Kommissorium for Lokalplan nr. 327 Boliger og erhverv samt offentlige funktioner i tidligere Købmagergade Skole.

Transkript

1 Kommissorium for Lokalplan nr. 327 Boliger og erhverv samt offentlige funktioner i tidligere Købmagergade Skole. 1. Motivation/baggrund for projektet I foråret 2012 blev forslaget til den nye skolestruktur for Fredericia Kommune vedtaget af Fredericia Byråd. Som følge heraf skal Købmagergade Skole nedlægges pr. 1. august 2013 og ejendommen vil derefter være disponibel for en ny anvendelse. Som led i masterplanen for Fredericia s kommunale ejendomme vedtog byrådet i juni 2013 et salg af skolen til et almennyttigt boligselskab, der vil anvende ejendommen til seniorboliger og erhverv. For ejendommen skal der udarbejdes en lokalplan, der gør det muligt at ændre områdets og bygningernes anvendelse. Lokalplanen skal ligeledes indeholde bestemmelser, der sikrer de bevaringsværdige bygninger og områdets friarealers fremtidige disponering. Endelig skal lokalplanen fastlægge muligheder for placering af eventuel ny bebyggelse. Lokalplanområdet udgør ca m2 og består af én matrikel, centralt beliggende i Fredericia midtby. Området afgrænses af Sjællandsgade mod syd og Købmagergade mod vest. Mod Nord afgrænses området af baggårdsbebyggelsen til Axelhus, som ligger mod Torvegade og mod øst afgrænses området af Dalegade. Der findes otte bygninger på ejendommen, hvoraf de fire ældste bygning nr. A, B, C og D er bevaringsværdige i kategori 3 og 4. Købmagergade Skole blev indviet i år Skolen var den første borgerskole i Fredericia, og den første skole i byen som fra start var opdelt i et pige- og et drengeafsnit. Dette kan ses på to gavlmotiver på ejendommens drenge- og pigefløj, der ligger langs Købmagergade og Dalegade. Indtil år 1938 var klasserne stadig delt op efter køn, og i frikvartererne var der stadig adskilte skolegårde frem til år Bygningskomplekset er opført af flere omgange, med drenge- og pigefløjen som de centrale bygninger i det symmetriske anlæg. Skolens drengefløj mod Købmagergade og gymnastikhuset langs Sjællandsgade stod klar i år 1900, mens pigefløjen langs Dalegade og bygningen i baggården først blev opført i år Skolens bygninger var fuldt ud på niveau med samtidens skolers arkitektoniske stil og kunnen og blev tegnet af arkitekt Jesper Jespersen, der også stod bag den store boligejendom Skt. Knudsborg, et par gader fra Købmagergade Skole. Gennem en periode på over 100 år har skolen været en central kapacitet i byens skolevæsen. Kun én gang har Købmagergade Skole været lukket for undervisning. Det var da bygningerne blev beslaglagt af tyskerne under besættelsen og brugt til indkvartering af Hitler Jugend og til værksted for de tyske troppers biler. Side 1 af 6

2 Projektbeskrivelse Bygning nr. I/J mod Dalegade ønskes som del af projektet nedrevet, for at skabe plads til en ny og tidssvarende bebyggelse. Det nye byggeri bliver indrettet til boligformål og opføres ovenpå den eksisterende kælder. Bygning nr. B, den gamle pigefløj mod Dalegade, bevares og indrettes til boligformål. Bygning nr. D/E, bygningen i baggården, bevares og indrettes til fælleshus og / eller boliger. Bygning nr. C/F/G, gymnastikhuset, bevares og indrettes til fælleshus, alternativt frasælges bygningen til liberalt erhverv eller lignende erhverv i miljøklasse 1-3. Bygning nr. A, den gamle drengefløj mod Købmagergade bevares og indrettes til boligformål. Bygning nr. H/L, mod Købmagergade, bevares og frasælges til liberalt erhverv eller lignende erhverv i miljøklasse 1-3. Alternativt skal bygningen rives ned for at skabe plads til en ny og tidssvarende bebyggelse til boligformål. Bygning nr. M + K er mindre tilbygninger, med facader i træ og fladt tag. Disse rives ned i forbindelse med omlægning af skolegården til grønt område og parkering. I den tidligere skolegård indrettes opholds- og friarealer, til brug for beboere og erhvervsdrivende indenfor lokalplanområdet. De gamle træer bevares og indgår i den nye indretning af gårdmiljøet. Side 2 af 6

3 2. Formål Det er formålet med lokalplanen at fastlægge områdets anvendelse til boliger og erhverv i miljøklasse 1-3 samt offentlige formål som service-, undervisnings- og administrationsfunktioner. at sikre, at bevaringsværdige bebyggelser kun med Byrådets tilladelse må nedrives, ombygges eller på anden måde ændres, at sikre, at bevaringsværdige bygningers oprindelige arkitektur og håndværksmæssige særpræg fastholdes, at give mulighed for opførelse af nye bygninger, herunder tilbygninger til eksisterende bygninger, at sikre, at til- og ombygning af områdets bevaringsværdige bygninger sker i overensstemmelse med bygningernes oprindelige udseende, og at sikre, at ny bebyggelse udformes, så den indgår i harmoni med bevaringsværdige bygninger i lokalplanområdet og det nære bymiljø, i forhold til placering, omfang, proportioner, formsprog, håndværksmæssige detaljering og materialevalg. 3. Produkt(er) Slutproduktet er en lokalplan for matrikel nr. 693, Fredericia Bygrunde, der afgrænses af Købmagergade, Dalegade og Sjællandsgade samt bagsiden af ejendommene mod Axeltorv, som markeret på illustrationen herunder. Side 3 af 6

4 4. Succeskriterier Lokalplanen skal være så præcis, at såvel administration som offentlighed kan forstå, hvad der kan ske i området (bestemmelser) og hvilke intentioner, der er for området (redegørelse). Lokalplanen er formuleret så præcist, at det ikke er nødvendigt at dispensere fra den. 5. Projektets organisering og afgrænsning Projektejer: Peter Krongaard Kruse, konstitueret planchef Plan & Byg. Iværksætter udarbejdelsen af lokalplanen. Træffer beslutning på centrale tidspunkter i løbet af udarbejdelsen af planen. Står til rådighed som sparringspartner. Står for lokalplanens politiske gennemførelse. Bidrager til evaluering af den endelige plan og udarbejdelsesproces. Projektleder: Ann Holm Nielsen (an338), planlægger Plan & Byg Gitte Frank Andresen (ga584), planlægger Plan & Byg Irene Jensen (teij), planlægger Plan & Byg Udarbejder og sikrer aktivitets-, tids-, og ressourceplan. Inddrager projektejer ved centrale beslutninger og informerer om lokalplanens status. Ansvarlig for proces og produkt. Projektdeltagere: Trine Maigaard (tetr ), byggesagsbehandler Plan og Byg. Tove Krogh Stockmarr (teto), planlægger, Plan & Byg. Sparring i udarbejdelse af planen. Kvalitetssikring af det endelige planforslag. Sparring i udarbejdelse af planen. Kvalitetssikring af det endelige planforslag. Projektgrupper: Lokalplangruppen Analyse af planen og div. input til projektleder Sparring til projektleder Bidrag til evaluering af den færdige plan. Miljøvurderingsgruppen Miljøvurdering af planen. Div. Input til projektleder. Side 4 af 6

5 6. Tidsramme Normal lokalplanproces Proces for lokalplan nr. 327 Side 5 af 6

6 Der tages forbehold for tidsplanen, såfremt der opstår uforudsete problemstillinger, der skal forhandles med andre myndigheder, organisationer eller andre, Opgavens kompleksitet og omfang viser sig at være større end først antaget, bygherrens konsulent ikke overholder aftalte afleveringsfrister eller modtaget materiale ikke er fyldestgørende, Byrådet vedtager andet end Økonomiudvalgets indstilling, arbejdes fremgang forhindres af projektleder eller nøgle-personers sygdom eller anden forfald eller hastopgaver af uforudset omfang, projektejer, kommunens ledelse eller politikere beslutter andet end aftalt i kommissoriet. 7. Økonomi/ressourcer Kommunen bidrager til lokalplanen ved projektdeltagernes arbejde. Der er i årsprogrammet afsat 250 timer til opgaven, herunder udkast til tidsplan, miljøoplysningsskema samt udkast til lokalplan (tekst, bestemmelser og kortbilag), som skrives ind i Umbraco. 8. Evaluering af projektet Lokalplanarbejdet kvalitetssikres løbende både af projektleder, lokalplangruppe og via den interne høringsproces, inden den sendes ud i offentlig høring. Projektleder, i samarbejde med projektejer og lokalplanformanden har ansvar for intern evaluering af tids- og ressourceforbrug i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen. Lokalplanarbejdet (proces og produkteffekt) evalueres af projektejer og projektleder umiddelbart efter lokalplanens vedtagelse og i forbindelse med den efterfølgende byggesagsbehandling, med henblik på at samle erfaringer til optimering og forbedring af teamets lokalplanprocedure og kvalitetssikring af fremtidige lokalplaner. Ansvaret for at sikre igangsætning af en evaluering af planen er projektejerens. Tjekliste for evaluering i projektskabeloner under projekter på medarbejderportalen bruges som støtte i evalueringen med udgangspunkt i følgende: 1. Projektets produkt. 2. Projektets proces (tidsplan og ressourceforbrug, proces og indbyrdes arbejdsfordeling, samarbejde med projektejer og eksterne samarbejdspartnere (rådgivere, leverandører mv.). 3. Projektets effekt. 4. Formidling af den gode historie (Hvordan kan andre få glæde af eventuelle positive effekter - kortsigtede og langsigtede) som projektet har haft? Side 6 af 6