Beregning af usikkerhed på emissionsfaktorer. Arne Oxbøl



Relaterede dokumenter
4. september π B = Lungefunktions data fra tirsdags Gennemsnit l/min

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Forsøgsvejledning - Iltoptagelse

Valgkampens og valgets matematik

PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006

PSO 3141 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Anlæg A4 April 2002

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg A3. August/september 2008

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 0 1. Energimærkningsskala 0 1

Rapport. Sammendrag. Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet. Chris Claudi-Magnussen

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan

Rygtespredning: Et logistisk eksperiment

Mikro-kursus i statistik 1. del Mikrokursus i biostatistik 1

Emissionsfaktorer og væsentlige kilder

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Præstationsprøvning 2013 Undertitel

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Vi kalder nu antal prøverør blandt de 20, hvor der ikke ses vækst for X.

Note til styrkefunktionen

Præstationsprøvning 2006

Uge 48 II Teoretisk Statistik 27. november Numerisk modelkontrol af diskrete fordelinger: intro

Energi- og klimaregnskab Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Krav til virkningsgrad og forbrænding i mindre anlæg

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

CO2-opgørelsen

Hvor meget el bruger din familie?

Udfordringer ved BAT-konklusionerne med fokus på biomasse

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn

D1 1 Partikelformede bjergarter

Kapitel 3 Centraltendens og spredning

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

a) Har måleresultaterne for de 2 laboranter samme varians? b) Tyder resultaterne på, at nogen af laboranterne måler med en systematisk fejl?

Rensning af røg fra brændeovne

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium

Matematik B Klasse 1.4 Hjemmeopaver

NO x -afgift og refusion af afgift

Notat. Gælder kun modul II (mangler afklaring om det kan laves) MODUL III Øvrige køer > 12 > 24

Nye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen

Reminder: Hypotesetest for én parameter. Økonometri: Lektion 4. F -test Justeret R 2 Aymptotiske resultater. En god model

MIRIAM - Models for rolling resistance In Road Infrastructure Asset Management Systems

Bilag 14. Påbud om vilkårsændring i miljøgodkendelse af 8. maj 2003 til RGS 90 PVC-Recycling

Der er valgt at anvende en forholdsvis mekanisk fremskrivningsmodel med få forudsætninger.

Fig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord

Imputering af borgere på plejehjem/-bolig

Peter Harremoës Mat A eksamen med hjælpemidler 15. december f (x) = 0. 2x + k 1 x = 0 2x 2 + k = 0 2x 2 = k x 2 = k 2. k 2.

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune.

boligform Fordelingen mellem lejligheder og hus/rækkehus svarer ganske godt til landsgennemsnittet, samt forventningen til Hørsholm Kommune specifikt.

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS

Forelæsning 6: Kapitel 7: Hypotesetest for gennemsnit (one-sample setup)

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

Kursus Introduktion til Statistik. Forelæsning 7: Kapitel 7 og 8: Statistik for to gennemsnit, ( , ) Per Bruun Brockhoff

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

ÅRSRAPPORT Affaldsenergianlægget Energiproduktion Genbrug og Energi

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?

Den ideelle operationsforstærker.

Dioxinemission fra affaldsforbrænding

1 Start og afslutning. Help.

PCB I SKOLER INDHOLD. Indledning. 1 Indledning. PCB i materialer i skoler. PCB i indeluft i skoler. Sammenfattende vurdering

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

FÅ MERE VIDEN UD AF DINE MÅLINGER OG DATA

Lektion 4 Brøker og forholdstal

Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder. Monte Carlo

Padborg Fjernvarme. Projektansøgning for udnyttelse af overskudsvarme Fra Agri Norcold Industrivej 2, 6330 Padborg. Side 1 af 6

1 Indledning Baggrund og formål Eksempel på problematikken (spørgsmål og svar i ref-labs svartjeneste)... 2

Højere Teknisk Eksamen maj Matematik A. Forberedelsesmateriale til 5 timers skriftlig prøve NY ORDNING. Undervisningsministeriet

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg A1. September 2008

Imputering af borgere på plejehjem/-bolig

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Estimation

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014

Elevtrivselsundersøgelse

Dansk Beton, Letbetongruppen - BIH

miljø og sundhed Læs i dette nummer om mobiltelefoner og kræft uranindtag skimmelsvampe i bygninger ny dansk radon undersøgelse Se også

Bilagsmappe RØGPROBLEMER I TOMGANG PÅ BAYARD KLASSEN

NO x -gå-hjem-møde. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. NOx-gå-hjem-møde maj 2013

Gældende pr. 1. august 2012

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EMISSIONSFAKTORER FOR FLY OG FÆRGER FREM MOD 2080 INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Antagelser Færger Fly 3

Driftsoptimering af distributionsnettet

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Maple 11 - Chi-i-anden test

Differentialligninger. Ib Michelsen

< Supermarkeder < Drugstores < Apoteker

Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder

Gældende pr. 1. august 2013

Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning!

Energihandlingsplan for Beskæftigelsesministeriet

Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder. Monte Carlo

Løsning til øvelsesopgaver dag 4 spg 5-9

Transkript:

Beregning af usikkerhed på emissionsfaktorer Arne Oxbøl

Fremgangsmåde for hver parameter (stof) Vurdering af metodeusikkerhed Datamaterialet er indsamlede enkeltmålinger fra de enkelte anlæg inden for røgrensningstyper (mg/m 3 ) For samtlige målinger inden for en type beregnes gennemsnittet. Det bruges til at vurdere metodeusikkerheden Hvis værdien >= 5 * detektionsgrænsen anvendes metodeusikkerhed (FORCE Technology) k=1 Hvis værdien < detektionsgrænsen anvendes 50% k=1 Hvis detektionsgrænsen < værdien < 5 * detektionsgrænsen beregnes proportionalt mellem metodeusikkerhed og 50%

Fremgangsmåde for hver parameter (stof) Estimat af usikkerhed på emissionsfaktor for målte anlæg mg/m 3 omregnes til g/gj ved hjælp af formel For hvert anlæg beregnes middelværdi og spredning på målingerne Til estimat af usikkerhed (i %) bruges den største værdi af spredningen på målingerne og metodeusikkerheden - s aktuel Usikkerheden på middelværdien af målingerne beregnes som s aktuel divideret med kvadratroden af antal målinger

Fremgangsmåde for hver parameter (stof) Estimat af emissionsfaktor for hver røgrensningstype For hvert målt anlæg multipliceres energi med anlæggets emissionsfaktor (emission i kg/år) Summen af emission (i kg/år) for anlæg divideres med summen af energi (energivægtet emissionsfaktor i kg/tj) Usikkerheden (i kg/år) for hvert anlæg beregnes ved at multiplicere emissionen med den estimerede usikkerhed (i %) for hvert anlæg Usikkerheden (i kg/år) på den samlede emission beregnes som kvadratroden af kvadratsummen af usikkerheder for hvert anlæg Usikkerheden (i kg/år) på den samlede emission divideres med summen af energi (usikkerhed på energivægtet emissionsfaktor i kg/tj)

Gyldighed for emissionsfaktoren Den fundne, energivægtede emissionsfaktor gælder for den røgrensningstype, som de målte værker har brugt. Usikkerheden på emissionsfaktoren gælder for netop den energimængde, som de målte værker har brugt. Energimængden på ikke målte værker deles op i et antal klumper (n) svarende til den energimængde, som de målte værker har brugt. til brug for usikkerhedsberegning for ikke målte værker

Fremgangsmåde for hver parameter (stof) For gruppen af ikke målte anlæg multipliceres den samlede energi med den energivægtede emissionsfaktor (emission i kg/år) Usikkerheden (i kg/år) for gruppen af ikke målte anlæg beregnes ved at multiplicere emissionen med usikkerheden (i %) for den energivægtede emissionsfaktor og dividere med kvadratroden af n Usikkerheden på den samlede emission for både målte og ikke målte anlæg beregnes som kvadratroden af kvadratsummen af usikkerheder for de to typer

Illustration af resultater Parameter Hg FB+WET Antal Hvorfor er usikkerheden på ikke Målte Enhed målte værker mindre end påværker målte værker og den samlede usikkerhed endnu mindre? 3 Ikke målte værker 3 Total 6 Energi Energivægtet emissionsfaktor TJ/år Det vender jeg tilbage til. kg/tj 2.210 0,00063 5.649-7.859 - Usikkerhed på faktor (K=1) kg/tj 0,000089 - - Usikkerhed på faktor (K=1) Relativt 0,14 - - Emission kg/år 1,4 3,5 4,9 Usikkerhed kg/år 0,20 0,32 0,37 Usikkerhed % af emission 14,2 8,9 7,6

Illustration af resultater Hg Faktor kg/tj 0,0040 0,0035 0,0030 0,0025 kg/tj 0,0020 0,0015 0,0010 0,0005 0,0000 ESP+WET+FB ESP+WET FB+WET SD+FB DRY+FB Røgrensningsmetode

Illustration af resultater CO Faktor kg/tj 14 12 10 kg/tj 8 6 4 2 0 ESP+WET+FB ESP+WET FB+WET SD+FB DRY+FB Røgrensningsmetode

Illustration af resultater NO x Faktor kg/tj 120 100 80 kg/tj 60 40 20 0 ESP+WET+FB ESP+WET FB+WET SD+FB DRY+FB Røgrensningsmetode

Illustration af resultater Cd Faktor kg/tj 0,0015 0,0010 kg/tj 0,0005 0,0000 ESP+WET+FB ESP+WET FB+WET SD+FB DRY+FB Røgrensningsmetode

Illustration af resultater Pb Faktor kg/tj 0,0080 0,0070 0,0060 0,0050 kg/tj 0,0040 0,0030 0,0020 0,0010 0,0000 ESP+WET+FB ESP+WET FB+WET SD+FB DRY+FB Røgrensningsmetode

Illustration af resultater Dioxiner og furaner Faktor mg/tj 0,0100 0,0090 0,0080 0,0070 0,0060 mg/tj 0,0050 0,0040 0,0030 0,0020 0,0010 0,0000 ESP+WET+FB ESP+WET FB+WET SD+FB DRY+FB Røgrensningsmetode

Hvorfor Grus i stedet er usikkerheden for emissionpå ikke målte? En entreprenør skal bruge 100 portioner grus af 1.000 kg. Han ønsker 5 prøveleverancer af 1.000 kg, og leverandøren siger, at han kun kan levere plus/minus 5% - altså 50 kg. De 5 prøveleverancer ser sådan ud: 980 kg, 1080 kg, 900 kg, 1050 kg, 970 kg Middelværdien er 996 kg og spredningen er 71 kg, svarende til 7,1%.

Den faktiske ydelse Entreprenøren vurderer derfor, at han med hver leverance får i gennemsnit 996 kg med en spredning på 71 kg (7,1%). Han forventer derfor at få i alt 95 * 996 kg = 94.620 kg plus de 4.980 kg han har fået. Han er ret sikker på, at den samlede mængde i de 95 leverancer ikke kommer til at svinge mere end ca. 700 kg svarende til ca. 0,73%

Hvor meget grus blev leveret? De 95 leverancer simuleres ved Excels generator af tilfældige tal i en normalfordeling med middelværdi 996 kg og spredning 71 kg. Resultatet blev et gennemsnit på 995 kg men med en spredning på ca. 79 kg. Den samlede leverance blev på 94.535 kg - altså kun 84 kg under det forventede. Den relativt store usikkerhed på enkeltleverancer udjævnes således ved mange leverancer.

Går det godt hver gang? Test af fire leverancer mere gav: Middel: 995 kg, s: 74 kg, sum: 94540, afv.: -80 kg Middel: 997 kg, s: 78 kg, sum: 94756, afv.: 136 kg Middel: 994 kg, s: 64 kg, sum: 94420, afv.: -200 kg Middel: 1003 kg, s: 70 kg, sum: 95293, afv. 673 kg Alle de fem testleverancer afveg mindre end 700 kg fra det forventede.

Tilbage til emissioner til luften Det er med emissionsmålinger som med leverancer af grus: Nogen målinger viser for højt andre viser for lidt jo flere målinger man laver, jo tættere på den sande værdi kommer gennemsnittet, og dermed jo mindre bliver usikkerheden Emissionsfaktorer kan bruges til at estimere emissionen for kommende år på basis af energiforbruget. Usikkerhedsberegning afhænger af fordelingen af målte og ikke målte værker for den pågældende emissionsfaktor

Tak for opmærksomheden