Skt. Nikolai Sogn Juni Juli August 2009



Relaterede dokumenter
Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Juleevangeliet og de hellige tre konger

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Carl Nielsen

Torsted Sogn. Østerhåb & Torsted kirker juli-august. 33. årgang. nr. 4. Foto: Sogneudflugt 2013 med rundvisning i Vor Frue Kirke i Århus.

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29

Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016

1 s e H 3 K. 11.jan Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl Vium Kirke kl (Afskedsgudstjenester).

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Prædiken til nytårsdag, Luk 2, tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

Kirkerne i Vipperød SDR. ASMINDRUP GRANDLØSE ÅGERUP. juni juli august 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Henrik. September 2008 Side 3

Julens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus

Dukketeater til juleprogram.

om Jesu liv, kærlighed og kirkekunst

Kirke & Sogn 70. årgang Skårup SognS kirkeblad august december

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 16. årgang Foråret 2014 Nr. 2

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Helligtrekongers søndag 3. januar 2016

November ÅRGANG

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

1 s e Trin. 29.maj Vinderslev kirke kl Hinge kirke kl

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl

Ryde-Handbjerg. Ja, vi skriver kun den 5. maj i dag, 70 året for Danmarks befrielse, men vi har allerede nået to store fester i sognene.

Gerne tror jeg her er gemt glimt af Edens have, og hvad jeg nu ved bestemt: Det er alt Guds gave! DDS 724 v.4

fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«luk 10,38-42 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, Salmer:

Prædiken til juleaften, Luk 2, tekstrække

Lyng Sogns Kirkeblad september oktober november 2013

Nyt fra LightChannel.dk

Kirkebladet. Hér finder du os. Lundforlund Gerlev Slots Bjergby Sludstrup Pastorat. Juni - August 2014

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28, tekstrække

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

Se årets konfirmander Skal kirken ledes af glade amatører? 2011 i tal og tegninger Pinse i det grønne Hotdogs i lange baner

Februar 2013 BESTYRELSEN PÅSKELEJR 2013 SOMMERENS HOLD

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015

Velkommen. i Tommerup P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Bestyrelsen: Arbejdsgrupper: Hjemmeside: Skovstrupvej Tommerup

S C T. M O R T E N S S O G N

Kirkenyt. GUDSTJENESTER September - december 2015

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4, tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24, tekstrække

Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl i Vinderslev Kirke.

Kirke og Sogn. På udflugt med Onsdagsforum se side 8-9

Advent. 3. søndag i advent Mel.: I blev skabt som mand og kvinde (DDS 706)

Kirke & Sogn. aunslev bovense

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

December: Nr. 1. november. 2015/2016. Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant:

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Maj til september Inde i bladet: Se sommerens program for børn og voksne

PRÆDIKEN NYTÅRSDAG 2013 AASTRUP KL VESTER AABY KL. 16 Tekster: 1.Mos.12,1-3; Gal. 3,23-29; Luk.2,21 Salmer: 712,718,58,56,719

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

I Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/ /Søren Peter Villadsen

BØRN. Foto: Niels Busch. Foto: Thomas H. Nielsen. Foto: Thomas H. Nielsen

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 1. december 2013 kl Steen Frøjk Søvndal.

19. s. Trin Højmesse // Kan man se troen?

Dette hellige evangelium skriver evangelisten. Menighedssvar

ASKOV SOGN k i r k e b l a d D e c e m b e r F e b ru a r

Kristi Fødsels Dag. 25.dec Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl

Den vigtigste og bedste gave

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

Referat af menighedsrådsmøde

IDÉKATALOG. Sønderborg Provsti

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Kirke & Sogn AUNSLEV BOVENSE

Juleaften 2009 Herlev Hospital

Guide til til Højmessen

Kirkebladet Nr årg. September - Oktober - November 2012 Øsløs Vesløs Arup Sogne

Bededag 1. maj Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Gudstjenestens forløb

Vi må ikke opgive for vi har en opgave

Vejlby Sogns Kirkeblad

5 s e På ske. 25.måj Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl

Maria Bebudelse en appetizer:

Lis. Godt Nyt fra Roskilde Frikirke Side 2

LEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22, tekstrække

Der har været tilbudt minikonfirmandundervisning i Sanderum i 7 år

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 22.s.e.trinitatis 2014.doc side 1. Prædiken til 22. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 18,1-14.

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17, tekstrække

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Påskedag den27. marts 2016 kl i Skelager Kirke.

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

Pinsedag 24. maj 2015

Juledag den 25. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,1-14 Salmer: 99, 108, 114, 107, 125, 123 v.7, 118

Vi er en familie -1. Bed Jesus om at hjælpe din familie.

Transkript:

Skt. Nikolai Sogn Juni Juli August 2009

Skt. Nikolai Kirke Sognepræst Carsten Barløse (kbf.) Kirkestræde 2 B, 4300 Holbæk Tlf. 5943 2087 / 2332 7057 cba@km.dk Træffes bedst mandag - onsdag kl. 10-11 eller efter aftale Sognepræst Jesper Serner-Pedersen Kirkestræde 2 B, 4300 Holbæk Tlf. 5944 4034 / 5943 0704 jsp@km.dk Træffes bedst mandag - onsdag samt fredag kl. 10-11 eller efter aftale Sognepræst Hanne Mejlhede Kirkestræde 2 B, 4300 Holbæk Tlf. 5944 5503 / 4059 9718 hme@km.dk Træffes bedst mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 10-11 Organist: Jytte Lundbak lundbak@holbaekkirke.dk - Tlf. 5944 4421 Organistass.: Gulli Odsbøl go@holbaekkirke.dk - Tlf. 6074 8929 Sognemedhjælpervikar: Therese Adorján Ankjær taa@holbaekkirke.dk - Tlf. 6163 8358 Kirketjener: Hanne Norre hano@holbaekkirke.dk - Tlf. 4034 6929, træffes bedst mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 10-11 Kirketjener: Birgit Hermansen bihe@holbaekkirke.dk - Tlf. 6163 8359, træffes bedst mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 10-11 Skt. Nikolai sogns menighedsråd Formand Hanne Korsby, Bakkekammen 35, 4300 Holbæk hanne@korsby.dk - Tlf. 5151 5877 Holbæk kirkegårdskontor Anders Larsensvej 6, 4300 Holbæk Kirkegårdsinspektør: Henning Hansen henning@holb-kgd.dk - Tlf. 5945 0594 Fax 5945 0595 Dagligt kl. 10-14 og torsdag kl. 10-16 Kordegnekontoret: Stephen Larsen Klosterstræde 7, 4300 Holbæk stla@km.dk Tlf. 5943 0891 Fax 5944 6956 Åbningstider: Mandag kl. 10-12 Tirsdag kl. 10-14 Onsdag kl. 10-14 Torsdag kl. 10-13 og 16-18 Fredag kl. 10-13 Besøg også kirkens hjemmeside: www.holbaekkirke.dk Der finder du alle de nyheder der indkom efter at dette kirkeblad blev trykt. Følg også med i de lokale ugeog dagblade, hvor alle kirkens arrangementer løbende offentliggøres. Deadline til næste blad 31. juli 2009 2 Anmeldelse af fødsler indberettes senest to uger efter fødslen på en godkendt blanket til kordegnekontoret. Moderen skal underskrive anmeldelsen. Anmeldelse af fødsler kan foretages elektronisk på www. personregistrering.dk. Anmeldelse af dødsfald indberettes til kordegnekontoret senest to dage efter dødsfaldet. Anmeldelsen foretages af nærmeste slægtning på en godkendt blanket. Anmeldelse af alle navneændringer indberettes til kordegnekontoret. Anmeldelsen skal foretages på en godkendt blanket. Ansøgning om navneændring kan gennemføres elektronisk på www. personregistrering.dk. Anmodning om attester foretages til kordegnekontoret. Datoer for dåb og vielse aftales med kordegnekontoret. Hvis du vil vide mere om navne, navneændring, fødsler, dødsfald osv. så kontakt kordegnekontoret. Redaktion: Stephen Larsen, Hanne Mejlhede, Hanne Korsby (ansv.)

Er kristendom en religion? Spørgsmål om religion i det offentlige rum og forholdet mellem religionerne indbyrdes er meget fremme i den offentlige debat for tiden. Der spørges bekymret om kristendommen er ved at tabe terræn overfor andre religioner? Og hvorfor er der ikke mere dialog? Måske er det en god idé først at gøre sig klart: Hvad er egentlig en religion og passer den definition på kristendommen? En religion defineres ved det den tilbyder sine tilhængere: 1. En forklaring på hvor livet kommer fra. Den gives gennem myter. Den jødisk-kristne skabelsesmyte på bibelens første sider har en del tilfælles med hvad andre religioner fortæller om skabelsen.. 2. Indhold og mening, kort sagt lykke. En katekismus skrevet af Erik Pontoppidan i 1700-tallet var i mange generationer standard for hvad børn lærte om den kristne religion : I bogen forklares at religionen gør lykkelig på jorden og salig i himlen. 3. Sikkerhed og tryghed. Gennem såkaldte religiøse erfaringer, bl.a. indre sjælelige oplevelser, tilfredsstiller religionen menneskets behov for sikker viden og et liv i tryghed. 4. Garanti for fremtiden. Evig salighed stilles i udsigt, for døden er jo kun et blund. Mennesket er i princippet udødeligt. Det er sjælen i hvert fald: Evigt liv har vi ret til, sagde H.C. Andersen. Spørgsmålet er så: Passer kristendommen ind i denne definition? Ja, det kom den hurtigt til, for få år efter at Jesus havde levet på jorden begyndte en proces hvor kirken i sin iver efter at få succes på missionsmarken tilpassede forkyndelsens form og indhold til folkereligionen på stedet. Det betød i Lilleasien at det kristne budskab blev godt og grundigt vævet sammen med de græske mysteriereligioner som folk var fortrolige med, hvor åndelige oplevelser og sjælens udødelighed var i centrum. Kirkens missionsiver tilslørede den kendsger-ning at Jesu forkyndelse er al religions diametrale modsætning: Hans evangelium giver ingen forklar inger og garanterer ikke lykke i livet og salighed bagefter. Når han taler om sandheden er det ikke dybsindig livsfilosofi: I hans mund er sandhed noget man enten gør eller ikke gør. Nemlig Guds vilje. Religionen lover lykke. Evangeliet derimod stiller krav: Ingen, som ikke giver afkald på det han ejer, kan være min discipel, sagde Jesus. Religionen byder på sikkerhed, evangeliet forlanger sikkerheden udleveret. Den som vil redde sit liv skal miste det; den som sætter livet til har vundet det Religionen er et spejl der afslører at menneskets længsel efter sikkerhed kun er en drøm om opfyldelse af behov. Evangeliet derimod sætter et menneske under betingelsesløs befaling: Glem dig selv ved at du gør Guds vilje: Kærlighedens gerninger. Og ligeså betingelsesløst tilsiger evangeliet den der ikke gør Guds vilje Guds grænseløse nåde og barmhjertighed. En kendt gejstlig sluttede engang sin prædiken med stærkt at fremhæve Jesu ord: Gud er god mod onde og utaknemlige! Prædikanten fik efterfølgende vrede breve fra tilhørere der forarget spurgte: Hvad så med alle os andre? Det er denne forargelse der præcist afslører frontalsammenstødet mellem på den ene side den religiøse tankegang at det gælder om at sikre sig selv og dernæst sikre at andre ikke slipper for billigt, og så på den anden side det Jesus sagde til Zakæus: Jeg er kommet for at søge og frelse det fortabte. Men hvem ved: Måske er Guds barmhjertighed så ubegribelig stor at den endog rækker til at de gode og taknemmelige, d. v. s. religiøse, mennesker kan få del i den. Spørgsmålet er så: Har de overhovedet brug for Guds barmhjertighed? Folkekirken står ved en skillevej: Vil den genoptage processen med at tilpasse evangeliet til den store efterspørgsel efter opfyldelse af religiøse behov, eller vil den forkynde evangeliet som det lød i Jesu mund? Enten eller. Carsten Barløse 3

Arrangementer Kunsttur til Fåborg Lørdag den 26. september arrangeres en kunsttur til Fåborg. Vi mødes kl. 9.00 ved Skt. Nikolai kirke og kører i bus til Fåborg. Først besøger vi Keld Moseholm på den gamle skole lige udenfor Fåborg. Her er indrettet smukke udstillingsrum fyldt med Moseholms finurlige skulpturer. Senere vises vi rundt i haven, hvor vi ser de største af Keld Moseholms bronzeskulpturer. Vi kender Keld Moseholms typiske skulpturer fra Naturkirkegården på Anemonestien. Derefter er der frokost på Hotel Færgekroen, hvor der serveres den berømte fynske æggekage. Efter frokosten går vi langs havnen til Holkegade, hvor Faaborg Bymuseum Den gamle Gaard fra 1700 tallet ligger meget idyllisk. Det er en fin købmandsgård med rokokopaneler i den store sal i hovedhuset. De tilstødende rum giver en sjælden mulighed for at se, hvordan rammerne var for en overklassefamilie i en provinsby. Efter kaffe i havehuset kører vi mod Svendborg. Undervejs skal vi besøge Øster Skerninge Kirke. Denne kirke kaldes den blå kirke og den har en meget moderne altertavle udført af Torbjørn Olesen. Vi er hjemme igen i Holbæk omkring kl. 18.00. Prisen for turen med bus, entré, frokost og kaffe er 200 kr. som betales i bussen. Tilmelding kan ske til Hanne Korsby på tlf. 51 51 58 77 eller e-mail hanne@korsby.dk senest den 14. september. Onsdagscafé i Sortebrødreklostret Fra onsdag den 3. juni er der café i Sortebrødreklostret. Alle er velkomne hver onsdag i klostret til uformel sammenkomst. Det er kl. 10.00-12.00. Der er oplæsning, fortælling og sang. Man skal ikke melde sig til, men man kommer bare. Vi begynder med en kop kaffe og lidt spiseligt og derfor koster det 15 kr. at deltage i cafeen. Vi slutter sæsonen med en udflugt den 2. september. På cafeens vegne Hanne Korsby Koncert i Margrethe Kapellet og rundvisning på Naturkirkegården Søndag den 5. juli og søndag den 9. august kl. 15.00 Igen i år har vi 2 arrangementer med koncert og rundvisning. Vi begynder i Margrethe Kapellet med koncert for orgel og cello. Organist Gulli Odsbøl fortæller om musikken, og der vil være en fællessalme. Så fortæller Hanne Korsby lidt om Margrethe Kapellet, og vi går udenfor på Naturkirkegården med Kirkegårdsinspektør Henning Hansen, som fortæller om nye tiltag som Heides Have og meget andet. 4

Arrangementer Ballet og koncert i efteråret: Tirsdag den 27. oktober Som noget helt nyt tilbydes billetter til balletten West side story og Dances på Operaens store Scene. Sæsonen åbner med denne ballet i en hyldest til New York og Broadway og koreografen Jerome Robbins. DRs Big Band swinger i orkestergraven og Den Kongelige Ballet tåspidserne, når Operaen lægger scene til to højdepunkter i såvel Robbins karriere som i Den Kongelige Ballets repertoire. Dances at a Gathering er en af Robbins lyriske, klassiske balletter. Meget antydes i stemninger og følelser, da 10 unge mennesker mødes tilfældigt en aften, og resultatet er en blid og mesterlig koreografi til musik af Chopin. Mere hårdtslående er West Side Story Suite med alle de rå og energiske dansesekvenser fra Bernsteins berømte musical, hvortil Robbins skabte den originale koreografi tidligt i sin karriere. Vi kører som vi plejer i bus fra Skt. Nikolai kirke kl. 18.30 og er tilbage ved midnat. Balletten varer 3 timer inklusiv pause. Vores billetsalg begynder mandag den 15. juni fra kl. 14-16 hos Jette Graves på tlf. 59450580. Billetpris: 675 kr. Vi forsøger at få billetter til en koncert i det ny koncerthus. Man kan ikke her bestille billetter så langt forud, så derfor vil det først komme i næste kirkeblad. Teaterudvalget ved Jette Graves og Hanne Korsby Foredrag i eftermiddagshøjskolen 2009 21. september 5.oktober 9. november - 7. december Lidt om den kommende sæson: I den kommende sæson er der igen eftermiddagshøjskole. Der vil være 4 foredrag før jul og 4 foredrag efter jul. Det er som sædvanligt en om mandagen, og det er kl. 15.00-17.00 i Sortebrødre-klostret. Vi begynder og slutter med sang fra højskolesangbogen, Karen Frederiksen fra Orø vil spille til. Der kommer en foredrageholder og berige os med forskellige emner. Der vil være en kaffepause undervejs, hvor man kan strække ben og tale sammen. Derefter fortsættes der, og til sidst vil der være mulighed for at stille spørgsmål til foredragsholderen. Eftermiddagshøjskolen er gratis, men kaffe og kage koster 20 kr. Alle er hjertelig velkomne. I denne sæson, er det sognepræst Hanne Mejlhede og Hanne Korsby, der holder eftermiddagshøjskolen Folder for hele sæsonen ligger i kirken 5

Konfirmation 2009 Stort tillykke til alle jer 95 dejlige unge mennesker, der blev konfirmeret i Skt. Nikolai kirke henholdsvis den 3. maj, 8. maj og 10. maj. Vi håber I havde en uforglemmelig dag, som I vil huske hele livet. Præsteparret takker af Det er snart 23 år siden vi kom til Skt. Nikolai sogn. Herfra skal trækkes de seks år vi var i udlandet. Det har været 17 gode arbejdsår hvor vi har haft kontakt med en meget stor del af sognets beboere i både glæde og sorg: Vi tænker på alle dem vi i årenes løb har mødt i forbindelse med dåb, konfirmation, vielse og begravelse. Og de endnu flere der har deltaget i gudstjenesterne. Ved siden af det egentlige præstearbejde er det faldet i vor lod at drive både Eftermiddagshøjskolen og studiekredsen, hvor der af og til kom så mange at det kneb med pladsen. Man kunne spørge: Har vi sat nogle spor i sognet? Det har vi aldrig tilsigtet. Derimod var det magtpåliggende at evangeliets forkyndelse (præstens primære opgave) og i tilgift den livsoplysning (Grundtvigs udtryk) som det var Eftermiddagshøjskolen og studiekredsens formål at formidle, i allerhøjeste grad gerne skulle sætte sig spor. Ved indsættelsesgudstjenesten i august 1986 sagde daværende provst Aksel Gjelstrup bl.a.: Der er meget at glæde sig over ved Skt. Nikolai. Vi indså hurtigt, og indser stadig: Han havde ret, og alt det glædelige vil vi gerne sige tak for. Tak til alle der har vist os venlighed og forståelse. Tak til kirkefunktionærer og kolleger tidligere og nuværende for støtte og gode råd. Tak til de skiftende menighedsråd for rammer om og økonomisk støtte til arbejdet. Vi ønsker alt godt for sognet i fremtiden. Bente og Carsten Barløse 6

Børn Unge Familie Børnekirke Lørdag den 6. juni kl. 10 12 er der Børnekirke i Skt. Nikolai Kirke. Denne gang skal vi opleve fortællingen om Det mistede får og Den tabte mønt. Børnekirke er gudstjeneste i børnehøjde og efterfølgende aktiviteter for hele familien. Vi begynder hver gang i kirken, med fortælling, sang og sæbebobler. Efter gudstjenesten, fortsætter vi i Sortebrødreklostret med en forfriskning og aktiviteter for børn og voksne. Tilmelding er ikke nødvendig. I juli og august, holder Børnekirke sommerpause. Næste Børnekirke er lørdag den 5. september 2009. Turbohold fra 15. juni - 19. juni - En uge med babysalmesang Mandag den 15. juni til og med fredag den 19. juni 2009 er der TURBO-babysalmesang for babyer fra 0-1 år og deres forældre. Babysalmesang er en blanding af salmesang med fagter, sanglege, danse, lyd og bevægelse. Efter ca. 45 minutters intens aktivitet i kirkerummet, drikker vi kaffe og hygger i klostersalen. Se mere på www.holbaekkirke.dk Tid: Mandag til fredag formiddag kl. 10:00 ca. 12:00. Fra 15. juni 19. juni (begge dage inklusiv). Sted: Skt. Nikolai Kirke, Kirkestræde 2, 4300 Holbæk. Pris: 100 kr. Instruktør: Sognemedhjælper Therese Adorján Ankjær Tilmelding: til sognemedhjælper Therese Adorján Ankjær på mail: taa@holbaekkirke.dk eller tlf. 61 63 83 58. Næste hold begynder 17. september 2009. Minikonfirmander Til efteråret indbydes 3. klasserne fra Østre skole til Minikonfirmandundervisning i Skt. Nikolai Kirke. Undervisningen forløber over 10 tirsdage. Første gang er 29. september 2009 efter skoletid. 3. klasserne på Østre skole modtager i august måned en indbydelse til minikonfirmandundervisningen, som sognemedhjælper Mia Karkov Jørgensen og sognepræst Hanne Mejlhede vil stå for. Hvis I vil høre mere, kan I kontakte sognemedhjælperen på tlf. 61 63 83 58 eller på mail: taa@holbaekkirke.dk 7

Gudstjenesten 2. pinsedag kl. 11.00 2. pinsedag er der traditionen tro fælles gudstjeneste med alle sognene i Holbæk provsti. Denne gang gennemføres gudstjenesten i Åstrup Kloster, Åstrupvej 63, 4340 Tølløse - og bemærk, at selvom hovedbygningen ligger i naboprovstiet, så holdes gudstjenesten på den rigtige side af Elverdamsåen, der danner sogne-, kommune, og provstigrænse 8

Gudstjenesteliste Skt. Nikolai kirke Juni Juli August Mandag 1. kl. 11.00 Alle præsterne 2. Pinsedag / Fælles gudstj. Lørdag 6. kl. 10.00 Hanne Mejlhede Børnekirke Søndag 7. kl. 10.00 Hanne Mejlhede Trinitatis søndag Søndag 14. kl. 10.00 Carsten Barløse 1.s.e. trinitatis / Afskedsgudstj. Søndag 21. kl. 10.00 Hanne Mejlhede 2.s.e. trinitatis Søndag 28. kl. 10.00 Jesper Serner-Pedersen 3.s.e. trinitatis Søndag 5. kl. 10.00 Hanne Mejlhede 4.s.e. trinitatis Søndag 12. kl. 10.00 Hanne Mejlhede 5.s.e. trinitatis Søndag 19. kl. 10.00 Jesper Serner-Pedersen 6.s.e. trinitatis / Kirkekaffe Søndag 26. kl. 10.00 Jesper Serner-Pedersen 7.s.e. trinitatis Søndag 2. kl. 10.00 Hanne Mejlhede 8.s.e. trinitatis Søndag 9. kl. 10.00 Hanne Mejlhede 9.s.e. trinitatis / Kirkekaffe Søndag 16. kl. 10.00 Hanne Mejlhede 10.s.e. trinitatis Søndag 23. kl. 10.00 Jesper Serner-Pedersen 11.s.e. trinitatis Søndag 30. kl. 10.00 Hanne Mejlhede 12.s.e. trinitatis Kirkebil: ønsker man at benytte kirkebilen (taxa), skal man senest en time før gudstjenesten ringe til Holbæk Taxa, tlf. 5943 4343. For kørestolsbrugere skal Taxa kontaktes dagen før. 9

Musik Koncerter Kor Spirekor i Skt. Nikolai Kirke Fredag den 28. august Som noget nyt opretter vi et Spirekor, en kombination af sang, fantasi og bevægelse. Det er for drenge og piger fra 0. 2. klasse. Forældre er meget velkomne til at se på. Tid og sted: Klostersalen, fredag kl. 15.30 16.30 Første gang er fredag den 28/8 (slut: 11/12) Ved tilmelding og eventuelle spørgsmål, kontakt korleder: Therese Adorján Ankjær på telefon: 6168 8436 eller mail: tadyhr@yahoo.dk Se kirkens hjemmeside, hvor der står mere om Spirekor. Jytte Lundbak Storekoret for børn i 5. og 6. Klasse - optager nye medlemmer fra september. Vi øver torsdage kl. 15 16 i Klostret ved Skt. Nikolai Kirke. Du må tyvstarte, hvis du vil, i juni måned, hvor vi har korprøve den 4., 11., 18., og 25. Vi starter igen efter sommerferien torsdag den 1. september. Storekoret synger flere gange årligt til familiegudstjenester, koncerter m.m. Vi skal også på korweekend i september. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål om storekoret. Det er gratis at være med i Storekoret. Mange musikglade hilsener Gulli Odsbøl, Organistassistent og korleder Mobil 60748929 - E-mail: go@holbaekkirke.dk Udstilling i Klostersalen i Sortebrødreklostret 1. juni 1. september. Maria Therese Keller har malet motiverne til børne- og ungdomskorenes præsentationsfoldere og plakater. Når man kender plakaterne, er det spændende at se de skitser, som ligger til grund for det endelige resultat. Maria Therese Keller har givet tilladelse til at hendes skitser udstilles i klostret, og der vil de kunne ses de næste tre måneder. På udstillingen kan man se originalerne til børne- og ungdomskorets billeder samt de skitser som blev til i processen hen mod de endelige valg af motiv. De 12 udkast er indrammet i paspartout med sort glasramme. Vi har fået fremstillet farvekopier af skitserne og originalerne i A3 format, samt postkort. De kan købes med eller uden ramme og pengene går ubeskåret til støtte for ungdomskorets turne til London til oktober 2009. Desuden udstilles de to malerier, Det folk, der vandrer i mørket. 10

Musik Koncerter Kor FYRAFTENSKONCERTER Orgel, klokkespil, sang mm. Fredag d. 3. juli kl. 16.30 Lørdag d. 4. juli kl. 17.30 Fredag d. 10. juli kl. 16.30 Fyraftenskoncerterne vil blive tilpasset de øvrige programpunkter for DGI-stævnet. I forbindelse med koncerterne vil der være mulighed for at komme i tårnet og se klokkespillet. Jytte Lundbak Indvielseskoncert Skt. Nikolai Kirkes Klokkespil Søndag d. 28. juni kl. 16.00 Ved koncerten medvirker klokkenist Peter Langberg. Vi starter med en udendørs koncert, hvor lyden af de nye klokker rigtig kan nydes. Efterfølgende går vi i kirken, hvor der er koncert for orgel, klokkespil og kor. Der bliver lejlighed til at høre nogle stykker for orgel og klokkespil, ligesom værker af Mozart og Bach er arrangeret for kor, orgel og klokkespil. Det transportable klokkespil bliver opstillet inde i kirken, og dermed får man også lejlighed til at se klokkenisten på arbejde. Alle er velkomne til koncerten, hvor der er fri adgang. Jytte Lundbak 11

Nyt fra menighedsrådet Farvel til Carsten Barløse Efter 23 år som sognepræst ved Skt. Nikolai kirke har Carsten Barløse nu valgt at stoppe pr. 31. juli. Det er vemodigt at skulle tage afsked med en så vellidt og populær præst. Jeg vil her nævne to ting som Carsten specielt har bidraget med: salmegudstjenester og eftermiddagshøjskole. Med eftermiddagshøjskolen skal også Bente Barløse have stor tak for sin hjælp. I menighedsrådet har vi haft et godt samarbejde med Carsten Barløse, som har været kirkebogsførende præst. Det er velfortjent, at han efter et langt arbejdsliv kan nyde friheden. Hjertelig tak for de mange år her i sognet både til Carsten Barløse og til Bente Barløse. I ønskes et langt og lykkeligt otium. Menighedsrådet inviterer til Carsten Barløses afstedsreception i Sortebrødreklostret søndag den 14. juni klokken 11.30, lige efter gudstjenesten. Alle er velkommen! Velkommen til ny kirkebogsførende præst. Menighedsrådet har ansat sognepræst Hanne Mejlhede som ny kirkebogsførende præst fra 1. august 2009. Det bliver derfor Hanne Mejlhedes nuværende præstestilling, der opslås med ansøgningsfrist 2. juni. Menighedsrådet får besøg af biskoppen den 15. juni og derefter er der prøveprædikener og ansættelsessamtaler i slutningen af juni. Menighedsrådet har fået en god hjælp fra provst Finn Dyrhagen, der har presset på i stiftet med at få ansat en præst i Skt. Nikolai sogn så hurtigt som muligt. Og med provstens råd og vejledning håber vi, at kunne have en ny præst pr. 1. september. 12

Nyt fra kirkegårdene Af kirkegårdsinspektør Henning Hansen og formand Hanne Korsby Broen over livets kilde Nu er broen over livets kilde endelig færdig. En smuk stensætning danner væggen over kilden som løber gennem et rør og ud på den anden side. Rækken af brosten er nu lagt så enkelt og naturligt, at man næsten ikke forstår, at det ikke altid har været sådan. På bredden vil vi plante engkabbelejer, rølliker, klokkeblomst og orangegule engblommer, det vil se smukt ud. Nu er også denne del færdig, og man kan nyde at gå over kilden og se den smukke stensætning. Stien fra parkeringspladsen er etableret, begge sider har nu en række af store brosten der adskiller stien fra bedene. Der er der arrangeret er stort Rododendronbed foran den nye gule magnolie. Begge arbejder er et vinterprojekt udført af vores dygtige gartnere. andretur på Naturkirkegården 3 2 10 1 Turistguide til Naturkirkegården Hvor ligger Naturkirkegården? 9 4 nders Larsensvej 8 Adresse: Anders Larsensvej 6, 4300 Holbæk Nu er der kommet en guide til Naturkirkegården. Man kan få guiden på turistkonteret, på kirkegårdskonteret eller i våbenhuset i Skt. Nikolai kirke. Man kan også udskrive guiden fra kirkens hjemmeside: www.holbaekkirke.dk Guiden beskriver en tur rundt på Naturkirkegården. Man bliver guidet til 10 steder, hvor der så er en kort beskrivelse af naturen, skulpturen eller gravområdet. Et kort over området viser tydeligt de udvalgte områder, men selve ruten må man selv vælge. Der er i virkeligheden meget mere at opleve på Naturkirkegården, end det der er beskrevet i guiden. Fugle, egern og ænder i søen skal man selv opleve og sanse blomsterdufte fra Engledalen. Guiden er kun en begyndelse til en rig naturoplevelse på en af Danmarks smukkeste Naturkirkegårde. Der er rundvisning igen den 5. juli og den 9. august (se under arrangementer). Søren Schaarup Henrik Voldmester n Søen spejler kapellet Keld Moseholm 5 6 6 Preben Boyes 12 engle Ole Christensen Erik Heide 3 tavler af Laila Vestergaard Hanne Varming 7 1 2 3 4 1. Holbæk Vandrehjem 4. Skt. Nikolai Kirke 2. Holbæk station 5. Naturkirkegården & 3. Holbæk Turistbureau Magrethe Kapellet Preben Boyes 12 engle i Engledalen Vil du vide mere se kirkens hjemmeside www.holbaekkirke.dk Årets botaniske gang på kirkegårdene Kunst på Naturkirkegården 5 Naturkirkegården i Holbæk Få en smuk oplevelse af natur og kunst Emma på bænken af Hanne Varming

14 Kirkehøjskolen Kirkehøjskolen i Holbæk - Et teologisk studieforløb Holbæk Bibliotek lørdage kl. 10.15-14.45 Kirkehøjskolen er et nyt og spændende tilbud om et teologisk studieforløb for de, der gerne vil lidt dybere i undervisningen af kristendommen. Der arbejdes ud fra et bredt folkekirkeligt grundlag med studier af Bibelen og Kirkehistorien. Alle er velkomne til at deltage, der kræves ingen forkundskaber blot almindeligt engagement. Man melder sig til hele forløbet, det er således de samme 30-40 personer, der går på holdet hele sæsonen. Studiet foregår på Holbæk Bibliotek lørdage kl. 10.15-14.45 med en halv times frokostpause. Der er hver gang to gange to timers undervisning med to forskellige undervisere. Man betaler 500 kr. for hele studieforløbet som begynder den 19. september 2009. Studieforløbet begynder med Det Gamle Testamente og Kirkehistorien. Derefter følger naturligt Det Nye Testamente, forskellen mellem Den Evangelisk-lutherske Kirke og Den Romerskkatolske Kirke og endelig Det almindelige præstedømme. Forløbet bliver afsluttet med en koncert i Skt. Nikolai Kirke, hvor organist Jytte Lundbak har udarbejdet et program med kirkemusik gennem tiderne. Program for 2009-2010: Den 19. september: Det Gamle Testamente ved teolog Anne-Mette Nortvig Kirkehistorie ved sognepræst Jakob Ulrik Hansen Den 14. november: Det Gamle Testamente ved teolog Anne-Mette Nortvig Kirkehistorie ved sognepræst Jakob Ulrik Hansen Den 23. januar: Det Gamle Testamente ved Anne-Mette Nortvig Det Nye Testamente ved sognepræst Hanne Mejlhede Den 20. marts: Det Nye Testamente ved sognepræst Hanne Mejlhede Den Evangelisk-Luthersk Kirke og Den Romersk Katolske Kirke ved provst Finn Dyrhagen Den 3. april: Det Nye Testamente ved sognepræst Hanne Mejlhede Det almindelige præstedømme ved sognepræst Steen Nehrkorn Nielsen Den 18. april: Koncert i Skt. Nikolai kirke ved organist Jytte Lundbak Man kan tilmelde sig dette studieforløb ved at kontakte Hanne Korsby på tlf. 51 51 58 77 eller på e-mail hanne@korsby.dk senest den 24. august.

Glimt fra siden sidst... Børnekirke er mange ting... Eftermiddagshøjskolen er altid velbesøgt Fastelavn Maria Bebudelsesdag Klokkespillet udvides Påskedag i kirken 15

Flugten til Egypten Af Hanne Korsby De tre Vise Mænd fortalte Kong Herodes, at Jesus var Jødernes Konge. Herodes beordrede sine soldater at finde og dræbe barnet. Temaet med Jomfru Maria og Jesusbarnet er det mest anvendte i historien. Hundredvis af kunstnere har forsøgt at gengive billedet af den uskyldige jomfru, der sidder med barnet foran sig. Denne kærlige omsorg fra moderen til barnet. Barnet er centralt placeret og omgivet af Marias blålige gevandter. Barnet fremhæves i sin hvide næsten gennemsigtige klædning. Det var almindeligt i renæssancen, at børnenes ansigter fik voksentræk, her næsten lig med Marias ansigtstræk. Maria har kærligt og beskyttende lagt sin hånd om barnet og Jesu barnet plukker grønne druer fra en klase. Det kølige blå og grønne landskab fremkalder en rolig stemning, som skal forsikre betragteren om, at den hellige familie er i sikkerhed for Kong Herodes. Gerard David (1460-1523), som er fra Holland, har malet billedet på forsiden. Gerard David var den sidste store maler i Brüggeskolen. Hans oliemalerier var inspireret af Jan van Eycks sublime teknik. Hovedparten af hans produktion var altertavler og mindre religiøse billeder. Han var en efterspurgt og populær kunstner, men også lidt konservativ i stilen. Flugten til Egypten Da de var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef og siger: Stå op, tag barnet og dets mor med dig og flygt til Egypten, og bliv dér, indtil jeg siger til. For Herodes vil søge efter barnet for at slå det ihjel. Og han stod op, og mens det endnu var nat, tog han barnet og dets mor med sig og drog til Egypten. Og dér blev han, indtil Herodes var død. Da Herodes var død, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef i Egypten og siger: Stå op, tag barnet og dets mor med dig og drag til Israels land. For de, der stræbte barnet efter livet, er døde. Og dér bosatte han sig i en by, der hed Nazaret. (Mat. 2.) Egentlig er det en forfærdelig historie. Det er godt, at Jesus bliver reddet gennem flugten til Egypten, men det er da ikke rart, at tænke på alle de små uskyldige drengebørn, der blev dræbt. Det er i øvrigt herfra at ordet ramaskrig stammer. Hos profeten Jeremias står der nemlig: I Rama høres skrig, Gråd og jammer. Rakel græder over sine børn Og vil ikke lade sig trøste, For de er her ikke mere. Da Herodes var død, viste en engel sig for Josef i en drøm og sagde til ham: Du skal stå op og rejse tilbage med barnet og hans moder. De der ville slå barnet ihjel, er døde nu. Josef gjorde som englen sagde, og rejste hjem med Jesus og Maria. Citeret fra Den Nye Aftale. Bagsiden om forsiden