Denmark: - Supplerende dokumentation af 15. oktober 2012 indhentet af ACE Denmark: - Supplerende dokumentation af 21. november 2012 vedrørende aftagerpanelets tiltag - Høringssvar af 3.januar

26 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen På Institut for Antropologi er der fem forskningstemaer: - Migration og social mobilitet - Organisation, materialitet og kreativitet - Globalisering, konflikt og sikkerhed - Samfund og natur - Sundhed og livsvilkår Der er endvidere en teorifagklynge og en metodefagklynge, hvor forskere mødes på tværs af de fem forskningstemaer og diskuterer den mere generelle udvikling i metode og teori (Dokumentationsrapporten, s. 13 og På besøget sagde ledelsen, at den faste stab udgøres af 20 VIP, 10 postdoc. og ph.d. studerende. Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet har i en tabel vist sammenhængen mellem fagelementer, undervisere og forskningstemaer: (Uddrag af tabel 2.1, dokumentationsrapporten s. 14) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet har i en tabel vist sammenhængen mellem fagelementer, undervisere og forskningstemaer: 22

27 (Uddrag af tabel 2.2, dokumentationsrapporten s. 15) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet har vurderet, at forskningsområderne ved instituttet ikke er professionsrettede, og har derfor ikke uddybet punktet (Dokumentationsrapporten, s.15). Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Studielederen har det overordnede ansvar for tilrettelæggelsen af uddannelserne og fastlægger i samarbejde med studienævnet udbuddet af fagelementer. Studienævnet forestår også den løbende evaluering af undervisningen. Udover studieleder har to VIP er, to VIP suppleanter og tre studerende plads i studienævnet (Dokumentationsrapporten, s. 16). Jf. ovenfor findes der en teorifagklynge og en metodefagklynge. Klyngerne har en fagklyngeleder, og mødes minimum en gang om året. Formålet er at sikre progression i de fag, der bygger ovenpå hinanden i løbet af uddannelsen (ibid.). Herudover er der udpeget en række fagledere som har ansvar for bl.a. pensum, undervisningsplaner, læringsmål og evalueringer på faste valgfag (ibid.). Instituttets overordnede uddannelsesstrategi og langtidsplanlægning af undervisningen drøftes i instituttets uddannelsesudvalg, der udover studieleder består af institutleder, institutadministrator og de VIP er, der også sidder i studienævnet (ibid.). På besøget med underviserne fremgik det, at strukturen med fagklynger er relativt ny. Underviserne tilkendegav, at der er potentiale for at forbedre fagklyngernes funktion, men at de fx i forhold til at integrere eksterne undervisere fungerer godt. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående og udvalgte CV er, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetets opgørelse over VIP- og DVIP årsværk ses i nedenstående tabel: (Dokumentationsrapporten, s. 17). 23

28 Universitetet skriver, at studielederen i samarbejde med instituttets faste VIP er sikrer, at alle fag er forskningsforankrede. Undtagelsen hertil er enkelte fag, som er oprettet med henblik på at kvalificere de studerende mere direkte til arbejdsmarkedet, det gælder fx fagelementer som antropologisk projektstyring og Communication, Marketing and Innovation (Dokumentationsrapporten, s. 15). Akkrediteringspanelet konstaterer, at VIP/DVIP ratioen ligger bedre end for hovedområdet på landsplan. Antal studerende pr. VIP Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetets opgørelse over antallet af studerende pr. VIP ses i nedenstående tabel: (Dokumentationsrapporten, s. 18). På besøget oplyste ledelsen, at VIP ernes tid i henhold til instituttets normsystem fordeles med 10 % til administration, 50 % til undervisning og 40 % til forskning. Gælder kun for bacheloruddannelsen Ledelsen tilkendegav, at antallet af studerende set i forhold til den faste stab af VIP giver fortsatte drøftelser af, hvor VIP ernes undervisningstid mest hensigtsmæssigt kan anvendes, og hvor den kan suppleres af fx. undervisningsassistenter. Ledelsen oplyste, at der på instituttet er en tradition for at ansætte en række nyuddannede dimittender, der i udgangspunktet ansættes som undervisningsassistenter i et år. Opgørelsen i tabel 2.5 viser, at der i 2010 er 321 ressourceudløsende studerende og 25 undervisere. STÅ/VIP - årsværks ration er opgjort til 91,56. VIP undervisernes kontakt til de studerende blev drøftet på besøget. Underviserne oplever ikke et modsætningsforhold mellem forskning og undervisning, som de betragter som to sider af samme sag. Generelt var det undervisernes oplevelse, at de underviser meget, og at det i forhold til normeringen er sværest at skabe sammenhængende forskningstid. I forhold til undervisning tilkendegav underviserne, at det er en udfordring at have tæt kontakt til de studerende på de fagelementer, hvor holdende udgøres af studerende, fremfor på de mindre hold. Anvendelsen af VIP og undervisningsassistenter blev eksemplificeret ved fagelementet antropologi I, som udgør 20 ECTS-point på de studerendes 1. semester. De studerende har på en uge fire forelæsningstimer og seks holdtimer. Forelæsninger varetages i udgangspunktet af VIP, og holdtimerne af undervisningsassisten- 24

29 ter. Herudover er der lavet en ordning, hvor de studerende på 1. semester får feedback på deres skriftlige opgaver af en kandidatstuderende. En række VIP forestår hver en forelæsningsgang, hvor de præsenterer deres forskningsområde. Antropologi II på 2. semester er tilrettelagt på lignende vis. På den baggrund henviste ledelsen til, at der ved tilrettelæggelsen anvendes relativt mange VIP, men at det i forhold til deres årsværk udgør forholdsvist lidt. Endvidere henviste ledelsen til, at de studerende gradvist får mere kontakt til VIP erne op igennem uddannelsen. Akkrediteringspanelet fik på besøget indtryk af, at både ledelse og undervisere er opmærksomme på den udfordring antallet af studerende medfører i forhold til de studerendes muligheder for tæt kontakt til VIP. Herunder er der opmærksomhed på, hvordan og til hvilken undervisning VIP ernes anvendes mest hensigtsmæssigt i forhold til fx fordelingen mellem forelæsninger og holdtimer. Ifølge de studerende giver tilrettelæggelsen af antropologi I et godt overordnet indtryk af uddannelsen. De studerende oplever et stort engagement fra de undervisere de møder, men oplever samtidig en relativ stor afstand til instituttet og de undervisere, de ikke har mødt i undervisningssituationer. Anvendelsen af hjælpelærere og undervisningsassistenter oplever de studerende ikke som et problem i forhold til det faglige niveau, og på 1. år kan undervisning forestået af ældre studerende være en god måde at blive introduceret til det akademiske miljø på. Derimod giver de studerende udtryk for, at de generelt har for få timer. Omkring antallet af undervisningstimer fortalte ledelsen, at det på sigt skal øges, så der minimum er 12 undervisningstimer om ugen. I foråret 2013 vil det udgøre 12 timer om ugen på 1-3 semester og 10 timer på 4 semester, mens at det fra 2014 vil udgøre 14 timer i alle semestre. Ledelsen henviste også til, at instituttet modtager en række eksterne forskningsbevillinger, der medfører frikøb af en række VIP. Både ledelsen og underviserne tilkendegav, at det er ønsket, at de studerende skal indgå i forskningslignende processer. Blandt underviserne blev der givet et eksempel på, at der i samarbejde med de studerende på et fagelement blev undersøgt forskellige områder relateret til et eksternt forskningsprojekt. På den måde bliver de studerende inddraget både til gavn for dem og underviserne. Det blev dog også tilkendegivet, at det kræver meget planlægning at få tilrettelagt et sådant forløb, og at der var potentiale for flere initiativer af den slags. På instituttet er der taget initiativ til at møde de studerende udenfor forelæsningerne ved fx arrangementer, hvor en VIP holder et kortere oplæg med udgangspunkt i aktuel forskning, men erfaringen har generelt været, at de studerende ikke møder op. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk instituttets praksis for frikøb. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af STÅ/VIP årsværksratioen, at antallet af studerende set i forhold til antallet af VIP undervisere på instituttet udgør en væsentlig udfordring i forhold til de studerendes muligheder for tæt kontakt til VIP erne. Samlet vurderer akkrediteringspanelet, at de studerende på bacheloruddannelsen kun i nogen grad har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Gælder kun for kandidatuddannelsen De kandidatstuderende oplever en stigende brug af undervisningsassistenter og understregede, at det er væsentligt for dem, at det overvejes grundigt, hvor det er henholdsvis VIP eller undervisningsassistenter der forestår undervisningen. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af STÅ/VIP - årsværks ratioen, at de studerende på kandidatuddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. 25

30 Forskningsmiljøets kvalitet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet har opgjort forskningen for hele instituttet, der omfatter 65 forskere: (Dokumentationsrapporten, s. 19 og supplerende dokumentation af 6. september 2012). Videnskabelige artikler i tidsskrifter er den samlede mængde artikler og dækker over både ikke-peerreviewede og peer-reviewede artikler. Antallet af peer rewied artikler dækker artikler i niveau 1 og 2 og peer reviewed artikler uden for niveauerne. For eksempel publicerede forskerne i artikler i niveau 1 og niveau 2 tidskrifter og desuden 3 artikler i tidsskrifter med peer review og endelig yderligere 3 videnskabelige artikler i tidsskrifter uden peer-review (Supplerende dokumentation af 23. november 2012). Samlet VIP årsværk for professorer, lektorer og adjunkter/post.doc har i perioden udgjort mellem 22 og 30 årsværk (Supplerende dokumentation af 22. oktober 2012). I 2011 blev forskningsmiljøet evalueret af et internationalt panel. Evalueringsrapporten konkluderer blandt andet, at... The assessment panel was greatly impressed by the diversity and quality of the basic and applied research conducted by all ranks of the academic staff in the Department of Anthropology, from professors to post-doctoral fellows [...] a close reading of the staff s publications confirmed a general pattern of methodological rigor, ethical soundness, rich ethnography, comparative reflection, and theoretical work. Taken together, their impressive research output deserves our highest praise [...]. The academic staff has contributed richly to the development of ethnographic records and anthropological analysis as well as the national and international debates on policy and ethics. (Dokumentationsrapporten, s.19 og bilag 2.1) Akkrediteringspanelet vurderer at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet de studerende på bacheloruddannelsen kun i nogen grad har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområderne knyttet til uddannelsens fagelementer, og at de studerende i udstrakt grad undervises af VIP er. Det er også panelets vurdering, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 2.1: Assessment of Research at the Department of Anthropology - Supplerende dokumentation af 6. september 2012 vedrørende publikationsopgørelse 26

31 - Supplerende dokumentation af 23. oktober 2012 indhentet af ACE Denmark: - Supplerende dokumentation af 21. november 2012 vedrørende aftagerpanelets tiltag - Supplerende dokumentation af 23.november 2012 vedrørende forskningspublikationer 27

32 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder kun for bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen i antropologi er reguleret efter Uddannelsesbekendtgørelsen, BEK nr. 814 af 29. juni En bachelorgrad i antropologi giver ret til betegnelsen bachelor (BSc) i antropologi på dansk og Bachelor of Science (BSc) in Anthropology på engelsk. I følge kompetenceprofilen skal de studerende blandt andet kunne identificere og analysere praktiske og analytiske antropologiske problemstillinger med inddragelse af relevant teori og empiri og under etisk hensyntagen til dem for hvem problemstillingen er relevant. Hvor en løsningsmodel ønskes kan den antropologiske bachelor træffe et begrundet valg. (Bilag 3.1., s. 3f.) Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Gælder kun for kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen i antropologi er reguleret efter Uddannelsesbekendtgørelsen, BEK nr. 814 af 29. juni 2010, bilag 1, pkt På dansk giver kandidatuddannelsen i antropologi ret til betegnelsen cand.scient.anth. På engelsk: Master of Science (MSc) in Anthropology. I et uddrag af kompetenceprofilen står der: Kandidatuddannelsen sikrer gennem undervisning og vejledning på et højt internationalt niveau de studerende avanceret viden om dels nyere antropologiske teorier i deres faghistoriske og videnskabsteoretiske kontekst samt teoriernes anvendelsespotentialer i empirisk forskning; dels antropologiske metoder med særligt fokus på kritisk og reflekteret stillingtagen til de epistemologiske, etiske og faglige implikationer af metodiske valg. (Bilag 3.2, s. 4) Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet har i en tabel sammenstillet uddannelsens kompetenceprofil med den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsramme. Nedenfor er det eksemplificeret i forhold til viden: 28

33 (Dokumentationsrapporten, s. 23). Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil lever op til bachelorniveauet i kvalifikationsrammen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet har i en tabel sammenstillet uddannelsens kompetenceprofil med den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsramme. Nedenfor er det eksemplificeret i forhold til viden: (Dokumentationsrapporten, s. 24). Kompetenceprofilen findes i en tilpasset engelsk udgave for APCB. Der er i udstrakt grad tale om overlap, og derudover fremgår det, at de studerende har:... knowledge about those parts of the business world in which anthropological skills in particular are in demand, enabling graduates to contribute through a solid academic foundation with innovative anthropological insights of practical relevance for the business world. Graduates thus have advanced knowledge on central business-related factors and relations, including business relations in different countries and cultures. They will also acquire knowledge of conditions for production and sales, enabling them to contribute to creating new connections and markets. ( Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil lever op til kandidatniveauet i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. 29

34 Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 3.1: Bachelorstudieordning Bilag 3.2: Kandidatstudieordning - Supplerende dokumentation af 11.september 2012 indhentet af ACE Denmark 30

35 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau De uddannelses- og områdespecifikke adgangskrav til bacheloruddannelsen i antropologi er: Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samfundshistorie B. Uddannelsen starter med et større grundlæggende fagelement i antropologi og herefter et fagelement i faghistorie, hvor de studerende introduceres for centrale tematiske felter i antropologien parallelt med, at de i faghistorie indføres i fagets teoretiske, metodiske og institutionelle udvikling. Det er i udgangspunktet fagklyngelederne, og i sidste instans studielederens ansvar, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau (Dokumentationsrapporten, s. 26). De studerende oplever generelt, at niveauet på uddannelsen er højt. De studerende bliver fra uddannelsens begyndelse blandt andet introduceret til og skal anvende originale tekster. Samtidig er det deres oplevelse, at det bliver italesat af underviserne, at niveauet er højt, og at der vil være en tilvænning til at læse akademiske tekster. Der er også fokus på at forklare, hvorfor teksterne er udvalgt, og hvordan de hænger sammen med tidligere læste tekster. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Jf. ovenfor har de studerende på første semester et større grundlæggende fagelement i antropologi og herefter et fagelement i faghistorie. På andet år af uddannelsen tilegner de studerende sig blandt andet kompetencer inden for fagets videnskabsteori og metoder samt anvendt antropologi. Uddannelsens tredje og sidste år indeholder en væsentlig grad af valgfrihed i forhold til, at den studerende selv kan sammensætte sine fagelementer. Universitetet skriver, at uddannelsens faglige progression fremgår af fagelementernes læringsmål: Læringsmålene går således fra, at de studerende på 1. og 2. semester skal identificere, redegøre, anvende og diskutere, til de på 4. semester også skal sammenholde og reflektere. (Dokumentationsrapporten, s. 28) Der er på uddannelsen udarbejdet en fast pensum-kanon for 1. år af bacheloruddannelsen for at sikre, at alle undervisere har kendskab til den litteratur, de studerende har gennemgået, og hvordan der kan bygges videre på den. På besøget var der blandt de studerende ikke kendskab til en pensum-kanon, men de studerende fra kandidatuddannelsen gav udtryk for, at de synes det var en god ide, da de selv i løbet af deres uddannelse havde oplevet gentagelser ved brug af originaltekster. 31

36 Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet har fremhævet en række eksempler på, hvordan fagelementerne læringsmål understøtter kompetenceprofilen, og har også givet et samlet overblik over, hvordan hele kompetenceprofilen understøttes af fagelementernes læringsmål (Dokumentationsrapporten, s. 29 og supplerende dokumentation af 25. september 2012). Fx skriver universitetet: Kompetenceprofilen for bachelorstuderende fastslår, at en antropologisk bachelor kan reflektere over fagets metode. Dette understøttes bl.a. af kurset kvalitative og kvantitative metoder. Her fastslås i læringsmålene, at den studerende skal kunne: Reflektere kritisk over valg af metode inklusiv forholdet mellem kvantitative og kvalitative metoder og reflektere over sammenhængen mellem de valgte metoder og de opnåede indsigter. (Dokumentationsrapporten, s. 29) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Frafald Bacheloruddannelsens frafald på første år fremgår af nedenstående tabel: (Dokumentationsrapporten, s. 33). Akkrediteringspanelet konstaterer, at uddannelsen i de seneste tre opgjorte år har et frafald på første år, der ligger under frafaldet for det samfundsvidenskabelige hovedområde. Akkrediteringspanelet konstaterer, at frafaldet i 2008 var mere end 33 % højere end for hovedområdet på landsplan, men bemærker et væsentligt fald i frafaldet fra 2008 til 2009, og at frafaldet herefter har været forholdsvist stabilt og under niveauet for hovedområdet på landsplan. Prøveformer Universitetet oplyser, at følgende prøveformer anvendes på uddannelsen: - Skriftlig bunden opgave - Skriftligt essay - Mundtlig eksamen - Fri skriftlig opgave - Fri skriftlig opgave med mundtligt forsvar - Mundtlig individuel synopsiseksamen (Dokumentationsrapporten, s. 34f.). I en tabel har universitetet givet en række eksempler på, hvodan en række af kompetencerne i kompetenceprofilen udprøves og anført studienævnets motivation for valg af prøveformer (Dokumentationsrapporten, s. 36.). Det fremgår af uddannelsens kompetenceprofil, at... En antropologisk bachelor kan skriftligt og mundtligt formidle og formulere antropologiske problemstillinger og løsningsmodeller... (Bilag 3.1, s. 4). I den forbindelse noteret akkrediteringspanelet sig, at de obligatoriske fagelementer overvejende udprøves ved skrift- 32

37 lig eksamen. Samtidig bemærker akkrediteringspanelet positivt, at i fagelementerne formidling og kommunikation og anvendt antropologi skal de studerende have godkendt et mundtligt oplæg for at kunne deltage i eksamen (Bilag 3.1, punkt 6.7 og 6.9). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggelsen af uddannelsen herunder adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt uddannelsens prøveformer samlet set understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Bacheloruddannelsen i antropologi fra Københavns og Aarhus universitet er direkte adgangsgivende til kandidatuddannelsen og APCB. En bacheloruddannelse der indeholder minimum 90 ECTS-point antropologiske kurser og indeholder introducerende kurser i antropologi, her særligt faghistorie og antropologisk metode kan også optages. Studerende der ikke opfylder ovenstående krav kan optages på baggrund af en konkret vurdering. Universitetet skriver, at der er en direkte sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og det faglige niveau for de studerende, der optages på baggrund af en bacheloruddannelse i antropologi fra enten på Københavnseller Aarhus Universitet (Dokumentationsrapporten, s. 26). En række fagelementer på kandidatuddannelsen bygger videre på bacheloruddannelsens fagelementer, det gælder fx teori- og metodefag, hvor sammenhængen blandt andet sikres af teori- og metodefagklyngerne som er beskrevet ovenfor. På baggrund af evalueringer har universitet tidligere justeret i fx feltmetodekurset, da evalueringen af kurset indikerede, at niveauet ikke var tilstrækkeligt højt (Dokumentationsrapporten, s.26). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Kandidatuddannelsen struktur er bygget op i fire faser: - På 1. semester får de studerende viden om og lærer at planlægge et antropologisk projekt - På 2. semester skal til tillærte kompetencer anvendes i et antropologisk projekt (feltarbejde) - På 3. semester skal de studerende lære at analysere data - På 4. semester udarbejdes der speciale Universitetet skriver, at de studerende på den baggrund gennemgår en progression i forhold til antropologisk feltarbejde (Dokumentationsrapporten, s. 30). I følge læringsmålene skal de studerende fx på fagelementet feltmetode på 1. semester forholde sig til relevant regional og tematisk litteratur, i antropologisk analyse på 3. semester skal de kontekstualisere deres materiale og afklare dets analytiske muligheder. I specialet på 4. semester skal de studerende reflektere kritisk over deres materiale, og de skal diskutere de valgte analytiske begreber og/eller teorier på en fagligt funderet og overbevisende måde (Dokumentationsrapporten, s. 31, kursiv tilføjet af ACE Denmark). 33

38 Strukturen på APCB sporet er i udgangspunktet den samme, dog har de studerende her mindre valgfrihed. De der ikke læser APCB har i alt 30 ECTS-point valgfrihed mens de studerende på APCB har 10 ECTSpoint. Derudover er 15 ECTS - point afsat til fagelementer i Anthropology and People Centered Business, og de studerende har et mindre field work seminar på 2,5 ECTS point. Ledelsen fortalte på besøget, at der har været fokus på kandidatuddannelsens struktur. Da feltmetode på første semester og feltarbejde på 3 semester er tæt forbundne, kan de studerende opleve et tidsmæssigt pres for at vælge emne for deres feltarbejde. Studienævnet har derfor besluttet, at fjerne et valgfrit fagelement fra 1. semester, og lade feltmetodekurset løbe over hele semesteret. Samtidig flyttes nyere antropologisk teori til 3. semester. Det skulle give de studere mere tid til at overveje emnet for deres feltarbejde. I følge de studerende på uddannelsen er det en udfordring, at feltmetode, feltarbejde og speciale ofte er emnemæssigt beslægtet. Det betyder, at nogle studerende udskyder feltmetode, så de har længere tid i forhold til at fastlægge emnet for deres feltarbejde. De studerende nævnte også, at de er meget tilfredse med de inspirationsworkshops til valg af emne, som instituttet afholder. Akkrediteringspanelet anerkender, at universitetet er opmærksomme på de udfordringer kandidatuddannelsens struktur kan give, og at der ved førstkommende studieordningsrevision foretages en justering. Samtidig bemærker panelet kritisk, at den nuværende struktur betyder, at de studerende forholdsvist hurtigt i deres forløb skal vælge emne for deres feltarbejde, som ofte er et forarbejde til specialet. Samlet er det akkrediteringspanelets vurdering, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet har fremhævet en række eksempler på, hvordan fagelementernes læringsmål understøtter kompetenceprofilen, og har også givet et samlet overblik over, hvordan hele kompetenceprofilen understøttes af fagelementernes læringsmål (Dokumentationsrapporten, s. 32 og supplerende dokumentation af 25. september 2012). Fx skriver universitetet, at: Kompetenceprofilen for kandidatstuderende fastslår, at en antropologisk kandidat har avanceret viden om nyere antropologiske teorier. Dette understøttes i uddannelsens struktur gennem faget Nyere Antropologisk Teori. Her fastslås i læringsmålene, at den studerende skal kunne: Anvende og diskutere en eller flere teoretiske tilgange i forhold til den valgte problemstilling, argumentere for de valgte teoretiske tilgange i forhold til andre mulige og placere den eller de valgte teoretiske tilgange i et faghistorisk perspektiv. (Dokumentationsrapporten, s. 32) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Frafald Kandidatuddannelsens frafald fremgår af nedenstående tabel: (Dokumentationsrapporten, s. 33). Det fremgår af tabellen, at der i 2010 var et meget højt frafald. I den forbindelse gennemførte universitetet en årsagsundersøgelse, hvor 12 af de i alt 16 frafaldne på årgangen blev telefonisk kontaktet. I følge universite- 34