Konfekture betyder finere chokolade og sukkervarer og i daglig tale er en konfekturefabrik en fabrik, der både producerer slik og chokolade.



Relaterede dokumenter
Kakao. Kakaotræet - udbredelse. Kakaoens historie. Kakao og chokolade

Kakaoens historie. Kakao og chokolade

Den vestafrikanske republik, op til Algeriet mod nordøst, Niger mod øst, Burkina Faso, Elfenbenskysten

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel

Danmark i verden i tidlig enevælde

Hvad er børnearbejde?

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

Danmarks Tropekolonier Lærervejledning og aktiviteter

TIGER * En idé var født IVÆRKSÆTTEREN 23

Esrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Inspiration fra Pharmakons køkken

VIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark

Opgaver til lugtene du kan opleve på Fredericia Vold:

TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Sukker. Matematik trin 2. avu. Almen voksenuddannelse Onsdag den 20. maj 2009 kl

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Klassisk Teak Siden 1996

DET KAN GODT VÆRE, DE TJENER PENGE PÅ DET...

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet

Den vestafrikanske republik,

Forskellige skoler til forskellige børn

ROBINSONADER. Et tværfagligt forløb i dansk, historie og geografi

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Fundament. Ny grundskole i Hargeisa, SomalilanD

Søndag d.24.jan Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl (skr.10.15).

Tillægskonvention om slaveri, slavehandel, og ordninger, der må sidestilles med slaveri (1965)

Missionsprojekt 2016 Skattejagt

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Kap Verde. snedker eller elektriker. Eller en videregående uddannelse som for eksempel skolelærer. SKOLESYSTEM

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

LEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Rejsebrev fra Changzhou, Kina juni 2014

Vi tror på udvikling gennem handel. Læs mere på

Værd at vide om. Portugal. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

I en alder, hvor andre begynder at tænke på pensionen, startede fransklærerinden og diplomatfruen Anne Wright sin egen butik med lækre øko-varer fra

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Delprøve 2A: Ekstremsport. Teksthæfte. Delprøve 2B: Dagligvarer på nettet

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål.

katastrofen rammer Når Vejledning klasse til temaer og elevaktiviteter

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Hamp. Dyrkning, Brug og Lovgivning. Rasmus Hjelmberg Duemose Hansen. Selvforklarende præsentation 16 februar Odense Tekniske Gymnasium

HAR MÆLKEBØTTENS INDSATS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN I GRØNLAND?

PAPEGØJE SAVNES klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

Juni-Juli 2008 Ry Skovmus

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer:

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Læreruddannelse samme sted i 208 år nu er det slut

Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd

PRÆDIKEN NYTÅRSDAG 2013 AASTRUP KL VESTER AABY KL. 16 Tekster: 1.Mos.12,1-3; Gal. 3,23-29; Luk.2,21 Salmer: 712,718,58,56,719

Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 30. marts 2014 kl Salmer: 380/31/172/459//662/439/467/122

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Dagbog fra Ramadan 2005

Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler

Et klasselokale er fyldt med elever der sidder og kigger op mod tavlen. En lærer går rundt oppe ved tavlen og stopper pludselig op.

Australien. Natur dyr de indfødte det nye land sydpå Befolkningen Sydney kultur mad Canberra og Australien

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Nyhedsbrev nr. 17 December 2015

SUDAN. En krig, en fred en ny. Tobias Havmand. mulighed. Danmark. Nødhjælp og udvikling

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

Uddannelse. Baggrundsoplysninger

2. Rejsebrev. Pernille Gram

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Beboer i skoven. Rot Vannsin, 56 år

Høsttale på Høstmarkedet 2014

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Forbrugerpanelet om egnsbestemte fødevarer

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

14 Hvor skal vi hen? LØSNINGER & UDSKRIFTER. 2 Sæt tryk og streg de bogstaver ud, du ikke kan høre. Julia: Har du været i Skagen?

Småøernes Aktionsgruppe

Bruger Side Prædiken til septuagesima søndag Tekst. Matt. 25,14-30.

Gentofte og fjernvarmen

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/ /Søren Peter Villadsen

Alder: 44 Start i branchen: 1979 Nuværende firma: NSU - Nordjysk Stilladsudlejning

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt

5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder.

Pas cu pas,- et skridt ad gangen.

Sjælland & Øerne. Fødevarearbejdsplads Bornholmerne går på 4-dages arbejdsuge. Mangel på bagerog slagterlærlinge TEMA:

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

MEJERIPRAKTIK I SONTHOFEN, TYSKLAND

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

IDESKITSE TIL NYT FORMIDLINGSCENTER I VORDINGBORG KOMMUNE Fra Ørslev Lokalråd 19.marts 2014

angiver BNP i mia. kr. x år efter b) - c) mia. kr. d) Efter ca. 13,4 år, dvs. først efter 14 år i 2004.

Mere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA

Retten til vind i håret

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid.

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen,

Transkript:

Toms historie Toms historie begynder i 1924, hvor de to apotekere Hans Trojel og V. H. Meyer grundlagde chokoladefabrikken, der dengang hed Tom uden s på baggrund af forbogstaverne i Trojel Og Meyer I begyndelsen producerede Tom mest bolcher, karameller og tyggegummi. Det var svært at blive anerkendt hos købmænd og slikforhandlere, fordi man kun handlede med fine og ældre fabrikanter. For at få gang i salget satte Tom slikautomater op. Dengang kostede varerne i automaten mellem 10 og 25 øre. I 1930 erne oplevede Tom fremgang, da virksomheden fik nogle store kunder som for eksempel DSB, og i 1932 startede produktionen af den kendte Guldbarre. Tiden under 2. Verdenskrig blev hård for Tom, fordi leveringen af kakaobønner slap op. I 1942 overtog Victor B. Strand virksomheden. Apostrofen i navnet blev fjernet, s'et repræsenterede navnet på den nye ejer, og man ændrede virksomhedens navn til Toms. Da 2. Verdenskrig sluttede, og der igen blev leveret kakaobønner, udviklede Toms sig for alvor. Fra 1950 til 1970 opkøbte virksomheden andre producenter af slik og chokolade så som Anthon Berg, Pingvin Lakrids og Galle & Jessen. Siden har Toms også opkøbt BonBon, BOGØ Chokolade. Det betyder, at Toms i dag er Danmarks største konfekturefabrik. Konfekture betyder finere chokolade og sukkervarer og i daglig tale er en konfekturefabrik en fabrik, der både producerer slik og chokolade. Toms Gruppen Toms har to fabrikker i Danmark, hvor der tilsammen er ansat omkring 850 medarbejdere. Chokoladefabrikken i Ballerup er den største, hvor der om året produceres cirka 15.000 tons chokoladevarer. Hertil bruges cirka 10.000 tons chokolade, resten er marcipan, fyldninger osv. På Avedøre Holme ligger Toms danske sukkervarefabrik, som producerer cirka 10.000 tons sukkervarer om året. Toms har også en fabrik i Sverige, hvor der er ansat cirka 150 medarbejdere. Her produceres der 4.000 tons sukkervarer om året.. Toms har medarbejdere fra flere lande faktisk repræsenterer medarbejderne cirka 30 forskellige nationaliteter. Toms vil gerne have medarbejdere med forskellig baggrund, fordi det kan være med til at styrke virksomhedens resultater og konkurrenceevne og gøre Toms til et bedre sted at arbejde.

Toms sociale ansvar Toms producerer 14.000 tons slik og 15.000 tons chokolade om året. For at holde gang i fabrikkerne har Toms brug for en lang forsyningskæde. Forsyningskæden består af alle led, som er med til at sikre produktionen af varerne. Det gælder for eksempel de producenter, Toms køber råvarerne af, og de medarbejdere som pakker de færdige produkter. For at bidrage til at varerne produceres under rimelige forhold, arbejder Toms med CSR. CSR er en forkortelse af det engelske udtryk Corporate Social Responsibility. Det kan oversættes til dansk på flere måder, men ofte taler man om virksomheders sociale ansvar. CSR-arbejde kan berøre både sociale, etiske og miljø- og klimamæssige forhold. Toms arbejder med CSR i forhold til forsyningskæden, medarbejdere, miljø & klima samt sundhed. Toms CSR arbejde i Ghana Ghana har stor betydning for Toms forsyning af kakaobønner, og derfor har Toms CSRprojekter i landet. I Ghana er mange familier fattige, og det er naturligt, at børn hjælper deres forældre mere, end vi er vant til i Danmark. Særligt de fattigste familier lader børnene deltage i kakaodyrkningen, hvilket nogle gange kan ske på bekostning af skolegangen. Kakaoen dyrkes på små familiebrug, hvor børnenes hjælp kan være særlig vigtig. Desuden er der tradition for, at kakaobruget går i arv fra generation til generation, hvilket kræver, at børnene oplæres i kakaodyrkningen. Samtidig er kvaliteten af undervisningen i skolerne i landområderne ofte så lav, at forældrene er bekymrede over, om børnene lærer at læse og skrive. Derfor lader forældrene børnene arbejde i kakaobruget i stedet for at gå i skole, så de kan lære at dyrke kakao og hjælpe til med at tjene penge til familien. Den ghanesiske regering har taget initiativ til at udrydde de værste former for børnearbejde i produktionen af kakao. Det drejer sig om brugen af macheter og sprøjtemidler og det at bære tunge byrder. For at støtte dette initiativ har Toms i samarbejde med ulandsorganisationen IBIS startet et skoleprojekt i to kakaodistrikter, hvor Toms blandt andet får sine kakaobønner fra. Projektet er støttet af Danida (Udenrigsministeriets afdeling, der arbejder med bekæmpelse af fattigdom i ulande.) Siden skoleprojektet begyndte i 2007, er der ud over uddannelsen af lærerne, blevet afholdt lokale forældremøder og lavet radioudsendelser, som har oplyst om og debatteret børns ret til at gå i skole. Eleverne på de berørte skoler modtager desuden skolebøger og hæfter. På den måde kan ghanesiske børn få den kvalitetsuddannelse, de har ret til ifølge FN s Menneskerettighedserklæring. Toms har desuden startet et projekt sammen med Danida og en ghanesisk forskningsinstitution, Cocoa Research Institute of Ghana, som arbejder med at gøre kakaodyrkningsprocessen lettere og hurtigere for bønderne. Samtidig giver kakaoen, der er produceret med denne metode, Toms mulighed for at udvikle en særligt velsmagende chokolade. Toms CSR arbejde i Danmark Overvægt er et stigende samfundsproblem, som slik- og chokoladeprodukter bidrager til. Toms har derfor udviklet en slikguide til forældre og børn med gode råd om et fornuftigt forbrug af slik. Toms vil også gerne opfordre til et sundt og aktivt liv blandt medarbejderne. Det betyder, at der nu kun serveres sund mad i kantinen, og der er blevet indrettet et spinningslokale, så

medarbejderne kan motionere. Toms gør også et stort arbejde for at sikre, at virksomheden belaster miljø og klima mindst muligt.

Om landet Ghana Hvordan ser der ud i Ghana? Ghana er cirka fem gange større end Danmark. Mod syd har landet en 539 km lang kystlinje, hvor fiskeriet er et vigtigt erhverv. Hovedstaden Accra ligger også ved kysten. Hvis man rejser videre ind i landet, kommer man gennem regnskoven. Mod sydøst ligger den store sø, Volta. Ghana er et ret fladt land, de højeste områder er lidt over 600 meter over havets overflade. Dette område er en højderyg, der løber nord for Accra videre over Kumasi, Ghanas næststørste by, og videre mod nordvest. Sydøst for det lave område omkring Voltasøen ligger Akwapimbjergene, som fortsætter ind i nabolandet Togo. Det nordlige Ghana er savanne, som er grøn og frodig i regntiden, men meget tør og støvet, når det ikke regner. Savanneområdet har regntid cirka fire måneder om året fra april til juli. På andre tidspunkter blæser den varme ørkenvind, Hamattanen, ind over savannen. Den kommer fra Sahara fra december til marts. I regnskovsområdet er der to perioder med regntid, fra april til juni og igen i august og september. Ghana har tropisk klima, og fordi det ligger tæt på ækvator, står solen op og går ned stort set på samme tid hver dag året rundt. Sprog og folk Det officielle sprog i Ghana er engelsk. I skolerne undervises der på engelsk, og de fleste tvudsendelser er på engelsk. Men det er langt- fra alle 23 millioner indbyggere, der taler det. I Ghana findes der mange etniske grupper, som taler forskellige sprog. Der er ni statsanerkendte sprog udover engelsk, men der bliver talt over 25 andre sprog i landet. Sprogene er ikke bare dialekter, så de kan virke lige så forskellige som dansk, russisk og kinesisk. Derfor taler en del ghanesere flere forskellige sprog. Ghanas historie Der findes arkæologiske fund, som viser, at der har boet mennesker i det område, der i dag hedder Ghana, i mere end 300.000 år. De levede som samlere og jægere og senere - omkring år 5000 før vores tidsregning - af at dyrke jorden og holde kvæg. Man regner med, at de mange befolkningsgrupper er indvandret fra andre dele af Vestafrika, blandt andet fra Nigeria og Chad. I området var der forskellige storriger, som handlede med hinanden. Arabiske kilder fortæller om denne handel fra år 773 efter vores tidsregning, men man regner med, at handlen har foregået i flere tusind år. Købmandskaravaner rejste af bestemte ruter gennem Sahara fra nord til syd med salt, klæde og andre luksusvarer, som blev byttet til guld, elfenben og kola-nødder. Senere blev disse varer sejlet fra Nordafrika til Portugal og på den måde fik portugiserne ideen til selv at sejle ud og finde handelsveje, så de blev uafhængige af mellemhandlere. Det var også karavanerne, der bragte islam til Vestafrika. Et af de storriger, der handlede med karavanerne, hed Ghana. Arabiske kilder omtaler dette storrige, som lå mellem floderne Niger og Senegal nordvest for det nuværende Ghana. Det er dette område, som Ghana blev opkaldt efter ved sin uafhængighed i 1957. Da europæerne kom Mange europæiske lande har gennem tiden handlet med ghanesiske varer. Portugiserne kom dertil i 1471, hvorefter handel med eksempelvis guld og elfenben voksede. Derfor kaldte man landet Guldkysten. Fra anden halvdel af 1600-tallet begyndte handelen med afrikanske slaver, som blev solgt blandt andet for våben. Danmark var også involveret i slavehandelen og købte og sendte slaver fra Guldkysten over Atlanten til Dansk Vestindien. Danmark var det første land i verden, der vedtog en lov om, at det var forbudt at sejle slaver over Atlanten. Loven trådte i kraft i 1803, men selve slaveriet forbød Danmark først i 1848 efter politisk pres fra

England. Guldkysten var britisk koloni fra 1874. I 1957 fik landet, som det første i Afrika, sin selvstændighed og skiftede altså navn til Ghana. Ghana efter selvstændigheden Ghanas første premiereminister hed Kvame Nkrumah og er en af Afrikas kendte statsmænd. Han satte mange store projekter i gang, der skulle forbedre veje, elektricitet, havne, og der blev investeret i uddannelsessystemet, så alle kunne få gratis skolegang. Projekterne kostede mange penge, og Ghanas økonomi blev dårligere af flere grunde. Kakaopriserne faldt, og flere vestlige lande stoppede bistanden til landet, fordi de var uenige i Nkrumahs politik. I 1966 blev han afsat ved et militærkup. I dag betragtes Ghana som et af de mere velfungerende demokratiske lande i Afrika, hvor man forsøger at løse de store problemer med fattigdom, korruption og manglede uddannelse. Skolerne i Ghana Undervisningen i mange af Ghanas skoler ligner ikke den undervisning, der foregår i danske skoler i dag. Det minder mere om danske skoler i gamle dage. Eleverne rejser sig op, når læreren kommer ind. Der er meget udenadslære læreren fortæller eller læser op af en bog, og eleverne gentager. Der er en rimelig streng disciplin, og det er ikke almindeligt, at eleverne stiller spørgsmål, hvis der er noget, de ikke forstår. Der har været mangel på uddannede lærere i landområderne, fordi de uddannede lærere helst har villet bo i de større byer. Først i 2007 blev det gratis at gå i grundskolen. Tidligere kostede det penge, og fattige familier havde ikke råd til at sende deres børn i skole. I dag arbejdes der hårdt for at forbedre skolesystemet i Ghana. Det gælder blandt andet om at få alle børn i skole, nu hvor det er gratis. Det gælder desuden om at uddanne flere lærere, og om at lærerne får kendskab til undervisningsmetoder, hvor eleverne er aktive, tør spørge om det, de ikke forstår og dermed lærer meget mere i skolerne. For at alt dette kan lykkes er det vigtigt, at forældrene støtter skolerne. Derfor er det vigtigt, at debatten om betydningen af uddannelse finder sted både i byerne og på landet.

Kakao Ghana er verdens næststørste producent af kakaobønner. Landet producerer cirka 600-700.000 tons om året, hvilket udgør omkring 15 % af den samlede verdensproduktion. Kun Elfenbenskysten producerer mere kakao end Ghana. Produktionen af kakao har stor betydning for landets økonomi, da indtægterne fra kakaoen udgør cirka 35 % af indtægterne fra eksport. Det svarer til cirka 7 % af landets bruttonationalprodukt. Kakaoen dyrkes på små kakaobrug, der ofte drives af familier. I Ghana er der omkring 800.000 bønder, der dyrker kakao. Kakaotræet - udbredelse Kakaotræet vokser i den tropiske regnskov. De fleste af de lande, hvor der er tropisk regnskov og dermed mulighed for at dyrke kakao, er fattige lande. De er derfor meget afhængige af produktionen og prisen på deres råvarer. Prisen på kakao på verdensmarkedet er faldet med over 70% over de seneste 30 år. Det gør det selvfølgelig vanskeligere for kakaobønderne at leve af deres arbejde. Kakaoens historie Kakaotræet stammer fra Syamerika, hvor det voksede vildt i Amazonas regnskove. Senere blev det ført til Mexico. Kakaotræets botaniske græske navn er Theobroma cacao, som betyder gudernes føde. Navnet går tilbage til en mexikansk myte om guden Quetzalcoatl, som gav træet til menneskene. Derfor betragtede de træet som guddommeligt, og kakaobønner indgik i forskellige religiøse ceremonier og blev også brugt som betalingsmiddel allerede fra omkring år 1000. Aztekerne, som boede i Mexico på det tidspunkt, brugte også kakaobønnerne til at fremstille en chokoladedrik xoco alt (bitter vand). Mayaerne kaldte drikken for chocol haa (varmt vand). Spanierne var i kontakt med begge grupper og blandede navnene sammen til chokolati, som blev til chokolade og lignende varianter på forskellige sprog. Den første europæer, der lærte kakaoen at kende, var spanieren Hernán Cortés, som i 1519 blev budt på drikken af den aztekiske kejser. Senere præsenterede han i 1528 den spanske konge for kakaoen, hvorefter Spanien havde eneret på kakaohandelen de næste knap 100 år. Dengang blev kakaoen kun brugt til at lave kakaodrik. I løbet af 1600-tallet spredte kakaodrikken sig fra at være en specialitet hos kongerne til også at blive en nydelsesdrik blandt det finere borgerskab i de europæiske lande. Kakao blev et populært nydelsesmiddel, og man ville gerne kunne dyrke det flere steder. Man prøvede at anlægge plantager i Afrika og andre tropiske områder. Men først i 1800-tallet lykkedes det at få træerne til at gro på en vulkansk ø, Fernando Póo, der ligger i Guineabugten ud for Afrikas kyst. Historien fortæller, at en ghanesisk smed arbejdede som en slags fremmedarbejder på øen. I 1898 bragte han seks kakao-frø med sig hjem. Ét af dem blev til et træ. Og siden har man dyrket kakao i Ghana. Kakao og chokolade Den første chokoladeplade blev støbt i Bristol i England i 1847 af Joseph Fry den Yngre. I 1875 blev den første mælkechokolade lavet, da schweizeren Peter Daniel udviklede ideen om at tilsætte mælkepulver til chokoladen. Opfindelsen og udbredelsen af spisechokoladen gennem 1800-tallet betød, at chokoladeproduktionen steg voldsomt, og flere chokoladeproducenter dukkede op som eksempelvis Galle & Jessen i 1872 og Anthon Berg i 1884.

Vidste du at Vidste du at: Navnet Toms er dannet af forbogstaverne i de to grundlæggere Trojel og Meyers navne? Oprindelig hed firmaet således Tom men S'et blev efter sigende tilføjet, da Strand overtog virksomheden, fordi det ikke var passende at have ordet Tom stående på datidens slikautomater? Vidste du at: Yankie Baren blev udviklet til amerikanske soldater? I 1946 under 2. Verdenskrig - kontaktede den amerikanske overkommando i Tyskland Toms, fordi de amerikanske soldater savnede chokoladebaren hjemmefra. Den amerikanske overkommando lovede at levere kakaobønner, som var svære at skaffe på grund af krigen, hvis Toms ville udvikle en chokoladebar. Dermed blev Yankiebaren født, og den blev hurtig populær både blandt de amerikanske tropper og unge i Danmark? Vidste du at: Kæmpe Skildpadden fra Toms er Danmarks mest solgte stykke chokolade? Og at vi hvert år spiser over 25 millioner Mini Skildpadder og mere end 33 millioner Kæmpe Skildpadder? Vidste du at: For at forbrænde en chokoladebar skal du løbe stærkt i 24 minutter? Vidste du at: Tre gange så mange 14-16-årige er overvægtige i dag end for 30 år siden, og hvert tiende barn i denne aldersgruppe er overvægtige? Vidste du at: Toms aftager ca. 0,5 % af den samlede mængde kakaobønner, der produceres i Ghana? Vidste du at: Hvert 7. barn i verden er børnearbejder? Vidste du at: I Ghana er der cirka 800.000 bønder, som dyrker kakao? Vidste du at: Den ghanesiske musikgenre hi-life er blevet mixet med hip hop og har dannet en populær musikgenre i Ghana, der kaldes hip-life?