Sådan dyrker du e KARTOFLER Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt
SUNDHED Kartofler er sunde. De indeholder plantefibre og gode næringsstoffer, bl.a. mange forskellige vitaminer og mineraler. Kartoflen stammer fra Sydamerika, hvor Christoffer Columbus og hans søfolk fandt den for godt 500 år siden og bragte den med til Europa. Søfolkene ville ikke spise den, men nogen gjorde alligevel. De, der spiste kartofler på den lange sørejse, blev ikke syge i modsætning til de øvrige. Kartoflens indhold af C-vitaminer beskyttede dem bl.a. mod den frygtede sygdom skørbug. Den lange vinter tærer på danskernes C-vitamin depoter i kroppen. Derfor er de første nye kartofler med deres C-vitaminer af stor betydning for sundheden. B1-Vit. Protein Jern C-Vit. Kulhydrat B2-Vit. Kalium E-Vit. TILBEREDNING Kogte kartofler: Det er bedst at koge kartoflerne med skræl på. Så bevares flest vitaminer og mineraler. Hvis kartoflerne skrælles, bør de koges i mindst muligt vand. Nogle vitaminer og mineraler koger ud i vandet, som derfor med fordel kan bruges til sovs eller suppe. Skræller man kartoflerne så skræl dem tyndt.mange værdifulde stoffer sidder lige under skrællen. Bagte kartofler: Brug relativ små bagekartofler. Mange vitaminer ødelægges under lang varmepåvirkning.
LÆGGEKARTOFLER Læggekartofler findes i mange sorter. De deles i to hovedgrupper: Tidlige: Ukama * Revelino * Sieglinde Berber * Torva Hamlet * Ukama Sieglinde Revelina Middeltidlige til sene: Folva * Sava Ditta * Asva * Nicola * Octavia * Exquisa * Desiree Hansa King Edward Folva Sava Ditta Hansa *Nematodresistent. Nematoder er skadedyr, der angriber kartoffelrødderne. Nematoder er rundorm på under 1 mm, de kaldes også kartoffelål. Har man angreb af nematoder i kartoflerne, går væksten i stå, og man får næsten intet udbytte. Nematoderne kan overleve i jorden i mange år. Har man haft nematoder i kartoflerne skal man gå over til udelukkende at dyrke nematodresistente kartoffelsorter.
PLAN FOR DYRKNING AF TIDLIGE KARTOFLER Vejret er ikke altid til at regne med. Derfor må alle tidsangivelser tages med et vist forbehold. Der kan jo ligge meterhøj sne i både marts og april. Det gode gamle haveråd, at kartofler skal lægges, når ukrudtet begynder at gro, har god mening! MARTS 1. uge Læggekartoflerne indkøbes og lægges til forspiring. Sæt dem ved alm. stuetemperatur i ca. 2 uger. Når spirerne er 2-3 mm lange flyttes de til et køligere, men lyst sted. 2. uge 3. uge 4.uge Ved at lægge et stykke klart plast hen over det kommende kartoffelstykke, kan man fremme jordens opvarmning. Det giver mulighed for at høste de nye kartofler 1-2 uger tidligere end uden brug af plast. Planen her beskriver dyrkning med anvendelse af plast, men bruger man det ikke, skal man blot påregne at lægge kartoflerne ca. 2 uger senere end beskrevet her. 2,5 kg læggekartofler optager ca. 10 m 2 af urtehaven. Høsten bliver sandsynligvis et sted mellem 15 og 25 kg nye kartofler. 2,5 kg 15-25 kg
APRIL 1. uge Plasten fjernes fra stykket, og kartoflerne lægges. Læggedybde 5 cm 30 cm 70cm 70cm 2. uge Efter lægning bredes plasten over stykket igen. I løbet af 1-2 uger ses de første kartoffelblade over jorden. Nu fjernes plasten fra stykket. Kartoflerne passes. Der luges for ukrudt mellem planterne, og en kultivator trækkes mellem rækkerne, så jorden er løs i overfladen. MAJ JUNI Kartofler skal hyppes, så de nye kartoffelknolde i jordens overflade ikke bliver grønne af sollyset. Grønne kartofler er giftige. Der hyppes grundigt, når alle kartoffelplanterne er kommet godt op. Efter hypning lægges der græsafklip, hækaflip eller andet organisk materiale mellem rækkerne. Det holder på jordens fugtighed. Pas på frost i maj! Er der varsel om frost på udsatte steder, så tag ingen chancer. Den grønne top tåler absolut ingen frost. Dæk rækken med aviser til natten, det vil normalt være alt tilstrækkelig. De første små nye kartofler sættes på middagsbordet - måske?
KARTOFFELSKIMMEL Skimmelen er kartoflens værste plageånd. Den viser sig som grågrønne til sortbrune pletter på bladene. Pletterne breder sig mere og mere. Kartoffelskimmelen viser sig ofte i juli måned. Smitten fra bladene føres med regnvand ned til knoldene i jorden, og svampen vil ødelægge de nye kartofler. Derfor skal man klippe toppen af kartoflerne, når skimmelen har vist sig. Den smittede top kan uden problemer kommes i kompostbunken. Når toppen er fjernet, vokser kartoflerne ikke mere. Derfor er det vigtigt, at kartoflerne kommer tidligt i gang i foråret, så de er tilstrækkelig store, når skimmelen sætter en stopper for væksten. NÆRING OG GRØNGØDNING Kartofler er nemme at dyrke, hvis blot dyrkningsforholdene er gode. Det vil sige, jorden skal være en god, muldrig jord, og kartoffelstykket skal ligge et sted, hvor solen kan skinne fra morgen til aften. Kartofler har brug for en del næring. I pjecen:"sådan dyrker du køkkenhave" er vist, hvordan kartoflerne indgår i et sædskifte, hvor de udelukkende tilføres næring fra grøngødning. Næring til kartoffelstykket kan også tilføres i efteråret. Læg et godt lag ikke omsat kompost over hele stykket. Komposten vendes ned i jorden, så den delvis er dækket af jord. Når varmen kommer i foråret, vil den udbragte kompost langsomt blive til næring for planterne. I sommerens løb vil det grønne dække mellem kartoffelrækkerne ligeledes omsættes til næring. Efterhånden som kartoflerne sættes til livs, og jorden ligger bar, kan man tilså arealet med en grøngødning som f.eks. honningurt, havre og boghvede, der hurtigt vil dække jorden igen. Grøngødningen skal stå vinteren over og bliver næste år til næring for nye planter.
BØRNENES KARTOFLER I børnenes have er det oplagt at dyrke kartofler. Under forspiringen af kartoflerne kan man lave et lille eksperiment. Find en skotøjæske og indret den, som tegningen viser, med 3 skillevægge i pap og et lille hul i gavlen. Læg en stor kartoffel længst væk fra hullet. Sæt låget fast med tape og stil æsken i vindueskarmen, og se hvad der sker! Kan kartoflens spire finde vej hen til hullet i æsken og ud i lyset? OPBEVARING De tidlige kartofler bliver spist lige fra haven. Har man sene kartofler i overskud, graves de op i en tør periode i slutningen af august eller begyndelsen af september og opbevares i trækasser. Husk efter optagning straks at tilså jordstykket med en grøngødning. Kasserne med kartofler skal stå frostfrit. En passende opbevaringstemperatur er 5-10 grader. Kasserne skal være dækket, så kartoflerne ikke udsættes for lys, der gør dem grønne og uspiselige. Husk at holde øje med musene, de er vilde med kartofler!
Vil du vide mere om havedyrkning? Mette Østergaard: Den e Have, Aschehoug 1997 Troels V. Østergaard: Økologisk Køkkenhave, Skarv/Høst & Søn 1996 Otto Schmidt & Silvia Henggeler: "Økologisk plantebeskyttelse", Skarv & acutes havebrugs-serie 1988 Marie-Luise Kreuter: Økologisk havebrug - en håndbog, Gads Forlag 1992 Hans Peter Schmidt: Vi dyrker selv-økologisk, Roskilde Amtscentral 1992 Tidskriftet Praktisk Økologi, Landsforeningen Praktisk Økologi, kan lånes på biblioteket Mere specifikke miljøråd: "Informationscentret for Miljø & Sundhed" Tlf.: 33 13 66 88 - www.miljoeogsundhed.dk Lokal Agenda 21 starter i din have Kampagnen om miljørigtig have er en del af Lokal Agenda 21-indsatsen i Storstrøms Amt, både i kommunerne og i amtet. Lokal Agenda 21 betyder "Handlingsplan for en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede". Og opfordringen, som stammer fra Riokonferencen om miljø og udvikling i 1992, går ud på at skabe en miljørigtig udvikling lokalt - dér hvor vi lever og bor. Vi må lære at handle miljøbevidst, bruge færre naturressourcer, forurene mindre og i det hele taget skabe os et sundere liv. Ved at deltage i havekampagnen og dyrke haven, kan DU være med til at styrke dette arbejde. Yderligere information: Lokal Agenda 21-sekretariatet Projekt Grønt Amt, Storstrøms Amt Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Tlf: 54 84 48 37 Fax: 54 84 48 48 E-mail: amb@npk.stam.dk www.stam.dk/have Tekst: Økologisk konsulent Mette Østergaard Udgivet af: Projekt Grønt Amt, 2. oplag 2004 Produktion: Hansen Marketing ApS Tegninger: Carsten Poulsen Trykt på: Cyclus print 100 % genbrugspapir