Kulturarvsstyrelsen Att: vicedirektør Anne Mette Rahbæk H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Sønderborg, 20.11.08/pd/ia Jr. 1.3 Til tentativlisten for Verdenskulturarven, kategorien: kulturarv, bygninger, foreslås tilføjet: De fem fyrsteslotte i det dansk-tyske grænseland: Sønderborg Slot, Schloβ Glücksburg, Augustenborg Slot, Gråsten Slot og Nordborg Slot Begrundelse Hertugdømmerne Slesvig og Holsten var fra 1460 til 1864 en vigtig del af det danske monarki med egen administration, lovgivning og historiske baggrund. I modsætning til Kongeriget blev hertugdømmerne regeret i et kompliceret samspil mellem den danske konge som landsherre (overhertug) og en række hertuger af det oldenborgske dynasti med hver deres (del)hertugdømme og vidt forskellige status og magt. Det er hertugerne, der har været med til at gøre Sønderjyllands historie til noget helt andet end alle andre danske landsdeles. I området omkring Flensborg Fjord har hertugerne efterladt en række fyrsteslotte, der tilsammen udgør en enestående grænseoverskridende kulturarv i form af de fire danske slotte i nuværende Sønderborg Kommune samt et slot syd for grænsen, Glücksborg Slot, der som det eneste endnu er i en af hertugslægternes eje. Disse fem slotte udgør imidlertid ikke blot en kulturarv, der er knyttet til en særlig kategori af fyrster og deres dertil hørende livsform. Slottene er også nøglepunkter for fortællingen om de dynastiske, politiske og kulturelle konsekvenser af opdelingen i forskellige hertugelige områder, som i 1800-tallet gav sig udslag i Sønderjyllands politiske og kulturelle historie, fra de nye former for nationalfølelse over de slesvigske krige og indlemmelsen af Slesvig og Holsten i Preussen og senere i det tyske kejserrige frem til folkeafstemningerne i 1920 og den nationale forsoning og gensidige tillid efter København-Bonn-erklæringerne i 1955. I det følgende skal de fem slotte, deres bygninger og nærlandskab, inkl. parker og slotsbyer, kort beskrives.
Sønderborg Slot Slottet blev antagelig grundlagt af den danske kongemagt i slutningen af 1100-tallet og kom fra midten af 1200-tallet i hertugslægten Abels eje. Et oprindeligt borgtårn udviklede sig i løbet af middelalderen til et ringmurskastel med hjørnetårne og flere selvstændige bygninger som en af rigets stærkeste fæstninger. I perioden 1460-1564 var Sønderborg kongeligt slot, og det var her, man valgte at holde den afsatte konge Christian II. fangen 1532-49. I midten af 1500-tallet lod Christian III. og Dronning Dorothea slottet ombygge til et renæssanceanlæg i tre stokværk med tårne og spir; af dette er slotskapellet bevaret som en af Europas få endnu eksisterende lutheranske fyrstekirker fra reformationstiden. Efter 1571 blev slottet sæde for Hertug Hans den Yngre og senere for den sønderborgske hertuglinje, men efter dens fallit i 1668 blev slottet overtaget af Kronen. Omkring 1720 blev Sønderborg Slot ombygget i barok stil og blev i 1764 overdraget til den augustenborgske hertugslægt, som ejede slottet til 1852 og igen 1882-1921. Siden 1660 erne blev slottet anvendt til forskellige formål, i 1800-tallet både som dansk og preussisk garnison, men efter statens køb i 1921 blev det indrettet til bl.a. museum. Efter en omfattende statslig restaurering 1964-1973 blev slottet indrettet som museum for Sønderjyllands historie fra Reformationen til nutiden, men nordfløjen med Riddersalen og forgemakker er genskabt som i renæssancetiden. Som den fornemste verdslige bygning i Sønderjylland bruges slottet af staten til repræsentative formål. Status: Sønderborg Slot ejes som et af de kongelige slotte af Slots- og Ejendomsstyrelsen, mens den omliggende park med rester af bastioner fra omkring 1520 hører under de Kongelige Haver & Parker. 2
Augustenborg Slot Slottet og godset blev oprettet 1651, da hertug Ernst Günther af den sønderborgske linje købte landsbyen Stavnsbøl og nedlagde den. I årene 1764-77 blev det første enkle bindingsværks-anlæg erstattet af det nuværende slot med trefløjet staldgård og porttårn, opført med den lokale Lorenz Jacobsen som bygmester, men antagelig med J.G. Rosenberg som bidragende arkitekt. Samtidig opstod der i tilknytning til slottet en slotsby, hvor de talrige ansatte ved det augustenborgske gods og hof byggede deres huse. Både her og på slottet var C.A. Bohlsmann en aktiv bygmester, og i det indre blev bl.a. den endnu bevarede havesal indrettet med udsmykning af den italienske stukkatør Angelo Taddei. Endelig opførtes omkring 1780 et kompleks i den vestlige udkant bestående af Prins Emils Bolig og Palæet (opført for prinsesse Louise, senere enkesæde for hertuginde Louise Augusta). Palæet er en tidlig nyklassicistisk bygning, opført under medvirken af arkitekten Hans Næss, elev af N.H. Jardin. Efter hertugfamiliens deltagelse på slesvig-holstensk side i borgerkrigen 1848-50 blev den udelukket fra den danske konges rige og lande, og slot og godser blev købt af staten. I 1864 overgik de til preussisk statsejendom og i 1882 tilbagegivet til hertugslægten. Augustenborg Slot blev i 1921 generhvervet af den danske stat fra den augustenborgske hertug og i 1927-28 indrettet som statshospital. Parken rummer tre lange lindealléer fra 1700-tallet, men blev omkring 1780 omlagt i landskabelig stil. 3
Status: Augustenborg Slot ejes med en række nyere hospitalsbygninger af Region Syddanmark. Det bruges fortsat til sygehus, men fremtiden er på længere sigt usikker. Palæet vil i 2008 blive overtaget af et kunst- og skulpturcenter, drevet af Sønderborg Kommune. Vedligeholdelsesstandarden for bygninger og park er fortsat høj. I 2005 vedtoges en bevarende lokalplan for hertugbyen, dvs. området omkring Storegade og Slotsalléen i Augustenborg by. Trods huller fra 1960 erne fremstår hertugbyen fortsat som en historisk helhed, der er ret unik herhjemme. Gråsten Slot 4
Gråsten var oprindeligt en hovedgård i Ahlefeldt-slægtens eje. Fra 1725 til 1852 og igen 1882-1921 blev den ejet af den augustenborgske hertugfamilie. Af Ahlefeldternes pragtslot er kun østfløjen og vestfløjen med den prægtige barokslotskirke bevaret efter en omfattende brand i 1757. Efter branden opførtes en beskeden midterfløj, der omkring 1840 blev suppleret med et tårnagtigt midterparti, kronet med et rundtempel. I 1865 generhvervede den augustenborgske hertugslægt slottet, og det fungerede som fast sommerbolig for hertug Ernst Günther 1882-1921. Hans søster, den tyske kejserinde Augusta Victoria, var hyppig gæst her og ligeledes på Glücksborg Slot hos sin anden søster. Efter den danske stats køb af slottet efter Genforeningen vedtog Rigsdagen i 1935 at stille Gråsten Slot til rådighed som sommerbolig for kronprinsparret Frederik (IX.) og Ingrid. Den store landskabelige park, der går over i det smukke omliggende landskab, er en af landets tidligste parker i engelsk stil fra omkring 1780. I nyere tid har Dronning Ingrid sat sit præg på haven med bl.a. store staudebede efter engelsk tradition, i dag noget forenklet, men fortsat velholdt. Status: Gråsten Slot ejes af Slots- og Ejendomsstyrelsen som et af de kongelige slotte og fungerer fortsat som royal sommerresidens. Nordborg Slot 5
Et oprindeligt middelalderligt anlæg fra begyndelsen af 1100-tallet forsvandt efter 1571, da Nordborg Amt var blevet en del af Hans den Yngres vidt spredte hertugdømme. 1622-69 var slottet hovedsæde for det nordborgske hertugdømme, men efter dets fallit blev det underlagt kronen og derpå i 1676 overdraget til hertugerne af Pløn. Efter en brand i 1660 erne blev slottet nybygget i italiensk stil. I 1720 overtog staten Nordborg Slot og godser, som blev udstykket. I årene 1766-72 reduceredes slottet til et enetages anlæg, men i 1909 blev det atter ombygget til et slot til brug for en tysk folkehøjskole, nu i en interessant blanding af jugend- og hjemstavnsstil. På slotsholmen er bevaret alléer fra 1700-tallets barokhave, og i Nordborg by er der inden for slotsbroen fra 1909 bevaret en fin helhed i Ridepladsen omgivet af høje linde. Status: Slottet fungerer nu som dansk efterskole og fremstår velholdt og velbevaret. I 2007 er gennemført et diskret nybyggeri på slotsholmen; ved den lejlighed blev der foretaget arkæologiske undersøgelser. Placeringen af det middelalderlige Nordborg er dog fortsat uvis. 6
Schloβ Glücksburg. På fundamenterne af det tidligere Ryd Kloster, der blev nedlagt ved reformationen, byggede hertug Hans den Yngre af Sønderborg i slutningen af 1500-tallet det nuværende renæssanceslot. Det er udformet som tre parallelle gavlhuse med hjørnetårne på en holm i den opstemmede slotssø. Siden er tilføjet et lille staldgårdsanlæg, og der er betydelige rester af 1700-tallets barokhave. 1622-1779 var Glücksburg hovedsæde for den ældre glücksborgske hertuglinje. I 1824 blev slottet efter et kongeligt interregnum overgivet til hertug Vilhelm af linjen Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck. Han blev stamfader til den yngre glücksborgske linje, der er delt i en slesvig-holstensk hertugelig gren og en dansk kongelig gren. Status: Slottet ejes med tilhørende godser af en selvejende stiftelse med Prinz Christoph zu Schleswig-Holstein som formand. Slottet er åbent for offentligheden som slotsmuseum med rige samlinger og fremstår velholdt. Også slotskirken og det store parkanlæg er velbevaret og delvist restaureret, mens der ikke er nævneværdige helheder i slotsbyen. 7
Konklusion: Alle fem slotte fremstår som velbevarede historiske anlæg med vidnesbyrd om landsdelens dramatiske historie, såvel statspolitisk som kulturelt. To af slottene, Sønderborg og Gråsten, er i den danske stats eje, mens Augustenborg tilhører Region Syddanmark, og Schloβ Glücksburg og Nordborg Slot er selvejende institutioner. Der er offentlig adgang til Sønderborg og Glücksburg slotte, og på Augustenborg Slot har Museet på Sønderborg Slot siden 1997 indrettet et hertugmuseum i to af de bedst bevarede rum. Slotskirkerne i Gråsten og Augustenborg fungerer begge som sognekirker. Ud over slotsbygningerne bør parkanlæggene samt kernen af Augustenborg slotsby overvejes inddraget under Verdenskulturarven. Hertugerne og deres slotte har tidligere været betragtet som en konfliktfyldt kulturarv, mens de i dag er nationale erindringssteder og en vigtig del af fortællingen om Sønderjylland som bro mellem Tyskland og Danmark. De fem slotte afspejler, at kulturarv i grænselande er inter-national i ordets egentlige betydning. Venlig hilsen Peter Dragsbo Inge Adriansen Overinspektør, mag.art., Museumsinspektør, Ph.D., Museum Sønderjylland Sønderborg Slot Museum Sønderjylland Sønderborg Slot pedr@museum-sonderjylland.dk inad@museum-sonderjylland.dk tlf. 74 42 25 39 tlf. 74 42 25 39 www.museum-sonderjylland.dk 8