Luftvejslidelser, hoste og nedsat præstation Det er vigtigt at vide som hesteejer, at det som udgangspunkt altid er unormalt for hesten at have hoste eller bilyde i forbindelse med vejrtrækning, enten under ridning eller når hesten står på stald eller fold. Ikke-infektiøse luftvejslidelser Hvad er det? Strubepibning/larynx parese Strrubepibning er en sygelig tilstand i svælget hos hesten. Det skyldes en lammelse af nerven/nerverne (nervus recurrens) der styrer stemmelæberne i svælget. Årsagen til det kaldes strubepibning, er den pibende lyd hesten giver når den trækker vejret ind. Typisk hører man først den pibende lyd når hesten arbejder (dvs. under ridning, løb eller andet), da luftstrømmen her øges maksimalt. Under normale forhold skal hestens stemmelæber udvides ved vejrtrækning, dvs. der gøres plads til at hesten kan trække alt den luft ind den har brug for, for at kunne ilte kroppens muskulatur. Nerven lammes nogle gange uden tidligere forhistorie om sygdom. Andre gange er nerven beskadiget pga. sygdoms som fx. kværke, influenza, lungebetændelse og andre lidelser i hestens luftveje. Hvad er symptomerne? Pibende ofte vedvarende lyd når hesten trækker vejret ind, hyppigst under arbejde Dette gøres ved endoskopi, enten i hvile eller under arbejde (en såkaldt arbejdsendoskopi) Figur 1: Her ses hvordan højre side af billede hvælver ind.
Epiglottis entrapment/fejllejring af den bløde gane Hvad er det? En mindre hyppig, men dog tilstedeværende risiko for nedsat præstation og bilyd under respiration og ridning. Under normale forhold ligger den bløde gane under strubelåget. Strubelåget er det der adskiller luft og spiserør, således at hesten ikke får mad ned i luftrøret eller omvendt. Fejllejres den bløde gane, vil den nu lægge sig ovenover strubelåget, og i stedet dække dette. Når hesten trækker vejret vil den luft, der fanges forårsage den unormale vejrtrækningslyd. Hvad er symptomerne? Kliniske tegn ses oftest når hestens præstation presses ifm. løb, når hesten går i holdning eller andet. Her vil der høres snorkende bilyde ved vejrtrækning i sjældne tilfælde hoste, næseflåd og evt. hoved rysten. Dette gøres ved endoskopi, enten i hvile eller under arbejde (en såkaldt arbejdsendoskopi) Figur 2:Billede af fejllejret blød gane Figur 3: Billede af et normalt strubelåg
Infektiøse luftvejslidelser Heste kan rammes af forskellige infektiøse agens enten i form af virus eller bakterier. Hvilke kliniske symptomer ses? Her vil man typisk se næseflåd (hvidt, gult, gulgrønt), feber, besværet vejrtrækning og eventuel hoste. Her er typisk alment påvirket, hvor den måske er gået fra foder osv. Her er det ud fra symptomer som beskrevet ovenstående, auskultation (lytte på) af lunger. Man vil i nogle tilfælde udtage en skylleprøve fra luftrøret. Dette foretages ved hjælp af kateter og skylleslange, og prøven sendes til dyrkning for bakterier og tælling af betændelsesceller. Nogle bakterier rammer særlige aldersgrupper fx Rhodococcus Equi, der typisk rammer føl. Denne bakterier danner deciderede bylder i lungerne og her vil man ofte supplere sin undersøgelse med røntgen og/eller ultralyd af lungefeltet. Behandling? Alt efter hvilken form for agens der mistænkes indsættes der specifikke antibiotika behandlinger, til tider kan det være nødvendigt med langvarige behandlinger, men igen variende, alt efter mistænkte agens. Allergiske luftvejslidelser/astma Den måde vi bruger og holder heste på i dag, er i høj grad med til at øge udviklingen af heste med astma. Indendørs opstaldning udsætter heste for en højere koncentration af virus, støv, svampesporer, støvmider og irritative gasarter som fx ammoniak. Stressede situationer som der fx
opleves i forbindelse med stævner, transport mm, nedsætter hestens immunforsvar, og øger samtidig eksponering af fremmede allergener. Astma hos heste er ofte et resultat af en overreaktion overfor inhalerede allergiske komponenter/antigener (såsom virus, støv, svampesporer, støvmider og irritative gasarter). Dvs. lungerne reagerer overdrevent og uhensigtsmæssigt mod de forskellige allergiske komponenter, og danner på den måde en inflammatorisk tilstand i lungerne. En af reaktionerne er blandt andet at øge slimproduktionen og sammentrækker lungerne. Dette gør lungevævet mere stift, hvilket nedsætter lungernes mulighed for at udvide sig, og dermed tilføre så meget frisk ilt til blodet som muligt. Kliniske tegn: Af samme årsag som beskrevet ovenstående vil de kliniske symptomer hos heste typisk bestå af: - Nedsat præstation (hesten er simpelthen ikke i stand til at kunne ilte muskler mm. Pga. nedsat lunge kapacitet) - Næseflåd og generelt udspilede næsebor i hvile - Øget respirationsfrekvens - Hoste Figur 4:Forskellige kliniske tegn hos heste med meget alvorlige udviklet astma
Hvordan stiller dyrlægen diagnosen? Som dyrlæge starter man typisk med at lave en klinisk undersøgelse af hesten, hvor man lytter på lungerne (evt. både i hvile og efter arbejde), man måler puls og respirationsfrekvens, ser hvordan hesten trækker vejret (bruger den bugmuskulatur). Herefter foretager man en kikkertundersøgelse af de øvre luftveje, det der kaldes endoskopi, hvor man kigger hvor meget slim mm. der findes i luftvejene. Man vil typisk herefter lave det man kalder BAL (Bronko alveolær lavage), der er et lungeskyl, hvor man tager en prøve fra lungerne, for således at kunne fortælle om hvilke celler der findes i lungerne, og hvorvidt der er tegn på at tilstanden er kronisk eller akut. Er der mistanke om ren allergi forhold, så kan man udtage en blodprøve fra hesten, hvor laboratoriet tester for eventuelle allergener; det kan være insekter, mider, pollen, buske mm. Figur 4: Her ses hvordan man laver en endoskopi Behandling: Behandling er meget individuelt fra hest til hest, alt efter hvilken tilstand hesten er i. Det vigtigste vil dog som udgangspunkt altid være miljøændring! Derefter kommer medicinsk behandling, lige fra binyrebarkhormon, slimløsende, lungeudvidede, RTG, vacciner mm. Figur 5: Billeder fra endoskopiske fund. Øverst normal lungebifukatur. Nederst, lunge bifurkatur med øget mængde slim hos en hest med RAO