Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk petb@adm.ku.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i bioinformatik Kandidatuddannelsen i bioinformatik (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, 18/ bekendtgørelsens bilag 1, 4.8. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 31. august 2011 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts 2010. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 5. september 2011 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. 27. oktober 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 E-post acedenmark@acedenmark.dk CVR-nr. 30603907 Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon 7231 8808 E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr. 11-101835 Dok nr. 2087790 Side 1/2 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 19. september 2011 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. UBST har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen)- 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr. 1402 af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).
Titel Dansk: Engelsk: Cand.scient. i bioinformatik Master of Science (MSc) in Bioinformatics Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er 8200. Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 8233 AUDD 8233 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. 14 i bekendtgørelse nr. 233 af 24. marts 2011. Styrelsen har noteret sig, at universitetet har fastsat en maksimumramme for tilgangen på 25 studerende. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Styrelsen bemærker at ACE Denmark har gennemgået udvælgelseskriterierne. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for datalogi med mulighed for eventuelt at supplere fra censorkorpset for biologi. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af rådets positive akkreditering og UBSTs afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk. 1 4. Akkrediteringen er gældende til og med den 31. september 2017, svarende til en periode på 6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Akkrediteringsrådet bemærker, at de studerende kun i begrænset omfang synes at være opmærksomme på andre karrieremuligheder end ph.d.- uddannelsen. Akkrediteringsrådet bemærker endvidere, at uddannelsen ikke har undersøgt årsagerne til frafaldet systematisk. Adgangskrav Studerende med en bachelorgrad i biologi, biokemi, molekylær biomedicin, datalogi, naturvidenskab og it, de fysiske fag samt de matematiske fag fra Københavns Universitet kan optages på kandidatuddannelsen i bioinformatik. Studerende med en bachelorgrad inden for naturvidenskab eller teknisk videnskab fra et 4 Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven).
dansk eller udenlandsk universitet, hvis de har bestået følgende kurser inden for molekylærbiologi/genetik/biokemi i et omfang svarende til mindst 30 ECTSpoint eller kurser inden for statistik/datalogi/matematik/fysik i et omfang svarende til mindst 30 ECTS-point. Den studerende skal desuden dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau, jf. 11 i adgangsbekendtgørelsen. Udvælgelseskriterier Der er fastsat følgende udvælgelseskriterier, jf. adgangsbekendtgørelsens 32, stk. 1 og 2 5 : Såfremt der er flere kvalificerede ansøgere til uddannelsen, end der er ledige pladser, prioriteres ansøgere med størst mulig tværfaglighed i uddannelsen, hvilket vil sige, at de har kurser inden for både biologiske og matematisk-fysiskdatalogiske discipliner. Herudover prioriteres efter karakterer og relevansen af ansøgerens kurser for bioinformatikuddannelsen. Udbudssted Uddannelsen udbydes i København. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er engelsksproget og udbydes også på Aarhus Universitet. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen 5 Jf. Bekendtgørelse nr. 233 af 24. marts 2011 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen).
Kandidatuddannelse i bioinformatik Københavns Universitet Turnusakkreditering 2011-1
Turnusakkreditering, 2011-1 Publikationen er udgivet elektronisk på www.acedenmark.dk 2
Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 6 Resumé af kriterievurderingerne... 6 Grundoplysninger... 7 Uddannelsens struktur... 8 Uddannelsens kompetenceprofil... 9 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet... 10 Kriterium 1: Behov for uddannelsen... 10 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse... 13 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet... 13 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring... 16 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau... 16 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse... 17 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen... 22 Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen... 28 Tilskudsmæssig indplacering... 28 Titel... 28 Den normerede studietid... 28 Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen... 28 Legalitet... 29 Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af?... 29 Hovedområde... 29 Censorkorps... 29 Sprog... 29 Adgang... 29 Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen... 30 Særlige forhold... 30 Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv... 30 Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser... 30 Parallelforløb og fællesuddannelser... 30 Andre forhold... 30 3
Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr. 1402 af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4
Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for uddannelsens fagområde Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for uddannelsens fagområde Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i bioinformatik består af: Kernefaglig ekspert Professor Bengt Persson, Institutionen för kemi, fysik och biologi (IFM), Linköpings Universitet Aftagerrepræsentant Udviklingschef Roald Forsberg, CLC bio A/S Studerende Stud.polyt. Simon Bøgh Jensen, medicin og teknologi, Danmarks Tekniske Universitet Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 14. januar 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 23. marts 2011 - modtaget supplerende dokumentation ang. grundoplysninger og publikationsopgørelse for det samlede forskningsmiljø bag uddannelsen 29. marts 2011 - supplerende dokumentation, indhentet af ACE Denmark: Notat om KU s kvalitetssikringspolitik: http://uddannelseskvalitet.ku.dk/kvalitetssikring/politik/ 31. marts 2011 - supplerende dokumentation, indhentet af ACE Denmark: Undersøgelsen af studie- og undervisningsmiljøet på Københavns Universitet 2010 http://studiemiljoe.ku.dk/umv/2010-2012/ 4. april 2011 - modtaget supplerende oplysninger om uddannelsens kapacitetstal. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 17. marts 2011 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 13. maj 2011 Høringssvar modtaget 25. maj 2011 Sagsbehandling afsluttet 7. juni 2011 5
Indstilling ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i bioinformatik på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Behov for uddannelsen (kriterium 1), fordi det er uklart, hvordan dialogen med aftagerpaneler, aftagere og dimittender anvendes i forhold til at sikre uddannelsens kvalitet og relevans. - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), fordi der ikke er foretaget en systematisk analyse af årsagerne til frafaldet, som flere år har ligget mere end 33 % over det naturvidenskabelige hovedområde. Akkrediteringspanelet er dog opmærksomt på, at der er tale om små populationer, og at årsagerne til frafaldet i nogen grad kendes på grund af et lille miljø. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi det er uklart, om de aktiviteter universitetet har iværksat for at nedbringe frafaldet og øge studieprogressionen på uddannelsen vil have effekt, idet årsagerne til frafald og langsom studieprogression ikke undersøges systematisk. Resumé af kriterievurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende 1 2 3 4 5 6
Grundoplysninger Udbudssted København Sprog Uddannelsen udbydes på engelsk Hovedområde Det naturvidenskabelige hovedområde Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende 2007 8 37 11-2008 5 25 11-2009 13 33 3 - Den samlede studenterbestand stemmer ikke med antal optagne og fuldførte studerende pga. frafald. (Supplerende dokumentation d. 23. marts 2011) 7
Uddannelsens struktur (Dokumentationsrapport, s. 14) De obligatoriske fagelementer består af følgende kurser: Biological Sequence Analysis, 7,5 ECTS-point Structural Bioinformatics, 7,5 ECTS-point Population Genetics, 7,5 ECTS-point Bioinformatics of High-throughput Analysis, 7,5 ECTS-point Begrænset valgfri fagelementer redskabskurser: Linux og Phyton Programmering, 7,5 ECTS-point Statistics for bioinformatics and escience (StatBI/E), 7,5 ECTS-point Statistics for Molecular Biomedicine, 7,5 ECTS-point Introduction to Molecular Biology and Genetics, 7,5 ECTS-point Biokemi 2: Protein og nukleinsyre biokemi, molekylær og cellebiologi. (15 ECTS-point, teoretisk kursus) Theoretical Molecular Genetics, 7,5 ECTS-point Begrænset valgfri fagelementer specialkurser: Bioinformatics Project 1-4, 7,5 ECTS-point Individuelt Projekt i Bioinformatik, 7,5 eller 15 ECTS-point Statistical methods for machine learning, 7,5 ECTS-point Advanced topics in data modelling, 7,5 ECTS-point (Studieordning for kandidatuddannelsen i bioinformatik, 2010, s. 4-5) 8
Uddannelsens kompetenceprofil Viden: En kandidat i bioinformatik behersker centrale teoretiske principper og modeller indenfor bioinformatik. Kandidaten vil have en solid tværfaglig viden inden for områderne biologisk sekvensanalyse, molekylær fylogeni, strukturel bioinformatik, systembiologi samt de bioinformatiske aspekter af genekspression og proteomics data have viden på det højeste internationale niveau inden for sit specialeområde have kendskab til relevante dele af genetik, molekylærbiologi, cellebiologi, matematik, statistik datalogi og machine learning kunne forstå den bioinformatiske faglitteratur og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets viden og kunne identificere videnskabelige problemstillinger være bekendt med den industrielle og medicinske anvendelse af fagets resultater Færdigheder: En kandidat i bioinformatik kan udvikle og bruge metoder til at håndtere og analysere store mængder biologiske data. Kandidaten kan tillige afdække, analysere og løse både teoretiske og praktiske bioinformatiske problemstillinger. Kandidaten vil kunne bearbejde, fortolke og vurdere store biologiske datasæt kunne opsøge og uddrage information om komplicerede biologiske processer såvel som datalogiske og statistiske problemstillinger kunne bruge informationsteknologi, herunder databaser og programmer, på en effektiv og hensigtsmæssig måde og kunne udvikle mindre programmer kunne vurdere og anvende metoder beskrevet i den bioinformatiske faglitteratur kunne formidle sin viden på tværs af faggrænser og skabe bro i kommunikationen imellem forskellige faggrupper Kompetencer: En kandidat i bioinformatik kan styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. kan selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering (Studieordning for kandidatuddannelsen i bioinformatik, s. 2-3) 9
Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Ved Det Naturvidenskablige Fakultet (KU SCIENCE) er der etableret fem brancheorienterede aftagerpaneler, som rådgiver på tværs af fakultetets uddannelser. Aftagerpanelerne for It og Finans samt Sundhed og Medicin dækker kandidatuddannelsen i bioinformatik (Bilag 1). Uddannelsen har været præsenteret på et generelt niveau på møder i de to aftagerpaneler. Endvidere er der afholdt et fællesmøde for alle aftagerpanelerne, hvor medlemmerne har forholdt sig til fakultetets dimittendundersøgelse og er fremkommet med en række idéer til samarbejde mellem KU SCIENCE og virksomhederne (Bilag 3). Det fremgår af dokumentationsrapporten, at panelerne rådgiver dekanen om de enkelte studieretningers optag på baggrund af beskæftigelsestal og tilgængelige analyser af beskæftigelsesudsigterne for de enkelte fag. Erfaringerne fra dialogmøderne med aftagerpanelerne indgår i studienævnets arbejde med udvikling og kvalitetssikring af uddannelserne. (Dokumentationsrapport, s. 3) På mødet med ledelsen fremgik det imidlertid, at dialogen med aftagerpanelerne endnu ikke er etableret i forhold til kandidatuddannelsen i bioinformatik. Aftagerne har dog givet udtryk for, at der er et stort behov for biostatistisk oprustning. I dokumentationsrapporten redegøres der endvidere for en række forhold, der understøtter kontakten til aftagere: 35 % af dimittenderne fra bioinformatik udarbejdet projekter i samarbejde med virksomheder Censorformandskabet høres i forbindelse med udarbejdelse af nye studieordninger eller ved væsentlige ændringer af eksisterende studieordninger. Alumneforeningen Kubulus tilbyder bl.a. et mentorprogram og afholder karrieredage for kandidatstuderende. (Dokumentationsrapport, s. 3-4) På besøget gav underviserne desuden eksempler på, at der anvendes eksterne undervisere fra virksomheder i nogle kurser. Det fremgik imidlertid, at der aktuelt ikke anvendes så mange virksomhedsprojekter som tidligere, og at de studerende ikke bliver hjulpet til at deltage i disse projekter. Endvidere var de studerende kun i begrænset omfang opmærksomme på andre karrieremuligheder end ph.d.-uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at der er etableret to aftagerpaneler med relevans for uddannelsen i bioinformatik, men at der endnu ikke er etableret en løbende dialog med aftagerpanelerne, som anvendes til at sikre uddannelsens kvalitet og relevans. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at aftagerpanelet for Sundhed og Medicin ikke indeholder en repræsentant fra sundhedsvæsenet, som er en naturlig aftager for uddannelsens dimittender. Akkrediteringspanelet bemærker desuden kritisk, at et faldende antal virksomhedsprojekter betyder en svækket kontakt til aftagere. Endvidere var de studerende kun i begrænset omfang informeret om andre muligheder for beskæftigelse end ph.d.- uddannelsen. Af universitetets høringssvar af 25. maj 2011 fremgår: Det Naturvidenskabelige Fakultet er enig i, at aftagerpanelerne som anført endnu ikke er fuldtallige og at formen for dialogen mellem fakultetet og aftagerpanelerne stadig er under udvikling. Det forventes, at der i efteråret 2011 implementeres en justeret 10
struktur for aftagerdialogen, der bl.a. skabe bedre grundlag for en mere formaliseret, løbende og tættere dialog på uddannelsesniveau. Dialog med dimittender I 2010 gennemførte fakultetet en spørgeskemaundersøgelse blandt dimittender fra KU SCIENCE i perioden 2004-09. Ifølge dokumentationsrapporten skal det indsamlede datamateriale understøtte fakultetets arbejde med at skærpe kompetencefokus i uddannelserne, tilbyde kvalificeret karrierevejledning af de studerende samt styrke fakultetets rekrutteringsindsats (Dokumentationsrapport, s. 4). Jf. Bilag 3 er dimittendundersøgelsen blevet drøftet i workshops på fællesmødet for fakultetets aftagerpaneler. I dimittendundersøgelsen indgår 21 ud af 37 dimittender fra uddannelsen i bioinformatik, hvilket giver en svarprocent på 60 %. Dimittendundersøgelsen blev gennemført på dansk og indeholder således ikke svar fra den store andel af udenlandske studerende, som dimitterer fra uddannelsen. Ifølge dokumentationsrapporten er der mindst 7 studerende, som ikke kan læse dansk, og som derfor ikke indgår i dimittendundersøgelsen. (Dokumentationsrapport, s. 4) Af dimittendundersøgelsen fremgår det, at en tredjedel af dimittenderne fortsætter på en ph.d.-uddannelse, hvorved der sikres en løbende kontakt til denne del af dimittenderne. (ibid.) Det fremgik af mødet med ledelsen, at dimittendundersøgelsen vil blive gentaget hvert 2-3 år og fremover også vil blive gennemført på engelsk. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der er etableret en løbende dialog med uddannelsens dimittender, som også fremover vil omfatte udenlandske dimittender, men at det er uklart hvordan dialogen med dimittender, som ikke fortsætter på en ph.d.-uddannelse, anvendes i forhold til at sikre uddannelsens kvalitet og relevans. Beskæftigelse Universitets- og Bygningsstyrelsens samlede opgørelse af ledigheden for gruppen Bio/Geo på Københavns Universitet viser, at ledigheden lå på 5-10 % i perioden 2006-08, mens den lå på 3-6 % for det naturvidenskabelige hovedområde i samme periode. Dimittender fra bioinformatik indgår i denne gruppe med 3-11 dimittender årligt. (Dokumentationsrapport, s. 5) Af dimittendundersøgelsen fremgår det, at 1 ud af de 21 var uden for beskæftigelse i 2010, svarende til 4,8 %. Det fremgår desuden af undersøgelsen, at 33 % af dimittenderne er i gang med en ph.d.-uddannelse, mens 57,1 % er beskæftiget inden for en af tre grupper: a) liberale, videnskabelige og tekniske ydelser, b) fremstillingsvirksomhed og c) information og kommunikation. (Bilag 6) På baggrund af dimittendundersøgelsen vurderer akkrediteringspanelet det sandsynliggjort, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse på samme niveau som øvrige dimittender indenfor det naturvidenskabelige hovedområde. Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at de dimittender, der indgår i undersøgelsen har fundet relevant beskæftigelse. Dog bemærker panelet kritisk, at undersøgelsen ikke giver et fyldestgørende billede af dimittendernes beskæftigelsessituation, idet der mangler svar fra 16 ud af 37 dimittender. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, fordi det er uklart, hvordan dialogen med aftagerpaneler, aftagere og dimittender anvendes i forhold til at sikre uddannelsens kvalitet og relevans. Det vurderes dog, at der er etableret relevante aftagerpaneler, og at der foretages løbende dimittendundersøgelser, som kan understøtte udviklingen af en løbende dialog med aftagere og dimittender. Endvidere vurderes det sandsynliggjort, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. 11
Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 3-6 Bilag 1: Aftagerpaneler medlemsliste Bilag 2: Opsummering af aftagerpanelernes kick-off møde 30. april 2009 Bilag 3: Opsamling på SCINCE aftagerpanelmøde d. 28. maj 2010 Bilag 4: Mødeindkaldelse for aftagerpanelet It og Finans 27. januar 2010 Bilag 5: Mødeindkaldelse for aftagerpanelet Sundhed og Medicin 12. marts 2010 Bilag 6: Dimittendundersøgelse for KU SCIENCE 2010 Bioinformatik Høringssvar modtaget d. 25. maj 2011 12
Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Der er i alt 4 forskningsgrupper i bioinformatik knyttet til uddannelsen: a) Structural Bioinformatics omfatter analyse og forudsigelse af RNA og proteinstruktur ved brug af avancerede statistiske modeller og machine learning. b) Populationsgenetik omfatter evolutionsbiologiske og fylogenetiske modeller, der bruges til at studere populationers udvikling. c) Genomics og post-transkriptionel regulering omfatter udvikling af bioinformatiske metoder til at analysere og forudsige post-transkriptionel regulering og metoder til analyse af DNA sekventerings data. d) Transkriptions-regulering omfattter udvikling af metoder og modeller til at forstå og forudsige transcriptionel genregulation (advanced machinelearning og statistisk analyser). (Dokumentationsrapport, s. 7) Hver af de fire forskningsgrupper er ansvarlig for undervisningen i et af de fire obligatoriske kurser: Biological Sequence analysis, Structual Bioinformatics, Population genetics, Bioinformatics og highthroughput analysis. Derudover varetager forskningsgrupperne undervisningen i mange af special- og redskabskurserne samt vejleder de fleste projekter og specialer. De redskabskurser, der ikke varetages af forskningsgrupperne, varetages af VIP er fra andre fagområder. Således varetages undervisningen i eksempelvis Biokemi 2 af proteinkemikere og molekylærbiologer, mens Statistics for bioinformatics and escience varetages af matematikere og statistikere. (Dokumentationsrapport, s. 7-8) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er tæt sammenhæng mellem forskningsområderne, som er knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis I dokumentationsrapporten anføres det, at Sektionen har samarbejde med flere virksomheder, som for eksempel Novozymes, Exiqon, Santaris Pharma, BGI (Shenzhen, Kina) og Københavns Zoologiske Have. Der er endvidere samarbejde med Rigshospitalet og Skejby Sygehus og flere eksperimentelle forskningsgrupper på KU og andre steder som anvender bioinformatik. (Dokumentationsrapport, s. 8) Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsområderne bag uddannelsen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Professor Anders Krogh, der er leder af Bioinformatik Centret, har sammen med studienævnet været hovedansvarlig for tilrettelæggelsen af uddannelsen. I alt er der 10 VIP er, der står for tilrettelæggelsen af undervisningen på uddannelsen. Nøgleunderviserne på uddannelsen er: Studieleder, lektor Gert Dandanell Professor Anders Krogh. Leder af Bioinformatik Centret 13
Lektor Thomas Hamelryck Lektor Albin Sandelin Lektor Hans Siegismund Øvrige undervisere på uddannelsen er: Lektor Jan Christiansen Adjunkt Jeppe Vinter Professor Rasmus Nielsen Post.doc Anders Albrechtsen Lektor Ole Winther Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for forskningsområder, der er relevante for uddannelsen. Vurderingen bygger på, at VIP erne er placeret centralt inden for uddannelsens fagområde, og af deres CV er fremgår det, at de alle er forskningsmæssigt aktive. (Bilag 7A og 7B) VIP/DVIP-ratio Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende i udstrakt grad undervises af VIP'er, idet undervisningen udelukkende varetages af VIP'er fra Biologisk Institut, som samlet leverer 4,7 årsværk til uddannelsen. Antal studerende pr. VIP I perioden 2009-2010 var antallet af ressourceudløsende studerende 162, mens antallet af VIP var 10, hvilket svarer til en STUD/VIP-ratio på 16,2. Universitet anfører, at Antal studerende er opgjort som studerende, der har bestået mindst én STÅ-udløsende eksamen på bioinformatik. Det store tal fremkommer ved, at mange studerende kommer udefra, og er altså ikke studerende på bioinformatik, men studerer noget andet, og som led i deres uddannelse tager et eller flere kurser på bioinformatik. (Dokumentationsrapport, s. 9) I perioden er der opgjort 26 studenterårsværk og 4,7 VIP-årsværk svarende til en STÅ/VIP-årsværk ratio på 5,5. På besøget tilkendegav de studerende, at de havde en tæt kontakt til deres undervisere, hvilket også fremgik af de fysiske rammer på Biologisk Institut, hvor de studerende og underviserne befinder sig på samme etage på instituttet. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende har mulighed for tæt kontakt til VIP'er. Forskningsmiljøets kvalitet Bioinformatik sektionen på Københavns Universitet består af 1 professor, 3 lektorer, 8 post.docs og 16 ph.d.- studerende. Antallet af forskningspublikationer fra uddannelsens 5 nøgleundervisere er opgjort nedenfor for 2007-2009: (Dokumentationsrapport, s. 10) Dertil kommer en omfattende publikationsliste for Biologisk Institut, der udgør det samlede forskningsmiljø bag uddannelsen (Supplerende dokumentation d. 23. marts 2011). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er af høj kvalitet. 14
Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 7-10 Bilag 7A: CV for VIP der tilrettelægger uddannelsen Bilag 7B: CV for VIP der tilrettelægger uddannelsen i bioinformatik Supplerende dokumentation d. 23. marts 2011 15
Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Kandidatuddannelsen i bioinformatik ligger inden for det naturvidenskabelige hovedområde, hvilket giver ret til betegnelsen cand.scient. i bioinformatik, jf. bilag 1, 4.8. i uddannelsesbekendtgørelsen. Således fremgår det af kandidatuddannelsens mål og kompetencebeskrivelse i studieordningen, at kandidatuddannelsen i bioinformatik har til formål på et tværfagligt videnskabeligt grundlag at kvalificere den studerende til at arbejde med bioinformatiske opgaver i både den offentlige og private sektor. (Studieordning for kandidatuddannelsen i bioinformatik, s. 2) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel. Niveau Hvad angår viden og færdigheder er kompetenceprofilen formuleret specifikt for fagområdet og svarer til det niveau, som kan forventes af en kandidatuddannelse. Det fremgår af kandidatuddannelsens kompetenceprofil, at den studerende skal have viden på højeste internationale niveau inden for sit specialområde, og have færdigheder der sætter den studerende i stand til at vurdere og anvende metoder beskrevet i den bioinformatiske faglitteratur. Endvidere skal den studerende bl.a. have kompetencer til at styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller samt kompetencer til selvstændigt at igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. Akkrediteringspanelet vurder således, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til typebeskrivelsen for kandidatniveauet i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 11-12 Bilag 8: Studieordning for kandidatuddannelsen i bioinformatik 16
Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Det fremgår af studieordningen, at Studerende med en bachelorgrad indenfor biologi, biokemi, molekylær biomedicin, datalogi, naturvidenskab og it, de fysiske fag samt de matematiske fag ved Københavns universitet kan optages på kandidatuddannelsen i bioinformatik. Endvidere fremgår det, at studerende med en anden naturvidenskabelig eller teknisk bachelorgrad kan optages, hvis de enten har bestået kurser indenfor molekylærbiologi/genetik/biokemi i et omfang svarende til 30 ECTS-point eller har bestået kurser indenfor statistik/datalogi/matematik/fysik i et omfang svarende til 30 ECTS-point. Da uddannelsen udbydes på engelsk er der desuden fastsat regler i studieordningen for dokumentation af engelskkundskaber for studerende med en ikke-nordisk bachelorgrad. (Studieordning for kandidatuddannelsen i bioinformatik, s. 3) Kandidatuddannelsen i bioinformatik består af to komplementerende fagområder: a) Biologiske fag (molekylærbiologi/genetik/biokemi) b) Datalogiske/matematiske fag (statistik/datalogi/matematik/fysik) Det fremgår af dokumentationsrapporten, at de fleste studerende vil primært have stærke kompetencer indenfor det ene af de to fagområder, mens kompetencerne indenfor det andet fagområde afhænger af hvilke valgfri kurser, den studerende har taget under bacheloruddannelsen. For at bringe de studerende op på et fælles niveau, er studieforløbet planlagt så de gennem redskabskurser tilegner sig de kompetencer de måtte mangle. Fx vil en studerende med en bachelorgrad i matematik eller fysik kunne tage redskabskurser i molekylærbiologi, biokemi og genetik, mens en bachelor i biologi eller biokemi kan tage redskabskurser i statistik og programmering. (Dokumentationsrapport, s. 13) Det fremgår imidlertid hverken af dokumentationsrapporten eller studieordningen, hvordan det sikres, at alle studerende vælger de redskabskurser, som skal komplementere deres adgangsgivende bacheloruddannelse og bringe dem op på et fælles niveau. I studieordningen står dog: Den enkelte studerende vælger disse redskabskurser, så de komplementerer den baggrund, den studerende bringer med sig fra sin bachelorgrad og eventuelt efter samråd med uddannelsens lærere eller studieleder. (Studieordning for kandidatuddannelsen i bioinformatik, s. 4) Det er således ikke obligatorisk for de studerende at vælge de komplementerende redskabskurser. På mødet med de studerende fremgik det, at de bliver opfordret til at vælge kurser, som komplementerer deres adgangsgivende bacheloruddannelse, men at de selv skal opsøge vejledning. Underviserne gav udtryk for, at det er en stor udfordring at sikre et fælles udgangspunkt for studerende med forskelligt adgangsgrundlag og forskellig kulturel baggrund. Nogle undervisere gav eksempler på, at de ved kursusstart spørger til de studerendes forudsætninger for at kunne tilpasse det faglige niveau i undervisningen. På mødet med ledelsen fremgik det, at studielederen gennemgår den studerendes studieforløb forud for specialet, og at der på den baggrund ikke er registreret studerende, som ikke har fulgt de nødvendige komplementerende redskabskurser. Af universitetets høringssvar af 25. maj 2011 fremgår: I tidligere versioner af studieordningen stod der Den enkelte studerende tildeles en faglig vejleder samt den studerende vælger disse redskabskurser i samråd med den faglige vejleder, så de komplementerer den baggrund som den studerende bringer med fra sin bachelorgrad. Disse krav er formentlig (fejlagtigt) forsvundet fra studieordningen i forbindelse med den 17
store revision hvor alle studieordninger blev revideret til et ensartet format. Studielederen foreslår derfor, at studieordningen revideres så de 15 ECTS-point begrænsede valgfri redskabskurser skal vælges blandt en af de to grupper (biologi/biokemi/molekylærbiologi eller matematik/statistik/datalogi) således at de komplementerer bachelorgraden mest mulig (det skal bemærkes at nogle ansøgere, især udenlandske ansøgere med en bachelorgrad i bioinformatik, allerede har den rette baggrund indenfor de to emner). Dette vil sikre, at de studerende opnår et fælles fagligt niveau på første semester. På baggrund af høringssvaret vurderer akkrediteringspanelet, at revisionen af studieordningen vil sikre, at de studerende vælger de redskabskurser, der komplementerer deres adgangsgivende bacheloruddannelse mest mulig. Akkrediteringspanelet vurderer i forlængelse heraf, at dette vil sikre, at der er sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og det faglige niveau på uddannelsens første semester. Faglig progression fra første til sidste semester Kandidatuddannelsen i bioinformatik består af: 30 ECTS-point obligatoriske kurser i bioinformatik 30 ECTS-point begrænset valgfri kurser (heraf 15-ECTS redskabskurser, som skal komplementere den studerendes bacheloruddannelse og 15-ECTS specialkurser i bioinformatik) 30 ECTS-point valgfri kurser 30 ECTS-point speciale Første år af kandidatuddannelsen består af fire obligatoriske kurser: Biological sequence analysis, Structual Bioinformatics, Population genetics og Bioinformatics of high-throughput analysis, der giver den studerende viden i bredden inden for bioinformatikkens emner. På første semester følges parallelt hermed 15 ECTSredskabskurser, som skal komplementere den studerendes viden inden for datalogi/statistik eller biologi. Hertil kommer specialkurser på 2. semester, som skal give den studerende en dybdegående viden inden for udvalgte områder af bioinformatikken. På 3. semester vælger den studerende at fordybe sig gennem valg af specialkurser og individuelle projekter frem mod specialet på 4. semester. (Dokumentationsrapport, s. 14-15) Akkrediteringspanelet vurderer således, at der er progression i såvel bredden som i dybden fra første til sidste semester på kandidatuddannelsen. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil De obligatoriske kurser i bioinformatik indeholder læringsmål, som understøtter flere af kompetenceprofilens målsætninger. Eksempelvis fremgår det af læringsmålene for fagelementet Bioinformatics of high-througput analysis, at the student must be able to understand and critically assess relevant scientific literature, hvilket bl.a. understøtter kompetenceprofilens målsætning for færdigheder om, at den studerende skal kunne vurdere og anvende metoder beskrevet i den bioinformatiske faglitteratur. Det fremgår desuden af kompetenceprofilen, at den studerende skal kunne bruge informationsteknologi, herunder databaser og programmer, på en effektiv og hensigtsmæssig måde og kunne udvikle mindre programmer. Databaser indgår imidlertid kun i begrænset omfang i de kurser der udbydes på uddannelsen. Af besøget fremgik det, at der er mulighed for at vælge kurser i databaser på datalogi, og at anvendelsen af databaser indgår i mange af de studerendes projekter. Af universitetets høringssvar af 25. maj 2011 fremgår: I de obligatoriske kurser er der udpræget brug af forskellige databaser herunder indføring af data vha. SQL, men ingen undervisning i de datalogiske aspekter og konstruktion af databaser. Der har været en løbende diskussion om dette skulle indgå i uddannelsen, men har hidtil ikke været prioriteret som obligatorisk element. Mange studerende med den datalogiske interesse har taget valgfri kurser i databaser. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. 18
Frafald Frafaldet på kandidatuddannelsen opgjort i perioden 2007-2009 fremgår af nedenstående figur: (Dokumentationsrapport, s. 15) I 2008 lå frafaldet på 23 % mod 7 % på det naturvidenskabelige hovedområde, mens frafaldet i 2009 lå på 36 % mod 15 % på det naturvidenskabelige hovedområde. Frafaldet lå således mere end 33 % over frafaldet på det naturvidenskabelige hovedområde begge år. Der er dog tale om små årgange, hvorfor få ophørte på uddannelsen giver en høj frafaldsprocent. Det fremgik af mødet med ledelsen, at der ikke foretages systematiske undersøgelser af årsagerne til frafaldet, men at årsagerne i nogen grad kendes på grund af et lille miljø. I dokumentationsrapporten gives der også eksempler på årsagerne til frafaldet: en studerende, som i forvejen havde en kandidatuddannelse ophørte, fordi vedkommende blev tilbudt en ph.d., mens 1-2 udenlandske studerende, som var indskrevet aldrig dukkede op (Dokumentationsrapport, s. 15). Universitetet redegør i dokumentationsrapporten for en række aktiviteter, der kan understøtte gennemførslen: Vejledningsaktiviteter: tilvalgsdag og oplæg om valgfag, workshop om studieteknik og valgfag, tilbud om personlig vejledningssamtale, workshop om studieplanlægning på bacheloruddannelsen Introduktionsprogram og internatophold Tilbud om individuelle samtaler med studieleder indgår som en del af introduktionsprogrammet Mentorordning for bachelorstuderende på Biologisk Institut vil blive udvidet til fremover også at omfatte kandidatuddannelsen. (Dokumentationsrapport, s. 16) Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at der er tale om små populationer, og at årsagerne til frafaldet i nogen grad kendes på grund af et lille miljø. Det vurderes imidlertid, at uddannelsen ikke har undersøgt årsagerne til frafaldet systematisk, og at det derfor ikke kan udelukkes, at frafaldet kan kobles til uddannelsens struktur, herunder eksempelvis at de studerende ikke vælger de komplementerende redskabskurser. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at det er uklart om ovennævnte aktiviteter kan nedbringe frafaldet på uddannelsen. Hvad angår gennemførselstiden bemærker akkrediteringspanelet kritisk, at en stor andel af de studerende, hhv. 56 %, 23 % og 45 %, fortsat er studieaktive efter normeret tid + 1 år. Årsagerne til den langsomme studieprogression undersøges ikke systematisk, og det kan derfor ikke udelukkes, at den skyldes uddannelsens struktur, herunder eksempelvis at de studerende ikke vælger de komplementerende redskabskurser. Akkrediteringspanelet bemærker derfor kritisk, at det er uklart om ovennævnte aktiviteter kan øge studieprogressionen på uddannelsen. Af universitetets høringssvar af 25. maj fremgår: Det kritiseres, at studieprogressionen ikke undersøges systematisk og at den langsomme studieprogression kan skyldes at ikke alle vælger de komplementerende redskabskurser. Dette skulle gerne afklares ved en ændring af studieordningen som foreslået ovenfor. Studieordningen vil i dialog med studienævnet blive foreslået justeret med henblik på at imødekomme kritikpunkterne. 19
Prøveformer Den gennemgående prøveform er større opgaver og projekter som udarbejdes individuelt eller i mindre grupper i nogle tilfælde suppleret med et mundtligt forsvar. Traditionelle mundtlige eller skriftlige eksaminer anvendes kun i enkelte tilfælde, alt afhængigt af hvilke valgfri kurser, der vælges. Prøveformerne udprøver typisk den studerendes viden og færdigheder i forhold til at udarbejde en algoritme og et computerprogram samt teste og anvende programmet gennem en skriftlig og mundtlig formidling af de opnåede resultater. (Dokumentationsrapport, s. 16) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer understøtter kompetenceprofilen og bemærker positivt, at algoritmeøvelser indgår i prøveformerne. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at uddannelsens tilrettelæggelse ikke understøtter, at alle studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen, idet det ikke er sikret via studieordningen, at alle studerende vælger de redskabskurser, der skal komplementere deres adgangsgivende bacheloruddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at uddannelsens progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt uddannelsens prøveformer generelt understøtter kompetenceprofilen. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen Det Naturvidenskabelige Fakultet har en række pædagogiske kurser og aktiviteter, som uddannelsen er omfattet af: Pædagogisk grundkursus Introduktion til Universitetspædagogik er obligatorisk for alle post docs., adjunkter og ph.d.-studerende Adjunktpædagogikum på dansk og engelsk Pædagogiske kurser rettet mod instruktorer Tematiske emnekurser knyttet til specialevejledning Institutbaserede udviklingsprojekter med afsæt i pædagogiske temaer, der er blevet identificeret i forbindelse med undervisningsevalueringer Udgivelse af nyhedsbreve, didaktiske vejledninger ("Didaktips") og afholdelse af seminarrækker med inspiration til ny pædagogik i undervisningen Fælles learning management system for alle uddannelser. (Dokumentationsrapport, s. 17) Desuden finder den sproglig kompetenceudvikling af undervisere, der underviser på engelsk, sted ved Center for Internationalisering og Parallelsproglighed på Det Humanistiske Fakultet. (ibid.) På mødet med de studerende blev der givet udtryk for, at underviserne generelt var engagerede og gode til at formidle deres fagområde, herunder at den engelsksprogede afvikling af undervisningen foregik på et generelt højt niveau. Evalueringsresultater fra kursusevalueringer tages op på undervisningsudvalgsmøder og i forbindelse med MUS-samtaler, hvor pædagogisk kompetenceudvikling også drøftes. Den pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen indgår imidlertid kun i begrænset omfang i de fælles evalueringsskemaer på Det Naturvidenskabelige Fakultet (bilag 12). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de pædagogiske kurser og aktiviteter ved Det Naturvidenskabelige Fakultet er med til at sikre en pædagogisk og kvalificeret afvikling af undervisningen, men bemærker kritisk, at den pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen kun i begrænset omfang indgår i kursusevalueringerne på fakultetet. 20
Af universitetets høringssvar af 25. maj 2011 fremgår: Det kritiseres, at den pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen kun i begrænset omfang indgår i kursusevalueringerne på fakultet. De 9 standard spørgsmål i den fælles evaluering er den minimale evaluering der skal foretages og der er altid et 10 punkt som giver de studerende mulighed for fritekst herunder kommentarer til den pædagogiske vejledning. Ydermere er de fleste undervisere en interesseret i evaluering af deres undervisning og tilføjer derfor yderligere spørgsmål til spørgeskemaet. Fysiske forhold Undervisningen er centreret omkring Biocenter, som rummer undervisningslokaler med videoprojekter og moderne AV udstyr samt 2 computerrum med faste PC er. På undervisningsgangene er der indrettet 48 studiepladser med eludtag samt et antal whiteboards, og på hver etage er der en social akse med lænestole og borde, som de studerende frit kan anvende. Endelig har de studerende deres eget studenterhus i tilknytning til Biocenter, som huser en studentercafe med sociale aktiviteter, mødelokale og computerrum. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at fakultetet sikrer de fysiske rammer for de studerende. Det bemærkes dog kritisk, at uddannelsen ikke kan udskilles i undersøgelsen af studie- og undervisningsmiljøet på Københavns Universitet (http://studiemiljoe.ku.dk/umv/2010-2012/). Studieophold i udlandet Kandidatuddannelsen i bioinformatik foregår på engelsk og har en stor andel udenlandske studerende (i 2010 ca. 50 %). De danske studerende har muligheder for at tage studieophold i udlandet, da der vil kunne søges merit for mange af kurserne (Dokumentationsrapport, s. 18). På mødet med de studerende fremgik det, at det kan være vanskeligt at tage på udenlandsophold på kandidatuddannelsen, fordi man skal søge i september, og fordi man opfordres til at forberede specialet gennem sit valg af kurser og projekter. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur giver de studerende mulighed for tage på studieophold i udlandet, men bemærker samtidig, at der kan være praktiske udfordringer forbundet med at tage på udenlandsophold. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, fordi der ikke er foretaget en systematisk analyse af årsagerne til frafaldet, som flere år har ligget mere end 33 % over det naturvidenskabelige hovedområde. Akkrediteringspanelet er dog opmærksomt på, at der er tale om små populationer, og at årsagerne til frafaldet i nogen grad kendes på grund af et lille miljø. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at der er sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og det faglige niveau på uddannelsens første semester. Endvidere vurderer akkrediteringspanelet på tilfredsstillende vis, at uddannelsens progression, sammenhængen mellem læringsmål og kompetenceprofil samt uddannelsens prøveformer understøtter kompetenceprofilen for kandidatuddannelsen i bioinformatik. Dokumentation Dokumentationsrapport, s.13-18 Bilag 8: Studieordning for kandidatuddannelsen i bioinformatik Bilag 9: Meritprocedurer SCIENCE Bilag 12: Skabelon til fælles del af studenterevalueringsskema Bilag 13: Skema til undervisernes kursusevaluering Bilag 17: Retningslinjer vedr. pædagogiske kompetencer Undersøgelsen af studie- og undervisningsmiljøet på Københavns Universitet 2010 http://studiemiljoe.ku.dk/umv/2010-2012/ Høringssvar af 25. maj 2011 21
Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Institutionens politik for kvalitetssikring Københavns Universitets politik for kvalitetssikring af uddannelser er beskrevet i et notat fra januar 2009 (Notat om KU s kvalitetssikringspolitik). Det bemærkes, at det fremgår, at notatet ikke er udtømmende for det samlede arbejde med kvalitetssikring og udvikling af uddannelser på KU, og at det overordnede ansvar for kvalitetssikringen er placeret på fakulteterne (Notat om KU s kvalitetssikringspolitik, s. 5 og 2). Notatet gennemgår den overordnede ledelsesmæssige og organisatoriske struktur for kvalitetsarbejdet, tiltag på det centrale niveau samt enkelte udspecificerede krav til fakulteternes kvalitetsarbejde. Hvert fakultet skal som minimum udarbejde: generelle retningslinjer for fakultetets arbejde med kvalitetssikring og -udvikling af uddannelser retningslinjer for udarbejdelse af studieordninger procedurer for undervisningsevaluering af fag og kurser procedurer for evaluering af adjunktpædagogikum procedurer for inddragelse af aftagerpaneler procedurer for anvendelse af censorkorps (Notat om KU s kvalitetssikringspolitik, s. 5). På Det Naturvidenskabelige Fakultet indgår kvalitetssikring af uddannelser og undervisning, som et af de uddannelsesstrategiske indsatsområder, der er blevet formuleret for perioden 2008-2013. Af Bilag 10: Delstrategier for Det Naturvidenskabelige Fakultet 2008-2013 fremgår de centrale områder i fakultetets kvalitetssikringsarbejde: Effektiv uddannelsesledelse, understøttende funktioner og systematisk ledelsesinformation Intern kommunikation og inddragelse af studerende og undervisere i kvalitetssikring og -udvikling Systematisk evaluering af uddannelses- og undervisningsporteføljen Pædagogisk/didaktisk kompetenceudvikling, udvikling og implementering af nye undervisnings- og eksamensformer Undervisningsinfrastruktur og systemunderstøttelse (Bilag 10: Delstrategier for Det Naturvidenskabelige Fakultet 2008-2013) Delmålene for hvert område er desuden uddybet f.eks. i forhold til hvordan de studerende inddrages i kvalitetssikringen på fakultets- og institutniveau. I samme bilag er der samtidig beskrevet delmål og - politikker for følgende uddannelsesstrategiske indsatsområder: Internationalisering Uddannelsesudbud Studieliv og -miljø Rekruttering, gennemførsel og fastholdelse Med udgangspunkt i Bilag 10: Delstrategier for Det Naturvidenskabelige Fakultet 2008-2013 vurderes det, at kvalitetssikringspolitikken for Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet er udarbejdet som en del af de overordnede strategipapirer, som skal ses i forlængelse af universitetets samlede strategi og handleplan for perioden. Endvidere vurderes fakultetet i nogen grad at have procedurer, der vil kunne sikre opfyldelse af kvalitetssikringspolitikkens enkelte politikmål. Således vurderes fakultetet at have procedurer for 22