KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE



Relaterede dokumenter
CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008

Virkemiddelkatalog CO 2 -beregning. Vejledning

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Ejerstrategi for Ringsted Forsyning A/S

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune Udvide og optimere fjernvarmenettet.

CO2-opgørelse Svendborg Kommune

Energibesparelser i den offentlige sektor. v/janne Uldall Elsparefondens Kunderådgivning

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan Lars Bo Jensen

Kommuneplantillæg nr. 23

Klimaplan Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

CO2-reduktioner pa vej i transporten

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Energi- og klimahandlingsplan

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Økonomiudvalget. NOTAT: Etablering af vindmøller i Roskilde Kommune

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden Tjørnevej Uldum T:

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts Anders Johan Møller-Lund 1

FORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

Effektiviteten af fjernvarme

MILJØ & ENERGI. Til: Deltagerne i møde om vedvarende energi-ø - Samsø 17. januar 1997 i Energistyrelsen. 8. kontor. J.nr. Ref JBu

Naturkommuner Giv naturen plads

Transkript:

Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord Klimapolitikken udpeger de fremtidige retningslinjer for klimaarbejdet i Kerteminde Kommune. Klimapolitikken er et produkt af den aktuelle fokusering på klimaforandringer, men afspejler også den aktuelle økonomiske situation og det politiske fokus i Kerteminde Kommune. Klimapolitikken er derfor et dynamisk dokument, der kan ændres i takt med behov for og midler til klimatiltag, eller evt. fremtidig lovgivning på området. Klimapolitikken er udarbejdet i Miljø-, Plan- og Naturafdelingen under Miljø- og Kulturforvaltningen. Miljø- og Teknikudvalget samt Plan- og Udviklingsafdelingen har bidraget med input til politikken. Sags-nr. 1440-33005 Dokument-id. 1440-143731 Klimapolitikken fokuserer i denne første udgave på den forebyggende indsats og kilderne til klimaforandringerne. Dvs. på udledning af drivhusgasser fra kommunen som geografisk område og hvordan udledningen eventuelt kan reduceres. Tilpasning til klimaforandringerne er en væsentlig del af klimaopgaven men er beskrevet andet steds. Klimapolitikken er udarbejdet uden et dyberegående kendskab til den specifikke udledning af drivhusgasser og de specifikke virkemidler, der kan tænkes anvendt i Kerteminde Kommune. Grundlaget er af generel karakter og baseret på viden indhentet på diverse kurser, møder og konferencer om emnet i perioden fra medio 2007 til tidspunktet for vedtagelse af klimapolitikken. Hvorfor en klimapolitik? Klimapolitikken er udarbejdet dels ud fra et ønske om at kommunen skal have en officiel holdning i en tid, hvor der er stor fokus på klimaproblematikken. Endvidere indgår klima som en rød tråd i Kommuneplan09 for Kerteminde Kommune. For at dette giver mening må kommunen nødvendigvis have en politisk holdning til klimaproblematikken, der kan genspejles i kommuneplanen. Et formål med klimapolitikken er endvidere at løfte det klimaarbejde, der allerede foregår på forvaltningsniveau, til et overordnet, fælles plan og sikre en samlet koordinering af tiltagene. Vision Kerteminde Kommunes vision på klimaområdet er:

Udledningen af drivhusgasser fra Kerteminde Kommune skal reduceres så kommunen på sigt bliver CO 2 -neutral. Side2/5 Visionen er ikke bundet op på en tidsfrist for gennemførelse. Kerteminde Kommunes holdning Kerteminde Kommune erkender de klimatiske forandringer og konsekvenserne heraf, lokalt og globalt. Kerteminde Kommune erkender sin lokale nøgleposition i forhold til klimatiltag og ønsker at påtage sig et ansvar og skabe handling i forhold til imødegå konsekvenserne af klimaforandringerne og reducere kommunens CO 2 -udledning, der er under mistanke for at bidrage til den globale opvarmning. Kerteminde Kommune er opmærksom på at en aktiv klimapolitik er ressourcekrævende i organisationen og ikke er begrænset til at omfatte kommunale aktiviteter og forhold. Kerteminde Kommune er imidlertid også opmærksom på de potentielle økonomiske gevinster, en aktiv klimapolitik kan medføre, for såvel kommunen som kommunens virksomheder og borgere. Kerteminde Kommune vil derfor tilstræbe at afsætte de nødvendige menneskelige og økonomiske ressourcer til at kunne agere i klimafeltet og udnytte de potentielle økonomiske gevinster. Herunder til at sikre den nødvendige inddragelse af kommunens virksomheder og borgere. Det er Kerteminde Kommunes holdning at der skal handles på baggrund af viden. Kerteminde Kommune deltager derfor i foreninger, samarbejder, konferencer o.l. i det omfang det konkret bidrager til at opbygge medarbejdernes kompetence på klimaområdet og styrke kommunens beslutningsgrundlag for klimarelaterede tiltag. Klima- og bæredygtighedsrelaterede problemstillinger er et fælles anliggende og rækker ud over de kommunale tiltag. Kerteminde Kommune ønsker derfor at skabe rammerne for en åben proces, hvor kommunen, borgere og virksomheder gensidigt informerer og inspirerer hinanden, styrker hinandens handlemuligheder og skaber gunstige betingelser for at integrere bæredygtigheden i daglige handlinger, så alle føler et ansvar for kommunens udvikling. Arbejdsgruppe om klima Kerteminde Kommune ønsker en fælles forankring og koordinering af klimaarbejdet i kommunen. Til dette formål nedsættes en arbejdsgruppe, der kan indeholde medlemmer fra følgende afdelinger/funktioner: Miljø, Plan og Natur Byg Beredskabet Kommunikation Sundhed Økonomi Arbejdsgruppens formål vil være en fælles koordinering af klimaarbejdet i kommunen, herunder opsamling og behandling af data, prioritering af virkemidler, formidling af resultater, afklaring af økonomi mv. Arbejdsgruppen servicerer kommunens beslutningstagere i sager, hvor udfaldet kan have klimamæssige betydninger.

CO 2 kortlægning Kerteminde Kommune vil igangsætte en proces, der skal kortlægge og løbende følge kommunens udledning af drivhusgasser, opgjort som CO 2. Til dette anvendes CO 2 beregneren udviklet og udgivet af Klima- og Energiministeriet og KL. Side3/5 Da det er et ønske at følge CO 2 udledningen over tiden skal CO 2 beregningen opdateres minimum én gang årligt. Tiltag til reduktion af CO 2 udledningen Kerteminde Kommune vil, i det tempo det er økonomisk og praktisk gennemførligt, foregå med gode eksempler på klimatiltag overfor kommunes borgere og virksomheder. Dette kan i første trin ske ved at kommunen holder sig orienteret om og deltager i klimadebatten. Andet trin kan være, at kommunen formulerer mere konkrete mål og handleplaner for klimatiltag. Tredje trin kan indebære at konkrete tiltag gennemføres. Kerteminde Kommune var ved tidspunktet for udarbejdelse af nærværende politik i gang med klimatiltag på følgende fronter: Gennemførelse af ESCO projekt, hvor kommunen i samarbejde med en privat aktør gennemgår og efter behov gennemfører energirenovering af kommunens bygninger. Dette ventes at medføre en økonomisk gevinst, der som minimum kan finansiere renoveringsprojekterne. Endvidere reduceres CO 2 udslippet som følge af reduceret varme- og elforbrug. Kerteminde Kommune har i efteråret 2008 indgået en Kurveknækkeraftale med Elsparefonden. Kommunen har tilkendegivet fremover at ville reducere CO 2 udledningen med 1% per år. Miljø- og energikrav indarbejdes i lokalplaner. Der opfordres til klima- og miljørigtig tankegang i forhold til energiforbrug, materialevalg, håndtering af regnvand mv. Virkemiddelkatalog Kerteminde Kommune ønsker ikke at være bundet til specifikke virkemidler eller målsætninger i nærværende klimapolitik, udover de ovenfor nævnte. Som myndighed føler Kerteminde Kommune sig forpligtet til at anvende ressourcerne, hvor flest muligt får gavn af en betydelig effekt fra CO 2 reduktionen og ikke til blot at jagte de daglige små-gevinster. Frivillige forpligtende samarbejdsmodeller, hvor kommunen tilkendegiver at ville reducere CO 2 udledningen med en bestemt procentdel per år, vurderes ikke at være en fordelagtig fremgangsmåde. Kerteminde Kommune vil i stedet tænke mere langsigtet, samt også anvende de midler, der ikke bare her og nu giver en målbar reduktion. Som inspiration til dette opstiller Kerteminde Kommune et virkemiddelkatalog over klimatiltag. I første udgave er dette i store træk enslydende med det virkemiddelkatalog, der følger med KL s CO 2 beregner, men det er intentionen, at virkemiddelkataloget udbygges og tilpasses forholdene og mulighederne i Kerteminde Kommune. Virkemiddelkataloget indeholder følgende forslag: Kollektiv el- og varmeforsyning 1. Røggaskondensering på varmeproducerende affaldsforbrændingsanlæg 2. Omlægning af affaldsforbrændingsanlæg til kraftvarme 3. Etablering af biogas kraftvarmeanlæg 4. Etablering af biomasse varmeproducerende anlæg baseret på træflis

5. Etablering af biomasse kraftvarmeanlæg baseret på træflis 6. Etablering af biomasse kraftvarmeanlæg baseret på halm 7. Etablering af kollektivt varmepumpeanlæg 8. Etablering af kollektivt geotermianlæg 9. Udpegning af vindmølleområder i kommuneplanen (vindmøller på land) Individuel energiforsyning 10. Etablering af varmepumper hos forbrugere uden for fjernvarmeforsyning 11. Etablering af nettilsluttede solcelleanlæg hos forbrugere 12. Etablering af solvarme hos forbrugere uden for fjernvarmeforsyning Energibesparelser 13. Elbesparelser inden for erhverv 14. Varme- og brændselsbesparelser inden for erhverv 15. Elbesparelser i offentlig sektor 16. Varmebesparelser i offentlig sektor 17. Elbesparelser i husholdninger 18. Varmebesparelser i husholdninger 19. Udlægning af områder i lokalplan/kommuneplan til lavenergibyggeri klasse 2 20. Udlægning af områder i lokalplan/kommuneplan til lavenergibyggeri klasse 1 Transport 21. Reduktion af det samlede lokale transportbehov 22. Påvirkning af transportmiddelvalg: Flytning af personbiltrafik til andre transportformer 23. Brug af alternative drivmidler i personbiltransport (biogas, naturgas, el, hybridbiler) 24. Brug af alternative drivmidler i bus- og lastbiltransport (biogas, naturgas, el, hybridkoncept) Landbrug 25. Husdyrgødning til biogas til kraftvarmeproduktion 26. Halm til brændsel i kraftvarmeproduktion 27. Græs fra ekstensive arealer/naturpleje til biogas til kraftvarmeproduktion 28. Pileflis til kraftvarmeproduktion 29. Helsædsmajs til biogas til kraftvarmeproduktion 30. Etablering af efterafgrøder 31. Forbedret kvælstofudnyttelse ved placering af gødning til vårafgrøder 32. Reduktion af husdyrbestanden i landbruget 33. Opkøb og konvertering af bynære landbrugsområder til rekreation (parker/græsningsområder eller lignende) CO 2 optag fra skov 34. Udpegning af skovrejsningsområder i kommuneplanen og skovrejsning på kommunens arealer 35. Opkøb og konvertering af bynære landbrugsområder til skovrejsningsområder Affaldshåndtering 36. Separat indsamling af den biologiske affaldsfraktion i husstandene med henblik på udrådning (biogasproduktion og kompostering) 37. Udvidelse af den separate indsamling af emballageaffald med henblik på øget genanvendelse Side4/5 I øvrigt henvises til virkemiddelkataloget. Potentiale i cleantech Kerteminde Kommune finder at et væsentligt bidrag til reduktion af CO 2 udledningen er udviklingen af nye forbedrede teknologier. Støtte af mulighederne for udvikling af ny teknologi betragter Kerteminde Kommune derfor også som et virkemiddel i klimaarbejdet.

I kølvandet på den aktuelle finansielle krise spår flere kilder et boom indenfor cleantech, der er betegnelsen for den branche, der udvikler og producere videnbaserede produkter eller services med øget effektivitet og reduceret energiforbrug og emissioner. Side5/5 Der kan være et klimamæssigt såvel som økonomisk potentiale i at tiltrække cleantechvirksomheder til Kerteminde Kommune og dette indgår således i kommunens katalog over virkemidler. Kerteminde Kommune kan være attraktiv for cleantech-virksomheder blandt andet i kraft af central trafikal beliggenhed og kort afstand til f.eks. Syddansk Universitet. Industriens Miljøklub Fyn Reduktion af CO 2 udledningen fra kommunens virksomheder skal opnås gennem virksomhedernes frivillige indsats. Som ramme for dette kan anvendes værktøjerne fra Miljøforum Fyn, Industriens Miljøklub. Fynsk fælleskommunalt samarbejde Kerteminde Kommune ønsker at deltage i et eventuelt fælles fynsk kommunalt samarbejde om erfaringsudveksling vedrørende klimatiltag. En del af samarbejdet kunne bestå i at alle fynske kommuner anvender KL s CO 2 beregner og kommunerne således kan sammenligne forhold og tiltag indbyrdes. Godkendt af Miljø- og Teknikudvalget den 11. maj 2009