HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 157/2015 Anders Nielsen & Co. A/S (advokat Ulla Fabricius) mod 1) DISA Industries A/S 2) Indemnity Insurance Company of North America (advokat Niels Jørn Friborg for begge) og mod 3) Vanguard Logistics Denmark/Vanguard Logistics Services 4) Maritime Transport & Agencies ApS (advokat Søren Hessellund Klausen for begge) I tidligere instans er truffet afgørelse af Sø- og Handelsretten den 26. juni 2015. Anders Nielsen & Co. A/S har ved ankestævning af 9. juli 2015 anket dommen til Højesteret. Denne kendelse angår, om betingelserne for anke til Højesteret i retsplejelovens 368, stk. 4, 2. pkt., er opfyldt. I påkendelsen har deltaget fem dommere: Poul Søgaard, Lene Pagter Kristensen, Poul Dahl Jensen, Vibeke Rønne og Jens Peter Christensen. Påstande Appellanten, Anders Nielsen & Co. A/S, har nedlagt påstand om, at Højesteret antager sagen til realitetsbehandling.
- 2 - De indstævnte, DISA Industries A/S, Indemnity Insurance Company of North America, Vanguard Logistics Denmark/Vanguard Logistics Services og Maritime Transport & Agencies ApS, har nedlagt påstand om, at Højesteret afviser anken. Sagsfremstilling Hovedsagen angår, hvem der bærer ansvaret for en skade på en støbemaskine, der i forbindelse med en vejtransport ramte undersiden af en motorvejsbro. Årsagen til skaden var, at støbemaskinen var højere end angivet i forbindelse med, at der blev ansøgt politiet om særtransporttilladelse. Politiet anviste derfor en rute, hvor der på skadesstedet ikke var tilstrækkelig højt til, at støbemaskinen kunne passere. Ved Sø- og Handelsrettens dom af 26. juni 2015 fandt retten, at Vanguard Logistics Denmark/Vanguard Logistics Services og dennes agent i Danmark, Maritime Transport & Agencies ApS ( Vanguard/MTA ), som kontraherende fragtfører, og Anders Nielsen & Co A/S ( ANCOTRANS ) som udførende fragtfører havde pådraget sig erstatningsansvar over for ejeren af støbemaskinen, DISA Industries A/S ( DISA ). Vanguard/MTA og ANCOTRANS blev på den baggrund pålagt at betale 257.539,31 kr. in solidum til DISA med tillæg af procesrente fra den 20. februar 2014. I det indbyrdes forhold mellem Vanguard/MTA og ANCOTRANS blev ANCOTRANS pålagt at friholde Vanguard/MTA. I Sø- og Handelsrettens begrundelse og afgørelse hedder det bl.a.: Retten finder navnlig på baggrund af rettens sagkyndige medlemmers erfaring, at ANCOTRANS chauffør, Ole Jacob Skjellum, inden transporten blev iværksat, burde have kontrolleret transporthøjden ved opmåling, hvilket efter de foreliggende oplysninger ville have været forholdsvis enkelt at foretage, såfremt Ole Jacob Skjellum havde været i besiddelse af det rette udstyr. Retten har herved navnlig lagt vægt på, at der var tale om en særtransport, og at det af særtransporttilladelsen fremgår, at den tilbageværende frihøjde var 3-10 cm. En korrekt udført kontrolopmåling ville have forhindret skaden på maskinen, og retten finder således, at Ole Jacob Skjellum har handlet ansvarspådragende i forhold til skaden der opstod, mens godset var i ANCOTRANS varetægt og at ANCOTRANS hæfter herfor. Vanguard/MTA hæfter som kontraherende speditør for den udførende transportørs uagtsomme adfærd i forhold til DISA som ordregiver. ANCOTRANS og Vanguard/MTA er her-
- 3 - efter solidarisk ansvarlige over for DISA, og retten finder det ikke godtgjort, at skaden skyldes fejlagtige eller ufuldstændige oplysninger fra DISA, eller nogen som DISA kan identificeres med, eller at DISA har udvist fejl eller forsømmelser, der giver anledning til nedsættelse eller bortfald af DISAs krav på erstatning på grund af egen skyld eller medvirken. DISAs krav er endvidere ikke bortfaldet på grund af retsfortabende passivitet. Ifølge NSAB 18 ydes erstatning for beskadigelse af gods med det beløb, der svarer til godsets værdiforringelse. DISA har til belysning af skaderne fremlagt rapporter udarbejdet af Baltic Survey på foranledning af DISAs forsikringsselskab ACE. DISA har endvidere fremlagt en detaljeret opgørelse over det udførte arbejde, de anvendte reservedele opgjort efter kostpris og de anvendte (omend i et vist omfang skønsmæssigt anslåede) arbejdstimer forbundet med den udførte reparation. Lars Hjelm fra DISA har endvidere forklaret, at maskinen uden reparation af skaden alene havde skrotværdi. Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte DISAs oplysninger om de anvendte reservedele og arbejdstimer samt opgørelsen af omkostningerne forbundet med reparation af skaden. På baggrund af sagens oplysninger finder retten, at værdiforringelsen ikke har været mindre end de anførte omkostninger forbundet med reparation af maskinen, der danner grundlag for DI- SAs påstand. DISAs betalingspåstand tages derfor til følge, dog således, at der i DISAs krav fratrækkes det tillæg til kostpriser på reservedele og timepriser på 12 %, som ifølge Lars Hjelm er tillagt til dækning af indirekte produktionsomkostninger, da dette ikke kan anses for tab forårsaget af den skete skade. Vanguard, MTA og ANCOTRANS skal derfor solidarisk til DISA betale 257.539,71 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg. Det kan lægges til grund, at Linda Hertzum fra Vanguard videregav urigtige oplysninger om godsets højde til Jørgen Dalgaard fra ANCOTRANS, og at videregivelsen af de urigtige oplysninger bl.a. var årsag til, at ANCOTRANS ansøgte om og fik udstedt en særtransporttilladelse, som anviste en rute med en motorvejsbro, der var for lav. Linda Hertzum modtog efter det oplyste oplysningerne om godsets dimensioner fra Maersk, og Linda Hertzum havde ikke grund til at betvivle oplysningerne. Under de foreliggende omstændigheder finder retten, at Vanguard/MTA ikke har udvist så betydelige fejl eller forsømmelser, at der set i forhold til den af ANCOTRANS udviste uagtsomhed er grundlag for at pålægge Vanguard/MTA en del af det endelige ansvar mellem Vanguard/MTA og ANCOTRANS for den skade, der skete, mens maskinen var i AN- COTRANS varetægt. Retten finder endvidere, at Vanguard/MTA s krav mod ANCOTRANS ikke kan anses for bortfaldet på grund af retsfortabende passivitet. I det indbyrdes forhold mellem Vanguard/MTA og ANCOTRANS skal ANCOTRANS derfor friholde Vanguard/MTA for betaling af de beløb, inklusive renter og sagsomkostninger, som Vanguard/MTA pålægges at betale ved denne dom. Vanguard/MTA frifindes dermed tillige for den af ANCOTRANS nedlagte påstand om friholdelse. Parternes synspunkter Anders Nielsen & Co. A/S har anført, at betingelserne for anke til Højesteret, jf. retsplejelovens 368, stk. 4, 2. pkt., er opfyldt. Ankesagen indeholder to principielle spørgsmål, hvis afgørelse har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen i transport-, speditions- og forsikringsbranchen. Det første principielle spørgsmål angår rækkevidden af chauf-
- 4 - førens undersøgelsespligt inden påbegyndelse af særtransporter. Lægges præmisserne i den indankede dom til grund, vil den globale transport blive sinket og besværliggjort, fordi det ikke længere vil være klart, at afsenderen af gods har ansvaret for en nøjagtig opmåling af godset, og chaufføren må i alle tilfælde foretage sin egen opmåling. Det andet principielle spørgsmål angår principperne for erstatningsudmåling, hvor en reparation eller renovering af den beskadigede genstand har medført, at genstanden er blevet væsentligt mere værd end før skaden. Der kan normalt ikke tales om værdiforringelse, når der har kunnet opnås en avance på 30 pct. ved videresalg efter fuld dækning for udgifter til reservedele, arbejdsløn mv. DISA Industries A/S, Indemnity Insurance Company of North America har anført, at betingelserne for anke ikke er opfyldt. Sø- og Handelsretten tog ikke stilling til et eventuelt ansvar efter færdselslovens 101, idet retten fandt, at transportørerne var ansvarlige allerede af den grund, at chaufføren, der forestod transporten, havde udvist uagtsomhed ved sin kontrol af godsets højde inden afgang en uagtsomhed, som alle transportørerne hæftede for. Spørgsmålet om ansvar for transportørerne på grundlag af uagtsomhed, hvad enten NSAB 2000 er en del af aftalegrundlaget eller ej, har ikke principiel karakter og har heller ikke generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen i transport-, speditions- og forsikringsbranchen. Heller ikke spørgsmålet om erstatningsudmålingen, der er foretaget af Sø- og Handelsretten på baggrund af sagens konkrete omstændigheder, er principielt. Vanguard Logistics Denmark/Vanguard Logistics Services og Maritime Transport & Agencies ApS har tilsvarende anført, at betingelserne for anke ikke er opfyldt. Sagen angår grundlæggende spørgsmålet om, hvorvidt de indstævnte parter har udvist uagtsomhed, og om de fejlagtige oplysninger om det skadede gods kan henføres til modtageren, DISA. Disse spørgsmål er ganske konkrete. Heller ikke spørgsmålet om erstatningsudmålingen har principiel karakter. Højesterets begrundelse og resultat Af retsplejelovens 368, stk. 4, 2. pkt., som affattet ved lov nr. 84 af 28. januar 2014 om ændring af retsplejeloven mv. (Sagstilgangen til Højesteret), fremgår, at domme, der er afsagt af Sø- og Handelsretten, kan ankes til Højesteret,
- 5 - hvis sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt, eller hvis andre særlige grunde i øvrigt taler for, at sagen behandles af Højesteret som 2. instans. Den uoverensstemmelse mellem parterne, som Sø- og Handelsretten har taget stilling til i dommen, angår navnlig spørgsmålet om rækkevidden af ANCOTRANS chaufførs undersøgelsespligt. Afgørelsen af dette spørgsmål må antages at bero på en konkret vurdering af de faktiske omstændigheder i sagen. En eventuel erstatningsudmåling i sagen må antages at bero på velkendte erstatningsretlige principper. Som sagen foreligger, er der således ikke grundlag for at antage, at en afgørelse vil være af principiel karakter og have generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Der ses heller ikke at foreligge andre særlige grunde, der taler for, at sagen bør kunne indbringes for Højesteret som 2. instans. På denne baggrund finder Højesteret, at betingelserne for anke til Højesteret ikke kan anses for opfyldt, jf. retsplejelovens 368, stk. 4, 2. pkt. Højesteret afviser derfor anken, jf. retsplejelovens 368, stk. 6, 2. pkt., jf. stk. 4, 2. pkt. Thi bestemmes: Denne anke afvises fra Højesteret.