Økonomisk analyse 23. november 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Dansk landbrugs- og fødevareeksport Highlights: Den danske eksport af landbrugs- og fødevarer samt agroindustrielle produkter var i 2011 på 119 mia. svarende til 20 pct. af den samlede vareeksport for Danmark. Eksportpotentialet for de danske landbrugs- og fødevarer forventes i 2016 at være 150 mia. kr. Dette kan kun indfries med de rigtige rammevilkår. Hver femte fødevarevirksomhed angiver råvaremangel, som hæmmende for deres produktionsudvikling. Middelklassen i især Asien vokser i de kommende år. Det betyder et øget forbrug af kød og mejeriprodukter på hhv. 73 pct. og 58 pct. frem til 2050. Det betyder et øget marked for danske virksomheder Landbrugs- og fødevareerhvervet samt agroindustrielle produkter tegner sig for knap 45 pct. af den samlede danske vareeksport til Kina og Hong Kong i 2011, mens der er tale om godt 35 pct. af den samlede eksport til Rusland. Høj fødevaresikkerhed og høj fødevarekvalitet herunder sporbarhed og en veludviklet kølekæde er væsentlige drivere for eksporten både til Europa og til de nye vækstmarkeder. På de nye vækstmarkeder er det offentlig-private samarbejde afgørende, fordi det skaber tillid til de danske eksportører, at de bakkes op af myndighedspersoner i den krævende relationsopbygning, som er forudsætning for markedsadgang såvel som videndeling og gensidig udvikling. Eksporten af de danske fødevarer sker primært inden for konventionelle produkter, som står for 99 pct. af Danmarks eksport af fødevarer. Den økologiske eksport står for ca. 1 pct. eller ca. 850 mio. kr. For 37 pct. af alle varer opnås en merpris på 20 pct. i forhold til EUgennemsnittet. I 2010 svarede det til, at 25 mia. kr. af den samlede eksport af landbrugs- og fødevarer på 66 mia. kr. var højværdivarer. Den direkte og indirekte beskæftigelse som følge af eksport fra landbrugs- of fødevaresektoren var i 2010 på 90.000 personer. Dette er arbejdspladser, der i høj grad eksisterer i Udkantsdanmark. Eksporten af landbrugs- og fødevarer udgør 72 mia. kr., mens eksporten af agroindustrielle produkter udgør 47 mia. kr. De største eksportvaregrupper er agroindustrielle levnedsmidler, maskiner til agroindustri, fersk og frosset svinekød, skind fra mink og ræv samt ost. De største aftagere af danske landbrugs- og fødevarer er Tyskland, Kina inkl. Hong Kong, UK og Sverige. De største aftagere af agroindustrielle produkter er Tyskland og Sverige.
Den danske verdensmarkedsandel udgjorde i 2009 2,2 pct. af den samlede fødevareeksport i verden. Ses verdensmarkedsandelen i forhold til BNP, har Danmark en betydeligt større andel. Den økologiske eksport udgjorde 2010 857 mio. kr. Det er et marked i vækst og potentialet frem mod 2020 forventes at ligge på 2-2,5 mia. kr. Det kræver dog målrettede indsatser både indenfor detail, grossist og business to business handel. Importen af landbrugs- og fødevarer udgjorde i 2011 ca. 60 mia. kr. Dansk eksportpotentiale på 150 mia. kr. i 2016 Det danske eksportpotentiale er stort For landbrugs- og fødevarer vil eksportpotentialet være på 150 mia. i 2016. Det svarer til en potentiel årlig vækst i landbrugs- og fødevareeksporten på gennemsnitligt ca. 5 pct. frem til 2016. 1 Figur 1: Værdi af landbrugs- og fødevareeksport samt eksportpotentiale 160 Mia. kr. (2010-priser) 150 140 130 120 110 100 90 80 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Anm: Faste priser er beregnet vha. enhedsværdiindeks for SITC-hovedgrupper og eksporten i løbende priser. Databrud mellem 2006 og 2007 pga. af skift i varenomenklatur. Kilde: Landbrug & Fødevarer baseret på Danmarks Statistik, OECD og EU-Kommissionen. Det skal bedre rammebetingelser til Middelklassen vokser Det er ikke realistisk, at fødevareerhvervet under de nuværende rammebetingelser vil kunne udnytte eksportpotentialet fuldt ud. Rammevilkårene for landbrugsproduktionen i dag gør, at der er en række produktionsbegrænsninger fx mht. antal dyreenheder og dyrkningsareal mv. Det betyder, at uanset hvor meget landbrugs- og fødevareerhvervet ønsker at forøge deres produktion for at tilfredsstille efterspøgslen, vil det formentligt ikke være muligt. Global udvikling Det danske eksportpotentiale eksisterer, som følge af den globale udvikling bevæger sig i retning af en markant stigning i middelklassen og en stigning i antallet af mennesker på jorden. Den globale økonomiske udvikling er kendetegnet ved en begyndende forskydning fra Vesten mod vækstøkonomier i bl.a. Asien og Latinamerika. De fire BRIK-økonomier (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) ventes at have overhalet G7-økonomierne allerede i 2025-2030. I 1990 var ingen af de fire lande blandt verdens fem største økonomier. Det betyder, at betingelserne for at skabe økonomisk vækst og velstand i Danmark ændrer karakter. 1 Skønnene stammer fra den senest tilgængelige analyse fra Landbrug & Fødevarer, vækstskøn tilgængelige april 2012 Side 2 af 25
Som følge af høje vækstrater i vækstøkonomierne og et øget velstandsniveau, stiger antallet af middelklasseborgere med ændrede forbrugsvaner på fødevareområdet som konsekvens. Figur 2: Middelklassen fordelt på regioner 3,5 mia. mennesker 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 2030 2020 2009 0,0 Europa Asien Nordamerika Central og Sydamerika Andel af verdens middelklasse: Mellemøsten og Nordafrika Afrika syd for Sahara 2030 2020 14 pct. 22 pct. 66 pct. 54 pct. 7 pct. 10 pct. 6 pct. 8 pct. 5 pct. 5 pct. 2 pct. 2 pct. Anm. Middelklassen defineres som husholdninger med en købekraftsjusteret realindkomst over $20.000 Kilde: OECD, The emerging middle class in developing countries, H. Kharas, jan. 2010, s. 28 Den nye middelklasse vil have flere proteinholdige fødevarer Den globale kødefterspørgsel forventes at vokse 73 pct. Der er en klar sammenhæng mellem velstandsstigning og forbrug af proteinholdige fødevarer som kød og mælk. Dertil kommer, at den voksende middelklasse bruger flere penge på fødevarer. I 2010 brugte den kinesiske befolkning 350 mia. dollars på fødevarer, og ifølge beregninger fra Boston Consulting Group ventes dette beløb af stige til 1.000 mia. dollars i 2020. Samtidig ventes middelklassen at vokse markant de kommende 10 år, jf. graf. Den hastigt voksende og stadigt rigere globale middelklasse vil i stigende grad efterspørge forædlede kvalitetsfødevarer, som Danmark vil kunne levere. Samtidig vokser jordens befolkning med 78 mio. mennesker om året, hvilket medfører en generel stigende global efterspørgsel på alle typer fødevarer. Stigninger i det globale forbrug Ifølge FAO forventes det, at verdensefterspøgslen efter kød vil vokse med 73 pct. fra 2010 til 2050 og tilsvarende forventes verdensefterspørgslen efter mejeriprodukter (undtaget smør) at stige med 58 pct. frem til 2050. Figur 3: Udviklingen i verdens kødforbrug 2010-2050 500 mio. ton 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 2010 2020 2030 2050 Kilde: FAO, World livestock 2011, Livestock in food security, tabel 16 s. 79 Side 3 af 25
Stigning i forbruget af alle typer kød Det er indenfor alle typer kød, at der forventes væsentlige stigninger. Især vil der dog sker en stor vækst i efterspøgselen efter fjerkræ. Forbruget af fjerkræ forventes at stige fra 86 mio. ton til 193 mio. ton, en vækst på 125 pct. Også forbruget af svinekød forventes at stige betragteligt. Forbruget af svinekød forventes i 2050 at nå op på næsten 141 mio. ton, en stigning på 38 pct. i forhold til 2010. Figur 4: Udviklingen i forbruget af forskellige typer kødprodukter, 2010-2050 250 200 mio. ton Oksekød Lammekød Svinekød Fjerkæ 150 100 50 0 2010 2020 2030 2050 Kilde: FAO, World livestock 2011, Livestock in food security, tabel 16 s. 79 Nye profitable markeder Voksende efterspørgsel efter danske landbrugsmaskiner og know-how Det danske landbrugsog fødevareerhverv vejer tungt på eksportvægtskålen Der ligger derfor store potentielle markeder og venter på at blive udfyldt af bl.a. danske virksomheder. Denne udvikling kan medføre, at de danske virksomheder kan være mere kritiske overfor hvilke markeder, de vælger at gå ind på, og at de har mulighed for at skifte mindre profitable eller problemfyldte markeder ud med nye mere profitable markeder. Parallelt med stigende efterspørgsel på fødevarer oplever mange vækstlande store produktionsbegrænsninger som følge af manglede naturressourcer og klimaforandringer. Ud over øget efterspørgsel på fødevarer, opstår der ligeledes et stort behov for udvikling af egen bæredygtig og moderne landbrugsproduktion. Dette medfører en efterspørgsel efter agroindustrielle produkter (landbrugsmaskiner, produktionsudstyr til fødevareproduktion, know-how, avlsdyr, genetik mv.) samt teknologi til håndtering af restaffald (2. generation biobrændstoffer). Danmark har, som et af få europæiske lande, igennem de seneste 60 år opbygget en stærk landbrugs- og fødevareeksport, så vi i dag er en af få europæiske nettofødevareeksportører. Hidtil er størstedelen af eksporten gået til europæiske lande, men de senere år er der for alvor sat skub i dansk landbrugs- og fødevareeksport til tredje lande. Kina er i dag det største eksportmarked efter Tyskland inden for landbrug, fødevarer og agroindustrielle produkter. Den danske landbrugs- og fødevaresektor er således godt i gang med at udnytte de nye handels- og eksportmuligheder, der følger af den globale udvikling. Sammenlignet med andre eksporttunge erhverv skiller landbrugs- og fødevaresektoren sig positivt ud. Eksempelvis tegner sektoren sig for knap 45 pct. af den samlede danske vareeksport til Kina og Hong Kong i 2011, mens der er tale om godt 35 pct. af den samlede eksport til Rusland. Side 4 af 25
Figur 5: Udviklingen i landbrugseksporten til BRIK-landene (1993-2010) 8.000 7.000 6.000 Mio. kr. Rusland Indien Brasilien Kina (inkl. Hong Kong) 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Anm.: Løbende priser Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk, KONJ2Y-varegrupper og Landbrug & Fødevarers eksportstatistik Danske styrkepositioner og fremtidige muligheder for øget eksport af danske fødevarer og teknologier Danmark er en robust eksportør Fleksibilitet og omstillingsparathed Dansk landbrugs- og fødevareerhverv er en robust eksportør, idet vi eksporterer til mere end 150 forskellige lande og har en bred produktportefølje. Variationen i eksportmarkeder og produkter er en afgørende styrkeposition, da vi løbende er i stand til at flytte eksporten derhen, hvor der er huller i markedet, og hvor den højeste pris kan høstes. Erhvervet kan således både levere skræddersyende løsninger i tilstrækkeligt store og ensartede mængder. Fleksibiliteten og omstillingsparathed udspringer i høj grad af integration af hele kæden fra jord til bord. Det er netop en af de afgørende forcer for den danske landbrugs- og fødevaresektor i relation til eksport til tredjelandsmarkeder, hvor sporbarhed, fødevaresikkerhed m.m. vægtes højt (og betales for). Alt dette kan være med til at brande dansk landbrugs- og fødevaresektor over for eksportmarkederne, som en sektor der har formået at udvikle en bæredygtig intensiv landbrugsproduktion med fokus på dyrevelfærd, miljø, klima og anvendelse af restprodukter samt økologisk produktion. Endvidere medfører den integrerede produktionskæde, at den danske fødevaresektor er meget hurtig til at omstille sig til ændringer i efterspørgslen (fx nye udskæringer) fra eksportmarkederne, hvilket også er en vigtig konkurrenceparameter. Megatrends og mikrotrends trækker i hver sin retning Sunde og bæredygtige fødevarer er det afgørende Trends og tendenser Det globale fødevareforbrug dækker over en lang række trends, tendenser og efterspørgselssegmenter. På den ene side ser vi en række megatrends, der trækker den største andel af dansk eksport og den globale handel med fødevarer generelt mens vi på den anden side ser en række mikrotrends, der på flere niveauer kan anskues som en slags modreaktion på megatrends ene. Dansk landbrug- og fødevaresektor skal være i stand til at levere sunde og bæredygtige fødevarer til begge disse segmenter, men det er afgørende at holde sig eksportpotentialerne og proportionerne for øje. Isoleret set er indkomst den mest afgørende driver for den enkelte forbrugers fødevareforbrug. Det er en af årsagerne til, at vi ser boomende asiatiske vækstmarkeder, der efterspørger vestlige fødevarer i en grad, som gør det vanskeligt at følge med. Side 5 af 25
Konventionelle danske produkter kan opnå Green Food -label i Kina Nærmarkeder er også vigtige Nye mikrotrends fra high end forbrugerne Økologi på vej frem i vækstlandene Kina og Sydkorea Som konsekvens af den høje kvalitet i dansk fødevareproduktion anses det, vi i Danmark karakteriserer som konventionelt producerede fødevarer som højkvalitetsfødevarer på de fleste vækstmarkeder, herunder Asien. Eksempelvis vil hovedparten af den danske fødevareproduktion umiddelbart kunne overholde kravene til den kinesiske Green Food -mærkningsordning, som med et konservativt skøn kan indbringe mindst 20 pct. højere pris i butikkerne. Samtidig med den stigende efterspørgsel efter danske og europæiske fødevarer fra middelklassen i de nye mellemindkomstlande, har Danmark fortsat en stor og vigtig eksport til vores europæiske nærmarkeder (UK, Tyskland og Sverige), jf. figur 15 og 16. De danske fødevareproducenter er eksempelvis i stand til at levere fødevarer til en række kæder i den britiske detailhandel fra højprissegmentet til mere discountorienterede kæder. Ved siden af størstedelen af den eksisterende danske eksport af fødevareprodukter til både EU og tredjelandsmarkeder ser vi i visse forbrugersegmenter i Europa og for de absolut rigeste forbrugere på vækstmarkederne - tendenser i en helt anden retning mod specialiserede, økologiske og gerne lokalt producerede fødevarer. Her er der fokus på fødevarernes friskhed, fødevarernes historie hvad er fortællingen bag produktet, hvem har produceret det, hvorfor er det produceret (årstid, særlig geografisk region, tradition, kultur) osv. Disse varer findes i high end detailkæderne, samt i lokale forretninger og gårdbutikker. Tendensen til at efterspørge det nære og lokale kommer ligeledes til udtryk i det voksende fænomen Urban farming, hvor formålet er at producere fødevarer i og nær større byer med henblik på bæredygtig madforsyning. For så vidt angår efterspørgsel på økologiske produkter på vækstmarkederne, ser vi de første tegn på, at Kina og Sydkorea begynder at efterspørge økologiske produkter blandt andet på mejeriområdet. Definitionen og opfattelsen af økologi og kvalitet er meget forskelligartet uden for EU, og det er vigtigt at holde sig for øje, at en forudsætning for at dette segment kan udbredes yderligere, er, at de overordnede rammer er på plads, dvs. markedsadgang for konventionelle varer. Økologi er i den sammenhæng et supplement til kerneeksporten, og det vil kræve en ekstra indsats at understøtte den økologiske eksportudvikling på udvalgte vækstmarkeder, hvilket naturligvis bør forfølges. Dertil kommer, at Danmarks aktuelle særstatus som frontløber inden for gastronomi bør anvendes og udnyttes i forbindelse med udvikling af nye markedsmuligheder for danske virksomheder. Figur 6: Eksporten fordelt på økologi og konventionelt, 2010 Økologi 1% Konventionelle 99% Anm: Den økologiske eksport er fratrukket eksporten af landbrugsvarer generelt for at finde eksporten af konventionelle produkter. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk, (Økologi) OEK04 (Konventionelle) SITC2R4Y: Værdi af eksport (1000 kr.) efter SITC-hovedgrupper Side 6 af 25
Eksporten består hovedsagligt at konventionelle produkter Eksporten af de danske fødevarer sker primært inden for konventionelle produkter, som står for 99 pct. af Danmarks eksport af fødevarer. Den økologiske eksport står for ca. 1 pct. eller ca. 850 mio. kr. Denne pointe illustreres også ved hjælp af tallene fra Danish Crowns leverancer, hvor langt størstedelen af deres leverancer består af multigrisen 2. Figur 7: Fordelingen af leverancerne for Danish Crown Økogris Friland Antonius Bornholmer Englandsgrisen 12% 1,4 pct. Multigrisen Englandsgrisen Bornholmer Antonius Friland Økogris Multigrisen 87% Kilde: Danish Crown Mere med mindre Det danske landbrugs- og fødevareerhverv er i stand til at producere mere med mindre. Det gælder både for økologi, men også for konventionelle produkter. De seneste årtier har været præget er af en grøn omstilling, der betyder, at Danmark er i stand til at producere flere produkter med en lavere miljøbelastning end tidligere. Derfor bør den danske eksport fokusere på højværdivarer generelt, og ikke blot økologi. Made in Denmark er et brand på eksportmarkederne Viden er den vigtigste ressource Højværdivarer Danmark står med en eksport til mere end 150 lande relativt stærkt i den internationale konkurrence på handel med landbrugs- og fødevarer. Danske varer er et godt brand på eksportmarkederne. Det skyldes, at der i alle danske fødevarer er indlejret den højeste fødevaresikkerhed og dyrevelfærd, forsyningssikkerhed og ressourceeffektivitet, hvilket samlet set giver kunden en følelse af kvalitet. Vores vigtigste ressource er viden, som afspejles i alle led i værdikæden. Mange af produkterne er højt specialiserede med deraf høj værdi. Sammenligner man de priser, som de enkelte danske landbrugsvarer opnår på de globale eksportmarkeder, med hvad de øvrige EU-lande opnår på eksportmarkederne, er fødevareerhvervet stadig konkurrencedygtigt. For 37 pct. af alle varer opnås en merpris på 20 pct. i forhold til EU-gennemsnittet. I 2010 svarede det til, at 25 mia. kr. af den samlede eksport af landbrugs- og fødevarer på 66 mia. kr. var højværdivarer. 2 Standard slagtesvin i Danmark. Side 7 af 25
Figur 8: Andel af højværdivarer i en række landes landbrugseksport, 2010 Malta ~ 0 mia. kr. Slovakiet Italien Danmark Sverige UK Østrig Holland Portugal Irland Frankrig Tyskland Belgien Letland Grækenland Tjekkiet Bulgarien Slovenien 5 mia. kr. 30 mia. kr. 25 mia. kr. 3 mia. kr. 16 mia. kr. 9 mia. kr. 75 mia. kr. 3 mia. kr. 9 mia. kr. 44 mia. kr. 40 mia. kr. 20 mia. kr. 1 mia. kr. 2 mia. kr. 2 mia. kr. 2 mia. kr. 1 mia. kr. Polen 5 mia. kr. Højværdivarer - procent andel 0 10 20 30 40 50 60 70 80 Anm.: Tallene ved hver søjle viser de respektive landes samlede højværdieksport Analysen er baseret på KN08 (8 cifret nomenklatur, eller hierarkisk klassifikation af eksporten) for samtlige EU27-lande. En gennemsnitspris for hvert af disse 8 cifrede varenumre (ca. 2000 i relation til fødevarer) er beregnet. For hvert enkelt EU27-land er beregnet, om deres eksport af den pågældende vare ligger mindst 20 procent over denne gennemsnitsværdi. Disse højværdivarer er summeret og sat i relation til det enkelte lands samlede landbrugseksport. Kilde: Eurostat, 2010, Landbrug & Fødevarer Stor spredning på eksportmarkederne sikrer robusthed Råvaremangel en væsentlig udfordring for eksportvækst Robustheden i den danske fødevareeksport betyder på den ene side, at de danske fødevarevirksomheder gennem deres eksport i et vist omfang er i stand til at afbøde en række negative konsekvenser af de internationale konjunkturcykler. På den anden side betyder den store spredning på eksportmarkeder og varegrupper, at de danske fødevarevirksomheder typisk befinder sig på markeder, hvor de ikke er de eneste aktører. Fødevarevirksomhederne er derfor ofte betydeligt konkurrenceudsatte på de markeder, de sælger til. Råvaremangel hæmmende for vækst En af de største udfordringer for virksomhederne i forhold til produktionsudviklinger er råvaremangel. Antallet af virksomheder, der angiver råvaremangel, som hæmmende for deres produktionsudvikling, er fordoblet på bare ét år. Hver femte virksomhed oplever således råvaremangel. Denne mangel indtager en andenplads over produktionsbegrænsende faktorer, hvor manglende ordrer/efterspørgsel er den største begrænsning for produktionsudvikling. Side 8 af 25
Figur 9: Virksomheders væsentlige begrænsninger for vækst Manglende ordrer/efterspørgsel Mangel på råvarer Manglende myndighedsgodkendelser Lovgivningsmæssige begrænsninger Virksomheden oplever ingen produktionsbegrænsninger Finansielle begrænsninger Manglende adgang til arbejdskraft Andet Utilstrækkelig kapacitet Naturgivne forhold fx vejret, sygdomme etc. Februar, 2011 Februar, 2012 0 5 10 15 20 25 30 Anm.: Landbrug & Fødevarer gennemfører fire gange årligt en konjunkturmåling blandt medlemsvirksomhederne. Medlemmerne omfatter virksomheder inden for mejeri, slagteri, frugt & grønt, fødevareingredienser, udstyr til fødevareerhvervet samt andre virksomheder, som har tæt tilknytning til fødevareerhvervet. Kilde: Landbrug & Fødevarers konjunkturanalyse Pct. Hele værdikæden er vigtig for at opnå vækst En stor pallette af danske produkter bliver efterspurgt på de internationale markeder Værdikæde En af de væsentligste faktorer er derfor, at hele værdikæden bliver tænkt ind i arbejdet med eksport og eksportpotentialet. Såfremt f.eks. råvaregrundlaget mangler, som en del af de adspurgte virksomheder anfører ovenfor, betyder det, at det er en væsentlig begrænsning for at leve op til eksportpotentialet, som vist i figur 1. Såfremt enkeltdele af værdikæden forsømmes, kan det have store konsekvenser for de resterende dele af produktionen. Væsentlige drivere i de respektive modtagerlande På eksportmarkederne er danske kød- og mejeriprodukter, græsfrø, korn, skind og fisk særligt efterspurgte. Den danske agroindustri er førende indenfor avlsmateriale, maskinudstyr til husdyr- og planteproduktion og forarbejdningsindustrien. Endelig har erhvervet stort fokus på udvikling af bæredygtige energikilder, som eksempelvis biogasanlæg, med henblik på fremtidig eksport. Overordnet set er danske landbrugs- og fødevareeksportører kendt på eksportmarkederne for produkter af høj, ensartet kvalitet med minimalt indhold af reststoffer og pålidelige mekanismer til kontrol og sporbarhed. Samtidig er erhvervet kendetegnet Side 9 af 25
ved et ekstraordinært højt vidensniveau og høj integration i værdikæden. Selvom alle eksportmarkeder har forskellige karakteristika, kan nedenstående faktorer betegnes som en række overordnede drivere for den danske eksport af landbrugsfødevarer og agroindustrielle produkter. Høj fødevaresikkerhed sælger varer på eksportmarkederne Høj kvalitet sikrer merpris på det internationale marked Dyrevelfærd bliver også i fremtiden en salgsparameter Høj fødevaresikkerhed Danske fødevarer er kendt som produkter af høj kvalitet og høj sikkerhed. Hos kinesiske myndigheder er Danmark eksempelvis kendt for den gennemgribende fødevarekontrol fra jord til bord. Kvaliteten i dansk fødevareproduktion sikres med certificering af næsten alle led i værdikæden og med uafhængige kontroller. Brug af medicin kan dokumenteres på individniveau, og vi har nogle af de skrappeste regler for foderanvendelse. Også på andre områder går Danmark foran, for eksempel afskaffede vi brugen af vækstfremmere længe før resten af EU. Den høje grad af tillid mellem forbrugere og fødevareproducenterne er således baseret på et solidt fundament af kontrol. Denne sporbarhed er med til at drive en del af væksten til Asien. Ligeledes er en væsentlig driver, at vi i Danmark har en meget veludviklet kølekæde lige fra slagtning til produktet kan købes af forbrugeren. Denne kølekæde er med til at understøtte den høje fødevaresikkerhed og fødevarekvalitet. Høj fødevarekvalitet Med den voksende globale middelklasses ønske om kvalitet og sikkerhed vil dansk fødevareeksport kunne øges. Det er en vigtig eksportparameter, at Danmark er i stand til at levere fødevarer i store mængder med en ensartet høj kvalitet. Definitionen af kvalitetsfødevarer varierer fra eksportmarked til eksportmarked. I Kina eksisterer der eksempelvis en Green Food mærkningsordning. Hovedparten af den danske produktion kan overholde kravene til Green Food mærkningsordningen, som med et konservativt skøn kan indbringe mindst 20 pct. højere pris i forretningerne. Landbrug & Fødevarer underskrev i februar 2012, som den første udenlandske organisation, en samarbejdsaftale med China Green Food Development Center. Green Food ordningen er et første skridt på vej mod mere fokus på økologiske produkter, som vi kender dem i Danmark. Det vil kræve en ekstra indsats at understøtte den økologiske eksportudvikling på udvalgte vækstmarkeder, hvilket naturligvis bør forfølges. Fokus på dyrevelfærd vurderes også som en parameter, der bliver vigtigere og mere fokus på fremadrettet. På eksportmarkederne bliver der mere og mere bevidsthed om, at dansk lovgivning om dyrevelfærd på flere områder er mere vidtgående end de europæiske krav. Derudover er der indgået aftaler på brancheniveau, som yderligere skærper kravene. Danske producenter har således aftalt standarder for dyretransport, og dødeligheden ved transport fra producent til slagteri er med 0,007 procent den laveste i EU, og formentlig i verden. Den danske svinebranche bruger årligt over 20 millioner kroner på forskning og udvikling i dyrevelfærd, hvilket er mere end i noget andet europæisk land. Det er dog udelukkende på det europæiske marked, at dyrevelfærd spiller en rolle. I Asien er dyrevelfærd ikke en parameter, der er med til at drive eksporten i dag. Stærkt offentligt-privat samarbejde er positivt for eksportmarkederne Stærkt offentligt privat samarbejde Offentlig-private partnerskaber er nøglen til det tætte samarbejde mellem landbrugsog fødevareerhvervet og danske myndigheder. Med alle myndighedskompetencer samlet i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og såvel primærerhvervet som virksomhederne repræsenteret i Landbrug & Fødevarer er grundlaget skabt for et unikt samarbejde. Samarbejdet omfatter blandt andet udarbejdelse af regelsæt og handleplaner til forbedring af kvalitet og fødevaresikkerhed, men også udarbejdelse af certifikater, afholdelse af inspektioner og andre kontrolopgaver. I internationale relationer betyder det nære samarbejde blandt andet, at politiske og kommercielle aktører er enige om den høje prioritering af fødevaresikkerhed og kvalitet. På de nye vækstmarkeder er det offentlig-private samarbejde afgørende, fordi det skaber tillid til de danske eksportører, at de bakkes op af myndighedspersoner i den Side 10 af 25
krævende relationsopbygning, som er forudsætning for markedsadgang såvel som videndeling og gensidig udvikling. Deling af know-how styrker dansk eksport Videndeling Ressourceoptimering, transparens og sporbarhed i værdikæden gør os i stand til at konkurrere globalt på sikkerhed og kvalitet. Alligevel har vi valgt ikke at holde denne værdifulde know-how for os selv. Danske virksomheder eksporterer mange af de løsninger, der har skabt verdens bedste og sikreste landbrugs- og fødevareproduktion. For eksempel kan danske virksomheder levere alle produkter, som omgiver svinets livscyklus, lige fra gener til biogasanlæg. Og når dyret er slagtet, står andre virksomheder klar med avanceret analyseudstyr til slagterierne og procesteknologi til fødevareindustrien. Omfanget og værdien af eksporten af fødevarer og agroindustri Erhvervet står for 20 pct. af den danske eksport Eksport generelt Danmark eksporterede i 2011 varer for godt 600 mia. kr. Heraf kom ca. 20 pct. eller 119 mia. kr. fra landbrugsvarer eller agroindustrielleprodukter. Figur 10: Eksporten af landbrugs- og fødevareprodukter samt agroindustrielleprodukter i forhold til eksporten generelt, 2011 Landbrugs- og fødevareeksport 12% Agroindustriel eksport 8% Eksport af andre varer 80% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk, KONJ2Y-varegrupper og Landbrug & Fødevarers eksportstatistik Side 11 af 25
Figur 11: Andelen af beskæftigede i landbrugs- og fødevareerhvervet, 2010 Privat beskæftigelse i 2010 = 1.648.017 Resterende beskæftigelse 91 pct. Landbrugs- og fødevareerhvervet Forarbejdning 33.800 Afledt service og forsyning 45.400 Beskæftigelse i landbrugs og fødevareerhvervet 9 pct. Landbrug 61.800 Kilde: Danmarks Statistik, nationalregnskabet Input-output tabeller og egne beregninger. Erhvervet beskæftiger ca. 141.000 personer Landbrugs- og fødevareerhvervet beskæftiger ca. 141.000 fuldtidspersoner direkte og indirekte. Dette svarer til 9 pct. af den samlede beskæftigelse. Knap 90.000 personer i 2010 i Danmark var beskæftiget som følge af landbrugs- og fødevareerhvervets eksport. En beskæftigelse, som fortrinsvis skabes uden for de store byområder, og som er knyttet til de tyndt befolkede områder i Danmark. Tabel 1: Direkte og indirekte beskæftigelse som følge af eksport fra jordbrugssektor, 2010 Beskæftigelse Primær Landbrug 33.000 Gartneri 5.000 Primærjordbrug 38.000 Forarbejdning mv. i alt 23.000 Fødevareerhvervet i alt 61.000 Forsynings- og servicevirksomheder 29.000 Samlet beskæftigelse som kan henføres til eksporten 90.000 Kilde: Landbrug & Fødevarer på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og input-output model. Regional betydning af fødevareerhvervet Det unikke ved den danske fødevareklynge er en kombination af flere forhold, som samlet set udmønter sig i en lang række af kvalitetsprodukter. En af styrkerne er værdikædens store spændvidde: Globalt, nationalt, regionalt og lokalt. Erhvervet et vigtigt for regional beskæftigelse De fleste af færdigvarerne afsættes på globale markeder, mens grundbestanddelen har sin rod i det lokale. Landbrugs- og fødevareerhvervet samt den afledte beskæftigelse vejer tungt i udkantsområderne 3. Det ses af nedenstående figur, at erhvervet har en relativ høj andel af samlet beskæftigelse i de tyndt befolkede områder af Danmark. Produktionen af fødevarer fastholder arbejdspladserne, der hvor der ikke er by eller stor industriproduktion. 3 Der anvendes By- og landskabsstyrelsens opdeling i Landsplanredegørelsen. Samme opdeling danner baggrund for EU s Landdistriktsprogram for fordeling af landdistriktsmidler. Opdelingen fore tages ud fra 14 forskellige kriterier, herunder befolkningsmønstre, indkomster, beskæftigelse, land-brugets betydning mv. Der skelnes mellem 4 kommunetyper; yderkommuner (16), landkommuner (29), mellemkommuner (18) og bykommuner (35). I det efterfølgende anvendes primært betegnelsen udkantsområde/- kommune, der inkluderer yderkommuner og landkommuner. Side 12 af 25
Figur 12: Beskæftigede i primærlandbruget og følgeindustrien Anm.:Tallet angiver erhvervets regionale beskæftigelse i andel af alle beskæftigede Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger via Landbrug & Fødevarers sektormodel Erhvervet står for 9,8 pct. af beskæftigelsen i Udkantsdanmark Landbrugs- og fødevareerhvervet har stor betydning for beskæftigelsen i yder- og landkommunerne. Landbrugs- og fødevareerhvervet udgør således 9,8 pct. af den samlede beskæftigelse i yder- og landkommunerne: I yderkommunerne udgør erhvervene 12,7 pct. af den samlede beskæftigelse. I landkommuner udgør erhvervene 8,9 pct. af den samlede beskæftigelse. I 23 kommuner har landbrugs- og fødevareerhvervet en beskæftigelses-andel på over 10 pct. Det inkluderer 13 af de 16 yderkommuner. I over halvdelen af de danske kommuner har landbrugs- og fødevareerhvervet over 1.000 arbejdspladser. Produktionen i primærerhvervet skaber beskæftigelse i følgeerhvervene Bred vifte af produkter og eksportlande giver Danmark en stærk position I dag er der 141.000 personer beskæftiget som følge af fødevareproduktionen alene i Danmark. Nogen har sit arbejde på en gård, andre i forædlingsindustrien og igen andre i den række af erhverv, der har sit virke, alene fordi der finder en fødevareproduktion sted. For hver 100 beskæftigede i primærlandbruget skabes yderligere 60 jobs i fødevarevirksomhederne og yderligere 70 beskæftigede i andre erhverv. Andre erhverv dækker over mange forskellige jobfunktioner inden for f.eks. transport, byggeri og håndværk, rådgivning, forretningsservice, finansiering, detailhandel osv. Erhvervet leverer på den måde arbejdspladser på alle vidensniveauer; højtuddannede, faglærte og ufaglærte, og bærer en stor del af beskæftigelsen og indkomstdannelsen i udkantsområderne. Eksporten af landbrugs- og fødevarer samt agroindustrielle produkter produkter og lande Eksporten af danske landbrugs- og fødevarer er spredt ud over en bred portefølje af produkter, og eksporteres til en bred vifte af forskellige lande. Diversiteten i de eksporterede produkter er med til at sikre, at Danmark bibeholder en stærk position, og gør erhvervet som helhed mere robust i forhold til konjunkturudsving. Der er dog betydelige udfordringer i fremtiden, da der kun forventes moderat vækst i store eksportlande som Tyskland og UK, mens der forventes større eksportvækst til f.eks. Kina. Dette kræver, at Danmark er parat til at imødekomme en ændring i efterspørgselsammensætningen, samt at rammevilkårene er fordelagtige, og råvaregrundlaget er til stede, for at kunne få det fulde udbytte af vækstpotentialerne. Side 13 af 25
Figur 13: Eksport af landbrugs- of fødevarer samt varer fra agroindustri fordelt på varegrupper, 119 mia. kr, 2011 Korn Forarbejdede 3 mia. kr. kødvarer Agroindustrielle levnedsmidler 35 mia. kr. Øvrige landbrugsvarer 21 mia. kr. Ost 8 mia. kr. 6 mia. kr. Skind mink/ræv 9 mia. kr. Maskiner til agroindustri 12 mia. kr. Fersk/frosset svinekød 19 mia. kr. Øvrige animalske produkter 7 mia. kr. Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk, KONJ2Y-varegrupper og Landbrug & Fødevarers eksportstatistik Erhvervets eksport udgjorde i 2011 120 mia. kr. I forhold til landbrugs- og fødevarer eksporterede Danmark for 19 mia. kr. fersk og frosset svinekød, for 9 mia. kr. mink og ræv og for 8 mia. kr. ost. I alt eksporterede Danmark for 72 mia. kr. landbrugs- og fødevarer i 2011. Den største eksportvaregruppe er agroindustrielle levnedsmidler med en eksport på ca. 35 mia. kr. Denne gruppe dækker bl.a. over enzymer, alkoholiske og ikke-alkoholiske drikkevarer, bagværk, forarbejdede kornprodukter, produkter fra næringsmidler m.fl. Eksporten af maskiner til agroindustrien udgør 12 mia. Denne kategori dækker bl.a. over landbrugsmaskiner, maskiner og køle- fryseskabe til anvendelse i næringsmiddelindustrien m. fl. I alt eksporterede Danmark agroindustrielle produkter for 47 mia. i 2011. I 2011 var eksporten fra fødevareerhvervet (landbrug + agroindustriel eksport) ca. 120 mia. kr. en stigning på 31 pct. de seneste 10 år. Figur 14: Udviklingen i eksporten, fordelt på landbrugsvarer og agroindustrielle produkter (2001-2011) 140.000 120.000 100.000 Mio. kr. Landbrugsvarer Agro - levnedsmidler Agro - maskiner 80.000 60.000 40.000 20.000-2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Anm.: Løbende priser Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk, KONJ2Y-varegrupper og Landbrug & Fødevarers eksportstatistik Side 14 af 25
Stigningen i eksporten af landbrugsvarer skyldes primært stigninger i eksporten af okse- og kalvekød, smør, mælkekonserves, korn, frø, skind samt øvrige animalske landbrugsvarer. Tabel 2: Udviklingen i landbrugseksporten fordelt på produkter, 2001-2011 (mio. kr.) 2001 2003 2005 2007 2009 2011 Fersk / frosset svinekød 20.233 16.642 18.456 18.983 16.892 19.295 Okse- og kalvekød 1.563 1.711 1.869 1.912 2.268 2.637 Slagtet Fjerkræ 1.578 1.466 1.520 1.347 1.161 1.026 Forarbejdede kødvarer inkl. bacon 6.978 5.483 5.076 5.316 5.282 5.814 Biprodukter af kød 1.640 1.452 1.885 1.827 2.236 3.123 Smør i alt 1.041 1.143 1.597 1.442 1.434 1.735 Ost i alt 7.185 6.949 7.109 7.275 7.278 7.842 Mælkekonserves i alt 2.068 1.899 2.127 2.365 2.085 3.311 Æg, hele i alt 58 62 65 99 79 114 Huder i alt 385 250 260 231 125 372 Skind, mink i alt 3.342 3.163 3.958 3.600 4.106 8.564 Korn i alt 1.961 1.825 791 2.135 1.981 3.325 Hvidt sukker i alt 769 523 438 515 1.203 887 Frø til udsæd i alt 1.193 1.374 1.589 1.875 1.503 1.796 Frø til industri i alt 84 186 111 395 388 686 Kartofler i alt 225 248 225 386 324 469 Ærter til foder og udsæd i alt 95 73 43 41 40 55 Blomster og planter i alt 3.498 3.708 3.061 3.442 3.281 3.176 Friske og frosne grønsager og frugt i alt Øvrige animalske landbrugsvarer i alt Øvrige vegetabilske landbrugsvarer i alt 443 530 522 588 583 815 2.109 2.090 3.173 4.131 6.410 6.616 1.455 722 683 1.018 801 439 Landbrugsvarer i alt 57.903 51.499 54.557 58.921 59.460 72.098 Anm.: Løbende priser Enkelte produktgrupper indgår ikke i statistikken, da de indgår under diskretionerede produkter Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk, KONJ2Y-varegrupper og Landbrug & Fødevarers eksportstatistik Tilsvarende viser nedenstående tabel, hvordan udviklingen i eksporten af agroindustrielle produkter har været. Her ses især en stigning i eksporten af agroindustrielle levnedsmidler, hvor eksporten af rest- og affaldsstoffer fra næringsmiddelindustrien, margarine og andre fedtstoffer, enzymer og ikke alkoholiske drikkevarer står for de største stigninger. Side 15 af 25
Tabel 3: Udviklingen i agroindustriel eksport 2001-2011 (mio. kr.) 2001 2003 2005 2007 2009 2011 Forarbejdede kornprodukter Rest- og affaldsstoffer fra næringsmiddelindustrien Margarine og andre fedtstoffer Bagværk Varer af grøntsager, frugter og andre planter Sukkervarer og kakaoprodukter Hjælpestoffer til næringsmiddelindustrien Enzymer - undtagen osteløbe Ikke - alkoholiske drikkevarer Alkoholiske drikkevarer Tobaksvarer Tilberedte og øvrige produkter fra næringsmiddelindustrien Agroindustrielle levnedsmidler m.m. i alt 2.149 1.761 1.612 1.960 2.020 2.525 2.723 2.750 2.952 3.499 2.995 3.534 1.344 1.694 2.295 2.566 2.520 2.904 2.153 2.166 2.087 2.203 2.154 2.085 1.206 1.319 1.139 1.400 1.486 1.592 1.645 1.750 1.914 2.014 1.935 1.878 2.022 1.369 2.279 1.592 1.078 1.015 3.566 3.854 3.736 3.088 4.878 5.336 346 450 584 892 760 1.216 2.204 2.700 2.920 3.081 2.872 3.062 1.195 1.821 1.403 1.478 1.674 1.296 4.356 5.447 6.228 7.649 7.499 8.211 24.910 27.081 29.147 31.419 31.871 34.654 Gødningsstoffer Plantebeskyttelsesmidler Landbrugsmaskiner og dele hertil Maskiner til anvendelse i næringsmiddelindustrien Malke- og mejerimaskiner Køle- og fryseskabe til næringsmiddelindustrien. Konservesdåser til næringsmiddelindustrien Forarbejdede huder Maskiner m.m. til agroindustri i alt 516 714 116 145 130 319 444 632 744 962 1.207 895 2.163 2.472 2.257 3.276 2.733 2.734 3.768 4.254 4.184 4.945 3.988 5.449 940 734 786 1.099 793 775 1.482 1.473 1.404 1.854 1.075 978 357 379 341 366 399 602 311 439 343 369 273 369 9.981 11.097 10.175 13.015 10.596 12.122 Agro ind. produkter i alt 34.891 38.178 39.322 44.434 42.467 46.776 Anm.: Løbende priser Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk, KONJ2Y-varegrupper og Landbrug & Fødevarers eksportstatistik Tyskland, Kina og UK er de største aftagere af landbrugs- og fødevarer De største aftagere af danske landbrugs- og fødevarer er Tyskland, Kina, UK og Sverige. I alt aftager disse fire lande ca. 52 pct. af de eksporterede landbrugs- og fødevarer, svarende til næsten 32 mia.. Side 16 af 25
Figur 15: Eksporten af landbrugs- og fødevarer fordelt på lande, 2011 Andre 17% Tyskland 20% Norge 2% Finland 2% USA 2% Frankrig 2% Holland 3% Rusland 4% Spanien 2% Italien 4% Polen 4% UK 10% Kina inkl. Hong Kong 13% Japan 6% Sverige 9% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk, KONJ2Y-varegrupper og Landbrug & Fødevarers eksportstatistik Tyskland, Sverige og UK er de største aftagere af agroindustrielle produkter De største aftagerlande af danske agroindustrielleprodukter er Tyskland, Sverige, UK, Norge og USA. I alt eksporterede Danmark for godt 21 mia. kr. til disse fem lande. Svarende til 46 pct. af den agroindustrielle eksport. Figur 16: Eksporten af agroindustrielle produkter fordelt på lande, 47 mia. kr., 2011 Saudi Arabien 2% Polen 2% Finland 3% Rusland 3% Italien 3% Øvrige lande 33% Frankrig 4% Holland 4% Tyskland 16% USA 5% Norge 5% UK 7% Sverige 13% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk, KONJ2Y-varegrupper og Landbrug & Fødevarers eksportstatistik Erhvervet er meget eksportorienteret Eksportandelen for væsentlige fødevarekategorier I Danmark eksporteres en stor del af produktionen af landbrugs- og fødevarer. 98 pct. af alle minkskind eksporteres, mens 93 pct. frø og 90 pct. ost eksporteres. Side 17 af 25
Figur 17: Andelen af produktionen som eksporteres, i pct., 2010 pct. 98 100 93 90 89 90 79 80 70 60 62 50 40 30 20 10 41 28 0 Minkskind Frø Ost Svinekød Smør Oksekød Fjerkrækød Korn Anm: Den eksporterede andel findes ved at dividere den eksporterede mængde med den producerede mængde. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk, ANI4-ANI7, HST77, Landbrug & Fødevarer, Kopenhagen Fur, Brancheudvalget for Frø (Nils Elmegaard) Eksporten af levende dyr består mest af slagtesvin og smågrise Eksporten af levende dyr sker primært i form af slagtesvin og smågrise. Smågrise eksporteres med henblik på opdræt i primært Tyskland, mens slagtesvin primært eksporteres til Tyskland, fordi slagteriomkostningerne er billigere der. Tabel 4: Udviklingen i eksporten af levende dyr til slagtning (i 1000 stk.) Eksport af levende slagtedyr: 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Voksen kvæg 11 9 1 2 1 5 Kalve 5 5 13 18 17 27 Slagtesvin/Søer 790 1.103 1.060 1.250 896 500 Smågrise 3.579 3.851 5.280 7.044 7.515 8.039 Får og lam 15 10 8 5 4* 4* Fjerkræ 23.193 18.121 10.545 11.859 12.718 12.514 Anm.: *estimeret. Kilde: Danmarks Statistik, Statiskbanken.dk, ANI4 og ANI6, Indberetning til svineafgiftsfonden Internationale markedsandele for danske fødevarer og agroindustrielle produkter Danmarks markedsandel for handelen med landbrugs- og fødevarer er betydelig Set i forhold til Danmarks størrelse er markedsandelen for handelen med landbrugsog fødevarer betydelig. I 2009 udgjorde eksporten af landbrugs- og fødevarer således 2,2 pct. af den samlede fødevareeksport i verden. Ses markedsandelen i forhold til BNP, har Danmark en betydelig større andel, og ligger over lande som Frankrig, Tyskland og USA. Side 18 af 25
Figur 18: Verdensmarkedsandel for landbrugs- og fødevarer i forhold til BNP (søjler) samt verdensmarkedsandel for udvalgte lande, pct., 2009* 0,12 Markedsandel i forhold til BNP 0,10 2 pct. 7 pct. 0,08 0,06 0,04 5 pct. 2 pct. 6 pct. 2 pct. 7 pct. 0,02 5 pct. 10 pct. 0,00 Danmark Holland Brasilien Australien Frankrig Polen Tyskland Kina USA Anm.: Verdensmarkedsandelen er opgjort som andelen af landets eksport af fødevarer og levende dyr i forhold til den samlede eksport af fødevarer og levende dyr i verden. Verdensmarkedsandel i forhold til BNP er beregnet ved at dividere et lands verdensmarkedsandel medlandets BNP. * Da der ikke er offentliggjort tal for 2009 for Holland, Brasilien og Polen benyttes i stedet tal for 2008. Kilde: OECD Trade Indicator database, stats.oecd,org, ITCS database, SITC rev 2. Figuren viser dels verdensmarkedsandelene sat i forhold til BNP (søjler), og dels verdensmarkedsandelene (tal over søjler) for forskellige lande. Markedsandel i forhold til BNP Danmarks verdensmarkedsandel af fødevarer mv. er således ca. 2 pct., hvilket skal forstås således, at vi står for ca. 2 pct. af den samlede verdenshandel med fødevarer mv. Det kan umiddelbart lyde som et lavt tal, men det svarer faktisk til Australiens andel af fødevarehandelen i verden. Når man ser på disse tal, bør man imidlertid også huske på, at Danmark er en lille økonomi, og vi derfor ikke har de samme eksportpotentialer, som en større økonomi har. Sætter man markedsandelen i forhold til BNP, får man et billede af hvor betydningsfuld det enkelte lands handel med fødevarer er, når der tages højde for økonomiernes størrelse. Set i forhold til Danmarks størrelse er markedsandelen for handelen med landbrugs- og fødevarer betydelig, i forhold til lande vi normalt sammenligner os med. Verdensmarkedsandelene for landbrugs- og fødevarer er betydeligt større end markedsandelen for den samlede vareeksport fra Danmark. Den samlede vareeksports markedsandel udgjorde 0,8 pct. af den samlede vareeksport i verden i 2009, mens eksporten af landbrugs- og fødevarer, som ovenfor nævnt, udgjorde 2,2 pct. af fødevareeksporten. Tabel 5: Danmark andel af verdenshandelen for fødevarer og landbrugsprodukter DK Verdensmarkedsandel Verdensmarkedsstørrelse (mia. USD) DK værdi (mia USD) 1990-andel fastholdt (mia. USD) 2000-andel fastholdt (mia. USD) 1990 3,674 211 7,76 7,76 2000 2,718 354 9,6 13,00 9,6 2010 2,192 881 19,3 32,36 23,9 Anm.: Micro Trade Indicators (by category of goods, SITC), NB: Verdensmarkedsandelen er for 2009, mens værdien er for 2010. Kilde: http://stats.oecd.org Side 19 af 25
Markedsandelen er faldende, mens den globale verdenshandel er stigende Danmarks andel af verdenshandelen for landbrugs- og fødevarer er faldet fra 3,7 pct. i 1990 til 2,2 pct. i 2009. Værdien af de eksporterede varer er dog steget fra 7,76 mia. USD i 1990 til 19,3 mia. USD i 2009. Dette skyldes, at verdenshandlen med fødevarer og landbrugsprodukter er steget markant. Den kraftigt voksende verdenshandel betyder, at der er kommet betydeligt flere spillere på markedet, som Danmark skal konkurrere med. Såfremt Danmark havde formået at fastholde sine markedsandele fra 1990, ville eksporten i 2010 have haft en værdi på 32,36 mia. USD Mens hvis markedsandelen fra 2000 var blevet fastholdt, ville eksporten have haft en værdi på 23,9 mia. USD i 2010. Figur 19: Udvikling i verdenshandlen med landbrugsprodukter, 2005-2010 Mængde, indeks, 2005=100 125 120 115 110 105 100 Eksport af landbrugsprodukter 95 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Anm.. Verdenshandlen er målt som den samlede landbrugseksport i verden opgjort i mængder. Kilde: WTO, http://wto.org/english/res_e/statis_e/its2011_e/its11_appendix_e.htm Eksportandelen for fødevarer og fødevarerelaterede teknologier set i forhold til andre lande Danmarks verdensmarkedsandel af eksporten af levende dyr er på 5,8 pct.. Dette er primært et udtryk for de store partier slagtesvin og pattegrise, som eksporteres til Tyskland. Derudover har Danmark betydelige markedsandele på hhv. 5,1 pct. og 4,1 pct. i forhold til eksporten af kød samt mælkeprodukter og æg. Set i forhold til Danmarks størrelse har vi betydelige markedsandele inden for især kød og mejeriprodukter, set i forhold til lande som Sverige og UK og til dels Frankrig og Tyskland. Side 20 af 25
Figur 20: Danmarks andel af den samlede verdenseksport af landbrugs- og fødevarer fordelt på produktgrupper sammenlignet med udvalgte europæiske lande, pct., 2009 16 pct. 14 12 10 8 6 4 2 Levende dyr Kød Mejeriprodukter og æg Korn Frugt og grønsager Foder til dyr Andre fødevarer 0 Danmark Belgien Frankrig Tyskland Sverige Italien UK Anm.: Markedsandelen er beregnet ved at dividere eksporten af det respektive produkt i landet med verdens samlede eksport af dette produkt. Kilde: OECD, SITC fødevarer, rev. 2 Verdensmarkedsandelen er stor i forhold til f.eks. BRIK-landene Sammenlignet med lande udenfor EU ses, at Danmark også har betydelige markedsandele især i forhold til BRIK-landene. Igen er det især inden for eksporten af levende dyr, kød og mejeriprodukter. Figur 21: Danmarks andel af den samlede verdenseksport af landbrugs- og fødevarer fordelt på produktgrupper sammenlignet med lande uden for EU, pct., 2009 pct. 18 16 14 12 10 8 6 4 2 Levende dyr Kød Mejeriprodukter og æg Korn Frugt og grønsager Foder til dyr Andre fødevarer 0 Anm.: Markedsandelen er beregnet ved at dividere eksporten af det respektive produkt i landet med verdens eksport af dette produkt. Kilde: OECD, SITC fødevarer, rev. 2 Økologi Danmark USA Kina Canada Indien Rusland Eksporten af økologi stiger Den danske eksport af økologiske fødevarer er vokset stærkt siden 2006, og udgjorde i 2010 857 mio. kr. Eksporten har hidtil været domineret af traditionelle kerneprodukter inden for især mejeri og kødproduktion, primært til de nære markeder såsom Tyskland, Sverige, Frankrig, Holland og UK. Side 21 af 25
Figur 22: Danmarks eksport af økologi Mio. kr. 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Anm.: Løbende priser Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk, OEK04 Det globale forbrug af økologi stiger Vækstpotentiale Der har været en konstant vækst i den globale omsætning af økologiske fødevarer de seneste år, og denne udvikling forventes at fortsætte også i de kommende år. Det globale økologiske forbrug er især drevet af Nordamerika og Europa, men også Asien har pæne vækstrater som følge af en stigende forbrugerinteresse. Figur 23: Global økologisk omsætning 70 Mia. US 60 50 40 30 20 10 0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Kilde: The global market for organic food & drink, Organic Monitor, The World of Organic Agriculture, Statistics & emerging trends 2012 FIBL & IFOAM Stort potentiale for økologisk eksport Det stigende globale salg skaber et stort potentiale for at øge den danske økologiske eksport. Siden 2006 har en målrettet eksportindsats i sektoren betydet, at den danske udenrigshandel har fået en større vægt i den globale handel. Det skaber et solidt fodfæste for at øge eksporten yderligere i de kommende år. Side 22 af 25
Figur 24: Udvikling i økologisk handel Indeks 400 DK eksport 2003=100 350 Global Omsætning 2003=100 300 250 200 150 100 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Kilde: Danmarks statistik, statistikbanken.dk OEK04 The global market for organic food & drink, Organic Monitor, The World of Organic Agriculture, Statistics & emerging trends 2012 FIBL & IFOAM Forventelig årlig vækst i den økologiske eksport på 10 pct. Nærmarkeder indeholder det største potentiale for økologisk eksport Finland og Italien kan også være et potentiale Kina, Japan og Sydkorea vil de kommende år også udgøre et potentiale for eksport af økologi Med de nuværende rammebetingelser for danske virksomheder vurderes en realistisk målsætning for den økologiske eksport at være en gennemsnitlig årlig vækstrate på 10 pct. i perioden 2012 til 2020. Med dette mål vil den økologiske eksport udgøre mellem 2 og 2,5 mia. kr. i 2020. Væksten skal ske ved målrettede indsatser både inden for detail, grossist og business to business handel. Nærmarkederne De største muligheder for øget eksport ligger også i de kommende år på nærmarkederne i Europa. Det tyske, svenske, franske og hollandske mejerisortiment er underudviklet, og forbruget er relativt lavt. Hvis markederne udvikler sig på samme måde som i Danmark, vil mejeriprodukter kunne blive lokomotivet for det økologiske forbrug. Her har Danmark store muligheder. Det samme gælder økologisk svinekød. Tyskland er aktuelt den største aftager af økologiske produkter fra Danmark, og potentialet for øget eksport til Tyskland er stort. Økologiske produkter er en konkurrenceparamenter i den tyske detailhandel og foodservicesektor, og der efterspørges nyheder, kvalitetsprodukter og moderne præsentation. Danmark og danske fødevarer har desuden et godt omdømme i Tyskland. Udover fortsatte indsatser i forhold til de markeder, hvor den danske økologieksport er veletableret Tyskland, Sverige, Frankrig og Holland er det relevant at udforske potentialet på markeder i Finland og Italien, hvor der for tiden opleves en stigende interesse for økologi. Fjernmarkeder Næst efter nærmarkederne i og omkring EU forventes vækstmarkeder i Asien at blive de mest attraktive for dansk økologisk eksport i de kommende år, især Kina, Japan og Sydkorea. Mange af disse markeder er kendetegnet ved en høj vækst med store metropoler og stigende interesse for økologi i den købestærke middelklasse. Specifikt er det muligt, at den markant stigende interesse for danske fødevarer generelt i Kina kan trække nogle af de økologiske produkter med i de kommende år. Der er dog også mange vanskeligheder og omkostninger forbundet med at etablere eksport til Kina. Det nordamerikanske marked rummer ligeledes muligheder for dansk økologisk eksport i de kommende år. Her er økologien veletableret, markedet er sprogligt og kulturelt velkendt for danske eksportører, og det forventes at vokse hurtigere end det europæiske marked. USA forventes dog fortsat at være vanskeligt tilgængeligt for eksport af animalske økologiske produkter på grund af forbeholdet for brug af Side 23 af 25
antibiotika i den netop indgåede ækvivalensaftale. Blandt andet fordi USA og Canada på andre områder har lavere krav til økologisk produktion, end dem der gælder i EU, vil mange danske eksportører vanskeligt kunne konkurrere prismæssigt i både USA og Canada. Især indenfor planteprodukter kan der dog vise sig gode potentialer. Høj varestandard og sikkerhed for leverancer i en høj ensartet kvalitet er helt centralt også for den økologiske eksport Høje omkostninger er en udfordring Styrkepositioner for dansk økologieksport Den danske økologisektors styrker på eksportmarkederne er både relateret til institutionelle forhold i Danmark og til egenskaber ved sektoren og virksomhederne selv. Danmarks gode omdømme, både generelt og specifikt på det økologiske område, og tilliden til det danske kontrolsystem er vigtige parametre i forhold til aftagerne på de udenlandske markeder. Høj varestandard og sikkerhed for leverancer i en høj ensartet kvalitet er helt centralt også for den økologiske eksport. Her kan en solid sektororganisering, et højt kompetenceniveau og en væsentlig forsknings- og udviklingsindsats skabe et godt afsæt for dansk økologisk eksport. Udfordringer for dansk økologieksport En af de væsentligste svagheder i forhold til eksportmarkederne er, ligesom for den øvrige fødevareproduktion, et højt omkostningsniveau. Desuden er de fleste dansk økologiske virksomheder forholdsvis små, set i eksportsammenhæng, og de har brug for at være del af koordinerede indsatser på de udenlandske markeder. Importen af fødevarer, herunder import til videreforarbejdning i Danmark Dansk fødevareimport udgjorde i 2011 ca. 60 mia. kr. I Danmark blev der i 2011 importeret varer for næsten 525 mia. kr. Heraf stod fødevarer for ca. 60 mia. kr. Figur 25: Importen af landbrugs- og fødevarer, 2011, i 1.000 kr. i 1000 kr. 12.000.000 10.000.000 8.000.000 6.000.000 4.000.000 2.000.000 - Anm.: Værdi af import (1000 kr.) efter SITC-hovedgrupper, land og import Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk, SITC2R4Y Side 24 af 25
Der ses en stigning i importen af især frugt og grønsager Udviklingen i importen viser en stigende tendens i løbet af de sidste fem år. Især i forhold til import af fisk, frugt og grønsager samt kød og foderstoffer er stigningen markant. Figur 26: Udviklingen i importen af landbrugs- og fødevarer, i 1.000 kr. i 1.000 kr. 12.000.000 10.000.000 8.000.000 6.000.000 4.000.000 2.000.000 0 2007 2008 2009 2010 2011 Anm.: Værdi af import (1000 kr.) efter SITC-hovedgrupper, land og import Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk, SITC2R4Y Landbrug & Fødevarer Yderligere kontakt Axeltorv 3 T +45 3339 4000 E info@lf.dk Thomas Søby 3339 4252 ths@lf.dk 1609 København V F +45 3339 4141 W www.lf.dk Malika Pedersen 3339 4030 mpe@lf.dk