Om forskellige forståelser af handicap
|
|
- Arnold Lund
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Om forskellige forståelser af handicap Handicapforståelser 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 2 Det relative handicapbegreb 2 Kritik af det relative handicapbegreb 3 Den sociale model 4 Kritik af den sociale model 4 Stempling og stigmatisering 4 Afvigelse og stempling 4 Afvigelse og stigmatisering 5 Kritik af stempling og stigmatisering 6 Litteratur 7 Af Elisabeth Kampmann cand.scient.soc. Oktober 2006 Elisabeth Kampmann Ergoterapeut, cand.scient.soc. Skovmosevej 23 DK 2820 Gentofte mobil e.kampmann@mail.dk
2 Handicapforståelser Denne artikel vil beskæftige sig med følgende spørgsmål: Hvad er et handicap, og hvem er egentlig handicappet? I hvilke sammenhænge har vi brug for begrebet hvad skal det bruges til? Forskellige forståelser af handicap vil blive gennemgået med henblik på at belyse, hvad disse forståelser betyder for dem, der bliver kaldt handicappede, og for de forskellige professionelle grupper, der arbejder med handicap. Desuden vil det blive belyst, hvad de indeholder, og hvilken kritik, der rejses af dem. Handicapbegreber bruges i forskellige sammenhænge. Der er imidlertid stor forskel på, om en handicapforståelse skal anvendes til at beskrive subjektive erfaringer, som mennesker med handicap selv har i deres liv, eller bruges i familien eller vennekredsen til at forstå menneskelige afvigelser, eller på den anden side skal anvendes som en administrativ kategori til at regulere adgangen til sociale ydelser, eller til beskrivelse og definition af objektive lægefaglige og rehabiliteringsfaglige indsatser. Det medicinske handicapbegreb Dette handicapbegreb, og den forståelse der ligger i det, er meget anvendt og udbredt i Danmark. Det anvendes i medicinsk forskning og i en række forskellige rehabiliteringsindsatser over for handicappede som eksempelvis genoptræning, revalidering mv. Det findes også meget udbredt hos almindelige mennesker i deres forståelse af handicap. Begrebet tager udgangspunkt i et klinisk perspektiv, hvor der fokuseres på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse, som derefter forsøges behandlet. Behandlingen retter sig mod det enkelte individ eller ved det, der inden for denne tænkning kaldes sekundær eller tertiær forebyggelse - mod miljøet og miljørelaterede faktorer. Forebyggelsen handler om at forbedre tilpasningen mellem miljøets krav og de individuelle forudsætninger (Söder, Froestad 2000: 34). I fokuseringen på forebyggelse kommer det medicinske handicapbegreb til at minde om det relative handicapbegreb, som er beskrevet neden for. Det bliver dog ikke til det samme handicapbegreb, idet udgangspunktet for det medicinske handicapbegreb altid er individet. Fokus ligger på de begrænsninger, som funktionsnedsættelserne har for den enkelte, hvilken betydning de har for de daglige aktiviteter, og hvordan de kan behandles. Kritik af det medicinske handicapbegreb Det medicinske handicapbegreb kritiseres fra mange sider, blandt andet af handicaporganisationerne for at opfatte og klassificere handicap som afvigelse, mangler og tragedie i det hele taget som mindre værd end normalitet. Desuden kritiseres denne forståelse for at søge en universel og objektiv definition af handicap, som kan anvendes uden at inddrage handicappedes egne perspektiver i forhold til deres egne oplevelser af deres liv, livsbetingelser og ønsker til livet. Uanset hvor brede referencerammer i forhold til at måle helbred, handicap og livskvalitet der udvikles, så er det stadig optagetheden af universalitet og objektivitet, der er gældende for denne forståelse. Det relative handicapbegreb En handicapforståelse, der ligeledes er meget udbredt i Danmark, er det relative handicapbegreb, som også kaldes det miljørelaterede handicapbegreb. Dette handicapbegreb anvendes i de officielle dokumenter, der beskriver dansk handicappolitik, og det anvendes således også i Lov om Social Service. Det relative handicapbegreb defineres på følgende måde i publikationen Dansk Handicappolitik: - 2 -
3 Betegnelsen handicap betyder tab eller begrænsning af mulighederne for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Den beskriver relationen mellem et menneske med funktionsnedsættelse og dets omgivelser. Formålet med denne betegnelse er at sætte fokus på de mangler ved omgivelserne og mangler ved de aktiviteter, samfundet iværksætter, som for eksempel information, kommunikation og uddannelse, der forhindrer mennesker med funktionsnedsættelser i at deltage på lige vilkår med andre. (Wiederholt et al, 2002: 11) Det præciseres derefter i publikationen, at begrebet funktionsnedsættelse betegner noget objektivt konstaterbart og handicap betegner de begrænsninger i udfoldelse, som følger af, at det omgivende samfund ikke er indrettet, så det modsvarer de behov og krav, som mennesker med funktionsnedsættelser har (Wiederholt et al, 2002: 11). I den forståelse, der ligger i det relative handicapbegreb, er der således ikke kun tale om en individualiseret opfattelse af personlige defekter. Derimod lægges der særlig vægt på mødet med det omgivende miljø. Handicappet forstås som noget relativt, det er ikke først og fremmest en given personlig egenskab eller mangel. Men personlige egenskaber kan, i visse uhensigtsmæssige miljøer, blive til et handicap (Söder, Froestad 2000:36). På denne måde bliver opfattelsen af handicap gjort fri fra en fokusering på en defekt eller afvigelse hos den enkelte. Handicap bliver kort sagt til en relation mellem et individ og omgivelserne. Fordelen ved at fokusere på relationen mellem individet og omgivelserne bliver, at det bliver lettere at arbejde hen imod ændringer af miljøet i form af bedre tilgængelighed. Samtidig bliver synet på rehabiliteringsindsatserne bredere og også fokuseret på tilpasning af miljøet. Den forståelse, der ligger i det relative handicapbegreb, falder godt i tråd med ligestilling og kompensation, som er centrale principper i handicappolitikken. Kompensationsprincippet indebærer, at samfundet tilbyder mennesker, som har en funktionsnedsættelse, en række ydelser og hjælpeforanstaltninger for derved at begrænse eller udligne konsekvenserne af funktionsnedsættelsen mest muligt. Kompensationen skal udbedre eller nivellere konsekvenserne af funktionsnedsættelsen med det formål at give handicappede et så lige udgangspunkt som overhovedet muligt (Wiederholt et al, 2002: 11). Formålet med handicappolitikken er altså, at samfundet skal sørge for et så lige udgangspunkt som overhovedet muligt. Det udbygges således: ( ) handler ligebehandling ikke om at behandle alle ens. Lige muligheder forudsætter en forskelligartet og individuelt tilpasset indsats. Lige muligheder betyder at sikre handicappede borgere reel og lige adgang til at deltage i alle samfundslivets aktiviteter, selvom udgangspunktet er forskelligt. (Wiederholt et al, 2002: 12). Det relative handicapbegreb er således en væsentlig forudsætning for at forstå og praktisere kompensationsprincippet. Kritik af det relative handicapbegreb I forbindelse med planlægning af rehabiliteringsindsatser vil man for eksempel have behov for at vide hvor mange handicappede, der findes. Det giver en forståelse, der bygger på en relation, ikke nogle enkle svar på. I den forstand er det relative handicapbegreb ikke så operationelt som eksempelvis det medicinske. På samme måde har også handicappede selv en oplevelse af sig selv som noget andet end en relation mellem omgivelser og den enkelte. Den enkelte handicappede har oplevelser, erfaringer og ambitioner, som ikke kan rummes inden for denne forståelse
4 Den sociale model Denne handicapforståelse handler først og fremmest om politisk undertrykkelse og bygger i høj grad på engelske marxistiske handicapteoretikere, som opfatter samfundet som stærkt undertrykkende over for handicappede. Jeg vil her helt kort beskrive den sociale model, som især er udviklet og fremført af den engelske forsker Oliver, som selv er handicappet. Udgangspunktet er historisk materialisme og en skarp kritik af den medicinske model. Der lægges afstand til opfattelsen af handicap som et individuelt problem, der kommer fra den enkeltes afvigelse. Så langt er kritikken den samme som fra fortalerne for det relative handicapbegreb. Der er imidlertid afgørende forskelle. I den sociale model skelnes der skarpt mellem impairment (som er svært at oversætte til dansk oversættes som regel til funktionshæmning) og disability (oversættes som regel med nedsat funktionsevne). Impairment bliver til disability på grund af samfundets undertrykkelsesmekanismer, som er nedlagte i samfundets materielle struktur. Det er ikke et spørgsmål om holdninger, men kapitalistiske produktionsforhold som marginaliserer og undertrykker forskellige grupper, herunder handicappede (Söder, 2000:42). Projektet er politisk, nemlig en kamp for frigørelse og samtidig i nogle udgaver af denne forståelse - en oppositionel identitetspolitik, hvor handicappede går sammen og er stolte over deres identitet. Handicappedes frigørelse må inden for denne forståelse være et resultat af deres egen kamp ligesom arbejderklassens klassekamp er det. Denne forståelse er stort set ikke slået an i Danmark. Kritik af den sociale model Nogle forskere kritiserer denne model for at være så kollektivistisk og materialistisk, at de individuelle erfaringer helt forsvinder, og det bliver opfattelsen af samfundet, der helt overskygger den enkeltes erfaringer (Söder, 2000:43). Stempling og stigmatisering Afvigelse og stempling Der findes perspektiver på afvigelse, som primært handler om relationer, og som ligger langt væk fra den medicinske, afvigerfokuserede tænkning. Disse perspektiver, som fremdrages her, er stempling og stigmatisering. Disse to begreber ligger tæt på hinanden, de beskriver og interesserer begge sig for den menneskelige samhandlen. Men der er samtidig tydelige forskelle imellem de to perspektiver, hvorfor de vil blive gennemgået hver for sig. Sociale grupper definerer afvigelse ved at skabe regler, hvis overtrædelse konstituerer afvigelse (Becker, 1963: 9). Eller sagt på en anden måde: afvigelse er handlinger, som en gruppe af mennesker med succes har defineret som afvigende. Dette er det grundlæggende fænomen i stempling. Der er imidlertid stor forskel i magten til at lave disse regler. De sociale grupper, hvis sociale position giver dem magt, er bedst til at holde deres regler i hævd (Becker, 1963: 18). Derfor er dem, der stempler, som regel i en situation, hvor de kan opnå noget ved at stemple (Rubington et al, 1995, 184). Hvis en person behandles, som om han generelt er afvigende, er der risiko for at producere en selvopfyldende profeti. Der startes forskellige mekanismer, som former personen i det generelle billede, andre har af ham (Becker, 1963: 34). Der sker en afskæring fra samvær med grupper, der opfører sig mere konventionelt. Ved at benævne og klassificere en tilstand som afvigende skabes selve afvigelsen ved at socialisere den afvigende ind i en afvigerrolle. Sådanne etiketter udløser fordomme og negative forventninger til afvigeren
5 Stemplingsperspektivet kan bl.a. bruges til at påvise, at en stempling kan gøre det sværere for den stemplede at leve en almindelig tilværelse. Omvendt kan de definitioner, der medfører stempling, blive forandret, eller fordelen for den, der stempler, kan blive fjernet. Stempling er således ikke noget stationært, men kan forandres over tid. Disse teorier blev i sin tid koblet til institutionskritikken: hvordan eksempelvis psykiatriske institutioner former de indlagte ved systematisk at nedbryde deres identitet og forme den i tilpasning til institutionens krav (Goffman, 1967). På baggrund af denne kritik fik stemplingsperspektivet en vigtig rolle i afinstitutionaliseringen i Skandinavien på handicapområdet i 60-erne og 70-erne, hvor udlægningen af særforsorgen fandt sted. Teoretiske begrundelser for integration har ofte et anti-stemplings formål. Der gøres store bestræbelser på ikke at stemple og etikettere mennesker. Alle de velkendte bestræbelser på at finde nye politisk korrekte navngivninger til forskellige grupper af handicap udspringer heraf (Söder, Froestad 2000:40). Et eksempel kan være: fra idiot og åndssvag over evnesvag til udviklingshæmmet og det amerikansk inspirerede: intelligensmæssigt udfordret. Denne forståelse anvendes på det professionelle plan først og fremmest i forhold til arbejdet med udviklingshæmmede i Danmark. Et stemplingsteoretisk handicapbegreb er relationelt og går kort sagt ud på, at omgivelserne klassificerer eller benævner noget som afvigende og dermed skabes selve afvigelsen ved at socialisere den afvigende ind i en afvigerrolle. Afvigelse og stigmatisering Fokus i begrebet stigma er hverdagslivets møder. Perspektivet handler om, hvordan afvigende personer kontrollerer og håndterer miskrediterende informationer om sig selv i forhold til andre mennesker (Jacobsen et al, 2002). Identitetsopfattelsen er tæt knyttet til selve stigmatiseringsbegrebet. Ifølge Goffman er et stigma relateret til den sociale identitet, og betegner en egenskab, der på en eller anden måde er miskrediterende (Goffman, 1975: 15). Man kan skelne mellem personers tilsyneladende identitet og deres faktiske sociale identitet. Den tilsyneladende identitet består af en bekræftelse af vores forhåndsforestillinger om en bestemt person; den faktiske identitet er de egenskaber, han rent faktisk viser sig at besidde. Stigma er forskellen mellem den tilsyneladende og den faktiske identitet. (Goffman, 1975: 14). Stigma betegner en egenskab, der er miskrediterende, og er et fænomen, der optræder i relationen mellem mennesker. En egenskab hos den ene i en bestemt relation kan være stigmatiserende, hvor den hos en anden i andre relationer kan bekræfte normaliteten hos vedkommende (Goffman, 1975: 15). Ifølge Goffman er accept et centralt træk i forhold til den stigmatiserede livssituation (Jacobsen et al, 2002:135). Det stigmatiserede individ har en tendens til at dele den identitetsopfattelse som alle andre har, fordi den stigmatiserede inderst inde føler, at han fortjener den samme retfærdige behandling, som alle andre får. Alligevel vil han erfare, at ligegyldigt, hvad andre siger, så accepterer de ham i virkeligheden ikke. Der er dog nogen, der er sympatisk indstillet over for den stigmatiserede. Goffman beskriver to grupper af mennesker, der er sympatisk indstillet over for den stigmatiserede den ene gruppe er dem, der har det samme stigmata, som den stigmatiserede. De er ifølge denne forståelse medlemmer af den samme stigmatakategori (Goffman, 1975: 38). Den anden gruppe, der er sympatisk indstillet over for den stigmatiserede, er de såkaldt kloge (Goffman, 1975: 45), som er mennesker, der enten arbejder professionelt med mennesker med et bestemt stigmata eller som er knyttet til den stigmatiserede ved familiebånd. Et handicapbegreb, der bygger på stigmatiseringsteorien, er således kort sagt en relationel forståelse af håndteringen af miskrediterende information om afvigeren i mødet mellem afvigere og normale
6 Kritik af stempling og stigmatisering Der kan delvist rejses den samme kritik af begreberne stempling og stigmatisering som af det relative handicapbegreb: disse begreber er ikke operationelle på samme måde som det medicinske handicapbegreb
7 Litteratur Söder, Mårten (2000) Relativism, konstruktivism og praktisk nytta i handicappforskningen i Froestad, Jan; Solvang, Per; Söder, Mårten (2000) Funksjonshemning, politikk og samfunn. Oslo: Gyldendal Akademisk Wiederholt, Mogens; Bendixen, Christine; Dybkjær, Lotte; Storgaard Bonfils, Inge (2002) Dansk handicappolitik lige muligheder gennem dialog København, Det Centrale Handicapråd Becker, Howard S. (1963) Outsiders. New York, The Free Press Goffman, Erving (1967) Anstalt og menneske København, Paludans fiol-bibliotek Goffman, Erving (1975) Stigma København, Gyldendal - 7 -
Om to hovedtilgange til forståelse af handicap
Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative
Læs mereOm handicapforståelser og rehabilitering
Om handicapforståelser og rehabilitering Handicap og rehabilitering 1 Rehabilitering 1 Funktionsevne 1 Komponenterne i ICF 2 Handicap 3 Det medicinske handicapbegreb 4 Det medicinske handicapbegreb og
Læs mereHandicapbegrebet i dag
Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen
Læs mereEt godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015
HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen
Læs mereVi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK
Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereOm socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær
Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mereinklusion social inklusion inklusion (formidlingsterm) Foretrukken term eksklusion social eksklusion eksklusion (formidlingsterm) Foretrukken term
1 af 5 16-12-2013 09:12 Artikler 15 artikler. inklusion tilstand, hvor et objekt er inddraget i et fællesskab eller en sammenhæng social inklusion inklusion (formidlingsterm) inklusion, hvor en person
Læs merehttp://ss.iterm.dk/showconcepts.php
Side 1 af 5 15 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv inklusion tilstand, hvor et objekt er inddraget i et fællesskab eller en sammenhæng eksklusion tilstand,
Læs mereHandicappede og arbejdsmarkedet
Den 8. Nordiske Kongres for Synspædagoger: Handicappede og arbejdsmarkedet ved Finn Amby Email: finn.amby@gmail.com Mobil: (+45) 41 30 15 45 Oslo, 6. maj 2015 Kort præsentation Født 1959. Født svagsynet
Læs mereHøj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør?
Børnegårdens værdigrundlag. Børnegårdens SPOR: Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør? Ansvarlighed for egen handling. Den professionelle
Læs mereHandicappolitik i Allerød Kommune
Handicappolitik i Allerød Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...5 2. Visioner og værdier...7 3. Allerød Kommunes målsætninger med afsæt i FNs Standardregler:...8 Udviklingsforslag...10 Udviklingsforslag...12
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...
Læs mereNotat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 06.09 2011 Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Formålet med dette notat er at afdække begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager.
Læs mereIdræt, handicap og social deltagelse
Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem
Læs mereOverordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet
Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Dag- og døgntilbud - Handicap & Psykiatri - Ballerup Kommune 1
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mereEvaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune
Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn
Læs mereTORSDAG DEN 23. NOVEMBER
SYSTEMETS BENSPÆND Hvilke muligheder og udfordringer skaber dokumentationskravene i det sociale arbejde, for arbejdet med Det dobbelte blik i praksis? TORSDAG DEN 23. NOVEMBER 2017 v/ Signe Fjordside INDHOLD
Læs mereHandikap. Advokat Finn Schwarz. - i lyset af EU domstolens dom af 11. april 2013 - Advokat Jacob Goldschmidt Advokat Mette Østergaard
Handikap - i lyset af EU domstolens dom af 11. april 2013 - Gå-hjem møde 18. april 2013 HK Danmark og Elmer & Partnere Advokat Jacob Goldschmidt Advokat Mette Østergaard Advokat Finn Schwarz Program Indledning
Læs mereDYSLEKSI I ET LIVSPERSPEKTIV
DYSLEKSI I ET LIVSPERSPEKTIV PÅ SPORET AF STIGMA, HANDICAPFORSTÅELSE, IDENTITET OG LIVSKVALIT ET CPH 2019 mandag 5. august 2019 Gitte Skipper giski@aarhus.dk EN INTERESSE OG NYSGERRIGHED OPSTÅR Samtale
Læs mereGribskov Kommunes Handicappolitik
Gribskov Kommunes Handicappolitik Hverdag med handicap og psykisk sårbarhed UDKAST Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Indledning til politikken...4 Grundlag...5 Kompensationsprincippet...5
Læs mereOttawa Charter. Om sundhedsfremme
Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet
Læs mereBLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv!
BLIV BRUGERLÆRER og få indsigt i dit liv! En brugerlærer fortæller, inspirerer og motiverer Nu har du chancen for at blive brugerlærer. Det er et godt tilbud til dig, der gerne vil hjælpe andre og ikke
Læs mereAlle til idræt. Mads Wiberg Sørensen Pædagogisk sociolog
Alle til idræt Mads Wiberg Sørensen Pædagogisk sociolog Inklusion inklusion fra latin: indeslutte, indbefatte. (Massen 2009) alle skal føle sig som en del af en helhed. Inklusion politisk forankreti FNs
Læs mereDiagnose opfattelse og selvopfattelse
Diagnose opfattelse og selvopfattelse Psykinfo arrangement Hvalsø 25.11.15 Jens Einar Jansen Psykolog og seniorforsker Psykiatrisk Forskningsenhed Region Sjællands Psykiatri Jens.einar@gmail.com Oversigt
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs meregladsaxe.dk Handicappolitik for Gladsaxe Kommune 2010-2013 1
gladsaxe.dk Handicappolitik for Gladsaxe Kommune 2010-2013 1 Forord I Gladsaxe Komwr vi tradition for at være på forkant med udviklingen ikke mindst på handicapområdet. Vi etablerede således bruger- og
Læs mereSÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs mereDiskurser på handicapområdet
- et bearbejdet uddrag fra specialet Handicappet uden diagnose fra den sociale kandidatuddannelse 2004 Af cand.ccient.soc. Elisabeth Kampmann Hansen August 2006 Copyright 2006 by Elisabeth Kampmann Elisabeth
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereNeuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund
Neuropædagogisk efterudddannelse,, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til opdragelseskunst. Neuropædagogik
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mereOverlægeforeningens politik for efteruddannelse
Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et
Læs mereHandicappolitik
Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor
Læs mereHANDICAPPOLITIK 2015-2019
HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...
Læs mereNÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR
NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR ELSE OLESEN NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende 2014 Else Olesen & Forlaget SAXO 1. udgave, 1. oplag
Læs mereBilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune
Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereBanalitetens paradoks
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereHANDICAPPOLITIK
HANDICAPPOLITIK 2015-2017 Her indsættes foto af Krudtuglerne der optræder - hvis personerne på billedet kan godkende, at vi bruger det. Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i
Læs mereSKELSÆTTENDE DOM FRA EU-DOMSTOLEN OM HANDICAP OG SYGDOM, TILPASNINGS- FORANSTALTNINGER OG 120-DAGES REGLEN
SKELSÆTTENDE DOM FRA EU-DOMSTOLEN OM HANDICAP OG SYGDOM, TILPASNINGS- FORANSTALTNINGER OG 120-DAGES REGLEN 24.4.2013 EU-domstolen har taget stilling til, hvordan begrebet handicap skal afgrænses over for
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereForebyggende tiltag Sundhed
DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD har drøftet en række ældrepolitiske områder og er enige om følgende holdninger og opfordringer. Områderne er
Læs mereNæring med fast ejendom næring baseret på aktivitetens omfang SKM2011.688.ØLR
- 1 Næring med fast ejendom næring baseret på aktivitetens omfang SKM2011.688.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 4/10 2011, at en skatteyder, der ikke
Læs mereUdkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov
Udkast - september 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og udstikker retningen for indsatser og initiativer
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER
ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen
Læs mereNår straffen straffer
D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Når straffen straffer - Om tidligere indsattes oplevelser med uformel stigmatisering Joan Kirkebak
Læs mereHoldninger til personer med handicap
Holdninger til personer med handicap Et sociologisk casestudie for Det centrale Handicapråd Oktober 2015 Holdninger til personer med handicap Et sociologisk casestudie for Det centrale Handicapråd Af Niels-Henrik
Læs mereHandicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Læs mereInternational Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk
1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand
Læs mereA d v o k a t r å d e t
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K tha@sm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 20. januar 2015 SAGSNR.: 2014-3821
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereIndholdsfortegnelse. Stempling af børn Udarbejdet af: Jeanet Nielsen
Indholdsfortegnelse 1. Indledning...1 2. Problemstilling...2 3. Emneafgrænsning...2 4. Hvad er stempling...2 5. Stemplingsepisoder...2 6. Hvordan kan stemplingen minimeres...4 7. Konklusion...5 8. Perspektivering...6
Læs mereArtikler
1 af 6 09/06/2017 13.49 Artikler 17 artikler. kontekstuel faktor faktor, der omfatter den samlede baggrund og betingelserne for en persons liv og levevilkår Kontekstuelle faktorer er de sociale, fysiske,
Læs mereHandicappolitikkens bevægelser - Mod bunden??
Handicappolitikkens bevægelser - Mod bunden?? 17. Maj 2016 VIA C Tak for indbydelsen Knud Aarup, 60 år, bor i Aarhus Uafhængig agent i udvikling af velfærdssamfundet Formand for Socialpolitisk Forening,
Læs mereDet Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK 2016
BRØNDBY KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 - En værdig ældrepleje FEBRUAR 2016 Værdighed Brøndby Kommunes ældrepolitik berører mange vigtige emner, der har betydning for skabelsen af et godt, langt og aktivt
Læs mereDiagnosers indvirkning på oplevet identitet
Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Sheila Jones Fordele og udfordringer ved diagnosticering af psykiske lidelser, eksemplificeret gennem ADHD diagnosen og hvad det betyder for selvforståelsen
Læs mereLandet, hvor specialundervisningen
Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg, København I de fire følgende artikler tager Lasse Rydberg læseren med på en rejse i en del af det italienske skolesystem, som har afskaffet specialskoler, og som har
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave
Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på
Læs mereBorgeren som midtpunkt for det tværfaglige samarbejde
Borgeren som midtpunkt for det tværfaglige samarbejde Esbjerg-modellen Vibse Bjerrum, sygeplejerske og specialeansvarlig for kræftrehabilitering i Esbjerg kommune. Forløbskoordinator, psykoterapeut og
Læs mereHandicappolitik Silkeborg Kommune
Handicappolitik Silkeborg Kommune Indhold: Forord...3 Handicapbegrebet...4 Mission...4 Vision...5 Menneskesyn...5 Samfundssyn...6 Værdigrundlag...6 Kompensationsprincippet...6 Solidaritetsprincippet...7
Læs mereMagten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.
1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer
Læs mereFuresø Kommunes Handicappolitik Udkast
Handicappolitik 270208 Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast - 1 - Forord Handicappolitikken er forankret politisk i Økonomiudvalget, godkendt af Byrådet, og politikken er dækkende for hele Furesø Kommune.
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13
INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale
Læs mereHandicaprådets Handleplan
SOLRØD KOMMUNE HANDICAPRÅDET Handicaprådets Handleplan Valgperiode 2005-2009 Valgperiode 2005-2009 Indholdsfortegnelse. INDHOLDSFORTEGNELSE.... 1 INDLEDNING OG BAGGRUND.... 2 FORMÅL OG MÅLSÆTNING... 2
Læs mere2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.
2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske
Læs mereTværfaglighed. i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed
i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed v/morten Ejrnæs, Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Overvejelser på baggrund af
Læs mereRehabilitering dansk definition:
17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,
Læs mereForside og illustration: Helle Poulsen Sol, måne og stjerner bøjer sig for Josef, akvarel og tusch på papir, 2009, Kunstnergruppen Snurretoppen
Handicappolitik 2018 Forside og illustration: Helle Poulsen Sol, måne og stjerner bøjer sig for Josef, akvarel og tusch på papir, 2009, Kunstnergruppen Snurretoppen INDHOLD Forord Formålet med handicappolitikken
Læs mereDet erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel
Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man
Læs mereHandicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009
Handicappolitik i Langeland Kommune Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Indledning Langeland Kommunes handicappolitik skal dække alle forvaltningsområder,
Læs mereSocialpædagogisk kernefaglighed
Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN
Læs mereFra kompensation til progression rehabilitering set i lyset af dansk handicappolitik
10 år efter Hvidbogen. Hvor er kanterne? Hvad er kursen? Fra kompensation til progression rehabilitering set i lyset af dansk handicappolitik Leif Olsen 7. årlige rehabiliteringskonference Mandag d. 27.
Læs mereSYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mereINDHOLD. Nyttige links. Vedtaget i Horsens Byråd den. 23. april 2018
Handicappolitik 2018 INDHOLD Forord Formålet med handicappolitikken i Horsens Kommune Målgrupper Handicapbegrebet Handicapkonventionen fra De Forenede Nationer Vision, værdier og menneskesyn Fokus o Børn,
Læs mereBørn med særlige behov i SFO Globen.
Børn med særlige behov i SFO Globen. Vores definition på børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt ekstra ressourcer, således
Læs mereMidt i Sund Zone OKTOBER 2012
Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt
Læs mereRådgivning og støtte i videregående uddannelse
Specialpædagogisk rådgivning og støtte i videregående uddannelse Anders Dræby, 2009 Rådgivning og støtte i videregående uddannelse Anders Dræby Dette er en redigeret og forkortet version af et papir, som
Læs merePrædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262
Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,
Læs mere22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK
22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det
Læs mereDen 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering.
Aktivering Temadag SUS 10.november 2005 Den 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering. Sammivik har mange holdninger til og erfaringer med aktivering. Alle i
Læs mereInnovationsledelse i hverdagen
Innovationsledelse i hverdagen Af Erik Staunstrup, Nyt Perspektiv, medlem af IFLI Artiklen rejser spørgsmålet hvorvidt innovationsledelse kan læres og hvis det kan, hvordan det så kan implementeres i hverdagen?
Læs mereBrugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv
Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed
Læs mereGal og Normal. Psykisk sårbar - men et helt menneske. HR-psykolog Frederick Juliussen. Socialpsykiatrisk Center Slagelse
Gal og Normal Psykisk sårbar - men et helt menneske HR-psykolog Frederick Juliussen Gal?? Normale?? Normal Gal + Hvad skal der til for, at vi opfatter folk som psykisk syge? Stress, Fobier, Tvangsprægede
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereKU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org
Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/
Læs mereHøje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-08. Budget 2004-2007. Indeholder Bevilling nr. 552 Hjælpemidler og Omsorgsarbejde
Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-08 Budget 2004-2007 Indeholder Bevilling nr. 552 Hjælpemidler og Omsorgsarbejde Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget
Læs mere