LVK bestyrelsens beretning ved årsmødet den 3. februar 2015 I denne beretning vil bestyrelsen se tilbage på året 2014. Vi vil ligeledes prøve at se, hvilke opgaver og udfordringer vi står over for i det kommende år. Ledelsen vil uddybe beretningen og svarer på spørgsmål fra medlemmerne på årsmødet den 3. februar 2015 på Bygholm Landbrugsskole ved Horsens. Fakta om LVK 1.630 medlemmer og 2.043 aftaler pr. 31. december 2014. 158 Fjerkrækunder 22 Svinedyrlæger 18 Kvægdyrlæger 7 Minkdyrlæger 3 Fjerkrædyrlæger 45 Dyrlæger i alt 1 veterinærtekniker 2 laboranter 4 administrative medarbejdere og 3 freelance sekretærer Vores svinedyrlæger servicerer ca. 25 % af den danske svinebestand, kvægdyrlægerne servicerer ca. 20 % af den danske kvægbestand og minkdyrlægerne servicerer ca. 25 % af de danske mink. Landbrugets økonomi 2014 Når vi ser tilbage på 2014, må vi konstatere, at det blev et år med store økonomiske udsving. Da vi for et år siden tog hul på det nye år, var det for svin og kvægs vedkommende med udsigten til afregningspriser på et fornuftigt niveau, som muliggjorde et positivt resultat på mange bedrifter. Desværre skulle vi ikke langt ind i det nye år, før krisen i Ukraine og Rusland viste sig, at give dansk landbrug endog meget store økonomiske udfordringer, da Rusland valgte at indføre et stop for import af en lang række varer, som modsvar på de økonomiske sanktioner EU havde indført mod Rusland. Ligeledes har opbremsningen på det kinesiske marked været medvirkende årsag til faldende afregningspriserne på mælk og minkskind. Mink havde efter en årrække med meget høje priser udsigt til et år med mere afdæmpede priser. Minkfarmerne har dog noget mere robusthed at stå imod med, da der de seneste år er blevet investeret i nyt inventar samt afdraget gæld. I fjerkræsektoren er der optimisme i slagtekyllingeproduktionen, som har haft en fornuftig økonomi i 2014. I konsumægsbesætningerne har der været end del pres pga. overudbud af æg og deraf reducerede priser. Specielt burægsbesætningerne er presset på afsætningen og prisen. Generelt nyder landbruget godt af den historiske lave rente. Vi må dog konstatere, som vi også har omtalt i tidligere års beretninger, at bankerne udnytter den manglende konkurrence i markedet til 1
at sætte bidrag og renter op, så landbruget dermed ikke får det fulde udbytte af de lave renter. Spørgsmålet er, om ikke dette er med til at skubbe nogle landbrug ud i konkurs og afvikling, og dermed et større tab for bankerne? LVK s udvikling i 2014 LVK s dyrlægeafdeling har udviklet sig stabilt det seneste år. Det skal dog nævnes, at vi har set en tilbagegang på ca. 50 medlemmer i svineafdelingen. Denne tilbagegang skyldes primært den kraftige struktur udvikling. Vi oplever i svin også en stærkt konkurrence mellem de få specialiserede svinepraksis, der er tilbage i Danmark. På de øvrige dyregrupper har vi overordnet fastholdt antal medlemmer og rådgivningsaftaler. Intern organisation og strategi I efteråret 2014 har vi startet et forløb, hvor vi kigger på LVK s interne organisation samt strategi for de kommende år. Vi organiserede for nogle år siden vores dyrlæger i regionale teams og vi vurderede i ledelsen, at tiden var inde til et eftersyn af denne struktur. Derfor havde vi sammen med teamledere og dyrlæger afsat nogle dage til dette arbejde. Denne proces har resulteret i, at vi har fået i tale sat, hvad der er henholdsvis chefdyrlæger og teamlederes opgaver i det daglige, samt hvilke aktiviteter de enkelte teams ønsker at starte op lokalt. En af konklusionerne er bl.a. at chefdyrlægerne i højere grad skal varetage udviklingen af LVK, hvori mod den daglige ledelse og støtte til de enkelte dyrlæger er en opgave, som ligger hos de lokale teamledere. Det er en løbende udfordring for en organisation som LVK, at vi på trods af dyrlægernes store geografiske spredning, stadig har en organisation, som støtter den enkelte dyrlæge både med de faglige udfordringer, der kan være i dagligdagen, men også på det mere personlige plan. Det er vigtigt, at den enkelte dyrlæge trives og føler, at der er opbakning fra firmaet. Vi tror, vi er kommet nærmere dette mål med vores nye og skarpere teamstruktur. Alt dette skal give større arbejdsglæde blandt dyrlægerne, men også i en øget team ånd der i næste led skal vise sig ude hos medlemmerne, som bedre og mere effektivt rådgivning. Strategi I starten af 2015 har vi startet en proces med det formål at få afdækket udfordringer og muligheder for LVK i de kommende år. I den forbindelse har LVK s inspirationsgrupper givet deres indspark til processen. Det kan lige nævnes, at Inspirationsgrupperne tidligere har deltaget i møder, hvor det er blevet diskuteret, hvorledes dyrlægens rapporter kan gøres mere brugervenlige, samt hvilke krav brugerne har til LVK s efteruddannelse strategi. 2
2014 startede godt med optimisme og gode priser. Desværre gik barometret i sort sidst på året. Alligevel er der mange gode eksempler på flot produktivitetsfremgang og sundhedsmæssig fremgang i 2014, mange af vores medlemmer rykker fantastisk på produktiviteten i disse år. Vi er stolte over at være med til denne udvikling og bidrage med faglige input i processen. Antallet af besætninger er faldende, strukturudviklingen er igen accelereret. Antallet af kunder bliver reduceret, men heldigvis har vi over en årrække kunne fastholde og udbygge antallet af søer. Det seneste år har vi dog oplevet et mindre fald i antallet af søer, som serviceres af LVK. Bemandingen er stabil med meget få udskiftninger, som det kan forventes i en større gruppe med over 20 dyrlæger. Det er fortsat vores mål at have de bedste rådgivere, så medlemmerne kan få den bedste rådgivning til en rimelig pris. Vores dyrlæger er konstant aktive i den faglige debat i diverse tidsskrifter og blade, og vi er på den måde med til at sætte den veterinære dagsorden. Vi havde i år 2 udmærkede indlæg ved Svinekongressen i Herning. Veterinærforlig 2 er endelig blevet implementeret i 2014. Det betyder, at der dels skal stilles laboratoriediagnoser, når der anvendes foder og vandmedicinering, dels skal der aflægges flere besøg i nogle besætninger, der anvender vand og fodermedicinering. Ekstra besøg giver flere omkostninger, og vi tror ikke på dette er med til at reducere antibiotikaforbruget! Gult kort grænserne er igen strammet yderligere i 2014, og der blev gennemført tekniske ændringer i den måde ADD udregnes i besætningerne. Begge dele har gjort det endnu sværere at være svineproducent, og i denne krisetid for vores kunder, er vi stærkt forundrede over, at man igen strammer reglerne. Nu må det snart stoppe, vi er virkelig ved det punkt, hvor det kan true dyrevelfærden, hvis vi skal reducere yderligere i forbruget af antibiotika i de besætninger, hvor der er sygdomme og slidte stalde. VSP Seges har lovet at svinebranchen frivilligt vil gennemføre en 50% reduktion af forbruget af tetracykliner inden udgangen af 2015. Det er et ambitiøst mål. LVK dyrlægerne vil selvfølgelig medvirke til diskussion af dette på den enkelte bedrift, og udskifte teracyklinerne hvor det kan gøres uden problemer, men vi skal huske at det stadig er fuldt ud lovligt at anvende tetracykliner, som i nogle besætninger er meget effektive til at behandle syge dyr! De faglige problemstillinger har i 2014 givet nye store udfordringer. Udover økonomien, som for mange medlemmer fylder voldsomt lige nu, så er der særdeles tabsvoldende og alvorlige sygdomme, som presser på for at komme ind i landet. Afrikansk svinepest breder sig langsomt gennem Østeuropa og mod vest, og den fra USA frygtede Porcin Epidemisk Diarre (PED) er nu i Europa. Med over 12 millioner eksporterede grise fra Danmark, er der derfor en kæmpe risiko for at slæbe disse infektioner ind i Danmark, hvis vi ikke passer voldsomt på. Afrikansk svinepest vil få katastrofale eksportkonsekvenser, og PED vil kunne medføre massive tab i besætningerne. PRRS er stadig et emne, der optager mange i Danmark. PRRS sanering i Danmark diskuteres i takt med, at mange af vores besætninger saneres fri for PRRS, og i takt med færre og mere opdelte 3
besætninger. Vaccinationer mod PCV2 virus gennemføres ved flere og flere grise med god grund. I Tyskland og Polen vil aftagerne ikke modtage grise med mindre, de er vaccineret mod PCV2 SPF Selskabet har taget initiativ til et servicetjek af reglerne, og det hilser vi velkommen. Der er behov for flersprogede og forenklede sundhedsdeklarationer. Vi har givet input til denne proces, og håber på bedre deklarationer og en forenkling af reglerne. Debatten om Methicillin Resistente Stafylococcus Aureus i daglig tale MRSA gik helt grassat i 2014. Undersøgelser viser, at i dag er omkring tre fjerdedele af vores besætninger smittet med MRSA CC398. Vi tager stærkt afstand fra den ensidige hetz, der er blevet ført mod landbruget og svinebesætningerne i denne sammenhæng. Vi har ikke brug for at gode kolleger, der passer deres arbejde og smittebeskyttelse hænges ud i medier med navns nævnelse, det er helt urimeligt! Vi ved at risikoen for at erhverve multiresistente bakterier ved f.eks rejse i østen er meget stor, og det accepterer vi alle, uden at rejsende skal hænges ud. Når det er sagt, så skal vi alle gøre mest muligt for at overholde nye regler om smittebeskyttelse for at sænke det smittetryk med MRSA bakterier, der flyttes ud i det omgivende samfund, når vi forlader besætningerne. Vi skal huske på at MRSA CC398 godt nok er penicillinresistent, men den kan stadig behandles med andre antibiotika, og vi skal huske at MRSA CC398 normalt ikke udgør en risiko for raske mennesker. Inden for fjerkræ oplever vi, at der bliver taget godt imod vores dyrlæger, når de kommer rundt på besøg samt deltager på diverse møder rundt i landet. Vi kan dog godt mærke, at fjerkræproducenterne ikke har tradition for de store udgifter til veterinær rådgivning. Dette hænger sammen med at sundheden er god i besætningerne, men også at mange fjerkræproducenter kun tilkalder dyrlæge ved specifikke sygdomsproblemer. Endelig er der meget rådgivning, der historisk er ydet fra de samhandelspartnere man har i branchen, f.eks. rugerier og slagterier. Vi vil gerne opfordre til, at man benytter LVK s fjerkræ dyrlæger, da vi kun dermed kan opretholde et stærkt beredskab og en stærk veterinær viden på området. Vi kan tilbyde både traditionel veterinær rådgivning samt produktionsrådgivning, og jo flere der bruger os, desto bedre har vi fingeren på pulsen, og kan hjælpe branchen i arbejdet for at forbedre besætningernes sundhed og økonomi. Vi arbejder ufortrødent videre og er optimistiske i forhold til den udvikling, der sker i fjerkræafdelingen. 4
Kvægafdelingen har i 2014 holdt sig stort set på samme niveau som sidste år, hvad angår antal af rådgivningsaftaler (458) og omsætning. Dette betragter vi som positivt, idet det netop har været et år, hvor antallet af kvægbesætninger er faldende pga. den almindelige strukturudvikling og kvægbrugets økonomiske situation med høj gæld og lave mælkepriser pt. Udviklingen i kvægpraksisstrukturen i Danmark med LVK Kvægdyrlægerne, som den største enkelte kvægpraksis og så en del andre kvægpraksis, som organiserer sig under samarbejdet Dyrlæger og Ko fortsætter. Vi er sikre på, at vores kvæg dyrlægeordning fortsat vil udvikle sig godt, idet det på mange måder er et godt alternativ, som pga. vores ejerskab altid vil fokusere på, at have en høj nytteværdi for vores kvægbrugere, og levere rådgivning i øjenhøjde, som vi siger. Vi kan mærke at den økonomiske situation i kvægbruget er med til at få flere mælkeproducenter til at overveje, om det er den rigtige dyrlægerådgivning og pris de har, og derfor får vi faktisk flere nye henvendelser for tiden. For en gang skyld kom der ikke nye bekendtgørelser og vejledninger vedr. Sundhedsrådgivning i løbet af året. Mit bud på Veterinærforlig 3 vil være, at der ikke kommer nogen væsentlig ændring i besøgshyppighed for kvægbrugerne, lempelser/fjernelse af reordinering af medicin, en opblødning i kravene til hyppighed for oprettelse/opretholdelse af besætningsdiagnose og en mindre restriktiv tolkning af kravet om undersøgelse af alle risikodyr, så der kan arbejdes mere behovsorienteret. De faglige problemstillinger har overvejende været de velkendte produktionssygdomme. Der synes at være en tendens til færre besætninger, som rammes af Mycoplasma som ofte er med store problemer og tab, inden der igen kommer balance. Salmonella bekæmpelsesprogrammet er kommet ind i sidste fase, og det giver nogle udfordringer i de store smittede besætninger. LVK har efterhånden en del slagtekalvebesætninger og især de store. Vi har flere gange i landbrugspressen og overfor fødevarestyrelsen gjort opmærksom på, at grænsen for et for højt medicinforbrug på 1,2 ADD er urimelig lavt i denne produktionsform, hvor der sammenblandes kalve fra flere besætninger. Nu efter flere år har der været lydhørhed i fødevarestyrelsen og det var planen at grænsen skulle ændres til 2,0 ADD for alle kalvebesætninger med mere end 100 kalve. Det er dog stærkt beklageligt at man pga. den verserende MRSA debat/medicinforbrug i svinebesætningerne ikke har villet effektuere forholdet endnu, og man kan blive helt bekymret for om det i det hele taget kommer. Minkafdelingen har også udviklet sig positivt i 2014 og vi har pt. 338 rådgivningsaftaler svarende til ca. 25 % af landets minkfarme, og vi har cementeret vores position, som landets absolut største og førende minkpraksis. Vi har i 2014 ansat en minkdyrlæge mere både for at afløse de øvrige men også udvikle vores hjemmeside, nyhedsbreve og andre services overfor minkavlerne. Den nye 5
hjemmeside med kunde-login er her til årsmødet gjort tilgængelig, og her er der en masse sygdomsbeskrivelser, managementrutinebeskrivelser og andre vejledninger, som er illustreret med mange billeder og videoer. Det er blevet til et flot og eksklusivt arbejde, som tilbydes vores minkkunder. Fødevarestyrelsen har i deres kontrol af dyrlæger præciseret at dyrlægen selv skal konstatere og stille besætningsdiagnosen, når den skal oprettes. Dette forhold syntes vi er urimeligt i minkproduktionen, hvor sygdomme jo kommer årstidsrelateret og oftere er tilbagevendende år efter år. Vi har af alle kanaler forsøgt at gøre opmærksom på det, og håber at reglerne kan lempes her. I minkafdelingen har vi et utrolig godt samarbejde med Kopenhagen Fur og i særdeleshed minkkonsulenterne, som på mange måder er med til at udvikle minkrådgivningen og den direkte rådgivning til farmerne. Ud over den direkte sundhedsrådgivningen i farmene har vi bidraget væsentligt i forbindelse med de mange obligatoriske kurser for minkavlere og ansatte, der er udført i løbet af året. Vi har også bidraget rigtig meget til den igangværende veterinære forskning på minkområdet, og så er vi involveret i rigtig mange eksporter af avlsdyr. Det er ikke kun i Danmark, vi er kendt for vores arbejde, idet vi også i 2014 har sundhedsrådgivning og kursusaktivitet for minkavlere og dyrlæger på Island. LVK Laboratoriet Laboratoriet har igen i år udviklet sig særdeles positivt og er her ved årsskiftet udvidet i areal til det dobbelte, og der er ansat en laborant mere. Vi afsøger hele tiden markedet for at udvide vores muligheder for effektive og konkurrencedygtige laboratorieanalyser, og er parate til at udbygge med nye analyser, hvis ikke der er et godt og billigere alternativ andet steds. Vi er netop nu i gang med en større proces, som medfører at vi starter op med PCR undersøgelser på mælkeprøver. Når dette er kommet godt i gang, så er det målet at udvide med andre PCR undersøgelser. Vi forventer os meget af PCR teknik idet det er en hurtig og effektiv metode til bestemmelse af om specifikke Bakterier og virus er til stede, og det kræver ikke at de er levende på undersøgelsestidspunktet. Aktiviteten i laboratoriet er de senest 2 år steget med næsten 30 % og i 2014 har vi blandt andet lavet 11.750 mælkeprøver for vores kunder. Regnskab for 2014 Årets samlede resultat for koncernen udgør et plus på t.kr. 509 og bedre end de opstillede budgetter for året t.kr. 142 og højere end sidste års resultat på t.kr. 358. Honoraromsætningen ved dyrlægebesøg er steget med t.kr. 800. ift. året før, fordelt med en minimal stigning for svine- og kvægdyrlægerne, status quo for minkdyrlæger, samt ca. t.kr. 500 for fjerkrædyrlægerne. Som nævnt ovenfor har der været en stigende omsætning på vores eget 6
laboratorium ligesom håndtering af laboratoriesvar, særligt efter indførsel af sokkeprøver hos svinebesætninger, har givet en øget omsætning i administrationen. Årets resultat er stadig påvirket af udgifter ifm. opstart af LVK Fjerkrædyrlægerne, men ellers er vores driftsomkostninger på mange områder mindre end budgettet og sidste år. Der er over de seneste år investeret en del i dyrlægernes IT platform og dermed stigende udgifter/afskrivninger herpå. Nettorenteindtægter af koncernens aktiver er med til at give et positivt resultat for året. Ledelsen anser årets resultat for tilfredsstillende. Budget for 2015 Bestyrelsen har for 2015 godkendt et budget, som efter skat stort set går i nul. Pr. januar 2015 vil der være en honorarstigning på 2 %, men med et uændret medlemskontingent. Bestyrelsen har haft store overvejelser mht. at hæve honoraret i 2015, men mener ikke, det vil være forsvarligt at budgettere med et større underskud og stoppe udviklingen af LVK pga. den nuværende krise i landbruget. Vi har budgetteret med et fald i antallet af svine- og kvægkunder, status quo på minkavlere og en lille stigning på fjerkrækunder, som i 2015 stadig er under opbygning. Udfordringer i 2015 Vi må nok konstatere, at 2015 bliver et af de vanskeligste år for vores medlemmer i mange år. Kombinationen af lave afregningspriser og høj gæld er selvsagt en meget farlig cocktail. Det er vigtigt at man på de enkelte ejendomme kan opstille en konkret handlingsplan for, hvorledes man vil trimme bedriften for at man bliver en af de ejendomme, der har en levedygtig fremtid foran sig. Der er ingen tvivl om, at kreditinstitutterne lige nu sidder og vurderer hver enkelt producent meget nøje, for at kunne lægge en strategi for, hvorledes udfordringerne kan løses. Vi har tidligere nævnt, at vi i LVK står klar til at bidrage med rådgivning, hvis der er brug for ny viden eller nye arbejdsrutiner i staldene, men vi må konstatere, at selv besætninger med meget flotte driftsresultater kan være havnet i en økonomisk situation, hvor selv topresultater i staldene ikke løser deres problemer. Hvis man er havnet i en sådan situation, er det vigtig, at man prøver at bevare overblikket, og sørger for at hjælpe med en professionel afvikling eller ejerskifte af bedriften. Politikerne sover! Som nævnt ovenfor er det vores overbevisning, at landmænd, banker og markedet nok selv skal løse de udfordringer landbruget akut er havnet i. Vi vil dog have lov til at udtale vores allerstørste forundring over, at politikerne ikke er kommet i gang med at implementerer de regelforenklinger og afbureaukratiseringer, vi tidligere er blevet 7
lovet. Det er jo totalt uforståeligt, at man ikke er kommet et erhverv i møde, selv om der generelt er stor enighed om vores store betydning for Danmarks husholdningsbudget. Et godt eksempel på denne langmodighed fra politikerne er at finde i vedtagelsen og implementeringen af veterinærforlig 2. Samtlige partier i folketinget blev i 2012 enige om et veterinærforlig. Der var lagt op til en række opstramninger på udvalgte punkter, men der var også enighed om, at erhvervet ikke måtte belastes af yderligere omkostninger i forbindelse med det nye forlig. Nu står vi så efterfølgende og må konstatere, at vi har fået alle de fordyrende tiltag bl.a. flere besøg i svinebesætninger, tvungne laboratorie undersøgelser ved brug af medicinering via vand og foder osv. Hvor blev forenklingerne og omkostnings lettelserne af? Vi synes, de er meget svære at få øje på. Et andet område som har meget stor betydning for vores medlemmer er inden for planteavlen. Vi vil ikke bruge meget plads i denne beretning på dette fagområde, men blot konstatere at det er på høje tide, at politikerne tager teten, og styrer embedsmændene i en mere erhvervsvenlig retning. Dette område er noget, der virkelig koster, ikke blot landmænd, men hele samfundet store tab. Hvis vi fremover skal tilskynde vores unge mennesker til at gå helhjertet ind i erhvervet, må vi da kunne kræve, at politikerne sætter nogle rammer, som ligner vores nabolande, så vi dermed kan konkurrere på lige fod. Vi vil fra LVK s side gerne foreslå en lille øvelse til de danske politikere, der arbejder for bedre miljø og dyrevelfærd. Øvelsen går ud på, at man tager en globus og prøver at finde Danmark. Når det efter noget tid lykkes at finde det lille land oppe mod nord, så vil vi gerne henlede opmærksomheden på, at alt det andet på globussen er de lande, vi konkurrerer med! Fremtiden er ikke så lys, som den har været L&F holder stædigt fat i kampagnen med budskabet fremtiden er ikke så sort Vi har i LVK s bestyrelse forstået de bagvedliggende tanker om, at det er en kampagne, der skal række længere frem end den aktuelle krise vi står i. Vi er også enige med L&F i, at danske landmænd er blandt verdens bedste til at producere fødevarer med mindst mulig belastning af miljøet og mest mulig dyrevelfærd, og at det derfor er indlysende, at der i fremtiden er store muligheder for at udvikle og udbygge vores danske landbrugsproduktion. Men, alt dette kommer jo ikke til at ske, hvis ikke vi i Danmark har nogle politikere med hår på brystet, der tør tage de rigtige beslutninger rettidigt. Vi frygter, at politikerne får blandet tingene sammen, når de på den ene side hører L&F kampagnen med det meget positive budskab, samtidig med at erhvervet står i den største krise i næsten hundrede år. Tak til LVK s samarbejdspartnere Vi vil fra bestyrelsen gerne sende en stor tak til vore medlemmer for samarbejdet i det forløbne år. Ligeledes en stor tak til alle ansatte i LVK. Tak for samarbejdet til LVK s inspirationsgrupper, der bidrager med input til vores fortsatte udvikling. Til sidst skal der lyde en tak til de firmaer, organisationer og myndigheder LVK har samarbejdet med i årets løb. 8