Landbrugskarakteristik for Samsø

Landbrugskarakteristik for Samsø Mette V. Odgaard, Birger Faurholt Pedersen, Tommy Dalgaard Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Juni 2018 1

Indholdsfortegnelse 1 Generel beskrivelse af opgaven... 3 2 Geofysiske faktorer... 4 2.1. Jordbundsforhold... 4 2.2. Terræn... 6 2.3. Produktionsegnethed - geologiske faktorer... 8 3 Arealanvendelse... 8 3.1. Generel anvendelse... 8 3.2. Landbrugsfladen - markniveau... 11 3.3. Bedriftsniveau... 16 3.3.1. Efterafgrøder... 16 3.3.2. Gødning... 18 4 Historisk udvikling og arealanvendelse for Samsø Kommune... 21 5 Diskussion og videre databehov... 24 5.1 Brug af efterafgrøder... 24 5.2 Halm og andre bioressourcer... 24 5.3 Jordbearbejdning... 25 5.4 N, P og C balance samt pesticidforbrug... 25 6 Referencer... 25 Forsidefoto: kortforsyningen (https://kortforsyningen.dk/) med bynavne påført af Mette V Odgaard. 2

1 Generel beskrivelse af opgaven Samsø har en geografisk central placering midt i Kattegat og tilhører Danmarks stører ører med et areal på 114 km 2. I 2017 var der ca. 3700 indbyggere og 22 landsbyer, hvoraf Tranbjerg er den største med ca. 824 indbyggere. Biosamfund Samsø har en vision om at gøre Samsø til en modelø for cirkulær bioøkonomi. Der ønskes i denne forbindelse opgørelser for forskellige former for arealanvendelse på øen. I dette dokument gives en startkarakterisering af geofysiske faktorer og arealanvendelse, herunder generel anvendelse og dyrkning af jorden. Geofysiske faktorer er nok ikke så interessante på nuværende tidspunkt, men kan måske inkluderes i senere scenarie analyser i forhold til at definere områder egent til nye f.eks. varmekrævende produktioner. Der gives en eksempler på, hvad der er muligt at gøre med data. Data i dette dokument er for 2011 og 2016, og det er også muligt at producere for alle år imellem. Med denne rapport følger et appendix, der viser afgrødetekst, markareal, økologisk areal og areal der er deltid (Appendix 1). Fra de tabeller vi har produceret, kan man lave de ønskede aggregeringer og arealudregninger for markniveau for 2011 og 2016 og beregninger for fritidslandbrug, husdyrs- og handelsgødning og efterafgrøder på bedriftsniveau for 2011 og 2016. Endvidere kan mark og bedriftsniveau linkes sammen, så der kan laves flere udregninger på kryds af de to skalaer. Endvidere beskrives mulighederne for at analysere og udregne brug af halm, og effekter af jordbearbejdning, samt N, P og C balancer, samt opgørelser af restbiomasse, idet der arbejdes videre med disse elementer. 3

2 Geofysiske faktorer 2.1. Jordbundsforhold Jordbundsforhold er tidligere beskrevet for jordens a, b, c og d horisont (Adhikari et al., 2013). Her bruges opgørelser for jordens a horisont, som dækker over de første 20 cm af jordens overflade. Overordnet findes de mest sandede jorde i Danmark mod vest og de mere lerede jorde mod øst (Figur 1). Samsø ligger i den lerede del af Danmark (Figur 1) og er også domineret af fin lerblandet sandjorde (40,1 %) og fin sandblandet lerjorde (31,2%) (Tabel 1). Figur 1: Fordelingen af jorbundstyper på Samsø, 30,4 30,4 meter opløsning. 4

Tabel 1: Jordbundstypernes fordeling på Samsø vist i hektar (ha) og andel af det totale areal i procent (%). Jordbundstype Areal (ha) Andel af totale areal (%) 1* - Grovsandet jord 714,28 6,4 2 - Finsandet jord 906,23 8,2 3 - Grov lerblandet sandjord 1133,57 10,2 4 - Fin lerblandet sandjord 4453,90 40,1 5 - Grov sandblandet lerjord 251,93 2,3 6 - Fin sandblandet lerjord 3469,57 31,2 7 -Lerjord 99,81 0,9 8 - Svær lerjord 0,00 0,0 9 - Meget svær lerjord 0,00 0,0 10 - Siltjord 0,00 0,0 11 - Humus 79,29 0,7 Total 11109 100 *Nr refererer til JB nummer. 5

2.2. Terræn Med en højde varierende fra -1,06 til 61,12 meter over havets overflade (Figur 2), og en terrænhældning fra 0-21,32 grader (Figur 3) repræsenterer Samsø et meget varieret terræn, der er overvejende lavt og fladt men med enkelte højtliggende og kuperede områder specielt på øens nordlige del (Figurer 2b og 3b). Figur 2: Højde i Danmark (a) og på Samsø (b) i 48 48 meter opløsning. 6

Figur 3: Hældning af terrænet i Danmark (a) og på Samsø (b) i 48 48 meter opløsning. 7

2.3. Produktionsegnethed - geologiske faktorer På baggrund af ovenstående datasæt og geologiske kort kan produktionstyperne og områderne opdeles i forskellige klasser af egnethed, dels for jordbrugsproduktion, og dels ift. miljø, natur og klima. 3 Arealanvendelse 3.1. Generel anvendelse Den primære arealanvendelse på Samsø er landbrug (66,44%) hvoraf 60,58% er intensiv dyrkelse af jorden (Tabel 2) efterfulgt af naturarealer uden for landbruget som åben natur, skov og vand (i alt 20,99 %) og urbane områder (10,93%) (figur 5 og tabel 2). Samsø repræsenterer derved en ø med en relativt stor naturandel. De store naturarealer (skov og åben natur) ligger b.la. på landtangen (Stavns Fjord) og på nordsamsø, områder der også er repræsenteret af sandede jorde (Figur 1), et relativt fladt (Figur 2) og lavt terræn (Figur 3) samt høj vådhed (Figur 4). 8

Figur 5: Arealanvendelsen på Samsø, 10 10 meter opløsning. 9

Tabel 2: Arealanvendelsen på Samsø vist i hektar (ha) og andel af det totale areal i procent (%). Arealanvendelse Areal (ha) Andel af totale areal (%) Andel af totale areal (%) Landbrug 66,44 Intensiv 6942,59 60,58 Ekstensiv 336,85 2,94 Udefineret 334,92 2,92 Urbane områder 10,93 Bebyggelse 612,97 5,35 Vej 538,27 4,70 Rekreativ etc. 101,28 0,88 Skov 7,62 Løvfældende 5,70 0,05 Nål 3,12 0,03 Udefineret 863,93 7,54 Vand 1,49 Sø 58,30 0,51 Å 25,04 0,22 Vådområde 9,12 0,08 Mose 78,34 0,68 Åben natur uden for landbruget 11,88 Våd eng 70,25 0,61 Kyst eng 190,45 1,66 Hede 209,30 1,83 Overdrev 755,28 6,59 Sandklit 62,88 0,55 Kyst strand 73,18 0,64 Anden anvendelse 1,64 Ressource ekstrahering 7,23 0,06 Klippe 0,00 0,00 Anden udnyttelse 180,98 1,58 Total 11460 100 100 10

3.2. Landbrugsfladen - markniveau Beregninger i dette afsnit er fortaget på baggrund af afgrødeinddelinger leveret af Samsø (Tabel 3 TextAggregeret ). Tabel 3: Aggregeringsoversigt over Afgrøderne på samsø. Gælder for både 2011 og 2016. AfgrødeText Jordbær Ærter Hestebønner Vinterraps Vårraps Vårbyg Vårhvede Havre Majs til høst ved modenhed Vårhvede, brødhvede Vinterbyg Vinterhvede Vinterhvede, brødhvede Vinterrug Stauderug Hybridrug Triticale Vintertriticale Andre kornarter, efterårssået Blandinger af korn, spelt, enkorn og emmer, andre blandinger af afgrøder Vårhvede, helsæd Spinatfrø Rødbede Løg Læggekartofler Stivelseskartofler Spisekartofler Kartofler, andre Broccoli Hvidkål Rosenkål Rødkål Rajgræs, alm., frø Hundegræsfrø Rødsvingelfrø Fåresvingel Engrapgræsfrø (marktype) Kløverfrø Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift Aggregering TextAggregeret 12 Jordbaer 11 Aerter 11 Aerter 10 Rasp 10 Rasp 8 Spinatfroe 7 Roedbede 6 Loeg 5 Kartofler 5 Kartofler 5 Kartofler 5 Kartofler 4 Kaal 4 Kaal 4 Kaal 4 Kaal 3 Industrifroe 3 Industrifroe 3 Industrifroe 3 Industrifroe 3 Industrifroe 11

Udnyttet græs vandboring Perm. græs med meget lavt udbytte Perm. græs med lavt udbytte Perm. græs med normalt udbytte Miljøgræs MVJ-ordning 2 (0 N) Perm. græs under 50 % kløver omlagt mindst hvert 5. år Perm. græs over 50 % kløver omlagt mindst hvert 5. år Perm. græs uden kløver omlagt mindst hvert 5. år Kløver- og lucernegræs underr 50 % kløver (omdrift) Kløvergræs over 50 % kløver (omdrift) Lucerne og lucernegræs m. over 50 % lucerne (omdrift) Græs uden kløver (omdrift) Græs og kløvergræs uden norm Græs/kløvergræs under 50 % kløver med meget lavt udbytteniveau Græs/kløvergræs under 50 % kløver med meget lavt udbytteniveau Perm. græs og kløvergræs uden kvote Græs og kløvergræs uden norm, over 50 % kløver (omdrift) Perm. græs, ø-s Asier 1 GraeskarMfl Courgette, squash 1 GraeskarMfl Mandelgræskar 1 GraeskarMfl Centnergræskar 1 GraeskarMfl Græskar 1 GraeskarMfl Solsikke 0 UdenKategori Osv 128 afgrødekategorier. De resterende afgrøder der ikke er vist i tabellen er defineret som UdenKategori 12

Græs produktion foregår mest på den nordlige del af samsø, men ellers er afgrødetypearealerne på Samsø relativt spredte (Fig. 6). Konventionelt dyrket korn er suverænt den mest dominerende afgrøde efterfuldt af græs og kartofler i 2011 og 2016 både for fuldtids og deltidsavlere (Fig. 6, tabel 4). De fleste konventionelt dyrkede afgrødetyper har et faldende areal fra 2011 til 2016 bortset fra græs og korn, der er stigende (Tabel 4). Det totale økologiske areal er stigende for både fuldtids og deltidsproducenter, og dette kan tilskrives den store stigning i produktion af økologisk græs og korn. Ærter blev ikke produceret i 2011 men findes på markfalden i 2016 både konventionelt og økologisk dyrket. Arealer der er dyrket af deltidsøkologer er stigende inden for alle afgrødetyper (Tabel 4). Konventionelt dyrkede græskar mfl. dækkede et relativt lille areal på Samsø i 2011 (93,93 ha, Tabel 5), men øen stod til gengæld for 61,65% af Danmarks produktion (Tabel 5). I 2016 er dette faldet til 22,96% men nok ikke pga. et stort fald i græskar produktionerne på Samsø, men nærmere en øget produktion i resten af landet. Til sammenligning er 1,66% af Danmarks konventionelt dyrkede kartofler produceret på Samsø og 0,25% af den Danske økologiske produktion i 2016 (Tabel 5). Konventionelt dyrket rødbede og kål kan også fremhæves som værende vigtige bidragere til den samlede danske produktion med henholdsvist 17,04% og 8,79% af den danske produktion (Tabel 5). I 2011 var den økologiske rødbedeproduktion 14,52% af landets samlede produktion og denne var faldet til 0,43% i 2016. Dette skydels mest et fald i produktionen på Samsø, hvilket også var faldende for konventionelt dyrkede rødbeder fra 2011 til 2016 (Tabel 5). 13

Figur 6: Kort over aggregerede afgrødetyper (Afgrødeinddelinger er basseret på tabel 3), økologi og fritid (2011 og 2016) 14

Tabel 4: Markdata fra 2011 og 2016. Fuldtid og deltid (på bedriftsniveau) fordelt på konventionelt og økologisk landbrug fro hver aggregerede afgrødekategorier. Afgrødekategori 2011 2016 Konventionel ha Økologisk ha Konventionel ha Økologisk ha Fuldtid Deltid Fuldtid Deltid Fuldtid Deltid Fuldtid Deltid 1_GraeskarMfl 90,98 2,41 0,00 0,54 84,38 1,34 0,00 1,27 2_Graes 906,97 103,28 15,61 11,28 967,24 103,53 18,33 63,95 3_Industrifroe 223,83 0,00 38,21 0,00 220,62 0,00 6,48 0,00 4_Kaal 69,32 4,32 3,90 0,00 65,55 4,44 2,76 0,69 5_Kartofler 795 72,49 22,98 0,00 690,69 70,21 1,89 2,31 6_Loeg 149,92 0,00 3,45 0,00 108,22 0,50 0,00 1,13 7_Roedbede 57,61 0,00 7,43 0,00 53,57 0,00 0,00 0,53 8_Spinatfroe 63,85 0,00 - - 58,85 5,03 - - 9_Korn 3137,18 307,99 71,96 13,74 3783,77 286,04 250,11 21,37 10_Rasp 446,11 36,13 5,45 0,00 352,6 37,61 3,07 0,00 11_Aerter - - - - 29,07 0,00 7,21 0,00 12_Jordbaer 49,12 1,09 0,70 0,00 53,8 0,00 0,00 0,39 0_UdenKategori 1270,5 143,29 58,78 18,39 767,95 43,20 53,27 30,36 I alt 7260,39 671,00 228,47 43,95 7236,31 551,90 343,12 122,00 Røde tal indikerer et fald fra 2011 til 2016 (uden UdenKategori ) Fede tal indikerer de tre største tal i hver kolonne (uden UdenKategori ) Tabel 5: Markdata fra 2011 og 2016. Arealer af aggregerede afgrødetyper og økologi og sammenligning med landsværdier. 2011 2011 samlekategori Antal marker Samsø areal ha DK areal ha Andel af DK Øko-samsø Øko-DK Andel_Samsø 0_UdenKategori 683 1096,21 465685 0,24% 57,06 42364 0,13% 1_GraeskarMfl 38 93,93 152 61,65% 0,54 15 3,67% 2_Graes 665 1380,94 500809 0,28% 47 84041 0,06% 3_Industrifroe 16 262,04 45073 0,58% 38,21 3228 1,18% 4_Kaal 28 77,54 709 10,93% 3,9 105 3,73% 5_Kartofler 361 890,47 41556 2,14% 22,98 1555 1,48% 6_Loeg 29 153,37 1625 9,44% 3,45 155 2,22% 7_Roedbede 15 65,04 347 18,72% 7,43 51 14,52% 8_Spinatfroe 11 63,85 4589 1,39% 0 20 0,00% 9_Korn 847 3581,82 1486378 0,24% 85,7 46034 0,19% 10_Rasp 77 487,69 148634 0,33% 5,45 623 0,87% 11_Aerter 0 0 7241,02 0,00% 0 2433 0,00% 12_Jordbaer 26 50,91 1148,49 4,43% 0,7 70 1,00% I alt 2796 8203,81 2703947 0,30% 272,42 180693 0,15% 15

2016 2016 samlekategori Antal marker Samsø areal ha DK areal ha Andel af DK Øko_samsø Øko_DK Andel_Samsø 0_UdenKategori 566 662,66 422680 0,16% 50,39 49172 0,10% 1_GraeskarMfl 35 87 379 22,96% 1,27 91 1,39% 2_Graes 701 1170,49 482604 0,24% 92,45 99188 0,09% 3_Industrifroe 33 226,2 48652 0,46% 6,48 1081 0,60% 4_Kaal 29 73,44 835 8,79% 3,45 178 1,94% 5_Kartofler 324 765,1 46105 1,66% 4,2 1668 0,25% 6_Loeg 18 109,85 1505 7,30% 1,13 229 0,49% 7_Roedbede 14 54,1 317 17,04% 0,53 123 0,43% 8_Spinatfroe 10 63,88 5901 1,08% 0 21 0,00% 9_Korn 966 4402,59 1458349 0,30% 294,41 63012 0,47% 10_Rasp 83 393,28 162899 0,24% 3,07 2090 0,15% 11_Aerter 10 36,28 15358 0,24% 7,21 6111 0,12% 12_Jordbaer 22 54,19 1185 4,57% 0,39 72 0,54% I alt 2811 8099,06 2646769 0,31% 464,59 223036 0,21% 3.3. Bedriftsniveau 3.3.1. Efterafgrøder Information om brug af efterafgrøder på samsø findes på bedriftsniveau (Fig. 7ab). Arealet af efterafgrøder er steget fra 2011 til 2018 (Tabel 6). Stigningen er generel i hele regionen (Fig. 7ab), og der er flest bedrifter der benytter 1-10% af deres areal til efterafgrøder i 2011, hvorimod dette er steget til 10-20% af arealet på bedriften i 2016 (Fig. 8). 16

Figur 7: Bedriftsdata for 2011 og 2016. Andel Efterafgrødeareal/bedrift ha fra 2011 (a) og 2016 (b). Fordeling af bedrifterne på samsø fra 2011 (c). Der er i 201 118 bedrifter i alt. Det er ikke muligt at adskille farverne 100 %, men kortet viser at arealer tilhørende en bedrift ligger spredt. Tabel 6: Regionale værdier for Samsø for ton N og P fra handelsgødning og husdyrsgødning samt efterafgrødeareal i ha År Handelsgødning t Husdyrsgødning t N P N P Efterafgrøder ha 2011 643,48 72,77 330,99 64,15 537,21 2016 864,19 * 224,56 * 869,24 *) P for 2016 er ikke klar endnu. 17

Figur 8: Antal bedrifter der anvender efterafgrøder inddelt som procent af bedriftens areal for 2011 (blå) og 2016 (orange) i %. 3.3.2. Gødning Der bruges generelt mere handelsgødning end husdyrsgødning på Samsø både for N og P (Tabel 6), og for N er denne forskel er størst i 2016, da brugen af handelsgødning stiger og husgødning falder fra 2011 til 2016 (Tabel 6). Det rumlige mønster af fordelt N viser dog at nogle bedrifter bruger mere husdyrgødning end handelsgødning (Fig. 9ab). Dette gælder f.eks. den sydlige del og flaskehalsen. Det skyldes nok afgrødetypen, der her er korn og græs (Fig. 6). Dette gælder også for P (Fig. 9cd) Forbruget af N-kunstgødning og N-husdyrsgødning nærmer sig hinanden fra 2011 til 2016 til 50-75 kgn/ha (sammenlign Figurer 9ab og 10ab). 18

Figur 9: Gødning af nitrogen (N) og fosfor (P) på bedriftsniveau. Nogle bedrifter har også arealer liggende på fastlandet. Hvis forskellen er stører end 10ha kommer bedriften ikke med på kortet. 19

Figur 10: Gødning af nitrogen (N) bedriftsniveau. Data for fosfor (P) er endnu ikke beregnet for 2016. Nogle bedrifter har også arealer liggende på fastlandet. Hvis forskellen er stører end 10ha kommer bedriften ikke med på kortet. 20

4 Historisk udvikling og arealanvendelse for Samsø Kommune I forbindelse med forarbejdet til det nye Trap Danmark værk for Samsø Kommune er følgende fordeling på arealanvendelsesklasser opgjort for 2011: Figur 11. Og udviklingen i landbrugets struktur og arealanvendelse er opgjort som følger: Figur 12 21

Tabel 7. Landbrugets arealanvendelse i Samsø Kommune (bearbejdet efter totaltællingerne fra Danmarks Statistik 1980, 1989, 1999 og 2010). Hektar 1980 1989 1999 2010 (%) Samlet dyrket areal (excl. brak) 8725 7930 7848 8176 Heraf: Areal med korn i alt 5850 4446 3692 3635 44 Vinterhvede 448 1319 1606 1999 Vårhvede 52 20 0 68 Rug 793 763 145 209 Vinterbyg 290 402 812 369 Vårbyg 4242 1910 703 706 Havre 39 34 25 157 triticale og andet korn til modenhed 5 0 405 126 Areal med bælgsæd til modenhed i alt 2 220 46 10 0 Areal med rodfrugter i alt 835 810 807 856 10 Kartofler i alt 517 607 788 846 Læggekartofler 0 29 11 34 kartofler til mel 0 13 0 0 Spisekartofler 0 566 778 811 Sukkerroer til fabrik 0 0 0 0 Foderroer 321 204 19 8 Areal med industrifrø i alt 208 788 578 571 7 vinterraps ikke non-food 0 573 438 559 vinteraps (non-food) 0 0 113 0 vårraps (ikke non-food) 198 216 6 0 vårraps (non-food) 0 0 6 0 anden industrifrø 0 0 15 10 Areal med frø til udsæd i alt 177 372 373 239 3 Areal med græs og grøntfoder i omdrift i alt 621 396 585 683 8 lucerne 21 4 9 39 majs til opfodring 57 102 166 186 korn til ensilering helsæd 31 19 116 41 bælgsæd fodermarvkål oa grøntfoder 5 6 1 0 græs og kløvermark i omdriften ikke brak 509 266 295 422 Gartneriprodukter i alt 385 511 540 1020 12 heraf frilandsgrøntsager 295 351 315 563 heraf ærter til konserves 0 0 0 1 Øvrige arealer i alt 15 1 4 205 3 Græsarealer udenfor omdriften i alt 631 385 1223 956 12 heraf brak med græs 0 0 415 18 Væksthusareal i alt 0 0 0 830 10 Braklægning i alt 0 0 535 18 22

Tabel 8. Husdyrholdets fordeling i Samsø Kommune (Bearbejdet efter totaltællingerne fra Danmarks Statistik 1980, 1989, 1999 og 2010). Dyreenheder og % er beregnet ud fra 1999-normen for100 kg N i husdyrgødning per dyreenhed. Antal husdyr 1980 1989 1999 2010 (%) Dyreenheder, husdyr i alt (excl pelsdyr) 7096 6044 5015 4022 Heste 114 55 100 80 1 Kvæg i alt 5399 3593 3279 2354 36 Tyre og studekalve < ½ år 518 288 294 260 Tyre og studekalve ½-1 år 461 236 163 143 Tyre og studekalve 1-2 år 167 159 136 78 Tyre og studekalve >2 år 19 14 66 23 Kviekalve <½ år 608 369 370 251 Kviekalve ½-1 år 498 374 260 217 Kvier 1-2 år 981 589 546 373 Kvier >2 år 173 129 136 70 Malkekøer 1831 1167 884 735 Ammekøer 149 268 424 204 Svin i alt 38351 40676 26252 26376 64 Avlsorner 134 96 65 30 1. Gang drægtige søer 1164 686 577 380 Andre drægtige søer 2215 2140 1532 1245 Diegivende søer 1119 702 470 357 Goldsøer 441 166 88 60 Udsættersøer og orner til slagtning 102 26 9 5 Sopolte >50 kg til avl 1286 812 467 484 Smågrise <20 kg 12768 12192 4504 4481 Svin 20-50 kg 10782 13120 11545 11143 Slagtesvin >50 kg 8418 10799 6995 9138 Får 110 210 263 98 0 Moderfår 50 102 122 49 Høns i alt 4176 1131 447 579 0 Haner >½ år 56 27 16 18 Høner >½år 2698 924 384 452 Kyllinger til tillæg 1005 180 0 92 Slagtekyllinger 417 0 47 17 Kalkuner 0 0 0 5 Ænder 367 60 4 31 Gæs 67 15 0 10 Geder - - - 48 0 Modergeder - - - 1 Pelsdyr - - - 0 0 23

5 Diskussion og videre databehov I forbindelse med det kommende arbejde med scenarier for fremtidig jordbrug og biomasseproduktion på Samsø, og effekt på miljø, natur og klima, arbejdes med følgende elementer: 5.1 Brug af efterafgrøder Relationerne Efterafgrøder mark og Gødning mark er pt. ikke umiddelbart mulige at linke sammen i de eksisterende databaser. Efterafgrøder er et areal for en bedrift, og det er ikke til at vide, hvilken mark der bliver brugt til formålet. Det samme gælder gødning. Men der kan laves totalopgørelser på bedriftsniveau. 5.2 Halm og andre bioressourcer Der kan estimeres hvor meget halm der nedmuldes, afbrændes, anvendes til strøelse i husdyrproduktionen. Af halmforbrug anvendes årligt ca. 3500 tons i Tranebjerg, 1650 tons i Ballen og 750 tons i Onsbjerg, som er de tre halmfyrede værker. Desuden kan øvrige biomasser vurderes, for til anvendelse i det planlagte double loop biogasværk på Samsø: Tabel 9. Estmeret Biomasse input i form af tørstof to den gule og den grønne linje af det planlagte Samsø Biogas dobbelt-loop anlæg. Biomass Yellow line Green line Dry Matter per year (tonnes) Pig manure 700 30000 Cattle manure 1000 4000 Deep litter - 4000 Straw 3300 - Vegetable waste 4500 - Hay from grass seeds - 500 Catch crop silage - 1000 Secondary quality straw 500 4500 Trolleborg sewage 35000 0 Nature grass/hey - 1000 Total 45000 45000 Der arbejdes på en opdatering af den hidtidige opgørelse af biomasser på kommuneniveau i Danmark. Her ud fra kan rest biomassen på arealerne opgøres og hermed ressource for biogasproduktionen/organisk gødning til at fortrænge handelsgødning. 24

5.3 Jordbearbejdning Det er relevant at opgøre omfanget af efterårspløjning, forårspløjning, andel reduceret jordbearbejdning. 5.4 N, P og C balance samt pesticidforbrug Det er muligt at uploade geografien for Samsø til CT-Tools. Outputtet fra programmet er derefter hvad man ønsker for den region, man har uploadet - i dette tilfælde Samsø. Det kan f.eks. være N og P balancer for en specifik bedrift (se appendix). Det kræver personlig indtastning at få N og P balancer for hver af de ca. 90 bedrifter. Det kan vi gøre, hvis det ønskes. Når NLESS5 er klar kan N balancer også udregnes på markniveau. Fra CT-tools kan man også udtrække pesticidforbrug på regionsplan. Vi kan undersøge om det er muligt at få på bedriftsniveau. 6 Referencer Adhikari, K., Kheir, R. B., Greve, M. B., Bøcher, P.K., Malone, B. P., Minasny, B., McBratney, A. B., Greve, M. H. 2013. High-resolution 3-D mapping of soil texture in Denmark. Soil Science Society of Amarica Journal. 77(3): 860-876. Levin, G., Jepsen, M.R. & Blemmer, M. 2012. Basemap, Technical documentation of a model for elaboration of a land-use and land-cover map for Denmark. Aarhus University, DCE Danish Centre for Environment and Energy, 47 pp. Technical Report from DCE Danish Centre for Environment and Energy No. 11 http://www.dmu.dk/pub/tr11.pdf Shan, J. and Toth C. K, 2009. Topographic laser ranging and scanning. USA. Wilson, J. P. and Gallant, J. C. (Eds.). 2000. Terrain Analysis, Principles and Applications. John Wiley & Sons, Inc. New York. 25