Konfirmandkonkurrence

Relaterede dokumenter
Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Hvordan underviser man børn i Salme 23

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014

Indsamlerevaluering 2012

3. søndag i fasten Gettrup Hurup 749, 522, 68, 155, 427, , 522, 341, 155, 217

Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl i Engesvang

I Guds hånd -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.

Prædiken til juleaften, Luk 2, tekstrække

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

1.s.e.Trin. 22.juni Vinderslev kl Hinge kl Vium kl.11.00

Skærtorsdag 24.marts Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på

I skal på jeres hold have 1 hånd, 3 fødder og 2 numser på gulvet

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13, tekstrække

Prædiken til 1. s. e. trinitatis

Søndag d.24.jan Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl (skr.10.15).

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17, tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

Skærtorsdag B. Johs 13,1-15. Salmer: Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Med Jesus i båden -2

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Julens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22, tekstrække

Tjener eller tjenester. Hvor er vores fokus?

Evangeliet er læst fra kortrappen: Mark 10,13-16

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V ER ALT SOM SKINNER GULD? SIDE 1/8

Septuagesima 24. januar 2016

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1, Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17, tekstrække

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015

5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345

Dukketeater til juleprogram.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl søndag efter trinitatis Matt. 5, Salmer: 754, 396, , 725

Søndag septuagesima I. Sct. Pauls kirke 1. februar 2015 kl Salmer: 745/30/599/170//365/439/743/752.

19. s. Trin Højmesse // Kan man se troen?

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: // Maria Magdalene ved graven

Du må være med! -2. Den, der ikke rigtig hører til

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Læs om Dronning Dagmar

1 s e H 3 K. 11.jan Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl Vium Kirke kl (Afskedsgudstjenester).

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 5,43-48

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10, tekstrække

Peters udfrielse af fængslet

Studie 12 Menigheden 70

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige

VEJLEDENDE RITUAL VED ORGANDONATION

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Henrik. September 2008 Side 3

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; ; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«luk 10,38-42 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken

Ikke vores, men Guds frugt!

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis Tekst. Johs. 11,19-45.

Det ånder himmelsk over støvet, det vifter hjemligt gennem løvet, det lufter lifligt under sky fra Paradis, opladt på ny.

Studie 18. Kristen adfærd

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl i Engesvang

3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230

Men også den tænker, som brugte det meste af sit korte voksenliv på at filosofere over, hvad det vil sige at være et menneske og leve i

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar Steen Frøjk Søvndal.

6.s.e.trin. A Matt 5,20-26 Salmer: Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

5 s e På ske. 25.måj Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl

Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11, tekstrække.

I Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Transkript:

F Y E N S S T I F T Konfirmandkonkurrence Tilmelding senest 19/12 Konfirmandkonkurrence; diakonilektioner og fup eller fakta i Domkirken Diakoni Formidling af Guds omsorg for mennesket Det er næsten blevet en floskel disse ord: Når en sommerfugl i Peking basker med vingerne, så skaber det svingninger, der kan forplante sig til en orkan i Caribien. Men i en tid, hvor individualisering er i højsæde, kan det være lidt af en åbenbaring for 13 årige konfirmander virkelig at opleve, at de kan være med til at gøre en forskel for andre mennesker, som har det svært. En nybagt bolle og oplæsning af avisen kan ændre et ensomt menneskes dag, et par timer på det lokale plejehjem eller i genbrugsbutikken kan betyder koncentreret livskvalitet for mange. Eller et sms kursus for ældre kan være med til at skabe uvurderlige bånd mellem generationerne. Jo, det er essentielt at fortælle og vise vores konfirmander, at det kristne menneskesyn er forbillede for kirkens sociale arbejde. Kirkens diakoni går ud fra alle menneskers værdighed og ligeværd, både den, som hjælper og den, som har brug for støtte. Jesus viste jo selv tydeligt, at menneskelivet leves udsat, sårbart og afhængigt af andres omsorg og kærlighed. I et interview i Kristelig Dagblad udtaler korshærspræst Peder Thyssen sig således om diakoni: Diakoni er omsorg for legemet, mens forkyndelse er omsorg for sjælen. I kristendommen er sjæl og legeme ligeværdige. Misser vi den diakonale del, halverer vi kristendommen. Lad os sammen skabe fokus på kirken som et legeme, hvor hver enkelt del af legemet er afhængige af resten af kroppen Husk: tilmeld dit hold senest 19/12 til fsj@km.dk Diakoni lokalt: Gør en god gerning i dit sogn! I dette materiale findes forslag til to lektioner i diakoni Til første lektion i begyndelsen af januar introduceres emnet diakoni gennem andagt, Coorperative Learning strukturer samt samtale om, hvor i sognet konfirmanderne næste gang kan tage ud til og gøre en forskel. Anden lektion sendes konfirmanderne ud i sognet og der tages billeder eller en film på et par minutter, som giver et indtryk af det diakonale arbejde. Konfirmandholdet udvælger et billede eller en film og sender den til facebookgruppen: Konfirmandkonkurrenc e på Fyn. Biskoppen udvælger to billeder og to film. Og de udvalgte fire hold mødes til selve konfirmandkonkurrencen i Domkirken torsdag d. 9.2 kl. 19.00. Vind bustur til København I dette nummer: Diakoni; formidling af Guds omsorg 1 Første lektion; s. 2-6 Andagt og Cooperative Learning 2-5 Lokal diakoni 6 Anden lektion 6 Konfirmandkonkurrencen 7

Første Lektion Der indledes i kirken med en kort andagt. Følgende tekster er eksempler til brug for en miniprædiken, dialogprædiken eller lignende. Første korintherbrev 12,14-26: Paulus, kroppen, hvis en del lider, lider hele kroppen. Luk. 10, 23-37: Den barmhjertige samaritaner. Mat. 6: Om almisse. Mat. 7.12: Den gyldne regel. Mat. 13,31: sennepsfrøet, noget, der er småt kan vokse til noget større. Man behøver ikke frelse hele verden, men kan nøjes med lidt. Mark. 10,43-44: Den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være alles træl. Mat. 22, 36: Det største bud i loven. Acta 2,42: De var fælles om alt. Mat. 31-46: kærlighedsgerninger. Tekster med kant: Mat. 19,16: Den rige unge mand. Mat. 25, 29: For enhver som har... Salmer: 68: Se, hvilket menneske, 260: Du satte dig selv. 366: Nogen må våge i verdens nat. 367, 368, 369, 370: Menneske din egen magt. 686: Min sjæl. 688: Skal kærlighed sin prøve stå. 698: Kain, hvor er din bror. Som afslutning kan konfirmanderne skrive bønner, imens de lytter til meditativt musik. Efter andagten i kirken samles konfirmandholdet til undervisning, hvor præsten med udgangspunkt i andagten, udfolder kirkens væsentlige ansvar i forbindelse med diakoni. Herefter kan præsten vælge én eller to af følgende Cooperative Learning strukturer (om CL: læs 1. Nyhedsbrev). Læs om strukturerne her efterfølgende. Kan også findes på dette link: http:// undervisomgud.dk/konf/ diakoni.pdf Cooperative Learning strukturer; Quiz og byt Quiz og byt: Hver enkelt konfirmand får et kort med et spørgsmål. Konfirmanderne går rundt i lokalet. Konfirmanden finder en partner og de to hilser pænt på hinanden. Herefter stiller den ene konfirmand sit spørgsmål og der lyttes til svaret. Herefter stiller den anden konfir- mand sit spørgsmål. Når begge har afgivet deres svar, bytter de kort og hilser pænt af. Konfirmanden rækker sit kort op i luften som tegn på, at han/hun mangler en partner. Der sættes ca. 5 min. af til denne struktur. Spørgsmål til at kopiere: Hvad vil du gøre, når du ser én blive mobbet? Hvordan er man en god ven? Kan det være svært at hjælpe andre; hvorfor? Er det vores problem, at andre sulter? Hvornår har du sidst hjulpet én? Gider du lige klø mig bag venstre øre! Hvad er Folkekirkens Nødhjælp for noget? Du ser en gammel dame ligge på fortovet; hvad gør du? Er det vigtigt, at vi sender læger til u-lande og krigszoner? En mand, der hed Løgstrup, sagde engang: Vi holder alle noget af hinandens liv i vores hænder.. hvad tror du, han mente med det? Hvad ville du gøre, hvis du vandt en million? Hvad ville du gøre, hvis du fik lov til at bestemme en hel dag? Beskriv dig selv om 10 år Hvis du kunne få ét ønske opfyldt hvad ville du så ønske? Hvornår har du sidst hjulpet én, du ikke kendte? Er du selv blevet hjulpet? Skal vi hjælpe alle? Er der grænser for, hvem vi skal hjælpe? Side 2 KONFI RM A NDKONKURR E NC E

Cooperative Learning strukturer; Quiz og byt fortsat Er det vigtigt at have nogle steder, hvor hjemløse kan få mad og sove? Hvordan tror du, verden ville se ud, hvis alle var lige? Nævn to gode gerninger som du vil gøre for et menneske i dag Har du nogle forslag til, hvordan vi som konfirmander kan være med til at gøre en ældre, ensom gladere? Kan du hviske de første linjer af Fadervor i mit højre øre? Hvornår er man fattig? Har man lov til at se ned på en hjemløs? Hvad forstår du med sætningen; du skal elske din næste som dig selv? Jeg har en stor pose slik; skal jeg dele den med dig? Er en hjemløs mindre værd som menneske end dig? Gør det en forskel, at du giver en hjemløs 10 kr.? Mange bække små, gør en stor å ; hvad menes der med dette ordsprog? Hvornår har du sidst misbrugt din magt? Hvordan bruger du dine evner bedst? Hvis alle i Danmark gav en krone til hjemløse; hvor meget ville det blive? Ville du låne din mobiltelefon ud i en uge til en ven, der virkelig havde brug for den? Ville du låne dine sejeste sko ud til din bedste ven? Elsker Gud den lille dreng, der døde af sult i Afrika? Jesus gjorde sig til tjener for både ludere og lommetyve; skal Gud det? Cooperative Learning strukturer; værdilinjen Værdilinjen: Konfirmanderne får et ark med en linje: på linjen yderst til venstre står der helt enig og yderst til højre helt uenig. Konfirmanderne stilles nu over for et etisk dilemma, en udtalelse og præsten siger: Hvor på skalaen (enig/uenig) be- finder du dig i forholdet til spørgsmålet om. Konfirmanderne sætter et kryds på det udleverede ark alt efter, hvor enig/uenig konfirmanden er i præstens udtalelse. Herefter stiller konfirmanderne sig i en række, således at de står som deres plads er angivet på enig/ uenig linjen. Rækken knækkes på midten og man taler med den overfor (som man er uenig med). Emner til præstens udtalelser kan tage udgangspunkt i følgende fakta om sult: Fakta om sult 925 millioner mennesker må hver dag sulte og se deres børn blive invalideret af mangel på en ordentlig og tilstrækkelig kost. Det er flere end antallet af indbyggere i USA, Canada og den Europæiske Union tilsammen. 10.9 millioner børn under 5 år dør hvert år i u-landene. Underernæring og sult-relaterede sygdomme er skyld i 60% af dødsfaldene 1 ud af 4 børn i u-landene vejer for lidt. Når mange mennesker sulter, skyldes det ikke, at der er mangel på mad i verden, men at maden fordeles meget skævt. Der er mad nok i verden til at mætte alle. Fejl- og underernæring mindsker børns evne til at lære med op til 10 %. Over 24,000 børn under 5 år ca 1 hver 3 tredje sekund dør hver dag hovedsageligt af årsager, der kan forebygges Å R GA NG 1, NU MM ER 1 Side 3

Værdilinjen, fortsat Mulige problemstillinger konfirmanderne skal forholde sig til: Hvor på skalaen (enig/uenig) befinder du dig i forholdet til udtalelsen: Alle i Danmark burde betale 500 kr. om måneden til at afværge sult i andre lande. Alle i Danmark skal have pligt til at sende en pakke med tøj, legetøj og mælkepulver eller anden pulvermad én gang om året til en by i et u-land. Fattigdomsgrænsen er af FN sat til 10 kr. Burde mennesker fra de rige lande forpligtes på at leve i én uge for 10 kr. om dagen og så sende de resterende madpenge til en by i et u-land. Møde med virkeligheden: Han var født ind i en ganske almindelig dansk familie. Han fik en skoleuddannelse og tog ud og sejle. Han fik meget fine udtalelser fra rederierne, når han afmønstrede. På én af hans mange sejlture, var han udsat for en arbejdsulykke, som gjorde, han ikke var i stand til at arbejde som matros længere. Drømmen om at sejle på de syv verdenshave sank i grus. Han fik pension, så rent økonomiske led han ikke nød, men det blev en hverdag med et stort misbrug af alkohol. Hans mor blev syg og døde og hans søster blev vred på sin bror, fordi han ikke var i stand til at hjælpe til under morens sygdomsforløb. Da begyndte hans liv på gaden. Livet var ødelagt; han følte han havde svigtet sine nærmeste. Kirkens Korshærs varmestue blev det sted, han kom for at få varmen, et bad og lidt mad. Var hans skæbne hans egen skyld? Præsten hører om konfirmandernes samtaler; er der nogle gennemgående ting, man er enige om? Cooperative Learning strukturer; dobbeltcirkler Dobbeltcirkler: Halvdelen af konfirmanderne former en cirkel med front udad. Den anden halvdel danner en cirkel udenom med front indad, så hver konfirmand får en makker fra indercirklen. Det understreges, at det er vigtigt at lytte, da konfirmanderne skal kunne genfortælle svar fra deres makker. Præsten stiller en opgave/et spørgsmål. Konfirmanderne diskuterer med sin makker overfor i den afsatte tid (ca. 2 min.). Makkerne takker for samtalen og ydercirklen rykker én eller to personer til højre starter forfra, nu med ny makker. Dobbeltcirkler egner sig godt til reflekterende tænkning. Som afslutning kan præsten spørge nogle af konfirmanderne: Fortæl noget af det vigtigste dine makkere har sagt. Forslag til opgave i forbindelse med dobbeltcirkler og diakoni: Præsten læser følgende russiske folkeeventyr, Stjernedalerne, højt: Der var engang en lille pige, som havde mistet sin far og mor. Hun var så fattig, at hun ikke længere havde noget hjem, hvor hun kunne bo, eller nogen seng, hvor hun kunne sove. Hun ejede ikke andet end det tøj, hun havde på kroppen, og så et lille stykke brød, som et medlidende menneske havde givet hende. Men hun var kærlig og god. Og da hun nu var så forladt af alle, vandrede hun alene ud i den vide verden. Hun tænkte: Gud hjælper mig nok. Da mødte hun en fattig mand. Han sagde: Jeg er så sulten. Giv mig lidt at spise! Hun gav ham glad sit lille stykke brød og gik så videre hen ad vejen. Da mødte hun et barn. Og barnet sagde: Jeg fryser sådan om mit hoved. Vil du ikke nok hjælpe Side 4 KONFI RM A NDKONKURR E NC E

mig? Så tog pigen sin hue af og gav barnet den. Da hun havde gået endnu et stykke vej, kom der igen et barn. Det frøs, for det havde ingen trøje. Så trak hun sin af og gav den bort. Lidt efter mødte hun igen et barn. Det fik hendes skørt. Til sidst kom den lille pige ind i en stor skov, og natten var allerede på vej. Da kom endnu et barn. Også det frøs og bad om tøj. Da tænkte pigen: Det er mørkt nu, og ingen ser mig, så jeg kan godt undvære min undertrøje. Så trak hun den af og gav også den bort. Og som hun nu stod dér og slet ingen ting ejede, da faldt på én gang stjernerne ned fra himlen og blev til lutter sølv mønter. Og selv om hun lige havde givet sin undertrøje væk, så havde hun nu en ny på. Den var vævet af det fineste stof, man kan tænke sig, og i den samlede hun dalerne sammen og var rig, så længe hun levede. Inden dobbeltcirklen dannes taler præsten lidt om teksten: At give sit brød til én, som har brug for det, er et billede på kærligheden, der er villig til at dele livet med andre. Jf. Jesus ord: den, der giver sit liv bort, skal modtage det igen. Brødet, som billede på livet, og holdningen til brødet, som udtryk for holdningen til livet: Er livet en selvfølgelighed eller en gave, der skal rækkes videre. Cooperative Learning strukturer; dobbeltcirkler, fortsat Præsten stiller ét spørgsmål, som konfirmandholdet diskuterer samtidig. Spørgsmålet kan tage udgangspunkt i ovennævnte historie: Hvad er pointen i denne historie? Kan du blive lidt bedre til at gøre gode gerninger ligesom pigen? Hvordan? Hvad hindrer dig i at gå hen til en fattig på gaden for at hjælpe ham med lidt mad eller penge? Kan du gøre en forskel for nogle mennesker i din by, så de får det bedre? Kan du komme med nogle eksempler.. Ville du lade en hjemløs sove i din seng, hvis han bad dig om det? Afsluttende bemærkninger i forbindelse med brugen af CL strukturer samt forslag til andre undervisningsformer: Om man har valgt at gøre brug af quiz og byt, værdilinjen eller dobbeltcirkler er det nødvendigt med en opsamling i klassen. Man giver her konfirmanderne lejlighed til at repetere de vigtigste kommentarer. Man kan afrunde samtalen med at vise den lille film Kun en dråbe som kan hentes på Youtube. Man kan også udelade CL struktu- rerne og i stedet kun arbejde med filmen. Eller man kan arbejde med moderne dramatiseringer af f.eks. Jesus og den blinde tigger (Luk. 18), den barmhjertige samaritaner (Luk. 10), de 6 kærlighedsgerninger (Mat. 25). Disse dramatiseringer kan filmes eller fotograferes og uploades til Facebookgruppen. Å R GA NG 1, NU MM ER 1 Side 5

Første Lektion, afslutning Lokal diakoni Konfirmanderne og præsten afslutter denne lektion med at tale om, at man lokalt med små midler kan gøre en forskel. Eks: Holdet arbejder en time i genbrugsbutik, bringer boller ud til ældre, ensomme, besøger plejehjem, læser op for en blind, gør rent hos en. Samler flasker og giver pengene til et godt formål, laver miniloppemarked og giver pengene til et godt formål, laver sms kursus for ældre etc. Konfirmandholdet kan gå samlet ud den efterfølgende gang eller deles op i små hold. Konfirmanderne bedes om næste gang at medbringe kamera eller mobil, således at de kan tage billeder eller lave en kort fim på ca. 2-3 min. Konfirmanderne kan også lave en myldertegning med diakoni som tema og herefter tage et billede af tegningen. Eller man kan filme en moderniseret udgave af lignelserne nævnt på side 5. Anden lektion Anden lektion begynder i kirken med en kort andagt med udgangspunkt i f. eks én af teksterne, der er nævnt under første lektion. Inden konfirmanderne sendes ud på diakoni opgave i sognet og deres fotoopgave, gøres der rede for etiske retningsregler. Der skal filmes på en værdig måde, ingen skal føle sig udstillet.konfirmanderne kan selv komponere en film (måske en lille tegnefilm) eller billeder, der giver udtryk for behov for diakoni. Eller de kan tage billeder, filme dramatiseringer af lignelser med diakoni som tema. Konfirmanderne sendes ud i byen og man prøver også at nå at udvælge den film eller det billede, der skal repræsentere hele holdet. Filmen/billedet uploades til konkurrencen i Facebookgruppen Konfirmandkonkurrence på Fyn senest torsdag d. 26. januar 2012 Side 6 KONFI RM A NDKONKURR E NC E

Konfirmandkonkurrence i Odense Domkirke; husk tilmelding senest 19. december til fsj@km.dk Torsdag d. 9. februar kl. 19.00 Så er der konfirmandtræf i Domkirken. Unge møder unge fra hele Fyn. Aftenen begynder med en kort ungdomsandagt ved ungdomspræst Susanne Holst. Herefter mødes de fire hold, hvis billeder/film er blevet udvalgt fra Facebookgruppen, til en dyst i Fup eller Fakta om kirke og Bibel. Mange af spørgsmålene har konfirmanderne mødt i det nye brætspil, som de fynske præster har fået af Stiftet. Det bliver ikke svære spørgsmål. To hold går videre i finalen, som består af stationer i kirken, der bl.a tager udgangspunkt i temaet diakoni.konkurrence, hygge, sjov og fællesskab er overskrifterne for denne konfirmandaften. Selv om dit hold ikke er udtaget til konkurrencen, så meld dit hold til dette konfirmandtræf hos religionspædagogisk konsulent Fritze Steiner-Johnsen fsj@km.dk. Vinderholdet vinder bustur til København Lad os sammen sætte fokus på konfirmander og konfirmation! Lad os løfte konfirmandforberedelsen ud af sognegården og ind i folks bevidsthed gennem dette konfirmandtræf! Å R GA NG 1, NU MM ER 1 Side 7