Sæt støjen på dagsordnen Arbejdsmiljøkonsulent 1
Det skal vi snakke om Akustik Taleinteferens Skelnen mellem høreskadende og generende støj Skelnen mellem auditive og ikke-auditive skader Sprogtilegnelse Støj stresser 2
Hvad er lyd Lyd er en bølgebevægelse eller snarere trykvariationer (energi), som fremkommer ved, at en lydkilde sætter luftpartiklerne i bevægelse. På den måde bevæger skiftende overtryk og undertryk sig mekanisk fremad og rammer ørerne, hvor de omsættes til høreindtryk. 3
Hvad er efterklang Det lydtekniske begreb, som betyder mest for lydkvaliteten i et lokale, er efterklangstiden. Den er et mål for, hvor længe lyden er om at dø bort Ved et efterklangskrav på 0,4 sek. må lyden (energien) ikke være mere end 0,4 sek. om at falde 60 db Kravet i bygningsreglementet til skoler er differentieret afhængigt af lokalets funktion og anvendelse 4
Bygningsreglementet gældende på ibrugstagningstidspunktet udgør mindstekravene Find de tidligere bygningsreglementer på: 1961 1966 1972-1977 1982 1995 2008-2010 http://www.ebst.dk/br08.dk/tidligerebygningsregleme nter 5
Kravene i BR 10 kap. 6.4.3 stk. 1-3 Daginstitutioner Skolefritidsordninger Delelokaler SFO/undervisning Klasserum Sløjd Sang og musik (korsang og akustisk musik) Sang og musik (elektrisk forstærket) Fællesgange og fællesrum der anvendes til gruppearbejde mm. Fællesgange og fællesrum der ikke anvendes til gruppearbejde mm 0,4 sek 0,4 sek 0,4 sek 0,6 sek. 0,6 sek. 1,1 sek. 0,6 sek. 0,4 sek. 0,9 sek. 6
Se hele rapporten fra Erhvervs og Byggestyrelsen her: http://www.ebst.dk/file/19 20/vejledning_om_lydforho ld_institutioner.pdf 7
Se hele rapporten fra Erhvervs og Byggestyrelsen her: http://www.ebst.dk/file/19 20/vejledning_om_lydforho ld_institutioner.pdf 8
Og nu til noget vigtigt Forskning på Karolinska peger på, at der ikke er et såkaldt komforttillæg hvis lyden opleves behagelig, men tvært imod er der tale om et komfortfradrag når oplevelsen er ubehagelig 9
Hvad betyder støjniveauet taleforståligheden Situation Signal/støj Gens. Fejlpct. Bemærkninger I ro 60/0 db(a) 15 Tale på 60 db(a) I støj 60/60 db(a) 25 Tale og støj lige kraftigt I støj 60/65 db(a) 32 Støj 5 db(a) > tale I støj 60/70 db(a) 56 Støj 1+ db(a) > tale Birgitte Franck Audiolog Holstebro Sygehus 10
Barnet opfatter allerede lyde og sprogrytmen fra ca. 20. fosteruge 1000 hz bastoner Sproget er først færdigt udviklet omkring 16 års alderen De første ting barnet øver sig i at skelne mellem er lang-kort, høj-lav, stigende-faldende 11
pæne skulle mon hun hyle penne skule mund hund hylde 12
Hvor lægges trykket: Jeg sagde ikke hun stjal min cykel 13
Hvad støjer (1) Mekanisk støj Ventilationssystemer Trafikstøj Telefoner Køkkenmaskiner Støj fra inventar Borde, stole, døre Kontormaskiner 14
Hvad støjer (2) Støj fra mennesker Voksne der taler højt/råber Voksne der spiller høj musik Voksne der bevæger sig hurtigt Den fysiske indretning Rum indrettet som Fredericia banegård Lange gange Store fællesrum/aulaer Storrumskontorer Auditorier Rum med dårlig akustik 15
Nogle myter Personer der har det sjovt larmer Den støj man selv laver fordi man har det sjovt er ikke skadelig Børns og unges hørelse er ikke ligeså følsom som voksnes Børn og unge i dag støjer mere end tidligere Børn og unge kan godt koncentrere sig selvom de er omgivet af støj Beroligende musik (Music Cure) Massage Rolige kroge og hjørner 16
øjeblikkelig høreskade diskoteksrum boldspil i gymnastiksal rum med computerspil leg i grupperum almindelig tale om natten 17
Et lille tankeeksperiment 8 arbejdstimer = 85 dd(a) 3 db(a) udgør en fordobling/halvvering 111 db(a) - 2 min. 108 db(a) - 4 min. 105 db(a) - 8 min. 102 db(a) - 16 min 99 db(a) - 32 min. 96 db(a) - 1 time og 4 min. 93 db(a) - 2 timer og 8 min. 90 db(a) - 4 timer og 16 min. 87 db(a) - 8 timer og 32 min. 84 db(a) - 17 timer og 4 min. 18
Eller omvendt 85 db(a) 8 timer 88-4 - 91-2 - 94-1 - 97-30 min. 100-15 - 103-7,5-106 - 3,75-109- 1,87-112 - 0,93 - altså mindre end 1 minut. 19
Tre grunde til at måle støjen 1. Myndighedskrav 2. Kortlægning og logbog 3. Helbredsundersøgelser 20
21
GLX - Explorer www.frederiksen.eu/da/ support/download/ 22
Øret er meget kompliceret 23
24
Auditive effekter Hørenedsættelse 1. De højfrekvente svingninger først 2. Ikea-testen Tinnitus 1. relateret til høreskade 2. somatisk tinnitus 3. tinnitus relateret til angst og depression Hyperakusis forøget følsomhed overfor lyde der ikke normalt giver anledning til problemer Tab af dynamisk tilpasningsevne 25
26
Ikke-auditive effekter Biologiske effekter Hjerte-kar sygdomme Stress Præstation Koncentration Påvirkning af menneskestemmer 27
Støj, stress og psykisk arbejdsmiljø Baggrundsstøjen havde ikke indflydelse på forsøgsdeltagernes produktivitet, og forsøgsdeltagerne i det støjfyldte miljø rapporterede heller ikke om mere stress. På trods af dette var niveauet af stresshormonet adrenalin signifikant højere i urin fra forsøgsdeltagere i det støjfyldte miljø i forhold til forsøgsdeltagerne i de stille omgivelser. Kilde: NFA 28
29
Er du introvert eller ekstrovert? Indadvendt eller udadvendt et eksempel: I et supermarked vil en ekstrovert vil suge alle oplevelser til dig, være opmærksom på alle de andre kunder, hilse på dem kikke på mange hylder er nysgerrig og undersøgende, hvorimod en introvert vil synes det er lidt overvældende, og styrer mod de ting der skal købes og forsøge at begrænse indtrykkene. Introverte mennesker er mere tilbøjelige til at blive/lade sig forstyrre af påvirkninger fra omgivelserne 30
Kilde NFA 31
Arbejdshukommelsen - working memory En lytter er nødt til at forholde sig til tre ting: Hvad sagde taleren? Identificere ordene Hvad betyder det, der blev sagt? Integrere og tolke det man har hørt Hvad var det der blev sagt? Det hørte skal lagres i (korttids)hukommelsen Alle tre spørgsmål involvere arbejdshukommelsen Jo mere kapacitet, det kræver at høre, jo mindre er der til rådighed for integrering, tolkning og hukommelse Kilde: NFA
Kilde NFA 33
Kilde NFA 34
I det store og hele kan de negative gængse betragtninger bekræftes støj reducerer trivsel og betyder øget sygefravær Kilde NFA 35
Kilde: NFA 36
Kilde: NFA 37
Kilde: NFA 38
Kilde: NFA 39
40
41
Akustikiregulering af undervisningslokale Før Efter 42
43
44
45
46
47
lad være med at anvende en absorbent som opslagstavle Brug gerne vægareal til absorbenter 48
49
50
51
52
53
54
55
Musikerhøreværn med fire forskellige dæmpninger 56
Støjdæmpende skumplader fra Accu- Dan Koster ca. 1000 kr. pr. m 2 plus moms Limen koster ca. 50 kr. pr tupe plus moms, og rækker til 4-5 plader www.acudan.dk 57
58
Små selvklæbende silikone halvmåner er gode mod støj fra metel-mod metal 59
60
Her er alle forudsætninger for at det går galt tilstede Lav loftshøjde Hårde gulvflader Hårde loftsflader Vægge af blanke mursten Store glasflader 61
Uhensigtsmæssig indretning dårlig belysning 62
Akustisk dæmpende skærmvæg fra Alpha-Akustik 63
64
www.arbejdsmiljoweb.dk/din_arbejdsplads/undervisning/m ateriale_undervisning/~/media/arbejdsmiljoeweb/pdf/din_ arbejdsplads/st%c3%b8j%20i%20grundskolen.pdf 65
http://www.arbejdsmiljoweb.dk/st oej_lys_og_luft/stoej/materiale_st oej/~/media/arbejdsmiljoeweb/pd F/Lys_luft_og_stoej/Om%20natten %20er%20her%20stille.ashx 66
67
68
69
70
71
Lidt interesseant på nettet www.stojweb.dk www.at.dk www.amk.kk.dk www.kl.dk www.kolding.dk/arbejdsmiljø/støj www.dcum.dk www.hoerehandicap.dk www.bupl.dk www.foa.dk 72
Udvalgte relevante materialer og hjemmesider Branchevejledning, Indretning af daginstitutioner (kan downloades) Branchevejledning, Om natten er her stille men om dagen (kan downloades) Interaktiv hjemmeside: - www.stojweb.dk BAR SoSu s hjemmeside - www.arbejdsmiljoweb.dk Støj i daginstitutioner, Socialministeriet(kan downloades) www.social.dk Støj og pædagogik, Socialministeriet (kan downloades) www.social.dk Støj og uderum, Socialministeriet (kan downloades) - www.social.dk Arbejdsmiljøvejviser nr. 46, dag og døgninstitutioner - www.at.dk Arbejdstilsynets hjemmeside - www.at.dk Indeklimaportalen - www.indeklimaportalen.dk Videncenter for arbejdsmiljø - www.arbejdsmiljoviden.dk Kommunernes Landsforening - www.kl.dk BUPL, Støj og indeklimaundersøgelse - www.bupl.dk BUPL, APV materialer - www.bupl.dk Minimumsdirektiv 89/391/EØF Bekendtgørelse nr. 801 af 4. Oktober 1993 www.at.dk Sundhedsstyrelsen Vejledning om hygiejne i daginstitutioner 2009 - www.sst.dk 73
Reglerne EU s minimumsdirektiv 89/391/EØF Støjbekendtgørelsen (nr. 63 af 6. februar 2006) Unødvendig støjbelastning skal undgås Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres så de ansatte er mindst muligt udsatte for støj Hvis arbejdsgiveren vurderer at de ansatte er udsatte for støjbelastninger, skal APV en indeholde en vurdering af denne Der skal om nødvendigt udføres målinger for at klarlægge forholdene Ingen må udsættes for en belastning på mere end 85 db(a) beregnet som et gennemsnit over 8 timer Ved 80 db(a) skal arbejdsgiveren stille høreværn til rådighed Ved 85 db(a) skal den ansatte anvende høreværn Tekniske og eller administrative foranstaltninger Dagtilbudsloven (specielt afsnittet om børnemiljøvurderinger) Folkeskolenloven (specielt afsnittet om undervisningsmiljøvurderinger) Sundhedsloven (specielt afsnittet om daginstitutioner) 74