Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS)



Relaterede dokumenter
Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS) Ratermanual

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark

Hamiltons Depressionsskala

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala. ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød

Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO:

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016

Bipolar affektiv lidelse

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov

Kolding Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Depression og Bipolar lidelse hos børn og unge. Oplæg for Livsmod 13. april 2018 V Kasper Tingkær, Generalsekretær i DepressionsForeningen.

At holde balancen - med bipolar lidelse. Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1.

Epilepsi, angst og depression

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

DIP-Q. DSM-IV & ICD-10 Personality Questionnaire

ADHD. Personer med ADHD har typisk følgende (kerne)symptomer: Uopmærksomhed Overaktivitet Impulsivitet

Spørgeskema. Psykisk arbejdsmiljø

Psykiatri. Information om BIPOLAR SYGDOM

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier?

Køn og sorg - med fokus på mænd Maja O Connor, Århus Universitet

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

INFORMATION TIL FAGPERSONER

Med depression i rygsækken 10.september 2014

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

Depression, Januar 2014

Beck Depression Inventory (BDI)

INFORMATION TIL FAGPERSONER

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag

Spørgeskema om din nyresygdom

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Skader som følge af alkoholindtag

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler?

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d

Navn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre?

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

FØLGEVIRKNINGER AF DELIR. Demensdagene Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Hamilton Angstskala (HAM-A 14 )

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d

Generel viden om søvn 1 3 år

Psykoedukation om depression. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato åå mm-dd

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

Stress hos pårørende

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Smerteforståelse Smertetackling

PSYKIATRIFONDEN. Kognitive forstyrrelser ved depression - og hvordan de kan afhjælpes. Aalborg, den 30. september 2014

Spørgeskema vedrørende prostatakræft. P a t i e n t s p ø r g e s k e m a D A N C A P. Patientspørgeskema DANCAP. Side 1. Version 2, juli 2010

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

UNGE OG DEPRESSION Hovedgaard

Definition på kvalme:

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde

Guide: Sov godt - og undgå overvægt

RAFFINADERIET.DK. eksamen. Få kontrol over eksamensangsten lær at tackle eksamen og forventningerne på en ny måde.

Depression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen

0 kost&ernæringsforbundet Forslag til spørgsmål til kandidaterne

BØRN OG UNGES SIGNALER

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov

Udsætter du dig for udsættelse?

Løb og styrk din mentale sundhed

DIAGNOSTISK INTERVIEW FOR ATYPISK DEPRESSION (DIAD)

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september PsykInfo Midt

Stress når arbejdet bliver et spørgsmål om liv eller død

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader

Målgruppeafgrænsning. Bilagsrapport. Region Hovedstadens Psykiatri. Implementering af den udvidede behandlingsret. 7. januar 2010

Det er almindeligt at reagere

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april Lisbeth Jørgensen Psykolog

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Afsluttende spørgeskema

for mennesker med Resultater efterår 2014 Vejen ind i Slagelse Kommune Vibeke Møller Lund vicecenterleder

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Programmet egner sig godt til begyndere. Det er også et egnet program, hvis man har mere erfaring.

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj Lene Buchvardt ADHD-foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Behandling DEPRESSION

Skal galt gøres normalt?

Transkript:

Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS) VEJLEDNING: Jeg vil gerne stille dig et par spørgsmål om nogle symptomer, du måske har. Når du svarer, beder jeg dig huske på, at vi kun fokuserer på, hvordan du har det lige nu og hvordan du har haft det i de seneste par dage. Sæt kryds eller hak ( ) ved ét svar for hvert af disse spørgsmål. 1. NEDSAT STEMNINGSLEJE Selv-rapporteret og/eller observeret depression, der viser sig i form af dysterhed, tristhed, pessimisme, håbløshed og hjælpeløshed 1 Let [korte eller kortvarige perioder med nedtrykthed eller let nedsat stemningsleje] 2 Moderat [den nedtrykte sindsstemning er klart, men ikke konstant, til stede, og der bliver givet udtryk for andre følelser, eller depressionen er moderat stærk] 3 Svær [gennemgribende og konstant nedtrykthed af udpræget intensitet] 2. SØVNFORSTYRRELSE: giv point i enten A eller B Ændring i total søvnmængde i en døgncyklus, vurderet uden at tage påvirkningen fra eksterne faktorer med i betragtning A: Nedsat søvnlængde (reduktion i total søvnmængde) 1 Let [op til 2 timer] 2 Moderat [2-4 timer] 3 Svær [mere end 4 timer] ELLER B: Øget søvnlængde (øget total søvnmængde inklusive søvn i dagtimerne) 1 Let [mindre end 2 timer eller normal mængde, men uden at være udsovet] 2 Moderat [mere end 2 timer] 3 Svær [mere end 4 timer] 3. APPETITFORSTYRRELSE: Appetitforstyrrelse: giv point i enten A eller B Ændring i appetit og madindtagelse, vurderet uden at tage påvirkningen fra eksterne faktorer med i betragtning A: Nedsat appetit 1 Let [ingen ændring i madindtagelse, men skal tvinge sig selv til at spise eller rapporterer, at maden har mistet sin smag] 2 Moderat [nogen aftagen i madindtagelse] 3 Svær [udpræget nedgang i madindtagelse, spiser knapt nok]

ELLER B: Øget appetit 1 Let [ingen ændring i madindtagelse, men øget sult] 2 Moderat [noget øget madindtagelse, f.eks. trøstespisning] 3 Svær [udpræget øgning af madindtagelse eller spisetrang] 4. NEDSAT SOCIAL KONTAKT Angiver ringere social kontakt, engagement og samvær med andre [normal] 1 Let [lidt mindre social interesse, dog uden nedsat funktionsevne på det sociale eller interpersonelle område] 2 Moderat [tydeligt mindre socialt engagement med visse funktionsforstyrrelser til følge, undgår f.eks. visse former for socialt samvær eller samtaler med andre] 3 Svær [udpræget nedgang i samvær med andre og undgår næsten enhver form for social kontakt, nægter f.eks. at tage telefonen eller at have venner eller familie på besøg] 5 NEDSAT ENERGI Tilbagegang i energi, handlekraft og målrettet adfærd 1 Let [er i stand til at gennemføre de sædvanlige aktiviteter, men skal bruge flere kræfter] 2 Moderat [betydelig nedgang af energiniveau, som resulterer i nedsættelse af visse rollerelaterede aktiviteter] 3 Svær [blytunghed i kroppen eller opgivelse af alle rollerelaterede aktiviteter, tilbringer f.eks. urimelig meget tid i sengen, tager ikke telefonen, ringe personlig hygiejne] 6. NEDSAT MOTIVATION Rapporter af subjektivt oplevet forringelse af handlekraft, motivation og som følge deraf, målrettet aktiviteter [normal motivation] 1 Let [let forringelse af motivation uden nedsat funktionsevne] 2 Moderat [forringet motivation eller handlekraft med tydeligt nedsat viljesbestemt aktivitet eller der kræves en betydelig anstrengelse for at opretholde det sædvanlige funktionsniveau] 3 Svær [forringet motivation eller handlekraft i en grad, så målrettet adfærd eller funktionsevne er udpræget forringet] 7. KONCENTRATIONSFORSTYRRELSER Rapporterer subjektivt oplevet forringet opmærksomhed, koncentrationsevne eller hukommelse og deraf følgende nedsat funktionsevne 1 Let [let forringelse af opmærksomhed, koncentrationsevne eller hukommelse, uden nedsættelse af funktionsevnen] 2 Moderat [signifikant forringelse af opmærksomhed og/eller koncentrationsevne, samt eventuel glemsomhed med nogen nedsættelse af funktionsevnen]. 3 Svær [udpræget nedsættelse af koncentrationsevnen eller hukommelsen med betydeligt nedsat funktionsevne], f.eks. ikke i stand til at læse eller se TV.

8. ANGST Rapporterer subjektivt oplevet angst, anspændthed og/eller somatiske angstsymptomer, som f.eks. rysten/hjertebanken/svimmelhed/ørhed/prikken og stikken/øget svedtendens/dyspnø/sommerfugle i maven eller diarré 1 Mild [forbigående bekymring eller anspændthed om mindre ting] 2 Moderat [signifikant angst, anspændthed eller bekymring eller med ledsagende somatiske træk] 3 Svær [udpræget vedvarende angst, anspændthed eller bekymring, der har en negativ effekt på de normale aktiviteter, eller med panikanfald] 9. ANHEDONI Subjektivt nedsat evne til at opleve glæde ved de sædvanlige aktiviteter 1 Let [let forringet evne til at opleve glæde ved normalt lystbetonede aktiviteter] 2 Moderat [signifikant nedsat glæde ved sædvanligvis lystbetonede aktiviteter, dog stadig nogen glæde ved enkelte aktiviteter] 3 Svær [overhovedet ikke i stand til at føle glæde] 10. AFFEKTAFFLADNING Subjektivt oplevet nedsat intensitet og spændvidde i det sædvanlige følelsesregister 1 Let [let begrænset affektspændvidde eller forbigående nedsat følelsesmæssig intensitet] 2 Moderat [signifikant begrænset spændvidde eller intensitet af følelser (f.eks. ikke i stand til at græde), men med bevarelse af visse følelser,] 3 Svær [udpræget og gennemgribende begrænsning i affektspændvidde eller manglende evne til at opleve de sædvanlige følelser] 11. VÆRDILØSHED Subjektive følelser eller tanker om nedsat selvværd eller selvtillid 1 Let [Let nedsat selvværd] 2 Moderat [visse tanker om manglende værd og nedsat selvværd] 3 Svær [udpræget, gennemgribende eller vedholdende følelse af manglende værd, f.eks., at det ville være bedre for andre, hvis han/hun ikke var der, ikke i stand til sætte pris på egne positive egenskaber] 12. HJÆLPELØSHED OG HÅBLØSHED Subjektiv fornemmelse af pessimisme eller forstemthed med hensyn til fremtiden, manglende evne til at klare tingene, eller fornemmelse af at have mistet kontrollen 1 Let [lejlighedsvis og let følelse af ikke at kunne klare tingene så godt som for eller pessimisme] 2 Moderat [føler sig ofte ikke i stand til at klare tingene eller signifikant følelse af hjælpeløshed eller håbløshed, som dog til tider aftager] 3 Svær [udpræget og vedvarende oplevelse af pessimisme, hjælpeløshed eller håbløshed]

13. SUICIDALE IMPULSER Tanker om, eller en følelse af, at livet ikke er værd at leve; tanker om døden eller selvmord 1 Let [tanker om at livet ikke er værd at leve eller er uden mening] 2 Moderate[tanker om at dø eller om døden, men uden aktive selvmordstanker eller planer] 3 Svær [tanker om selvmord eller planer for selvmord] 14. SKYLDFØLELSER Subjektiv følelse af selvbebrejdelser, svigt eller samvittighedskval over virkelige eller indbildte tidligere fejl 1 Let [let nedsat selvagtelse eller øget selvkritik] 2 Moderat [signifikante tanker om svigt, selvkritik, manglende evne til at klare tingene eller grublerier over tidligere svigt og deres effekt på andre, i stand til at erkende at tankerne er overdrevne] 3 Svær [udprægede, gennemgribende eller vedvarende skyldfølelser, f.eks. en følelse af at fortjene straf; eller erkender ikke klart tankerne som overdrevne.] 15. PSYKOTISKE DEPRESSIVE SYMPTOMER Tilstedeværelsen af overvurderede ideer, vrangforestillinger eller hallucinationer [ikke til stede] 1 Let [lette overvurderede ideer, f.eks. selv-kritik eller pessimisme uden klar indvirkning på adfærd] 2 Moderat [signifikant overvurderede ideer med klar indvirkning på adfærd, f.eks., stærke skyldfølelser, udtrykkelige tanker om at det ville være bedre for andre, at han/hun var borte] 3 Svær [tydelige psykotiske symptomer, f.eks. vrangforestillinger eller hallucinationer] 16. IRRITABILITET Rapporterer ukarakteristisk subjektiv irritabilitet, kort lunte, let til vrede som kommer til udtryk i verbale eller fysiske udbrud 1 Let [let subjektiv irritabilitet, måske ikke tydeligt til stede] 2 Moderat [verbal bidskhed og irritabilitet som klart kan observeres under interviewet] 3 Svær [rapporter fysiske udbrud, f.eks. at kaste med/slå ting i stykker eller udpræget grove verbale udbrud] 17. LABILT STEMNINGSLEJE Observeret stemningslabilitet eller rapporterede humørsvingninger 1 Let [subjektivt rapporteret let øget stemningslabilitet] 2 Moderat [klar tilstedeværelse af stemningslabilitet, moderat intensitet] 3 Svær [udpræget og dominerende stemningslabilitet, hyppige eller dramatiske humørsvingninger]

18. ØGET MOTORISK AKTIVITET Subjektivt rapporteret og objektive tegn på øget motorisk aktivitet [normal motorisk aktivitet] 1 Let [let øget trang til motorisk aktivitet, som dog ikke ses under interviewet] 2 Moderat [tydelig og observerbar øgning i energi og motorisk aktivitet] 3 Svær [udpræget eller vedvarende øget motorisk aktivitet] 19. ØGET TALEPRES Observeret øgning i enten talehastigheden eller talemængden eller observerbar tankeflugt 1 Let [let øget talehastighed eller -mængde] 2 Moderat [tankerne farer af sted, tydeligt mere snakkesaglig, meget letafledelig eller noget omstændelig, forhindrer ikke interviewet] 3 Svær [tankeflugt; forhindrer interviewet] 20. AGITATION Observeret rastløshed eller agitation [normal] 1 Let [let rastløshed] 2 Moderat [klart øget agitation] 3 Svær [udpræget agitation, går f.eks. uophørligt frem og tilbage, eller vrider hænder]