2. Nr. årgang 4 2. årgang Nr. 1 Januar Januar Marts 2010 2011 2010 2 Foto: COLORBOX TEMA EU-bøvl holder virksomhederne hjemme Det indre marked skal gøre det let for virksomhederne at arbejde på tværs af landegrænserne. Men hovedparten af de danske byggevirksomheder oplever en mur af grænsehindringer. Det er et problem for virksomhederne og for væksten i EU Af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk Otte ud af ti danske bygge- og anlægsvirksomheder, som arbejder i udlandet, oplever grænsehindringer i større eller mindre grad, viser en stikprøveundersøgelse foretaget af Dansk Byggeri. Hindringerne er ikke bare besværlige, men er også forbundet med store økonomiske omkostninger og er direkte årsag til, at mange virksomheder opgiver at prøve kræfter med udlandet. - Det er afgørende for virksomhederne, at der er en god dynamik, og at det indre marked fungerer. Det er ikke kun nødvendigt, når det er højkonjunktur, og vi har brug for arbejdskraft udefra. For når det danske marked er virkelig trægt, som vi ser det i øjeblikket, skal danske virksomheder have nem adgang til at løse opgaver og afsætte varer i udlandet, siger Henriette Thuen, chef for international afdeling i Dansk Byggeri. Dyre grænsehindringer Hvert år eksporterer danske byggevareproducenter for mere end 35 mia. kr., men den udførende del af branchen løser også mange opgaver i udlandet. Desværre mødes både producenterne og de udførende af en række forhindringer, der gør, at erfaringer med de udenlandske markeder kan blive dyrekøbte. Fortsætter side 3 Udnyt EU-formandskabet EU forsøger at kæmpe imod grænsehindringer, men det lykkes kun sjældent. Dansk Byggeri opfordrer politikerne til at benytte det kommende danske formandskab til at optrappe kampen. Læs mere side 4 Norge er lukket land Kun hver tredje danske virksomhed, der søger ind på det norske marked, vinder fodfæste. Omfanget af regler kommer bag på virksomhederne, og de må give op over for administrative byrder. Læs mere side 5 Erhvervsstøtte er præget af understøttelse Kun halvdelen af den danske erhvervsstøtte er øremærket til at skabe vækst. Derfor vil Dansk Byggeri have luget ud i systemet og arbejde for, at pengene i højere grad bruges til at fremme vækstinitiativer. Læs mere side 7
LEDER Tid til handling Af LARS STORR-HANSEN, adm. direktør 2 Foto: Ricky John Molloy Politiske slagsmål om personer og enkeltsager har efter nytår skygget for de nødvendige politiske initiativer, som regeringen allerede har annonceret. Tendensen til at lade sager uden den nødvendige politiske substans overskygge sager med mere substans må stoppe. Vi har ganske enkelt ikke tid og råd til at lade det politiske arbejde bremse, og her må også medierne kende deres ansvar. Vi står over for meget store problemer, og folketinget må få sat den nødvendige politik på skinner inden sommerferien, og inden vi igen skal til at lægge op i banen i forbindelse med det forestående folketingsvalg. Både erhvervsliv og begge sider af folketingssalen har gennem længere tid forsøgt at sætte væksten på mediernes dagsorden. Senest har Dansk Byggeri sammen med en række andre erhvervsorganisationer sat den nuværende og den måske kommende statsminister stævne for at diskutere veje til vækst. Ugen efter præsenterede klimaminister Lykke Friis regeringens klimaplan, som har potentiale til at skabe jobs og vækst i takt med, at Danmark overgår mere og mere til at bruge vedvarende energi. Men medierne bruger deres energi på noget helt andet og det kan undre, når de selv samme medier bringer analyser, der viser, at løsningen på Danmarks økonomiske situation er noget af det, som optager vælgerne mest. Der skabes ikke vækst og fremgang i et land, hvor en ubetalt regning for en markise eller en ferie på Mallorca kan trække overskrifter og forargelse i flere dage, ja nogle gange måneder. Tværtimod bidrager sådanne historier til at fjerne fokus fra de store problemer, som landet står i. Mediernes udråbelse af sig selv som den fjerde statsmagt medfører vel også et ansvar for at fortælle læserne, lytterne og seerne om de ting, der virkelig berører deres hverdag. Det er tid til, at alle anerkender et fælles ansvar for Danmarks fremtid og den økonomiske udvikling. Hvis vi skal undgå afgrunden, skal alle op af hængekøjen og i arbejdstøjet. Det er tid til handling. 2 Danske Råstoffer: ny, ambitiøs brancheforening Med dannelsen af Danske Råstoffer har Danmark fået en ny og ambitiøs brancheforening. Foreningen har allerede udset sig de vigtigste indsatsområder i de nærmeste fem år: den kommunale sagsbehandling og forhandlinger om den kommende råstoflov. Danske Råstoffer har valgt tilknytning til Dansk Byggeri, som kan sikre samarbejde om de bredere erhvervspolitiske interesser. Danske Råstoffer bliver hermed endnu en brik i den samling af byggeri, anlæg og industri, som Dansk Byggeri er udtryk for. Sats på energibesparelser De billigste elbesparelser i industrien koster kun en syvendedel af, hvad det koster at producere en kwh på de nye Anholtmøller, viser en rapport udarbejdet af Norenergi for Tekniq og Dansk Byggeri. Rapporten konkluderer, at det er meget billigere at investere i energibesparelser, end det er at investere i vindmøller. Faktisk kan samfundet spare fem til ni mia. kr. om året ved at lade være med at bygge 15 nye Anholt vindmølleparker og i stedet gennemføre energibesparelser i bygninger og industrien. Derfor bør regeringen først og fremmest satse på energibesparelser for at nå målene i Energistrategi 2050, mener Tekniq og Dansk Byggeri. Troværdige offentlige budgetter Inden folketinget går på ferie, er der lagt op til en budgetlov, som skal sikre bedre styring af de offentlige udgifter. Forslaget omhandler fastlæggelse af fireårige udgiftslofter for alle tre niveauer - stat, regioner og kommuner. Og finansministeren lægger ikke skjul på, at overskridelser af de fastlagte udgiftslofter skal medføre såvel kollektive som individuelle sanktioner. Regeringens udspil får en god modtagelse i byggeriet. For Dansk Byggeri har det længe været et fast punkt i dialogen med regering og folketing at bane politisk vej for flerårige budgetter. Ikke mindst på bygge- og anlægsområdet er der forventning om en gunstig virkning, da flerårige budgetter bidrager til at udjævne den aktivitetsmæssige udvikling. Marts 2011 Redaktion Inger Petersen Thalund (ansv.), Anja Binderup (redaktør), Kathrine Stampe Andersen, Henriette Døssing, Martin K. I. Christensen, Mogens Hjelm, Andreas Fernstrøm og Morten Refsgaard Sørensen. Layout Ditte Brøndum. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for 6.000 virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon 72 16 00 00, e-mail redaktionen@danskbyggeri.dk Udkommer 14 gange årligt. Tryk Dansk Byggeri ISSN 1901-6328. Elektronisk ISSN 1901-6336.
TEMA Fortsat fra forsiden EU-bøvl holder virksomhederne hjemme EU peger selv på, at grænsehindringer holder udvekslingen af tjenesteydelser nede. EU anslår, at et bedre fungerende indre marked for tjenesteydelser vil give et overskud på mellem 60 og 140 mia. euro eller en vækst i BNP på mellem 0,6 og 1,5 %. - De danske virksomheder møder mange forhindringer, der gør det kompliceret for dem at tage arbejde uden for landets grænser. Altså fuldstændig modsat intentionerne bag EU's indre marked, forklarer Henriette Thuen. Fri fortolkning Når virksomhederne skal levere byggeydelser, arbejdskraft eller materialer til udlandet, peger de specielt på forhindringer i forbindelse med moms, skat og socialsikring, viser Dansk Byggeris undersøgelse. Problemerne skyldes primært, at reglerne bliver fortolket forskelligt fra land til land. - Det er svært for virksomhederne at overskue og efterleve de mange regler, der er anderledes end det, de er vant til hjemmefra. Men det gør bestemt ikke opgaven lettere, at EU-landene vælger at fortolke EU's regler forskelligt. Det betyder, at alle lande laver hver deres fortolkning med udgangspunkt i det pågældende lands NB Det indre marked har et uudnyttet eksportpotentiale for tjenesteydelser på mellem 60 og 140 mia. euro. Kilde: EU-kommissionen egne regler, tradition og kultur, fortæller Henriette Thuen, og fortsætter: - Når en dansk virksomhed skal byde på en opgave i udlandet, er de derfor nødt til at igangsætte et større administrativt arbejde for at sætte sig ind i landets udlægning af fx reglerne om moms, skat og socialsikring. Det er noget bøvl og ikke mindst er det dyrt i administrative omkostninger. Hvad koster det? De forskellige fortolkninger af reglerne fra land til land kan også få en ikke ubetydelig indvirkning på bundlinjen. På socialsikringsområdet skal virksomheden fx vide præcist, hvad det koster at sende en medarbejder til udlandet, for at kunne lave den endelige beregning og byde på en opgave. - Hvis virksomheden ikke har de nøjagtige oplysninger, risikerer de at få ekstra lønomkostninger. Vi ved, at de ekstra omkostninger fx i Sverige kan blive helt op til 30 % i social sikringsbidrag. Dertil kommer, at det kan være svært at beregne, hvor meget de ekstra administrative byrder kommer til at koste, siger Henriette Thuen. Fjern hindringerne I en Rambøll Management undersøgelse fra 2009 bestilt af Erhvervs- og Byggestyrelsen, fremgår det, at søtransport og bygge- og anlægstjenester dominerer tjenesteydelseseksporten. 46 % af eksporten går til Norge, Sverige og Tyskland. Dette billede understøttes af Dansk Byggeris egne erfaringer. Det er helt klart disse tre markeder, virksomhederne har størst interesse i. - Det er ekstremt vigtigt for en lille økonomi som vores, at Hvilke grænsehindringer er du stødt på i udlandet? 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Krav om ekstra uddannelse Kilde: Dansk Byggeri Lang sagsbehandling i udlandet Told Om undersøgelsen Dansk Byggeri har foretaget en stikprøveundersøgelse blandt de virksomheder, der er medlem af vores Norges-, Sveriges- og Tysklandsgruppe, og som har erfaringer med at arbejde på disse nærmarkeder. Undersøgelsen omfatter i alt 22 virksomheder. Landevejledninger Det er svært for virksomhederne at få information om de regler, der gælder i de pågældende lande, viser Dansk Byggeris undersøgelse. Allerhelst vil virksomhederne have ét sted at gå til, hvor de kan få svar på alt. Derfor laver Dansk Byggeri landevejledninger for Danmarks tre vigtigste markeder. Vejledningerne er målrettet byggebranchen og skal give virksomhederne overblik og hjælpe dem i gang. det indre marked fungerer optimalt, for ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsens undersøgelse er det netop her, vi afsætter halvdelen af eksporten af tjenesteydelse, eksklusiv søfart, siger Henriette Thuen. Dansk Byggeri opfordrer Skat og social sikring Moms Krav om etablering af virksomhed Generelt manglende information derfor til, at Danmark under EU-formandskabet i første halvdel af 2012 arbejder aktivt for at fjerne en del af de tekniske og handelsmæssige hindringer, som ligger i EU s indre marked (læs mere i artiklen "Udnyt EU-formandskabet"). 2 3
TEMA Udnyt EU-formandskabet EU forsøger at kæmpe imod grænsehindringer, men det lykkes kun sjældent. Dansk Byggeri opfordrer politikerne til at benytte det kommende danske formandskab til at optrappe kampen Af MORTEN REFSGAARD SØRENSEN, msr@danskbyggeri.dk Et centralt begreb i EU er tanken om det indre marked, der blandt andet skal sikre fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser på tværs af grænserne i EU. Men et er tanke, og noget andet er virkelighed. - Vi oplever alt for ofte, at vores medlemsvirksomheder op- - Det er oplagt at udnytte EU-formandskabet til at fjerne grænsehindringer, siger Henriette Thuen, chef for international afdeling i Dansk Byggeri 2 Foto: Ricky John Molloy giver at komme ind på markedet i andre EU-lande. De har de nødvendige planer og kompetencer, men de må ganske enkelt give fortabt over for de indviklede regler og administrative problemer, der præger det europæiske marked, siger Henriette Thuen, chef for international afdeling i Dansk Byggeri. I oktober 2010 offentliggjorde EU-kommissionen en meddelelse, der viser, at tjenesteydelser som håndværk og industri tegner sig for mere end 70 % af beskæftigelsen i EU. Ser man på EU s samlede bruttonationalprodukt udgør tjenesteydelser ca. 66 %, mens de grænseoverskridende tjenesteydelser kun er på 5 %. EU arbejder for bedre vilkår EU-kommissionen arbejder løbende på at forbedre vilkårene for det indre marked, men tiltagene for klarere regler og simplere administration har svært ved at vinde indpas, da medlemslandene holder fast på deres ofte modstridende nationale interesser. Et af tiltagene er, at EU-kommissionen sidste år lancerede et katalog, der byder på 50 initiativer, som skal styrke det indre marked. - Det er positivt, at kommissionen arbejder på at løse problemet med grænsehindringer. Vi har gennemgået kataloget, og i den forbindelse vil vi gerne fremhæve tre initiativer, som virkelig vil gavne virksomhederne. Både dem, der arbejder på tværs af de europæiske grænser, og dem, der holder sig til hjemmemarkedet, siger Henriette Thuen. Formandskab er en gylden mulighed Henriette Thuen peger på, at når Danmark til nytår overtager EU-formandskabet, vil det være en gylden mulighed for at indføre initiativerne og dermed fjerne en del af de tekniske og handelsmæssige hindringer, der ligger i EU s indre marked. Blandt de initiativer, som Henriette Thuen henviser til, er en forenkling af de regnskabsregler, der i dag gælder for de små og mellemstore virksomheder. EU-kommissionen kalder selv de nuværende regler forældede og siger samtidig, at de krav, der stilles til virksomhederne, medfører unødige administrative byrder. Et andet punkt er, at informationssystemet for det indre marked, IMI, skal videreudvikles. Formålet med det elektroniske system er, at myndighederne i EU-landene skal have nemmere ved at forstå de regler, der gælder i de øvrige lande. I sidste ende er håbet, at det vil føre til, at medlemslandene tilpasser deres egne regler, så man kommer nærmere et samlet europæisk regelsæt. Det sidste initiativ handler om, at de nationale virksomhedsregistre skal kobles sammen. Dermed vil det blive nemmere for en virksomhed at kontrollere, om en potentiel samarbejdspartner opfylder de nødvendige krav. 2 Til gavn for virksomhederne EU-kommissionen har fremlagt et katalog med 50 initiativer, der skal imødegå grænsehindringer. Dansk Byggeri fremhæver tre initiativer, som vil gavne virksomhederne mest: 2 Forenkling af regnskabsreglerne 2 Udviklingen af IMI, Informationssystemet for det indre marked 2 Sammenkobling af virksomhedsregistre i det indre marked 4
TEMA 2 Illustration: Ditte Brøndum Norge er lukket land for danske virksomheder Kun hver tredje danske virksomhed, der søger ind på det norske marked, vinder fodfæste. Dansk Byggeri ønsker at løse problemet i samarbejde med Nordisk Ministerråd Af MORTEN REFSGAARD SØRENSEN, msr@danskbyggeri.dk En rapport fra Erhvervs- og Byggestyrelsen peger på, at den danske eksport af tjenesteydelser til Norge i 2009 havde en værdi af 17 mia. kr. Beløbet kunne dog være større, hvis virksomhederne havde nemmere vilkår. En undersøgelse fra Dansk Byggeri viser, at kun en tredjedel af de virksomheder, der forsøger sig i Norge, lykkes med deres projekt. Omfanget af regler kommer bag på virksomhederne, og de må derfor give op over for bøvl og administrative byrder. - Virksomhederne opfatter næsten Norge som deres andet hjemmemarked. Vi har en fælles historie, vores samfund lig- ner hinanden, og vi snakker næsten samme sprog. Derfor tror virksomhederne også, at reglerne ligner de danske, men de får et massivt chok, når de første gang stifter bekendtskab med de norske tilstande, siger Anita Kurowska Larsen, eksportrådgiver i Dansk Byggeri. Reglerne rammer de forkerte Ifølge Anita Kurowska Larsen er baggrunden for de mange regler, at Norge igennem tiden har haft problemer med firmaer, der bevidst overtrådte reglerne og kalkulerede med risikoen for bødestraf, for at de dermed kunne tilbyde arbejdet til en lavere pris end konkurrenterne. Det har ført til, at den norske stat er gået glip af store indtægter gennem skat- Om undersøgelsen Dansk Byggeri har gennemført en kvalitativ undersøgelse blandt 30 af de medlemsvirksomheder, der i 2010 har henvendt sig vedrørende arbejde i Norge. Undersøgelsen består af telefoninterviews: Et ved henvendelsen og et opfølgende interview seks måneder efter. ter og afgifter. - Stramme regler er egentlig ganske fornuftige for at bekæmpe den slags firmaer. Problemet er, at der hele tiden kommer nye regler og sanktioner til. Så kan seriøse virksomheder ikke længere følge med, og de risikerer at blive straffet hårdt på trods af deres gode intentioner og vilje til at følge reglerne, siger hun. Som et modtræk til den hurtige udvikling i de stramme norske regler har Dansk Byggeri blandt andet udarbejdet en Norgesvejledning til medlemsvirksomhederne. På den måde kan firmaer, der er interesserede i at løse byggeopgaver i Norge, få overblik over, hvilke regler der gælder, og hvilke forhold de skal have styr på, inden de tager af sted. - Vores Norgesvejledning er en god hjælp for virksomhederne, men for virkelig at få gjort noget ved problemet, er det nødvendigt med en større indsats, siger Anita Kurowska Larsen. Løsningen er mere samarbejde Problematikken med Norge er speciel, da vores nabo mod nord ikke er en del af EU. Dermed er det nødvendigt at finde en løsning i et andet forum, og Dansk Byggeri ønsker derfor at genoptage et gammelt samarbejde. - Vi har gode erfaringer fra vores samarbejde med blandt andet Nordisk Ministerråd i forbindelse med grænsehindringer i Øresundsregionen. Gennem forskellige workshops og rundbordssamtaler med erhvervslivet kom vi frem til nogle meget konkrete ideer, fortæller Anita Kurowska Larsen. Resultatet af samarbejdet blev rapporten "33 hindringer, udfordringer og muligheder", der viser de største problemer, som danske og svenske virksomheder og deres medarbejdere er stødt på i deres arbejde i Øresundsregionen. Samtidig fremsætter rapporten løsningsforslag og henviser med navn til den eller de parter, som er tættest på problemet og har størst mulighed for at løse det. - Vi håber, at et lignende samarbejde kan laves med Norge. Og hvis det sker, vil vi meget gerne deltage igen, siger Anita Kurowska Larsen. 2 5
TEMA Virksomheder betaler dyrt for uens regler Det er dyrt at gøre forretning på tværs af landegrænserne, erfarer mange danske byggevirksomheder. Nogle opgiver helt Af HENRIETTE DØSSING, hed@danskbygger.dk Det indre marked er præget af administrativt besvær. EU-lovgivningen giver nemlig mulighed for national fortolkning, og det betyder, at hvert land i praksis har sin egen udgave af reglerne. - Vi hører fra virksomhederne, at der er mange ekstraudgifter forbundet med arbejde i udlandet, og nogle vælger helt at trække sig ud af markedet, fordi det er for dyrt og besværligt, siger Anita Kurowska Larsen, eksportrådgiver i Dansk Byggeri. Nyt land nye regler En af de virksomheder, som flere gange har måttet finde vej gennem regeljunglen, er Schmidt & Danielsen A/S, der har arbejdet i blandt andet Sverige, Tyskland, Irland, Frankrig og Italien. Reelt er de tidligere toldbarrierer det eneste problem, som det indre marked har løst. Tilbage står de forskellige fortolkninger af reglerne om udstationering af medarbejdere, moms, personskat, socialsikring, virksomhedsskat, krav om sikkerhed og arbejdsmiljø og gensidig anerkendelse af uddannelser og materiel. - Vi oplevede at være tvunget til at sende først 5 og så 3 medarbejdere på skolebænken i to dage i Irland. Kurset alene kostede os 1.500 euro hver gang, og dertil kommer den tabte arbejdstid. Vi fik ikke noget nyt at vide i forhold til det, som bliver gennemgået på danske kurser. Vi ville gerne have kunnet overføre de danske uddannelser i stedet. - Og i forbindelse med en ordre i Italien brugte vi 25.000 kr. på at få oversat vores arbejdspladsvurderinger fra dansk til engelsk og så til italiensk og tilbage igen, for at vores medarbejdere kunne læse, hvad det endelige dokument indeholdt. Det oplever vi helt klart som handelshindringer. Engelsk må være nok i Europa, siger Søren Danielsen fra Schmidt & Danielsen A/S. Bøvl med broderlandet Men også lande, der grænser op til EU og på mange måder ligner Danmark, kan volde virksomhederne besvær. Fx oplevede virksomheden P.T. Byg at komme i klemme mellem de danske og de norske momsregler, og har efter mere end et år stadig 125.000 kr. "ude at svømme". Dertil kommer udgiften til den revisor, som de har måttet hyre for at hjælpe med udredningen over for det norske skattevæsen. En anden virksomhed anslår, at det koster ca. 50.000 kr. pr. ordre, man får i Norge, at betale transport, tolddeklarationer og en norsk momsrepræsentant. Og dertil kommer det omfattende papirarbejde for - Der er mange ekstraudgifter forbundet med arbejde i udlandet, siger Anita Kurowska Larsen, eksportrådgiver i Dansk Byggeri 2 Foto: Ricky John Molloy hver medarbejder, der skal udsendes. - Der er ingen tvivl om, at mange virksomheder giver op på halvvejen eller helt afstår fra at gøre forretning i andre lande, siger Anita Kurowska Larsen. 2 Pihl står for betonarmering af brobyggeri i Göteborg, Sverige. Stefan Brandt Johansen fra Pihl fortæller om byggeriet 2 Foto: Maja Skovgaard 6
Erhvervsstøtte er præget af understøttelse Kun halvdelen af den danske erhvervsstøtte er øremærket til at skabe vækst. Derfor vil Dansk Byggeri have luget ud i systemet og arbejde for, at pengene i højere grad bruges til at fremme vækstinitiativer Af MOGENS HJELM, moh@danskbyggeri.dk Alt for mange midler spildes ifølge Dansk Byggeri på at holde gang i brancher, som derved sikres bedre mulighed for at klare konkurrencen på det fri marked. I dag går ca. 30 % af erhvervsstøtten til at holde liv i landbrug, fiskeri, rederivirksomhed, transport, taxaer, aviser og blade, kultur, film og vindmøller. Dansk Byggeri mener, at pengene bruges forkert, når der anvendes så mange midler på at støtte erhverv, som udgør en relativt lille del af den samlede produktion. Samtidig er denne støtte i stort omfang historisk betinget som understøttelse i forbindelse med strukturproblemer. Den del af erhvervsstøtten handler altså hverken om at vækstfremme eller om at erhvervsudvikle. Skaber dovenskab - Ud fra en almindelig national målestok bør der være mulighed for at sikre dansk teater og film mulighed for at overleve og udvikle sig på ikke-kommercielle vilkår. Men erhvervsstøtte, der holder brancher, markedssegmenter og virksomheder kunstigt oppe, er en dårlig forretning for samfundet og koster kun penge, Fordelingen af erhvervsstøtte efter spor Almennyttige støtteordninger 8,5 Enhed: Mia. kr. Branchestøtte 6,7 Generelle rammevilkår 7,2 Kilde: Finansloven 2011, Økonomi- og Erhvervsministeriet "Redegørelse om erhvervsstøtte 2010" og Dansk Byggeri - Erhvervstøtte, der holder hele brancher kunstigt oppe, er en dårlig forretning for samfundet, siger Henrik Keinicke, skattepolitisk konsulent i Dansk Byggeri 2 Foto: Ricky John Molloy fastslår Henrik Keinicke, skattepolitisk konsulent i Dansk Byggeri. Han henviser til, at understøttelse til særlige erhverv skaber dovenskab i forhold til markedsudvikling, da det fjerner incitamentet for at udvikle produktet og produktiviteten. Også i Sverige er der fokus på effekten af erhvervsstøtte, og her har en undersøgelse vist, at samfundet påtager sig et tab på tre kroner hver gang, der bruges én krone på erhvervsstøtte. - Til sammenligning giver direkte investeringer i fx infrastruktur kun et værditab på én krone, mens der ikke er noget værditab, når virksomhederne og forbrugerne selv foretager deres investeringer, fortæller Henrik Keinicke. Kun halvdelen skaber vækst En nyopdateret opgørelse fra Dansk byggeri viser, at erhvervsstøtten, efter vedtagelsen af Finansloven for 2011, nu udgør 22,4 mia. kr. Heraf går de 6,7 mia. kr. til understøttelse af de nævnte brancher og erhvervsområder. Og lægger man hertil dele af udviklingsstøtten til ulande og energi- og miljøstøtte samt diverse almennyttige poster som forskellige myndighedskontrolordninger formål som ikke er direkte vækstfremmende så løber det op i 10,5 mia. kr. og næsten halvdelen af den samlede erhvervsstøtte. - Det er oplagt at se på, hvordan vi bruger vores erhvervsfremmemidler ikke mindst i krisetider, hvor al opmærksomhed bør samle sig om at fremme vækst og optimere investeringer. Som situationen er i dag, går næsten halvdelen af erhvervsstøtten til selektivt og konkurrenceforvridende at støtte I hovedtræk kan erhvervsstøtten ordnes i tre spor: 1. permanent branchestøtte 2. rammer for forskningsbaseret vækst og innovation 3. almene støtteordninger. Dansk Byggeri har set nærmere på disse spor og vurderer, at op mod halvdelen af støtten ikke skaber ny vækst. brancher og almene støtteordninger, som fx portostøtte til medierne, ulandshjælp og Sydslesvigsk Forening. Formål, der såmænd er prisværdige, men som absolut intet har at gøre med at skabe vækst i erhvervslivet, understreger Henrik Keinicke. Anbefaler udløbsdato Dansk Byggeri går nu videre med et forslag om en grundig evaluering af erhvervsstøtten i håb om at få støtten omlagt. - Vi skal have et skift fra de gammeldags selektive erhvervsstøtteordninger, og så må vi have udløbsdato på alle erhvervsstøtteordninger. Vi skal fortsat kanalisere midler til produktive innovations- og udviklingsprojekter med henblik på at gøre fremtidige markeder modne, og vi skal støtte iværksættere såvel som små og mellemstore virksomheders behov for produktivitetsudvikling. - Men en god del af provenuet fra en revision af erhvervsstøtten kunne med stor effekt bruges til at fjerne byrder for erhvervslivet. Det kunne fx dreje sig om iværksætterskatten og multimedieskatten, slutter Henrik Keinicke. 2 7
2 Foto: Simon Ladefoged Byggesagsbehandling forbliver kommunalt monopol VK-regeringens konkurrencepakke anbefalede at samle dele af byggesagsbehandlingen i nogle centrale centre. Den omlægning er nu aflyst. Det ærgrer Dansk Byggeri, som har skubbet kraftigt på for at få rettet op på den dyre og langsommelige sagsbehandling Af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk Champagneproppen var knap landet på gulvet, før det kom frem, at den anbefalede centralisering af byggesagsbehandlingen alligevel ikke bliver ført ud i livet. Dansk Byggeri har været den - Jeg frygter, at regeringen har givet efter for kommunernes ønsker om at opretholde så mange opgaver som muligt i kommunalt regi, siger Lars Storr-Hansen, adm. dir. i Dansk Byggeri 2 Foto: Ricky John Molloy ledende kraft i kritikken af kommunernes monopol på behandling af byggesager. Årsagen er, at der er alt for stor forskel på, hvordan kommunerne har formået at administrere denne opgave. Sagsbehandlingstiden og størrelsen på det gebyr, som bliver krævet for at udstede en byggetilladelse, svinger nemlig voldsomt fra kommune til kommune. - Man kan være heldig at bo et sted, hvor kommunen behandler byggesagen på et par uger for en betaling på under 1.000 kr. Desværre gælder det kun borgere og virksomheder i få af landets kommuner. I andre kommuner skal man betale 20 gange så meget og vente op til tre måneder for den samme service, fortæller Lars Storr- Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri. Ingen forskel i kvalitet Borgerne får desværre heller ikke et bedre produkt, når de bor i en kommune med et højt gebyr. I hvert fald ikke hvis man betragter hurtighed som en kvalitet. Dansk Byggeri har undersøgt byggesagsbehandlingen i landets kommuner, og der er ikke nogen sammenhæng mellem gebyrstørrelse og sagsbehandlingstid. Fx findes landets højeste gebyr i Fredensborg kommune, der også har en ventetid på 1½ måned. Som bygherre kan man ikke shoppe mellem kommuner. Det er ikke muligt at få tilladelsen i nabokommunen, selvom denne kan tilbyde kort ventetid eller lavt gebyr. Bygherren kan kun få en byggetilladelse ved at henvende sig til den kommune, hvor byggeriet skal foregå. Der er altså ingen konkurrence på opgaven, og det er helt op til den enkelte kommune at fastsætte gebyr, ventetid og krav til dokumentation med det resultat, at der er meget forskellige omkostninger ved at hente den myndighedspålagte byggetilladelse. NB Stik imod konkurrencepakken I disse dage bliver konkurrencepakken forhandlet på plads. Her lovede VK-regeringen i optakten, at der ville blive taget fat i problemet. Kommunerne skulle således fremover fritages for at tage sig af byggesagsbehandlingen, og regeringen spillede ud med Dansk Byggeris forslag om at samle sagsbehandlingen i nogle få centre. Desværre har regeringen ikke haft mod til at holde fast i denne reform, da indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder allerede forud for præsentationen af konkurrencepakken slog fast, at byggesagsbehandlingen skal forblive i kommunerne. - Det er stik imod intentionerne i det oprindelige udkast til konkurrencepakken, og jeg frygter, at regeringen har givet efter for kommunernes ønsker om at opretholde så mange opgaver som muligt i kommunalt regi, siger Lars Storr-Hansen, og fortsætter: - Kvaliteten er ikke i orden nu. En samling af byggesagsbehandlingen i centrale centre havde kunnet øge professionaliseringen af byggesagsbehandlingen. Regeringens beslutning er et klart tilbageskridt, men jeg hæfter mig ved, at ministeren til Byggeriets Dagblad - Licitationen har sagt, at kommunerne skal beholde byggesagsbehandlingen "en tid endnu". Vi håber så, at det bliver en meget kort tid, siger Lars Storr-Hansen. 2 Dansk Byggeri mener, at det er helt urimeligt, at ventetiden for at få behandlet en ansøgning om byggetilladelse i mange kommuner er så lang, at den bremser byggeaktiviteten.