NOTAT 17. juni 2011 CSB Sagsnr.: 2010/019843 Sagsbehandler: phs Oversigt over de indkomne høringssvar vedrørende evalueringen af branden på Toelt Losseplads samt instituttets Evalueringsrapporten vedrørende branden på Toelt Losseplads blev sendt i høring hos de involverede parter den 22. februar 2011. Fristen for afgivelse af høringssvar blev fastsat til den 15. marts 2011. På mødet den 8. marts 2011, hvor de involverede parter kunne stille spørgsmål til evalueringsrapporten, anmodede flere af parterne om at få udskudt høringsfristen. Dette blev imødekommet, og høringsfristen blev udskudt til den 31. marts 2011. Af mail den 21. marts 2011 anmodede Fredensborg Kommune, på vegne af borgmestrene i Fredensborg Kommune og Helsingør Kommune, om yderligere en udsættelse af høringsfristen til den 15. april 2011, da høringssvarene skulle behandles af kommunalbestyrelserne i Fredensborg Kommune og Helsingør Kommune. Dette blev ligeledes imødekommet på betingelse af, at instituttet modtog et udkast til høringssvar senest den 31. marts 2011. Sekretariatet har modtaget høringssvar fra seks af de otte involverede hovedaktører: 1. I/S Nordforbrænding 2. Nordsjællands Brandvæsen 3. Nordsjællands Politi 4. Kemisk Beredskab 5. Fredensborg Kommune 6. Toelt Landsbylaug Sekretariatet har ikke modtaget høringssvar fra: 7. Beboerforeningen i Kvistgårdhusene Sekretariatet modtog først høringssvar fra Helsingør Kommune den 19. april 2011, og er derfor ikke medtaget i dette oversigtsnotat. Dog er Helsingør Kommunes bemærkninger af faktuel karakter indført i rapporten. Sekretariatet har gennemført en individuel behandling af alle de indkomne høringssvar og har nøje vurderet, hvilke bemærkninger, der giver anledning til ændringer og præciseringer i den endelige evalueringsrapport. Dette oversigtsnotat beskriver de temaer høringssvarene berører, samt hovedlinjerne i instituttets Oversigt over de indkomne høringssvar vedrørende evalueringen af branden på Toelt Losseplads og instituttets bemærkninger
1. I/S Nordforbrænding I/S Nordforbrænding bekræfter i deres høringssvar evalueringens relevans og påpeger, at de fra starten har valgt at bidrage aktivt med de erfaringer, som er gjort under og efter branden. I/S Nordforbrænding påpeger desuden en række forhold, som de betragter som faktuelle fejl. Høringssvaret fokuserer primært på fire overordnede temaer: 1. Overholdelse af krav i miljøgodkendelsen herunder oplagets højde. I/S Nordforbrænding fastholder, at rettens afgørelse viser, at det kun er det ene krav til brandforebyggelse i miljøgodkendelsen der ikke er overholdt, nemlig kravet til den oplagrede mængde affald. Bemærkningen medfører, at alle henvisninger til oplagets højde tages ud af rapporten. Bemærkning vil ikke få indflydelse på rapportens vurderinger, konklusioner eller anbefalinger, da der stadig kan henvises til, at kravet til mængden af oplageret affald ikke var overholdt. 2. Uklarhed om hvorvidt den brandtekniske godkendelse forelå. I/S Nordforbrænding anfører, at de ikke var vidende om, at Nordsjællands Brandvæsen ikke havde givet en brandteknisk godkendelse af sæsonforskydningslageret. Dertil finder I/S Nordforbrænding, at Nordsjællands Brandvæsen bærer en del af skylden for den manglende godkendelse, da I/S Nordforbrænding påpeger, at Nordsjællands Brandvæsen må have været bekendt med sæsonforskydningslageret uden at gøre opmærksom på den manglende brandtekniske godkendelse. Det er sekretariatets vurdering, at disse forhold ikke fritager I/S Nordforbrænding fra ansvaret for at sikre sig, at de havde modtaget de rette godkendelser, herunder den brandtekniske godkendelse. Forholdet vil blive præciseret i rapporten, men vil ikke få indflydelse på rapportens vurderinger, konklusioner eller anbefalinger. 3. Manglende brandtilsyn. Høringssvaret viser, at I/S Nordforbrænding var af den opfattelse, at brandtilsynet på oplaget af farligt affald gjaldt for hele lossepladsen, herunder sæsonforskydningslageret. Sæsonforskydningslageret og oplaget af farligt affald er to forskellige aktiviteter på Toelt Losseplads, og kræver derfor to forskellige brandtekniske godkendelser og derved to brandtilsyn. Bemærkning vil ikke få indflydelse på rapportens vurderinger, konklusioner eller anbefalinger. 4. Kompaktering. I/S Nordforbrænding mener ikke, at instituttets vurdering af at kompakteringen ikke var effektiv nok til at forhindre selvantændelse medtages, da det ikke blev bevist, hvorvidt selvantændelse var årsag til branden. Forholdet vil blive præciseret i rapporten, men vil ikke få indflydelse på rapportens vurderinger, konklusioner eller anbefalinger. I høringssvaret udtrykker I/S Nordforbrænding generelt uklarhed vedrørende: - samarbejdet med beredskabsmyndighederne, - samarbejdet mellem beredskabsmyndighederne og miljømyndighederne, samt - skillelinjen mellem hvilke krav miljøgodkendelsen og den brandtekniske godkendelse hver især kan stille til brandforebyggelse. 2/5
Dette giver ikke anledningen til at ændre på de vurderinger, konklusioner eller anbefalinger, der gives i rapporten. Forholdene vil dog blive inddraget til at underbygge anbefalingen vedrørende behovet for et bedre samarbejde mellem miljø- og beredskabsmyndigheder. 2. Nordsjællands Brandvæsen Høringssvaret fokuserer primært på fem overordnede temaer: 1. Habilitet. Nordsjællands Brandvæsen anfører, at det er højst betænkeligt, at Beredskabsstyrelsen vurderer, at Finn Kamper-Jørgensen ikke er inhabil i denne sag. Bemærkning vil ikke få indflydelse på rapportens vurderinger, konklusioner eller anbefalinger. 2. Situationsbillede/manglende overblik. Nordsjællands Brandvæsen anfører, at der blev skabt og fastholdt et overblik over den samlede indsats i og uden for skadestedet herunder et overblik over kommunikationsindsatsen. Bemærkning giver anledning til præciseringer, men vil ikke få indflydelse på rapportens vurderinger, konklusioner eller anbefalinger. 3. Nedsættelsen af en stab i regi af Nordsjællands Brandvæsen. Nordsjællands Brandvæsen påpeger, at ledelsesstrukturen blev styrket, da branden ændrede karakter, idet der blev nedsat en stab i regi af Nordsjællands Brandvæsen, som koordinerede den operative indsats (slukning af branden, risikovurdering af at opholde sig i brandrøgen, direkte informering af de berørte borgere, genhusning mv.). Bemærkning giver anledning til præciseringer, men vil ikke få indflydelse på rapportens vurderinger, konklusioner eller anbefalinger. 4. Håndtering af medierne. Nordsjællands Brandvæsen mener, at borgerne og medierne må have været bedre informeret om situationen end det fremgår af rapporten. Nordsjællands Brandvæsen anfører, at Nordsjællands Brandvæsen reagerede så snart pressen og andre henvendte sig. Beredskabschefen var således flere gange i TV2 Lorry og underrettede løbende de lokale medier om udviklingen. Endvidere anfører Nordsjællands Brandvæsen, at der var enighed i indsatsledelsen om, at Nordsjællands Brandvæsen skulle varetage pressekontakten. Bemærkning giver anledning til præciseringer, men vil ikke få indflydelse på rapportens vurderinger, konklusioner eller anbefalinger. 5. Generelle forbehold vedrørende rapportens konklusioner og anbefalinger. Nordsjællands Brandvæsen anfører, at Nordsjællands Brandvæsen overordnet set ikke er enig i en række af rapportens udlægninger og beskrivelser af situationen. Således mener Nordsjællands Brandvæsen, at det rejser et spørgsmål om konklusionerne i rapporten reelt er underbyggede. Instituttet mener, at der er dækning for alle konklusioner, vurderinger og anbefalinger i rapporten, men indfører de præciseringer og tilføjelser, som er afledt af hele Nordsjællands Brandvæsens høringssvar. Dette vil ikke få indflydelse på rapportens vurderinger, konklusioner eller anbefalinger. 3/5
3. Nordsjællands Politi I høringsvaret tilslutter Nordsjællands politi sig mange af rapportens læringsperspektiver og anbefalinger. Høringssvaret fokuserer på følgende temaer: 1. Styring og koordination af den samlede myndighedsindsats. Politiet anfører, at en mere klar tilkendegivelse af kommandostades (KST) placering og opgave havde tilsikret et bedre overblik over myndighedernes samlede indsats, og et bedre grundlag for politiets opgave med at skabe en fælles situationsopfattelse. På samme vis ville et mere struktureret stabsarbejde have bidraget til et mere effektivt plangrundlag for den fremadrettede indsats, ikke mindst for så vidt angår den understøttende kommunikation og information af borgerne. Nordsjællands politi anfører konkret, at de burde have indkaldt den operative stab [Nordsjællands Politis kommandostation] for herigennem at drøfte og initiere en plan for den samlede krisestyring, herunder en kommunikationsstrategi. 2. Kommunikation med borgerne. Nordsjællands politi anfører blandt andet, at et begrænset antal borgere med en vis rette følte sig dårligt informeret. Den kommunikative udfordring skulle håndteres i et lokalpolitisk spændingsfelt med henholdsvis borgerne og kommunale aktører på hver side. Både denne erkendelse og ovenstående kunne have bidraget til at understøtte kommunikationen og informationen med borgerne og medier. Høringssvaret indeholder ikke forslag til konkrete ændringer, men derimod uddybende information, som med fordel kan inddrages for at underbygge instituttets vurderinger, konklusioner og anbefalinger i rapporten. 4. Kemisk Beredskab Høringssvaret vedrører primært tre overordnede temaer: 1. Miljøpåvirkninger/risikovurdering. Kemisk Beredskab understreger, at de ikke har kompetence til at foretage vurdering af miljøpåvirkninger, men alene har rådgivet om indholdet af brandrøgen, herunder spørgsmålet om dioxin. 2. Overblik over trufne beslutninger. Kemisk Beredskab vurderer ikke, at de som deltog i stabsmøder manglede information eller overblik over trufne beslutninger. Pointerne svarer til Nordsjællands Brandvæsen bemærkninger, jf. punkt 2. 3. Koordination og tværfagligt samarbejde. Kemisk beredskab mener, at det tydeligere bør fremgå, at den manglende koordination og tværfaglige samarbejde ikke angik den operative indsats. Høringssvaret giver anledning til mindre tekstmæssige præciseringer og tilføjelser. Dette vil dog ikke få indflydelse på rapportens vurderinger, konklusioner eller anbefalinger. 4/5
5. Fredensborg Kommune Fredensborg Kommune bekræfter i deres høringssvar evalueringens relevans, og påpeger, at rapporten indeholder mange væsentlige læringsperspektiver, som såvel Fredensborg Kommune, som andre interessenter kan drage nytte af i fremtiden. Imidlertid mener Fredensborg Kommune, at rapporten svækkes af forhold vedrørende: - Høringsprocessen og habilitetsproblemer. - Faktuelle unøjagtigheder. - Sammenhængen mellem objektive beskrivelser og de subjektive konklusioner. - Sproglige formuleringer. - Manglende tagen højde for hvordan medierne agerer i en krisesituation. Høringssvaret fokuserer primært på kommunikationsindsatsen og berører følgende temaer: 1. Medieovervågning. Fredensborg Kommune er uenige i rapportens konklusioner om, at der ikke blev gennemført en systematisk medieovervågning. 2. Korrigering af fejloplysninger i medierne. Fredensborg Kommune er uenige i, at myndighederne enten var sene eller helt undlod at reagere på fejloplysninger i medierne, samt at instituttet opstiller en forkert præmis for vurderingen af Fredensborg Kommunes kommunikationsindsats. 3. Overblik over borgerhenvendelser. Fredensborg Kommune anfægter, at kommunen ikke havde overblik over omfanget af borgerhenvendelser til kommunen. 4. Tidspunkt for involvering af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er uenige i rapportens udsagn om, at de først blev involveret torsdag den 22. oktober 2009. 5. Teknisk vanskelige formuleringer. Fredensborg Kommune anfægter rapportens udsagn om, at myndighederne ikke var opmærksomme på at få formuleret teknisk vanskelige vurderinger og anbefalinger, så de var tydelige og enkle at forstå. Høringssvaret forholder sig grundlæggende kritisk til rapportens konklusioner vedrørende kommunikationsindsatsen, men giver efter sekretariatets vurdering kun anledning til relativt få sproglige præciseringer rettelser og tilføjelser, da der ikke findes tilstrækkelig dokumentation for Fredensborg Kommunes 6. Toelt Landsbylaug Høringssvaret fokuserer primært på to temaer: 1. Bekymring om røgens sundhedsskadelige og miljøskadelige virkninger. Toelt Landsbylaug kommer ind på sorteringen af affaldet i oplaget, og udtrykker et fremadrettet ønske om en bedre kildesortering. 2. Rapportens læsevenlighed. Landsbylauget beskriver rapporten som omhyggelig og fyldestgørende, men kedelig og svær at læse blandt andet pga. mange gentagelser. Bemærkningerne er taget til efterretning, men giver ikke anledning til ændringer i teksten. 5/5