RANDERS KOMMUNE APRIL

BENCHMARKNOTAT RANDERS KOMMUNE APRIL 2019

INDHOLD 1. Indledning 2 2. Sammenligningsgrundlag 4 3. Folkeskolen 5 4. Specialundervisning 8 5. PPR 14 6. SFO 15 7. Befordring 19 8. Privat og efterskoler 22 9. Ungdommens uddannelsesvejledning 25 10. Ungdomsskolen 26

2 BENCHMARKNOTAT MARTS 2019 1. INDLEDNING Denne rapport indeholder BDO s nøgletalsanalyse af skoleområdet for Randers Kommune. Formålet med analysen er at identificere, om der er grundlæggende forskelle mellem Randers Kommune og de deltagende sammenligningskommuner ift. udgifts og aktivitetsniveau. Formålet med rapporten er desuden at tilvejebringe Randers Kommune et overblik over på hvilke områder, der med fordel kan udarbejdes mere dybdegående analyser. Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at denne nøgletalsanalyse alene skal fremlægge data, hvorefter Randers Kommune selv vil tage stilling til et videre forløb. Tolkning af nøgletalsanalysens resultater er således ikke en del af nøgletalsanalysen. Nærværende rapport indeholder en benchmarkinganalyse, hvor BDO sammenligner Randers Kommune med Horsens Kommune, Sønderborg Kommune, Esbjerg Kommune, Herning Kommune og samt endnu en kommune, der ønsker at være anonym. Analysen bygger på kommunernes udgifts og aktivitetsdata for regnskabsåret 2018. BENCHMARKING SOM METODE En benchmarkinganalyse er en systematisk sammenligning af kommunernes udgifter og aktiviteter med henblik på at identificere forskelle, kommunerne imellem. De nøgletal, der anvendes i benchmarkingen, giver et validt og detaljeret billede af de deltagende kommuners relative økonomi og aktiviteter. En benchmarkinganalyse siger i sig selv ikke noget om, hvilket omkostningsniveau der er nødvendigt for, at kommunen kan varetage sin opgaveløsning. Det kan være vanskeligt at vurdere om noget er godt eller ej alene på baggrund af en benchmarkinganalyse. Analysen udgør dog et særdeles grundigt afsæt for, at de deltagende kommuner vil kunne stille reflekterede spørgsmål til egen styringspraksis og vurdere denne holdt op imod, hvordan andre kommuner har grebet styringsopgaven an. De medvirkende kommuners udgifts og aktivitetsoplysninger er indsamlet direkte i kommunerne via ens dataskabeloner og vejledningsmateriale. På baggrund af det indsamlede materiale, har BDO gennemført telefoninterviews med økonomimedarbejdere i de deltagende kommuner for at afklare betydningen af eventuelle forskelle i organisering, snitflader, konteringspraksis mv. Det er BDO s vurdering, at det herved har været muligt at minimere betydningen af bl.a. konteringspraksis, der ellers ofte fremhæves som en udfordring, når man laver nøgletalssammenligninger. BDO har således været i dialog med kommunerne om deres individuelle konteringspraksis på hvert af de udgiftsområder, der indgår i analysen. Der er i den sammenhæng foretaget enkelte korrektioner i kommunernes besvarelser, så det derved sikres, at kommunernes udgifter og aktiviteter på alle områder sammenlignes på et ensartet og retvisende grundlag.

3 BENCHMARKNOTAT MARTS 2019 OPBYGNING OG LÆSEVEJLEDNING Notatet indledes med en præsentation af en række baggrundsvariable, der belyser sammenligningsgrundlaget for benchmarkingen. Det er disse baggrundsvariable, der har været lagt vægt på i udvælgelsen af sammenligningskommunerne. Udvælgelsen af sammenligningskommuner er foretaget af Randers Kommune. Benchmarkingen er opbygget efter den autoriserede kontoplan, men i nærværende rapport tematisk struktureret efter følgende opbygning: Baggrund for sammenligning kapitel 2 Folkeskolen kapitel 3 Specialundervisning kapitel 4 PPR kapitel 5 SFO kapitel 6 Befordring kapitel 7 Privat og efterskoler kapitel 8 UU og Ungdomsskolen kapitel 9 Nøgletalsrapporten består af en række søjlediagrammer der alle viser nøgletal for regnskabstal eller budgetterede udgifter for regnskabsåret 2018. Den stiplede linje i diagrammerne markerer gennemsnittet i sammenligningskommunerne. Den optrukne linje i diagrammerne markerer de gennemsnittet i sammenligningskommunerne korrigeret for kommunernes gennemsnitlige socioøkonomiske indeks. Gennemsnittet indikerer således, det udgiftsniveau kommunerne burde have, givet deres socioøkonomi. I hvert kapitel præsenteres endvidere de data, der ligger til grund for de beregnede nøgletal.

4 BENCHMARKNOTAT MARTS 2019 2. SAMMENLIGNINGSGRUNDLAG Følgende kommuner indgår, foruden Randers Kommune, i sammenligningen: Horsens Kommune Sønderborg Kommune Esbjerg Kommune Herning Kommune Anonym Kommune Sammenligningskommunerne er udvalgt på baggrund af en række objektive baggrundsvariable: Indbyggere 016 år Antallet af børn og unge mellem 0 og 16 år. Befolkningstæthed Antal indbyggere pr. kvadratmeter Urbaniseringsgrad Antal indbyggere i byer med 200 indbyggere eller mere i procent af kommunens samlede indbyggertal pr. 1. januar. Socioøkonomi Nøgletallet måler kommunens relative udgiftsbehov i forhold til andre kommuner på basis af en række socioøkonomiske kriterier, der indgår med forskellig vægt i beregningen. Det er kriterier som f.eks. 'Antal 2059årige uden beskæftigelse' og 'Antal psykiatriske patienter'. En værdi over 1 betyder, at kommunen har et større udgiftsbehov relativt til gennemsnittet af kommunerne, imens en værdi lavere end 1 betyder et lavere udgiftsbehov relativt til gennemsnittet. Uddannelsesniveau Opgøres som antal 2564årige uden erhvervsuddannelse ift. det samlede antal 2564årige i kommunen samt antal 2564årige med en videregående uddannelse ift. det samlede antal 2564årige i kommunen Privatskoleandel Antal privatskoleelever i procent af det samlede antal elever i privat og folkeskolen Kommunernes nøgletal for ovenstående baggrundsvariable præsenteres nedenfor: Min/maks, landsplan Indbyggere 016 år 12.586 12.124 9.483 14.354 12.067 12.716 160/58.397 Befolkningstæthed 131 173 150 146 67 153 15/12.001 Urbaniseringsgrad 87,9 89,7 87,9 91,2 86,4 88,6 35/100 Socioøkonomi 1 0,99 1,19 1,09 0,88 0,97 0,53/1,73 Andel 2564årige uden erhvervsuddannelse Andel 2564årige med videregående uddannelse 20,7 20,3 20 21,1 20,4 19,4 8/31 23,3 27,3 26,4 27,6 24,9 28,9 15,3/59,3 Privatskoleandel 23,9 15,8 23,3 11,9 15,2 19,2 2,5/38,4 Kilde: Økonomi og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal, 2018

5 BENCHMARKNOTAT MARTS 2019 3. FOLKESKOLEN I nærværende afsnit behandles kommunernes udgifter til folkeskolen (3.22.01), herunder udgifter til administration og ledelse (grp. 200) samt fællesudgifter (3.22.02) og udgifter til efter og videreuddannelse (3.22.09). OVERBLIK: NØGLETAL FOR FOLKESKOLEN Søjlediagrammet nedenfor angiver kommunernes regnskabsudgifter til folkeskolen opgjort pr. elev i regnskabsåret 2018. De angivne udgifter er inkl. udgifter til specialklasser beliggende på folkeskoler. Samlede udgifter til folkeskolen pr. elev, R18 80.000 70.000 60.000 50.000 65.702 63.605 67.717 68.309 58.239 48.850 62.816 61.344 40.000 30.000 20.000 10.000 korrigeret for socioøkonomi Kilde: Regnskabsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg, Herning Kommuner og Anonym for 3.22.01 delt med kommunernes oplyste elevtal. Søjlediagrammet nedenfor viser kommunernes udgifter ledelse og administration opgjort pr. elev i folkeskolerne. Udgifter til ledelse og administration pr. elev, R18 5.000 4.500 4.000 3.500 4.367 3.892 4.644 4.458 4.653 4.738 4.584 4.477 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 korrigeret for socioøkonomi Kilde: Regnskabsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg, Herning og Anonym Kommuner for 3.22.01, grp. 200 delt med kommunernes oplyste elevtal.

6 BENCHMARKNOTAT MARTS 2019 Søjlediagrammet nedenfor viser kommunernes udgifter til folkeskolen samt fællesudgifter opgjort pr. elev. Samlede udgifter til folkeskolen samt fællesudgifter pr. elev, R18 80.000 70.000 60.000 2.195 102 2.763 14 7.991 50.000 40.000 30.000 20.000 65.702 63.605 67.717 68.309 58.239 48.850 10.000 Samlede udgifter til folkeskolen pr. elev Samlede fællesudgifter pr. elev Kilde: Regnskabsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg, Herning og Anonym Kommuner for 3.22.01+02 delt med kommunernes oplyste elevtal. Nedenstående figur viser udgiftsfordelingen mellem folkeskole, fællesudgifter og efter og videreuddannelse opgjort pr. elev. Enkelte kommuner konterer udgiften til efter og videreuddannelse under funktion 3.22.01 og indtægter fra eksterne fondsmidler og lignende under funktion 3.22.09 hvorfor der for enkelte kommuner ses meget lave eller negative udgifter for efter og videreuddannelse. Udgifter til folkeskolen, fællesudgifter og efter og videreuddannelse pr. elev, R18 80.000 I alt 67.956 I alt 63. 705 I alt 67. 787 I alt 71. 672 I alt 58. 321 I alt 56. 535 70.000 60.000 59,85 2.195 102 70,07 599,67 2.763 67,35 14 50.000 7.991 40.000 30.000 65.702 63.605 67.717 68.309 58.239 48.850 20.000 10.000 10.000 1,96 305,83 Samlede udgifter til folkeskolen pr. elev Samlede udgifter til efter og videreuddannelse pr. elev Samlede fællesudgifter pr. elev Kilde: Regnskabsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg, Herning og Anonym Kommuner for 3.22.01+02+09 delt med kommunernes oplyste elevtal.

7 BENCHMARKNOTAT MARTS 2019 OVERBLIK: UDGIFTER TIL FOLKESKOLEN FOLKESKOLEN 3.22.01 Regnskab 2018 samlet udgift 551.829.656 592.710.321 431.038.443 796.812.555 554.124.060 439.939.953 Heraf udgifter på grp. 200 36.675.521 36.265.888 29.558.838 52.007.171 44.268.948 42.666.849 FÆLLESUDGIFTER 3.22.02 Regnskab 2018 samlet udgift 18.432.458 953.581 0 32.230.277 133.163 71.965.953 EFTER OG VIDEREUDDANNELSE 3.22.09 Regnskab 2018 samlet udgift 502.692 18.228 446.006 6.995.081 640.839 2.754.296 OVERBLIK: AKTIVITETSTAL FOR FOLKESKOLEN FOLKESKOLEN 3.22.01 Antal elever pr. 5. september 2017 Antal elever pr. 5. september 2018 Vægtet elevantal (beregnet af BDO) 8.476 9.300 6.426 11.722 9.612 8.940 8.344 9.332 6.322 11.624 9.445 9.053 8.399 9.319 6.365 11.665 9.515 9.006

8 BENCHMARKNOTAT MARTS 2019 4. SPECIALUNDERVISNING I nærværende kapitel behandles kommunernes udgifter til specialundervisning opdelt på specialundervisning i specialklasser i folkeskolen (3.22.01) samt henholdsvis kommunale (3.22.08) og regionale (3.22.07) specialskoler. SPECIALKLASSER I FOLKESKOLEN OVERBLIK: NØGLETAL FOR SPECIALKLASSER I FOLKESKOLEN Søjlediagrammet nedenfor viser kommunernes budgetterede udgifter alene til specialundervisning i specialklasser beliggende på folkeskoler opgjort pr. elev i specialklasser. 300.000 Budgetterede udgifter til specialklasser pr. indskrevet elev i specialklasser, R18 191.586 187.096 250.000 200.000 199.797 210.266 183.359 244.554 150.000 100.000 110.205 50.000 Randers Horsens Sønderborg Esbjerg Herning korrigeret for socioøkonomi Kilde: Budgetterede udgifter til specialklasser. Data er oplyst af Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg og Herning og delt med kommunernes oplyste elevtal i specialklasser. Anonym Kommune konterer specialklasser under 3.22.08, hvorfor de ikke indgår i ovenstående sammenligning. OVERBLIK: UDGIFTER TIL SPECIALKLASSER FOLKESKOLEN 3.22.01 Budgetterede udgifter til specialklasser 63.552.000 43.507.530 36.045.404 112.188.960 26.421.733 0 Bemærkning: Anonym Kommune konterer specialklasser under 3.22.08, hvorfor de ikke indgår i ovenstående. OVERBLIK: AKTIVITETSTAL FOR SPECIALKLASSER FOLKESKOLEN 3.22.01 Antal elever i specialklasser, pr. 5. september 2017 Antal elever i specialklasser, pr. 5. september 2018 Vægtet elevantal (beregnet af BDO) 328 197 196 450 238 311 214 197 465 241 318 207 197 459 240 Bemærkning: Anonym Kommune konterer specialklasser under 3.22.08, hvorfor de ikke indgår i ovenstående.

9 BENCHMARKNOTAT MARTS 2019 KOMMUNALE SPECIALSKOLER OVERBLIK: NØGLETAL FOR KOMMUNALE SPECIALSKOLER Søjlediagrammet nedenfor viser kommunernes samlede udgifter til kommunale specialskoler (3.22.08) pr. indskrevet elev. 400.000 350.000 300.000 250.000 200.000 Samlede udgifter til kommunale specialskoler pr. indskrevet elev, R18 363.540 307.746 249.831 278.542 219.461 268.351 271.141 264.786 150.000 100.000 50.000 korrigeret for socioøkonomi Kilde: Regnskabsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg, Herning og Anonym Kommuner for 3.22.08 delt med kommunernes oplyste elevtal. Søjlediagrammet nedenfor viser kommunernes samlede udgifter til kommunale specialskoler pr. helårselev/plads. Samlede udgifter til kommunale specialskoler pr. plads/helårselev, R18 450.000 400.000 421.286 308.256 290.807 350.000 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 254.178 310.901 278.542 319.609 Randers Horsens Sønderborg Esbjerg Kolding korrigeret for socioøkonomi Kilde: Regnskabsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg, Herning og Anonym Kommuner for 3.22.08 delt med kommunernes oplyste elevtal. Herning Kommune har ikke angivet antal helårselever, hvorfor de ikke indgår i ovenstående.

10 BENCHMARKNOTAT MARTS 2019 Søjlediagrammet nedenfor viser den gennemsnitlige enhedspris for kommunernes egne specialskoler opgjort pr. plads/helårselev. Gennemsnitspris pr. plads/helårselev i egne tilbud, R18 500.000 450.000 430.746 400.000 350.000 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 257.414 309.367 278.542 Randers Horsens Sønderborg Esbjerg korrigeret for socioøkonomi Kilde: Regnskabsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg og Anonym Kommuner for 3.22.08 delt med kommunernes oplyste elevtal. Herning Kommune har ikke angivet antal helårselever hvorfor de ikke indgår i ovenstående. Søjlediagrammet nedenfor viser den gennemsnitlige enhedspris for de eksterne, kommunale specialundervisningstilbud, som kommunerne køber pladser på opgjort pr. plads/helårsbarn. Gennemsnitspris pr. plads/helårselev i eksterne tilbud, R18 400.000 350.000 359.538 320.871 300.000 246.808 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 Randers Horsens Sønderborg korrigeret for socioøkonomi Kilde: Regnskabsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg og Anonym Kommuner for 3.22.08 delt med kommunernes oplyste elevtal. Herning Kommune har ikke angivet antal helårselever, mens Esbjerg Kommune ikke anvender eksterne, kommunale specialskoler hvorfor de ikke indgår i ovenstående.

11 BENCHMARKNOTAT MARTS 2019 Søjlediagrammet nedenfor viser kommunernes udgiftsfordeling mellem henholdsvis interne og eksterne tilbud. Udgiftsfordeling, interne og eksterne tilbud, R18 100% 90% 80% 11% 30% 14% 7% 9% 70% 60% 50% 40% 30% 89% 70% 86% 100% 93% 91% 20% 10% 0% Interne tilbud Eksterne tilbud Kilde: Regnskabsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg, Herning og Anonym Kommuner for 3.22.08 OVERBLIK: UDGIFTER TIL KOMMUNALE SPECIALSKOLER KOMMUNALE SPECIALSKOLER 3.22.08 Udgift til kommunale specialskoler 116.696.197 44.989.489 69.952.622 278.542 73.551.311 142.225.860 Heraf udgifter til egne tilbud 103.465.183 31.661.868 60.326.505 278.542 68.285.537 128.801.580 Heraf udgifter til køb af pladser eksternt 13.231.014 13.327.621 9.626.117 0 5.265.774 13.412.919 OVERBLIK: AKTIVITETSTAL FOR KOMMUNALE SPECIALSKOLER KOMMUNALE SPECIALSKOLER 3.22.08 Egne børn, opgjort pr. antal 279 146 232 1 222 451 Egne børn, opgjort pr. helårselev Eksterne børn, opgjort pr. antal Eksterne børn, opgjort pr. helårselev 240,2 123 195 1 385 42 59 48 0 17 79 36,8 54 30 0 60 Bemærkning: Herning Kommune har ikke angivet helårsbørn, hvorfor dette ikke indgår i ovenstående

12 BENCHMARKNOTAT MARTS 2019 REGIONALE SPECIALSKOLER OVERBLIK: NØGLETAL FOR REGIONALE SPECIALSKOLER Søjlediagrammet nedenfor viser kommunernes samlede udgifter til regionale specialundervisningstilbud opgjort pr. elev 700.000 Samlede udgifter til regionale specialundervisningstilbud pr. elev, R18 600.000 581.575 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 200.908 129.364 Randers Horsens Sønderborg korrigeret for socioøkonomi Kilde: Regnskabsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg og Anonym Kommuner for 3.22.09 delt med kommunernes oplyste elevtal. Esbjerg Kommune har udelukkende angivet antal helårselever, mens Herning Kommune ikke anvender regionale tilbud, hvorfor de ikke indgår i ovenstående. Søjlediagrammet nedenfor viser kommunernes samlede udgifter til regionale specialundervisningstilbud opgjort pr. helårsbarn. 700.000 Samlede udgifter til regionale specialundervisningstilbud pr. helårselev, R18 600.000 566.665 581.575 500.000 454.627 400.000 348.287 300.000 200.000 100.000 Randers Horsens Sønderborg Esbjerg korrigeret for socioøkonomi Kilde: Regnskabsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg og Anonym Kommuner for 3.22.09 delt med kommunernes oplyste elevtal. Herning Kommune har ikke oplyst udgifter til regionale tilbud, hvorfor de ikke indgår i ovenstående.

13 BENCHMARKNOTAT MARTS 2019 Søjlediagrammet nedenfor viser kommunernes samlede udgifter til objektiv finansiering for regionale specialundervisningstilbud. For Randers Kommune gælder det, at finansieringen deles mellem to forvaltninger, hvorfor søjlen er opdelt. Den blå andel af søjlen vedrører skoleområdets andel af den objektive finansiering. 160.000 Udgifter til objektiv finansiering i alt, R18 140.000 120.000 I alt 122.265 100.000 80.000 60.000 94.269 116.728 141.592 117.021 111.748 40.000 86.464 20.000 0 27.996 Kilde: Regnskabsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg og Anonym Kommuner for 3.22.09 OVERBLIK: UDGIFTER TIL REGIONALE SPECIALSKOLER REGIONALE SPECIALSKOLER 3.22.07 Regnskab 2018 samlet udgift 2.209.993 905.547 581.575 1.500.268 117.021 3.716.930 Heraf udgifter til objektiv finansiering 122.265 116.728 86.464 141.592 117.021 111.748 Heraf udgifter til køb af pladser 2.181.997 788.819 495.111 1.358.676 3.605.181 OVERBLIK: AKTIVITETSTAL FOR REGIONALE SPECIALSKOLER REGIONALE SPECIALSKOLER 3.22.07 Antal elever 11 7 1 10 Antal elever, opgjort pr. helårselev 3,9 2,6 1 3,3 8 Bemærkning: Esbjerg Kommune har ikke kunnet angive det samlede antal elever, hvorfor dette ikke fremgår. Herning Kommune anvender ikke regionale specialskoler.

14 BENCHMARKNOTAT MARTS 2019 5. PPR OVERBLIK: NØGLETAL FOR PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING Søjlediagrammet nedenfor angiver kommunernes samlede regnskabsudgifter til PPR (3.22.04) opgjort pr. 017årig. Samlede udgifter til PPR pr. 017 årig, R18 1.400 1.200 1.000 800 600 1.019 1.213 1.225 633 1.166 946 924 400 382 200 korrigeret for socioøkonomi Kilde: Regnskabsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg og Anonym Kommuner for 3.22.04 delt med befolkningstal fra Danmarks Statistik. OVERBLIK: UDGIFTER TIL PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING PPR 3.22.04 Regnskab 2018 samlet udgift 20.097.900 23.329.547 17.789.478 8.836.170 12.059.000 23.178.639 OVERBLIK: AKTIVITETSTAL FOR PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING PPR 3.22.04 Antal børn og unge, 017 år 19.726 19.239 14.522 23.142 19.064 19.881

15 BENCHMARKNOTAT MARTS 2019 6. SFO OVERBLIK: NØGLETAL FOR SKOLEFRITIDSORDNING Søjlediagrammet nedenfor viser kommunernes samlede udgifter til SFO I, II og III (3.22.05 SFO, juniorklub og fritidsklub) pr. indskrevet barn før forældrebetaling (brutto). Samlede udgifter til SFO (inkl. SFO II og III) pr. indskrevet barn (brutto), R18 45.000 40.000 33.860 33.265 38.539 40.230 38.223 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 29.405 36.795 35.933 korrigeret for socioøkonomi Kilde: Regnskabsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg og Anonym Kommuner for 3.22.05 delt med kommunernes oplyste børnetal. Søjlediagrammet nedenfor viser kommunernes samlede udgifter til SFO I, II og III (SFO, juniorklub og fritidsklub) pr. indskrevet barn i SFO efter forældrebetaling (netto). 35.000 Samlede udgifter til SFO (inkl. SFO II og III) pr. indskrevet barn (netto), R18 30.000 29.191 25.000 20.000 20.020 22.336 15.000 14.724 14.295 15.088 20.670 10.000 20.186 5.000 korrigeret for socioøkonomi Kilde: Regnskabsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg og Anonym Kommuner for 3.22.05 delt med kommunernes oplyste børnetal. Herning Kommune har traditionelt anvendt fritidshjem frem for SFO, der dog nu er under omlægning til SFO.

16 BENCHMARKNOTAT MARTS 2019 Søjlediagrammet nedenfor viser kommunernes månedlige takst for en fuldtidsplads i SFO. Månedlig forældrebetalingstakst for fuldtidsplads i SFO I 2.000 1.851 1.824 1.883 1.800 1.600 1.627 1.435 1.610 1.400 1.572 1.200 1.092 1.000 800 600 400 200 korrigeret for socioøkonomi Kilde: Data fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg, Herning og Anonym Kommuner. Søjlediagrammet nedenfor viser udgiftsandelen til SFO, der dækkes af forældrebetaling. Procentandel af udgifter dækket af forældrebetaling 60% 57% 57% 50% 48% 49% 40% 42% 30% 27% 20% 10% 0% Kilde: Regnskabsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg, Herning og Anonym Kommuner.

17 BENCHMARKNOTAT MARTS 2019 Søjlediagrammet nedenfor viser udgifter til ledelse og administration i SFO pr. indskrevet barn. BDO bemærker, at variationer i udgiftsniveauer kan være forklaret af organisatoriske valg og konteringspraksis. Hvis en SFOleder også er indskolingsleder, sker det ofte i praksis, at lønudgiften bliver konteret som en del af skolens økonomi (3.22.01). Ligeledes er der ofte variationer i, om SFOlederens hele årsværk konteret på gruppering 200, hvis vedkommende også har børnetid. Udgifter til ledelse og administration i SFO pr. indskrevet barn, R18 3.500 3.223 3.000 2.660 2.732 2.500 2.000 1.500 2.162 1.564 2.123 2.073 1.000 685 500 korrigeret for socioøkonomi Kilde: Regnskabsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg, Herning og Anonym Kommuner for 3.22.05 delt med kommunernes oplyste børnetal. Søjlediagrammet nedenfor viser den procentvise fordeling af SFObørn opdelt på SFO I, II og III (SFO, juniorklub og fritidsklub). 100% 90% 2% 17% 12% Fordeling af SFObørn 9% 3% 80% 17% 70% 60% 50% 40% 30% 83% 86% 100% 74% 100% 97% 20% 10% 0% SFO I SFO II/juniorklub SFO III/fritidsklub Kilde: Data fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg, Herning og Anonym Kommuner.

18 BENCHMARKNOTAT MARTS 2019 OVERBLIK: UDGIFTER TIL SFO SFO 3.22.05 Regnskab 2018 samlet udgift 38.061.487 48.046.157 33.533.458 73.492.314 27.964.822 75.003.217 Heraf udgifter på grp. 200 6.875.872 2.301.228 3.620.874 13.308.557 5.684.708 10.822.522 Indtægter fra forældrebetaling 49.465.726 63.757.284 31.018.914 69.741.766 10.575.648 53.350.617 OVERBLIK: AKTIVITETSTAL FOR SFO SFO 3.22.05 SFO I 2.152 2.879 1675 3.596 958 3270 SFO II/juniorklub 433 409 838 88 SFO III/fritidsklub 0 73 437 0

19 BENCHMARKNOTAT MARTS 2019 7. BEFORDRING OVERBLIK: NØGLETAL FOR BEFORDRING Søjlediagrammet nedenfor viser kommunernes udgifter til befordring (3.22.06) pr. 616 årig. Samlede udgifter til befordring pr. 616 årig, R18 1.800 1.600 1.400 1.200 1.575 1.512 1.329 1.076 1.615 1.318 1.287 1.000 905 800 600 400 200 korrigeret for socioøkonomi Kilde: Regnskabsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg, Herning og Anonym Kommuner for 3.22.06 delt med befolkningstal fra Danmarks Statistik. Søjlediagrammet nedenfor viser andelen af skoleelever, der befordres. Andel skoleelever, der befordres 16,0% 14,0% 12,0% 14,1% 14,9% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 4,4% 3,8% 4,3% 6,8% 2,0% 0,0% Randers Horsens Sønderborg Herning Anonym Kilde: Aktivitetsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Herning og Anonym Kommuner for 3.22.06 delt med kommunernes oplyste børnetal. Esbjerg Kommune har ikke kunnet opgøre antallet af befordrede elever hvorfor kommunen ikke indgår i ovenstående.

20 BENCHMARKNOTAT MARTS 2019 Søjlediagrammet nedenfor viser fordelingen af befordrede elever efter skoletilbud. 60.000 Udgifter til befordring pr. kategori 50.000 42.695 49.772 40.000 30.000 29.889 34.239 35.088 32.566 30.543 30.963 20.000 13.437 10.000 Randers Horsens Sønderborg Herning Anonym 5.092 Samlede udgifter til befordring af almenskoleelever inkl. elever i specialklasser pr. befordret elev Samlede udgifter til befordring af specialskoleelever pr. befordret elev Kilde: Regnskabsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Herning og Anonym Kommuner for 3.22.06 delt med kommunernes oplyste aktivitetstal for 3.22.06. Esbjerg Kommune har ikke kunnet opgøre antallet af befordrede elever hvorfor kommunen ikke indgår i ovenstående. Søjlediagrammet nedenfor viser kommunernes udgifter til befordring pr. befordret elev fordelt på skoletilbud. Andel af samlede udgifter til befordring fordelt på type 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 36% 38% 58% 54% 80% 3% 64% 62% 39% 46% 20% Randers Horsens Sønderborg Herning Anonym Befordring af almenskoleelever inkl elever i specialklasse Befordring af elever i specialskoletilbud Befordring af elever i regionale specialundervisningstilbud Kilde: Aktivitetsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Herning og Anonym Kommuner for 3.22.06. Esbjerg Kommune har ikke kunnet opgøre antallet af befordrede elever hvorfor kommunen ikke indgår i ovenstående.

21 BENCHMARKNOTAT MARTS 2019 OVERBLIK: UDGIFTER TIL BEFORDRING BEFORDRING 3.22.06 Regnskab 2018 samlet udgift 19.821.802 18.332.084 8.579.699 19.073.895 12.988.523 20.535.046 Heraf udgifter til befordring af almenskoleelever 12.738.129 11.314.214 3.321.162 6.024.708 4.124.839 Heraf udgifter til befordring af elever i regionale 240.947 specialundervisningstilbud Heraf udgifter til befordring af specialskoleelever 7.083.673 7.017.870 5.017.591 6.963.816 16.410.208 OVERBLIK: AKTIVITETSTAL FOR BEFORDRING BEFORDRING 3.22.06 Befordring af almenskoleelever 948 265 97 185 810 Befordring af elever i regionale specialundervisningstilbud Befordring af elever i specialskoletilbud 0 0 1 0 0 237 141 143 228 530 Esbjerg Kommune har ikke kunnet opgøre antallet af befordrede elever hvorfor kommunen ikke indgår i ovenstående.

22 BENCHMARKNOTAT MARTS 2019 8. PRIVAT OG EFTERSKOLER FRIE GRUNDSKOLER OG PRIVATE SKOLER OVERBLIK: NØGLETAL FOR FRIE GRUNDSKOLER OG PRIVATSKOLER Søjlediagrammet nedenfor viser kommunernes samlede udgifter til frie grundskoler og private skoler (3.22.10) opgjort pr. 616 årig. Samlede udgifter til frie grundskoler og private skoler, opgjort pr. 616 årig, R18 9.000 8.000 8.405 7.596 7.000 6.000 5.272 5.236 6.418 5.000 4.000 4.467 5.937 5.798 3.000 2.000 1.000 korrigeret for socioøkonomi Kilde: Regnskabsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg, Herning og Anonym Kommuner for 3.22.10 delt med befolkningstal fra Danmarks Statistik. Søjlediagrammet nedenfor viser andelen af elever i frie grundskoler og private skoler opgjort pr. 616 årig. Andel elever i frie grundskoler og private skoler opgjort pr. 616 årig 25% 22% 20% 20% 15% 14% 12% 13% 16% 15,3% 14,9% 10% 5% 0% korrigeret for socioøkonomi Kilde: Aktivitetsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg, Herning og Anonym Kommuner for 3.22.10 delt med befolkningstal fra Danmarks Statistik. Bemærkning: Andelen af elever i frie grundskoler og private skoler varierer fra Økonomi og Indenrigsministeriets nøgletal for selvsamme, da andelen opgøres forskelligt her pr. 616 årig.

23 BENCHMARKNOTAT MARTS 2019 OVERBLIK: UDGIFTER TIL FRIE GRUNDSKOLER OG PRIVATSKOLER FRIE GRUNDSKOLER OG PRIVATSKOLER 3.22.10 Regnskab 2018 samlet udgift 105.784.944 63.916.638 72.036.886 64.116.176 63.187.884 81.608.894 OVERBLIK: AKTIVITETSTAL FOR FRIE GRUNDSKOLER OG PRIVATSKOLER FRIE GRUNDSKOLER OG PRIVATSKOLER 3.22.10 Antal elever i frie skoler og privatskoler, der betales for 2.770 1.666 1.854 1.684 1.599 2.080 EFTERSKOLER OG UNGDOMSKOSTSKOLER OVERBLIK: NØGLETAL FOR EFTERSKOLER OG UNGDOMSSKOLER Søjlediagrammet nedenfor viser kommunernes samlede udgifter til efterskoler og ungdomskostskoler (3.22.12) opgjort pr. 1317 årig. Samlede udgifter til efterskoler og ungdomskostskoler, opgjort pr. 1317årig, R18 6.000 5.304 5.000 4.000 3.000 2.324 2.993 4.231 3.689 3.657 4.070 3.975 2.000 1.000 korrigeret for socioøkonomi Kilde: Regnskabsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg, Herning og Anonym Kommuner for 3.22.12 delt med befolkningstal fra Danmarks Statistik.

24 BENCHMARKNOTAT MARTS 2019 Søjlediagrammet nedenfor viser andelen af elever i efterskoler og ungdomskostskoler opgjort pr. 1317 årig. Andel elever i efterskoler og ungdomskostskoler, opgjort pr. 1317årig 16% 14% 14% 12% 10% 8% 7% 9% 11% 9% 9% 11% 10% 6% 4% 2% 0% korrigeret for socioøkonomi Kilde: Aktivitetsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg, Herning og Anonym Kommuner for 3.22.12 delt med befolkningstal fra Danmarks Statistik. OVERBLIK: UDGIFTER TIL EFTERSKOLER OG UNGDOMSKOSTSKOLER EFTERSKOLER OG UNGDOMSSKOLER 3.22.12 Regnskab 2018 samlet udgift 13.626.036 15.695.760 19.645.393 24.536.254 30.307.849 21.538.859 OVERBLIK: AKTIVITETSTAL FOR EFTERSKOLER OG UNGDOMSSKOLER EFTERSKOLER OG UNGDOMSSKOLER 3.22.12 Antal elever i efterskoler og ungdomskostskoler, der betales for 383 452 489 628 805 537

25 BENCHMARKNOTAT MARTS 2019 9. UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING OVERBLIK: NØGLETAL FOR UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING Søjlediagrammet nedenfor viser kommunernes samlede udgifter til Ungdommens Uddannelsesvejledning (3.22.14) opgjort pr. 1424 årig. Samlede udgifter til Ungdommens Uddannelsesvejledning pr. 1424årig, R18 1.000 900 800 700 869 775 626 865 698 852 781 763 600 500 400 300 200 100 korrigeret for socioøkonomi Kilde: Regnskabsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg, Herning og Anonym Kommuner for 3.22.14 delt med befolkningstal fra Danmarks Statistik. OVERBLIK: UDGIFTER TIL UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING 3.22.14 Regnskab 2018 samlet udgift 11.600.398 9.868.962 5.946.413 13.627.159 8.756.000 10.973.413 OVERBLIK: AKTIVITETSTAL FOR UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING 3.22.14 Antal unge, 1424 år 13.355 12.740 9.494 15.756 12.548 12.884

26 BENCHMARKNOTAT MARTS 2019 10. UNGDOMSSKOLEVIRKSOMHED OVERBLIK: NØGLETAL FOR UNGDOMSSKOLEVIRKSOMHED Søjlediagrammet nedenfor viser kommunernes samlede udgifter til ungdomsskolevirksomhed (3.38.76) opgjort pr. 1424årig. Samlede udgifter til Ungdomsskolen pr. 1317 årig, R18 6.000 5.587 5.481 5.000 4.000 3.455 3.418 3.986 4.215 4.210 3.000 4.111 2.000 1.000 korrigeret for socioøkonomi Kilde: Regnskabsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg, Herning og Anonym Kommuner for 3.38.76 delt med befolkningstal fra Danmarks Statistik. Søjlediagrammet nedenfor viser andelen af unge, der har deltaget i aktiviteter i regi af Ungdomsskolen opgjort pr. 1317årig. Andel unge i Ungdomsskolen pr. 1317 årig 90% 80% 79% 72% 84% 70% 60% 50% 40% 30% 26% 20% 10% 0% Randers Horsens Sønderborg Esbjerg Kilde: Aktivitetsdata fra Randers, Horsens, Sønderborg, Esbjerg og Anonym Kommuner for 3.38.76 delt med befolkningstal fra Danmarks Statistik. Herning Kommune har ikke kunnet opgøre antallet af unge, der har deltaget i aktiviteter i Ungdomsskolen, hvorfor de ikke indgår i ovenstående.

27 BENCHMARKNOTAT MARTS 2019 OVERBLIK: UDGIFTER TIL UNGDOMSSKOLEVIRKSOMHED UNGSOMSSKOLEVIRKSOMHED 3.38.76 Regnskab 2018 samlet udgift 32.753.880 28.748.787 16.039.931 22.733.319 22.775.833 24.826.258 OVERBLIK: AKTIVITETSTAL FOR UNGDOMSSKOLEVIRKSOMHED UNGSOMSSKOLEVIRKSOMHED 3.38.76 Antal unge, der har deltaget i Ungdomsskolens aktiviteter 4.627 3.778 3.900 1.716 2.450 Bemærkning: Herning Kommune har ikke kunnet opgøre antallet af unge, der har deltaget i aktiviteter i Ungdomsskolen, hvorfor de ikke indgår i ovenstående.