Handicapbegrebet i dag

Relaterede dokumenter
Om forskellige forståelser af handicap

Om handicapforståelser og rehabilitering

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Rehabilitering dansk definition:


Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Forslag. Handicappolitik

FN s handicapkonvention

Rehabilitering, recovery og empowerment begreber i og historien bag rehabilitering

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Handikap. Advokat Finn Schwarz. - i lyset af EU domstolens dom af 11. april Advokat Jacob Goldschmidt Advokat Mette Østergaard

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

FN s Handicapkonvention

Fra kompensation til progression rehabilitering set i lyset af dansk handicappolitik

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Styringsparadigme på det specialiserede voksenområde.

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Gribskov Kommunes Handicappolitik

Rehabilitering på ældreområdet

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Plan for det psykosociale område

Rehabilitering i et Recovery perspektiv

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

Recovery og rehabilitering:

Handicappolitik Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab

Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen

Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering

Lemvig kommune. Handicap & Psykiatripolitik. Handicap- og Psykiatripolitik, Lemvig Kommune

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

ICF International Klassifikation af Funktionsevne

Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014

Handicappolitik i Helsingør Kommune

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Tilgængelighed eller universel design?

SUNDHEDSPOLITIK

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune

SKELSÆTTENDE DOM FRA EU-DOMSTOLEN OM HANDICAP OG SYGDOM, TILPASNINGS- FORANSTALTNINGER OG 120-DAGES REGLEN

ALLERØD KOMMUNE. Forslag til handicap- og psykiatripolitik

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Handicappolitik Med plads til alle

ICF - modellen. Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering og ICF Margrethe Bennike

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

Lægeerklæring til brug ved Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer

En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d.

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik

HANDICAPPOLITIK

Rehabilitering i Odense Kommune

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

HVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning

Alle til idræt. Mads Wiberg Sørensen Pædagogisk sociolog

Rehabiliteringstilbud 107. Rehabiliteringscenter Strandgården

ICF fordele og ulemper i en tværfaglig kommunal kontekst

Dato: 7. april Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Transkript:

Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk

Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen er genstand for behandling eller forebyggelse

Det relative handicapbegreb Handicap betyder i denne forståelse tab eller begrænsning af mulighederne for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre Denne forståelse beskriver relationen mellem mennesket med funktionsnedsættelse og dets omgivelser Formålet med denne forståelse er at sætte fokus på manglerne ved omgivelserne

FN s handicapkonvention Artikel 1 Formål Formålet med denne konvention er at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre, samt at fremme respekten for deres naturlige værdighed. Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Elisabeth Kampmann Borgerinddragelse i rehabilitering

Den sociale model Tager udgangspunkt i politisk undertrykkelse Indeholder en kritik af den individualiserede medicinske model Den enkeltes funktionsnedsættelse bliver til en livsbegrænsning på grund af samfundets materielle struktur Kamp for frigørelse og en identitet, der står i opposition

Praktiske konsekvenser af forskellige forståelser i et spørgeskema Den medicinske model Fortæl, hvad du fejler Hvilken funktionsnedsættelse gør, at du har svært ved at holde, gribe og dreje genstande? Betyder dine funktionsnedsættelser, at du må bo hos pårørende eller andre, som skal hjælpe dig? Har din sygdom/funktionsnedsættelse indflydelse på dit arbejde? Den sociale model Fortæl, hvad der er i vejen med omgivelserne Hvilke fejl i designet af genstande som krukker, flasker og dåser gør, at du har svært ved at holde, gribe og dreje dem? Er lokale handicapydelser så dårlige, at du er afhængig af personlig assistance fra pårørende eller andre? Har du problemer på arbejdspladsen som følge af stedet indretning eller andres holdninger? (Oliver, 1990)

Stempling og stigmatisering Grupper med magt kan skabe regler, hvis overtrædelse stemples som afvigelse Stigma betegner en miskrediterende egenskab Behandling af personer som afvigende kan producere en selvopfyldende profeti

Begrebsfamilier 1. den funktionelle familie: fokus på det enkelte individs begrænsninger på grund af nedsatte kropslige funktioner 2. den relative familie: fokus på at samspil mellem individ og omgivelser skaber begrænsninger 3. den sociale familie: fokus på, at samfundet påfører individer og grupper begrænsninger 4. den subjektive familie: fokus på, om mennesker selv oplever, at de lever med handicap 5. den administrative familie: fokus på de kriterier, der afgør, om individer er berettiget til at få tildelt offentlige ydelser med relation til handicap (Grönvik, 2007)

Kriterier, formål og aktører Definition Kriterier Formål (eksempler) Aktører (eksempler) Funktionel Relativ Social Kropslige funktionsnedsættelser Samspil mellem individer med funktionsnedsættelser og omgivelser Samfundet skaber handicap Behandle, rehabilitere, opgøre antal At sætte fokus på samspil, der skaber handicap At vende fokus fra individ til fokus på faktorer i samfundet Medicinske og sundhedsfaglige professioner, statistiske institutioner Handicapbevægelsen, politikere og andre, der arbejder med udvikling af politik Handicapbevægelsen Subjektiv Individers egen oplevelse af handicap Kortlægge identitet og oplevelse i forhold til handicap Handicapbevægelsen Administrativ Anerkendte behov i forhold til at offentlig støtte Afgrænsning af, hvem der har ret til offentlige ydelser Offentlige myndigheder (frit efter Grönvik, 2007)

Handicap som en social konstruktion Opfattelsen af handicap er forskellig til forskellige tider og i forskellige kulturer Handicap konstrueres i sproget Elisabeth Kampmann Borgerinddragelse i rehabilitering

Fire tilgange til handicapforståelser Individuel Social Materialistisk Handicap er det fysiske produkt af biologiens indvirkning på materielle kroppe Handicappede kroppe studeres Handicap er det materielle produkt af socioøkonomiske relationer Det utilgængelige samfund og materielle magtrelationer studeres Idealistisk Handicap er produktet af handlende enkeltindivider, der skaber identitet og forhandler roller Identitet og værdier studeres Handicap er produktet af social udvikling inden for en specifik kulturel kontekst Kulturelle værdier og sociale konstruktioner studeres Elisabeth Kampmann Borgerinddragelse i rehabilitering

Diskurser Lighed/ulighed Normalitet/afvigelse

Lighed/ulighed Dansk handicappolitik bygger i høj grad på denne forståelse Centrale begreber: Ligestilling Kompensationsprincippet Sektoransvarlighed Mainstreaming Deltagelse Handicapforståelser: Det relative handicapbegreb Den sociale model

Normalitet/afvigelse Baggrunden for normaliseringspolitikken i 1960-erne og frem med afinstitutionalisering og udlægning af særforsorgen Centrale begreber Normalitetsbegreber Afvigerforståelser Handicapforståelser Det medicinske handicapbegreb Stempling og stigmatisering

To perspektiver på borgeren Medborgerperspektiv fokus på medborgerskab for den enkelte fokus på deltagelse i samfundslivet (jf. Hvidbogen) Klientperspektiv fokus på normalitet/afvigelse, det syge, behandling og forebyggelse i forhold til den enkelte fokus på kroppens funktioner og anatomi

Medborgerskabsperspektiv Bygger på de demokratiske ideer, der stammer fra oplysningstiden, og som det moderne velfærdssamfund udspringer af Borgerne har rettigheder til arbejde, uddannelse, sundhed, økonomisk tryghed mm. Borgerne har forpligtelser overfor hinanden og det politiske fællesskab Medborgerskab indbefatter ikke blot en mulighed for at øve parlamentarisk indflydelse, men også direkte indflydelse på sociale og andre serviceydelser i samfundet

Klientperspektiv Handler om: en medicinsk og individuel forståelse af sygdom om at forebygge og behandle sygdom at mennesker bliver kategoriserede og beskrevet ved hjælp af videnskabelige medicinske, psykologiske og sociale begreber om normalitet/afvigelse At mennesker skal gøres raske/ normaliseres

Klientperspektiv Medborgerperspektiv Fokus Holdningen til den enkelte Mangler, diagnoser og afvigelser Del af større gruppe af mennesker med samme behov Rettigheder, muligheder og ressourcer Individ med egne behov Forventninger Passiv modtager Aktiv deltager

Definitioner af rehabilitering Hvidbogens definition Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. WHO definition summen af de aktiviteter, der er nødvendige for at påvirke de underliggende årsager til sygdommen i positiv retning og sikre patienterne det bedst mulige fysiske, mentale og sociale niveau med henblik på, at patienten ved egen indsats kan bevare eller genvinde en så normal funktion i samfundet som muligt

International klassifikation af funktionsevne ICF Helbredstilstand eller sygdom Kroppens funktioner og anatomi Aktiviteter Deltagelse Omgivelses faktorer Personlige faktorer

Tiltag indsatsmængde Medicinsk behandling / opfølgning Forskellige indsatser til forskellig tid Funktionsrettet rehabilitering Deltagelsesrettet rehabilitering Elisabeth Kampmann Borgerinddragelse i rehabilitering

Forskellige rehabiliteringsindsatser Funktionsrettet Rettet mod forbedring af kroppens funktion for eksempel fysisk træning, medicinsk behandling etc. Deltagelsesrettet Rettet mod et menneskes involvering i dagliglivet: - Kommunikation - Mobilitet - Omsorg for sig selv - Husholdning - Relationer til andre - Arbejdsliv - Socialt liv og medborgerskab Elisabeth Kampmann Borgerinddragelse i rehabilitering