Samspillet mellem offentlige indsatser og hverdagsliv i civilsamfundet

Relaterede dokumenter
Hvordan får vi alle med i lokale fællesskaber?

Aktøranalysemodellen

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

INTEGRATIONSPOLITIK

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019

inklusion social inklusion inklusion (formidlingsterm) Foretrukken term eksklusion social eksklusion eksklusion (formidlingsterm) Foretrukken term

Frivilligrådets mærkesager

Sammenhængende. Børne. politik


Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

CISUs STRATEGI

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

2. Det vi skaber sammen

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI

Samspillet mellem offentlige indsatser og hverdagsliv i civilsamfundet ved Martin S. Pedersen, direktør i OMBOLD

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Specialsektorens frivillighedspolitik

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne

Rehabilitering via samskabelse på tværs af kommune og lokalsamfund

VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer:

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Inklusion i foreningslivet

Hvorfor er folkebibliotekerne en oplagt arena for samskabelse?

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Læreplan Identitet og medborgerskab

Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger.

Partnerskaber mellem det offentlige og civilsamfundet. Erfaringer fra 15M-puljen,

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

SELVKØRENDE BORGERE GENNEM RESULTATORIENTERET TVÆRFAGLIG INDSATS

UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

FORSTÆRKET DIALOG PÅ VOKSENSOCIALOMRÅDET. KKR-møder i november 2016

Kommunens perspektiv. Folkesundhed Aarhus Vest Sundhedsudvikling. Magistraten for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Værdiskabelse i civilsamfundet Paradokser og pejlermærker. Frivillighedens Vidensdøgn Center for frivilligt socialt arbejde Odense 17.

Regionsmøder efterår 2015

Børn og Unge i Furesø Kommune

Frivilligkonference 2017 Meningsfulde fællesskaber. Masterclass: Fokus på konsulentrollen. Linda Lundgaard, phd, professor 6.

Frivillighed i Faxe Kommune

UDSATTEPOLITIK

Kapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde?

Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Kendte/eksisterende politikker, strategier mv., der har betydning for det videre tværgående arbejde

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Bilag 1: Udkast til ny Udsattepolitik Forord. (Bemærk at forord formuleres i forlængelse af høringsprocessen) Hvem er udsat?

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Konsulent og professionel værdiskaber

Den nære psykiatri i Midtjylland

Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Den nære psykiatri i Midtjylland

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Visioner for samskabelse myte eller realitet?

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Samskabning af Innovative Løsninger på Wicked Problems: Platforme, arenaer og nyt lederskab

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Faxe Kommunes borgere i alle aldre uanset baggrund samt medarbejdere i Faxe Kommune.

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

1. Udkast Frivilligpolitik. Indledning. Baggrund

INTEGRATIONSPOLITIK Det mangfoldige Frederiksberg

Dilemmaer i samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Kultur- og Fritidspolitik

Ligestilling er vi fælles om

Ligestilling er vi fælles om

Når frivillige og professionelle mødes Perspektiver fra Trivselspiloterne i Fredericia Kommune - en nysgerrighed på det tværsektorielle samarbejde

Årsmøde EFS Børn og unge 2017

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

Partnerskabsaftale mellem Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg og Social Esbjerg Kommune

Nuværende viden om partnerskaber mellem det offentlige, det private og civilsamfundet

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

LEDELSESNETVÆRKET. Prioritering, nye organisationsformer og kvalitet for færre penge. Budgettilpasninger og bæredygtige institutioner v/ Klaus Nørskov

STRATEGI Det specialiserede socialområde - den borgerrettede indsats. Vi løfter i flok i Horsens Kommune

Eva Sørensen Roskilde Universitet

Indsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats

Børn og unge former fremtiden

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

Samarbejdet mellem foreninger og kommunale institutioner

Tendenser i politisk ledelse i kommunerne

Transkript:

Samspillet mellem offentlige indsatser og hverdagsliv i civilsamfundet

Samarbejde og inklusion hvad taler vi om?

Tværsektorielle samarbejdsformer Partnerskaber Sociale alliancer Samskabelse Leverandørrelationer Alt muligt andet! Uformelle /ad hoc samarbejder Ramme for s arbejde med civilsamfundsområdet 3

Partnerskaber hvad taler vi om? Partnerskaber er karakteriseret ved: Organisationer fra forskellige sektorer / fagområder Fokus på konkrete aktiviteter/metoder (ofte med et visionært formål) Tidsafgrænsede/projektorienterede Høj grad af formalisering fx nedskrevet i partnerskabsaftaler Partnerskaber kan være et godt valg, hvis man ønsker at løse en konkret og afgrænset problemstilling indenfor en afgrænset tidsramme. Et succesfuldt partnerskab forudsætter, at partnerne undgår en leverandørlignende samarbejdsrelation, men i stedet skaber en fælles samarbejdsproces, hvor viden og ressourcer deles i et gensidigt samspil. Ramme for s arbejde med civilsamfundsområdet 4

Samskabelse hvad taler vi om? Samskabelse er karakteriseret ved: Forskellige aktører fra forskellige sektorer En langvarig og gensidigt forpligtende samarbejdsproces (langsigtede løsninger) Problemet defineres og løses i fællesskab En udveksling af ressourcer /viden At en ligeværdig og demokratisk samarbejdsproces Særligt meningsfuldt når man ønsker at skabe nye, innovative løsninger gennem en demokratisk og inkluderende proces. Forudsætter at alle partnere lægger mange ressourcer i processen, og er villige til at bryde med normer og roller. Derfor udfoldes samskabelse også sjældent i sin idealtypiske form. Ramme for s arbejde med civilsamfundsområdet 5

Hvad kræver det at arbejde med partnerskaber og samskabelse? Opmærksomhedspunkter fra et offentligt perspektiv: Skab en netværksorienteret ledelsesform: Skab ejerskab og vær klar på at afgive kontrollen. Skab rum for forskellige bidrag til opgaveløsningen: Udnyt partnernes forskellige kompetencer og vær opmærksomhed på diversitetens udfordringer. Fælles sprog: På tværs af forskellige rationaler Skab en dialogbaseret læringsproces: Diskuter løbende rammen for og indholdet i samarbejdet og vær opmærksom på at afsætte den nødvendige tid hertil. Ramme for s arbejde med civilsamfundsområdet 6

Hvad er inklusion og deltagelse? Social inklusion: en person eller en gruppe af personer deltager aktivt og ligeværdigt i gensidigt udviklende fællesskaber uanset forskelle i forudsætninger og funktionsevne, herunder kontekstuelle faktorer. et handlingsaspekt og et oplevelsesaspekt (at opleve, at høre til) Deltagelse: aktivitet, der vedrører en persons involvering i dagliglivet [ ] Deltagelse er en persons aktiviteter i en social- og samfundsmæssig kontekst. Deltagelse repræsenterer funktionsevne på samfundsniveau. Betoner handlekraft. Dvs. inklusion handler om at sikre rammer og muligheder for deltagelse (strukturelle, kulturelle, mv.) Indsæt titel på præsentationen i "Indsæt"- "Sidehoved/Sidefod" 7

Roller og fællesskaber Bruger Frivillig Deltager I almene fællesskaber eller afgrænsede fællesskaber for borgere med bestemte livserfaringer / støttebehov eller lignende. Ramme for s arbejde med civilsamfundsområdet 8

Inklusions- fremmere i samarbejdet Ressourcesyn - borgere er aktive bidragsydere med ressourcer og kompetencer Samarbejde og gensidigt ansvar mellem borgere, frivillige, professionelle Flydende grænser og fleksible roller Forståelse af den professionelles rolle som facilitator frem for udelukkende leverandør af services/omsorgsperson. Eksempler: - kommunal hjælp til opsporing og markedsføring af den frivillige organisation - kommunale fremskudte medarbejdere, der støtter op om borgernes deltagelse - den frivillige organisation støtter arbejdet med borgerens udviklingsmål - handleplaner for udsatte borgere sammentænkes med borgernes frivillige arbejde. Og for borgeren er den frivillige organisation en øvebane for udviklingsmålet. Ramme for s arbejde med civilsamfundsområdet 9

Diskussion Samarbejde Hvilke barrierer er der hos jer, for at bryde eksisterende praksis? Fx ved at have fleksible roller i opgavelæsningen? Inklusion og deltagelse Hvordan får udsatte borgere adgang til at bidrage ind i frivillige fællesskaber hos jer? Ramme for s arbejde med civilsamfundsområdet 10