Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor



Relaterede dokumenter
Lønudviklingen 4. kvartal 2007

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND FLERE JOB PÅ ET ÅR

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland.

&+(! % 1,!2 * 0 %1* % 13 % % &0 %1 0 &!

AMU aktiviteter i Region Midtjylland

TENDENS TIL VENDING PÅ ARBEJDSMARKEDET

arbejdspladser gik tabt kun hver ottende kommer igen

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007

ANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR

Historiske lav pris- og lønudvikling.

Antallet af optimistiske virksomheder halveret

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

VENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG

Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune,

Voldsomt beskæftigelsesfald: Krisen kradser i alle brancher

Beskæftigelsen er faldet med langt over på et enkelt år

Midtjyske virksomheder venligt stemt over for ansatte, der starter for sig selv.

Analyse af graviditetsbetinget fravær

LØN- OG PRISSTATISTIK

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003

Statistiske informationer

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

Virksomheders brug af oplevelser og sponsorater i Region Midtjylland

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering

Copyright Sund & Bælt

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN

Krisen og dens betydning for omstilling af

Statistiske informationer

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2000

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1999

Reallønnen har det skidt for nogle af os

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Virksomhedernes rekruttering 2007 Figur 1

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Virksomhedernes rekruttering 2008 Figur 1

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1998

Lønudviklingen for august som forventet

Arbejdsmarkedet i Sønderjylland Udfordringer det næste årti

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Midtjylland

ARBEJDSMARKED. 2002:7 21. februar 2002

Bilagsrapport klynge 1

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler

Lønudviklingen 3. kvartal 2008

Stigende lønudvikling 1. kvartal 2016

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern

Reallønsfald for stort set alle

Generel erhvervsstatistik

Registrerede motorkøretøjer. Figur 1. Bestand af person-, vare- og lastbiler pr. 1. januar

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde

Bornholms vækstbarometer

Nyt om løn, marts 2015

Nyt om løn, februar 2016

Vækstforums møde den 26. januar bilag til pkt. 17. Den regionaløkonomiske. udvikling

Lønudviklingen i 3. kvartal 2015

Løn- og prisudviklingen i 2010 samt udsigterne for 2011

MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT

Ansøgning om forhåndsgodkendelse af færøsk arbejdsgiver

Næsten ens lønudvikling i alle sektorer.

Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler stiger fortsat. Figur 1. Bestand af person-, vare og lastbiler pr. 1. januar

Midtjysk konkurrenceevne

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - et indledende visitkort

Statistik over udviklingen i Silkeborg Kommune 2008

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor

Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008

TABELSAMLING. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde -

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005.

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

Generel erhvervsstatistik

Væksten i udlandet tendere til at være lidt større end i Danmark, hvilket kan give eksportmuligheder

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995

Udvikling af mindre danske havne Fokus på offshore vind Fredericia den

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Lønudviklingen for maj mindre end forventet

JOBVÆKST FORDELT PÅ BRANCHER

A 11.6 Virksomheder efter bydele og erhverv Business units by city districts and industry 170

Ansøgningsskema FO/AR7_da_ Ansøgning om forhåndsgodkendelse af færøsk arbejdsgiver til ansættelse af EU-statsborgere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

Papir C Bresnahan indikatoren

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

FRAVÆRSSTATISTIK 2014

Produktivitetsudviklingen

LønStatistik 2. kvartal 2009

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

AMK-Øst 19. januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg- Midtfyn

Generel erhvervsstatistik

Indtjeningen er illustreret ved afkastningsgraden på brancher, over tid og i forhold til EU9.

Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Assens

Fakta om erhvervsstrukturen i Gladsaxe Kommune

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012

Transkript:

29.11.2006 Notat 14571 Poul Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor Danmarks Statistik har netop udsendt tallene for lønudviklingen for den private sektor for 3. kvartal 2006. Den 12. december 2006 offentliggøres tallene for lønudviklingen i den offentlige sektor. I dette notat præsenteres tallene for den private sektor. Når tallene for den offentlige sektor foreligger, kan reguleringsordningen for statsansatte pr. 1. april 2007 beregnes og lønsatserne er dermed fastsat. Danmarks Statistik når frem til en lønudvikling i den private sektor på 3,1 procent, hvilket er 0,1 mindre end kvartalet før. Tabel 1: Lønudviklingen i dette årtusinde. Procentvis ændring pr. år Periode Private Staten Amter Forbrugersektor I alt Kommuner prisi alt H:S i alt 2001K2 4,7 4,7 3,0 2,7 2001K3 4,2 5,4 3,6 2,6 2001K4 4,1 5,8 4,0 1,9 2002K1 4,1 6,2 4,0 2,5 2002K2 3,7 4,2 2,7 2,1 2002K3 4,0 4,2 2,4 2,3 2002K4 4,0 3,3 1,3 2,7 2003K1 3,9 2,8 1,9 2,9 2003K2 3,7 3,4 4,1 2,2 2003K3 3,7 3,4 4,9 1,7 2003K4 3,5 4,0 5,8 1,5 2004K1 3,4 3,7 6,0 0,9 2004K2 3,1 4,0 3,7 1,3 2004K3 2,9 3,8 3,9 1,2 2004K4 2,8 4,1 4,1 1,3 2005K1 3,0 3,0 4,0 1,3 2005K2 2,9 3,5 2,7 1,5 2005K3 2,8 3,0 2,2 2,2 2005K4 2,9 1,8 1,5 2,0 2006K1 2,9 2,9 2,8 2,1 2006K2 3,2 1,4 3,7 2,0 2006K3 3,1 2,0 Kilde: Danmarks Statistik, udtræk fra statistikbanken.

2 Ud fra tabel 1 kan løn- og prisudviklingen vises grafisk. Jævnfør figur 1. Figur 1: Løn- og prisudviklingen i sektorer. Løn- og prisudviklingen Pct. pr. år 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 2002K2 2002K3 2002K4 2003K1 2003K2 2003K3 2003K4 2004K1 2004K2 2004K3 Periode 2004K4 2005K1 2005K2 2005K3 2005K4 2006K1 2006K2 2006K3 Private Staten Kommuner Priser Lønudviklingen i de enkelte brancheindeks i Danmarks Statistik det sidste års tid er vist i tabel 2. Tabel 2: Private sektor, lønudviklingen i pct. 2006K3 2006K2 2006K1 2005K4 2005K3 I ALT 3,1 3,2 2,9 2,9 2,8 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 3,1 3,2 2,9 2,8 2,7 Tekstil- og læderindustri 2,7 2,5 2,5 2,6 2,8 Industri 2,7 2,8 2,4 2,8 2,7 Træ-, papir- og grafisk industri 3,0 2,5 3,1 2,5 2,2 Kemisk industri og plastindustri 3,0 3,5 3,2 3,4 3,4 Sten-, ler- og glasindustri 1,9 2,7 2,8 2,7 2,8 Jern- og metalindustri 3,5 3,8 3,0 2,8 2,5 Energi- og vandforsyning 3,1 2,5 2,2 3,1 2,6 Møbelindustri og anden industri 2,7 3,0 2,6 2,6 3,5 Bygge og anlæg 3,9 4,1 3,3 3,2 2,9 Handel, hotel og restauration 3,0 3,2 2,8 3,1 2,7 Autohandel, service og tankstationer 3,5 3,0 2,7 2,6 2,6 Engroshandel undtagen med biler 2,7 3,1 2,4 3,0 2,6 Detailh. og reparationsvirks. undt. biler 3,1 3,4 3,2 3,6 3,0 Hoteller og restauranter 3,4 3,1 3,9 2,7 2,4 Transport, post og tele 2,9 3,0 2,8 2,7 2,6 Transport 3,3 3,7 3,3 2,7 3,0 Post og tele 2,1 1,8 1,9 2,6 1,8 Finansiering og forsikring 3,2 3,3 2,8 3,1 3,2 Finansiering og forretningsservice 3,4 3,9 3,3 3,5 3,2 Udlejning og ejendomsformidling 2,2 2,8 3,0 2,8 3,1 Forretningsservice 3,2 3,1 2,6 2,9 3,2 Personlige tjenesteydelser og sociale institutioner 2,5 2,4 2,7 2,4 3,0 Foreninger, kultur og renovation 2,6 2,4 2,4 2,0 2,6 Kilde: Databanken, ILON3

3 De højeste lønstigninger i 3. kvartal 2006 finder sted i bygge- og anlægsbranchen med 3,9 procent. I de håndværksprægede brancher er lønudviklingen lidt over gennemsnittet blandt alle, mens lønudviklingen i industrien og sociale institutioner ligger lidt under gennemsnittet. Med udgangspunkt i tabel 2 er i tabel 2a beregnet ændringen i den årlige stigningstakt i 3. kvartal 2006 set dels i forhold til den årlige udvikling i 2. kvartal 2006 samt i forhold til den årlige lønudvikling i 3. kvartal 2005. Der er en klar tendens til uændret eller lidt mindre årlig lønstigningstakt i 3. kvartal 2006 end i 2. kvartal 2006. Totalt set falder den årlige stigningstakt for lønudviklingen med 0,1 procent fra 2. kvartal 2006 til 3. kvartal 2006. Lønstigningstakten falder med 0,3 procentpoint eller mere i Kemisk industri og plastindustri, Sten-, ler- og glasindustrien, Jern- og metalindustri, Møbelindustri og anden industri, Engroshandel undtagen biler, Detailhandel og reparationsvirksomhed undtagen biler, Transport, Finansiering og forretningsservice, udlejning og ejendomsformidling. Men der er også brancher, hvor den årlige lønstigningstakt stiger. Ud af de 24 brancheopgørelser, som den private sektor er opdelt i, udviser de 9 en stigende årlig lønudviklingstakt fra 2. 3. kvartal 2006. Her stiger Træ-, papir- og grafisk industri, Energi- og vandforsyning, Autohandel, service og tankstationer, Hoteller og restauranter, Post og tele med 0,3 procentpoint eller mere. I forhold til 3. kvartal 2005 er den årlige stigningstakt i 3. kvartal 2006 steget fra 2,8 procent til 3,1 procent, hvilket er en stigning på 0,3 procentpoint. På trods af denne klare stigning i lønudviklingstakten udviser 6 ud af 24 brancher en faldende lønudviklingstakt på årsbasis. Sten- ler- og glasindustri, Møbelindustri og anden industri samt Udlejning og ejendomsformidling falder endog med 0,8 procentpoint eller mere. Der er således som det oftest ses en klar, men modsat rettet tendens i lønudviklingen for begge de to viste perioder. Samtidig er den branchevise lønudvikling forskelligartet. Det er en naturlig og normal tendens i lønstatistisk sammenhæng. Udviklingen i den enkelte branche afhænger i høj grad af egne forhold. Den generelle samfunds tendens smitter naturligvis af på de lokale forhandlinger, men de lokalt betingede økonomiske forhold forhandlingerne pågår under kan genfindes i resultaterne, der opnås ved de lokale lønforhandlinger. Da de enkelte brancher er sammensat af flere lokale forhandlinger, siger den generelle tendens i tallene for den enkelte branche ikke nødvendigvis noget om under hvilke forhold forhandlingerne på den enkelte virksomhed i branchen har foregået under.

Tabel 2a: Forskel Private sektor, ændring i lønudviklingen i pct. tal 1 kvar- 1 år siden I ALT -0,1 0,3 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri -0,1 0,4 Tekstil- og læderindustri 0,2-0,1 Industri -0,1 0,0 Træ-, papir- og grafisk industri 0,5 0,8 Kemisk industri og plastindustri -0,5-0,4 Sten-, ler- og glasindustri -0,8-0,9 Jern- og metalindustri -0,3 1,0 Energi- og vandforsyning 0,6 0,5 Møbelindustri og anden industri -0,3-0,8 Bygge og anlæg -0,2 1,0 Handel, hotel og restauration -0,2 0,3 Autohandel, service og tankstationer 0,5 0,9 Engroshandel undtagen med biler -0,4 0,1 Detailh. og reparationsvirks. undt. biler -0,3 0,1 Hoteller og restauranter 0,3 1,0 Transport, post og tele -0,1 0,3 Transport -0,4 0,3 Post og tele 0,3 0,3 Finansiering og forsikring -0,1 0,0 Finansiering og forretningsservice -0,5 0,2 Udlejning og ejendomsformidling -0,6-0,9 Forretningsservice 0,1 0,0 Personlige tjenesteydelser og sociale institutioner 0,1-0,5 Foreninger, kultur og renovation 0,2 0,0 Kilde: Tabel 2.

5 Tabel 3: Udviklingen i reallønnen i dette årtusinde. Procentvis stigning Periode Private Staten Amter sektor i alt Kommuner I alt H:S i alt 2001K2 1,9 1,9 0,3 2001K3 1,6 2,7 1,0 2001K4 2,2 3,8 2,1 2002K1 1,6 3,6 1,5 2002K2 1,6 2,1 0,6 2002K3 1,7 1,9 0,1 2002K4 1,3 0,6-1,4 2003K1 1,0-0,1-1,0 2003K2 1,5 1,2 1,9 2003K3 2,0 1,7 3,1 2003K4 2,0 2,5 4,2 2004K1 2,5 2,8 5,1 2004K2 1,8 2,7 2,4 2004K3 1,7 2,6 2,7 2004K4 1,5 2,8 2,8 2005K1 1,7 1,7 2,7 2005K2 1,4 2,0 1,2 2005K3 0,6 0,8 2005K4 0,9-0,2-0,5 2006K1 0,8 0,8 0,7 2006K2 1,2-0,6 1,7 2006K3 1,1 Figur 2: Reallønsudviklingen sektorvis Reallønsudviklingen 6,0 5,0 4,0 Pct. pr. år 3,0 2,0 1,0 0,0-1,0-2,0 2002K2 2002K3 2002K4 2003K1 2003K2 2003K3 2003K4 2004K1 2004K2 2004K3 Periode Private Staten Kommuner 2004K4 2005K1 2005K2 2005K3 2005K4 2006K1 2006K2 2006K3 Udviklingen i reallønnen er vist i tabel 3 og den tilhørende figur 2.

6 Lønudviklingen og reallønsudviklingen er mest stabil i den private sektor, mens såvel reallønnen som lønudviklingen fluktuerer mere i den offentlige sektor. Tallene for lønudviklingen i den offentlige sektor for 3. kvartal 2006 forventes offentliggjort af Danmarks Statistik den 12. december 2006. Denne dato er foreløbig og endnu ikke bekræftet og udgivelse er foreløbig allerede udsat ca. 3 uger. Poul Pedersen Økonom